Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. oktober 2023 – FAM - Gebyrafvisning af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 23-10-2023Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise en ansøgning om opholdstilladelse henset til, at der ikke var betalt et ansøgningsgebyr.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen gebyrafviste i maj 2022 en statsløs kvindes ansøgning om familiesammenføring med sin herboende danske ægtefælle. Parret havde anført i ansøgningen, at de anså denne for værende gebyrfritaget henset til referencens sygdom og handicap.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke i forbindelse med indgivelse af [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring med [referencen] i marts 2022 samtidig blev indbetalt det påkrævede gebyr i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet finder endvidere ikke, at Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, eller EU-reglerne, tilsiger, at der ikke skal indbetales et gebyr i forbindelse med ansøgningens indgivelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, jf. § 9 h, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om ægtefællesammenføring ikke var oplyst om sådanne forhold, herunder oplysninger om alvorlig sygdom eller alvorligt handicap, som kan medføre, at betingelsen om, at der betales et gebyr samtidig med indgivelse af ansøgningen, kan fraviges.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til klagen er anført, at [referencen] har en række væsentlige helbredsmæssige benspænd, der skal medføre, at de almindelige betingelser skal fraviges. Til sagen, herunder klagen, er der i den forbindelse indsendt diverse lægefaglige oplysninger. Det fremgår heraf bl.a., at [referencen] er kendt med en medfødt sjælden og arvelig nethindesygdom (Lebers Kongenitte Amaurose), der har medført et svært synshandicap, som er progressivt, og som vil medføre, at han inden for en periode på 10-15/20 år vil være praktisk blind, at han ofte har ondt i øjnene og hovedpine på grund af øjengener, samt at han tidligere er kendt med angst og skoliose. Det fremgår videre, at en neuropsykologisk undersøgelse fra april 2019 viste, at [referencen] havde et generelt intellektuelt funktionsniveau, der svarer til mental retardering af lettere grad med forbehold for en uhomogen testprofil, da undersøgelsen vurderes at have været kompromitteret af synshandicappet. Endvidere fremgår det af den indsendte dokumentation, at [referencen] generelt ses at have været meget påvirket af øjensygdommen over en lang periode, herunder i forbindelse med uddannelsesmuligheder og beskæftigelsestilbud, idet bl.a. de lægefaglige oplysninger også ses at have dannet grundlaget for, at [jobcenteret] har vurderet, at [referencen] fra juli 2020 skulle tilkendes førtidspension.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår af den indsendte dokumentation, at [referencen] aktuelt er under medicinsk behandling for sine lidelser. Udlændingenævnet har i den forbindelse videre lagt vægt på, at det fremgår af [indsendte lægeskrivelse] fra april 2019, at der ikke er nogen behandlingsform bortset fra optiske hjælpemidler.
Udlændingenævnet finder således, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at [referencens] helbredsmæssige forhold er af sådan alvorlig karakter, at Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, eller EU-reglerne, tilsiger, at gebyrkravet kan fraviges, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, jf. § 9 h, stk. 1.
Det forhold, at [referencen] fra juli 2020 er blevet tilkendt førtidspension, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til, at Danmarks internationale forpligtelser efter FN’s Handicapkonvention ifølge Udlændingenævnets vurdering ikke indebærer en adgang til fritagelse for gebyrkravet, som ligger ud over, hvad der følger af Danmarks internationale forpligtelser efter EMRK artikel 8.
Det kan endelig ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er anført, at det at det vil få betydelige konsekvenser for parret, hvis [referencen] er nødsaget til at forlade sin trygge etablerede rammer herhjemme i Danmark, samt at det af [indsendte lægeskrivelse] fra januar 2023 fremgår, at [referencen] tidligere har haft det psykisk svært, men at han har det bedre med sin ægtefælle.
Udlændingenævnet finder i relation hertil, at de ovennævnte helbredsforhold ikke er af så alvorlig karakter, at en afvisning af ansøgningen grundet manglende gebyrbetaling vil medføre en reel risiko for, at familien afskæres fra at udøve deres beskyttelsesværdige familieliv.
Idet der ej heller i sagen foreligger oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold vedrørende [ansøgeren], som kan medføre, at betingelsen om, at der betales et gebyr samtidig med indgivelse af ansøgningen, kan fraviges, finder Udlændingenævnet således, at det ikke er uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser at henvise [ansøgeren] til indgive ansøgning ved en dansk repræsentation i hjemlandet og samtidig betale gebyr.
Det forhold, at det til klagen er anført, at [referencen] på grund af mentale helbredsforhold ikke kan færdiggøre 9. klasse og Prøve i Dansk 3, kan ikke føre ikke til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at dette er et forhold, der eventuelt ville kunne indgå i forbindelse med [ansøgerens] indgivelse af en ny ansøgning om familiesammenføring under henvisning til sit ægteskab med [referencen], såfremt parret nu er villig til at betale det påkrævede gebyr, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1.
Udlændingenævnet skal hertil gøre opmærksom på, at ansøgning om familiesammenføring behandles af Udlændingestyrelsen i 1. instans med klageadgang til Udlændingenævnet, at betingelsen om ansøgningsgebyr alene er en proceduremæssige forskrift, og at der herved ikke er taget stilling til, om en korrekt indgivet ansøgning med betalt gebyr vil kunne imødekommes, herunder om der vil kunne dispenseres for kravet om Prøve i Dansk 3, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, på baggrund af de foreliggende helbredsoplysninger.
Udlændingenævnet stadfæster på den baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse. -
Udlændingenævnets afgørelse af 19. oktober 2023 - Fritagelse for gebyr under styrelsernes sagsbehandling - Gebyr for indgivelse af ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse efter ordningen om flytbare arbejdspladser
Dato: 19-10-2023Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om, at en indonesisk statsborger ikke kunne få tilbagebetalt gebyret for en ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse efter ordningen om flytbare arbejdspladser.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der er indonesisk statsborger og ansat som pipeline operator hos en britisk virksomhed, søgte ultimo maj 2021 om arbejds- og opholdstilladelse efter ordningen om flytbare arbejdspladser. Ansøgeren skulle i ansættelsesperioden, der var gældende fra ultimo juni 2021 til medio august 2021, udføre arbejde for virksomheden på et boreskib eller et andet fartøj, der kortvarigt skulle befinde sig på dansk område. Ultimo september 2021 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration ansøgeren, at styrelsen ikke havde nået at færdigbehandle ansøgningen inden ansættelsesperiodens udløb, og at styrelsen ikke ville foretage sig yderligere i anledning af ansøgningen. I november 2021 anmodede ansøgerens partsrepræsentant om fuld eller delvis tilbagebetaling af ansøgningsgebyret. I februar 2022 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration ansøgeren afslag på tilbagebetaling af ansøgningsgebyret under henvisning til, at ansøgningen ikke var omfattet af den udtømmende bestemmelse i gebyrbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1-4, og til, at der ifølge forarbejderne til udlændingelovens § 9 h, stk. 1, ikke sker tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for ansøgeren.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet finder således, at det gebyr, som [ansøgeren] indbetalte i forbindelse med sin ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse efter ordningen for flytbare arbejdspladser som pipeline welding operator hos virksomheden [A], filial af [A] Limited, United Kingdom, skal tilbagebetales.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI ved sin afgørelse i februar 2022 afslog at tilbagebetale ansøgningsgebyret på 4.295 kr. til [ansøgeren], idet SIRI vurderede, at ansøgningen ikke er omfattet af bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 1 – 4, i dagældende bekendtgørelse nr. 2289 af 29. december 2020 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.
SIRI henviste i den forbindelse til, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9 h, lovforslag nr. L 66, fremsat den 17. november 2010, at der ikke sker tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for ansøger.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af de ovenfor omtalte forarbejder, at gebyret skal dække omkostningerne ved myndighedernes behandling af ansøgningen, at gebyret ikke tilbagebetales, hvis resultatet af realitetsbehandlingen af ansøgningen bliver, at ansøgningen ikke kan imødekommes, og at SIRI ikke har realitetsbehandlet [ansøgerens] ansøgning af årsager, der skyldes myndighedens egne interne forhold.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det er uomtalt i forarbejderne til lovforslag nr. L 66, hvilken retsstilling en ansøger har i forhold til tilbagebetaling af ansøgningsgebyret, når ansøgeren ikke selv frafalder ansøgningen eller søger om og opnår opholdstilladelse på et andet grundlag, men når sagen afsluttes uden at der træffes afgørelse som følge af udlændingemyndighedernes lange sagsbehandlingstid.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at [ansøgerens] ansøgning blev indgivet ultimo maj 2021, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager vedrørende arbejds- og opholdstilladelse efter ordningen om flytbare arbejdspladser på daværende tidspunkt var ca. 1 måned, hvorfor [ansøgeren] må antages at have haft en berettiget forventning om at modtage en afgørelse inden ansættelsesforholdets udløb medio august 2021, og at ordningen er målrettet udlændinge, som er ansat på en boreplatform, et boreskib el.lign., og som kortvarigt kommer ind på dansk område.
Udlændingenævnet har tillige tillagt det vægt, at SIRI ud over at have oprettet sagen i sagsbehandlingssystemet ikke ses at have foretaget andre sagsbehandlingsskridt, herunder kvitteret for modtagelsen af ansøgningen eller udmeldt en forventet sagsbehandlingstid, og at SIRI først 4 måneder efter ansøgningens modtagelse orienterede [ansøgeren] om, at SIRI ikke havde nået at færdigbehandle ansøgningen inden ansættelsesperiodens udløb.
Udlændingenævnet finder det derfor under de foreliggende omstændigheder rettest, at der ikke opkræves ansøgningsgebyr for [ansøgerens] ansøgning.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tilbagebetale gebyret.
[…]
Udlændingenævnet finder det beklageligt, at det fremgår af klagevejledningen i SIRI’s afgørelse i februar 2022, at der skal betales et gebyr ved en eventuel klage til Udlændingenævnet, da en klage over afslag på tilbagebetaling af indbetalt gebyr ikke er gebyrpålagt. Udlændingenævnet har herved gjort SIRI bekendt hermed og foretager sig ikke yderligere i den anledning. Udlændingenævnet har i forbindelse med klagens modtagelse i maj 2022 tilbagebetalt det indbetalte klagegebyr til den i klageskrivelsen anførte bankkonto.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. oktober 2023 – Ganske særlige grunde – Eritrea – identitet og slægtskab via DNA-undersøgelse
Dato: 19-10-2023Udlændingenævnet hjemviste i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende statsborgere fra Eritrea, som havde indgivet ansøgning om familiesammenføring med herboende reference. Ansøgerne var efter det oplyste referencens mor, bonusfar og halvsøskende.
Sagens faktiske omstændigheder:
Herboende havde opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Inden sin flugt fra Eritrea havde herboende boet sammen med sin mor, bonusfar og sine 2 halvsøskende. Herboende havde efter sin udrejse af Eritrea fået 2 yderligere halvsøskende på sin mors side. Der var under sagen indsendt morens og bonusfarens Id-kort, samt referencens og hans halvsøskendes dåbsattester. Udlændingestyrelsen med-delte afslag på familiesammenføring, idet styrelsen ikke havde modtaget de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere ansøgernes identitet og slægtskab.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagerne til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen, idet nævnet vurderer, at der forekommer sådanne mangler i styrelsens sagsbehandling og afgørelser af oktober 2022, at sagerne bør vurderes på ny.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i sine afgørelser anfører, at referencen til sin oplysnings- og motivsamtale i februar 2021 ikke har oplyst om sin mors nye partner, og om sine 4 halvsøskende.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af referatet af referencens oplysnings- og motivsamtale, at hans mor hedder X, og at hans far hedder Y, at hans forældre blev skilt, da han var lille, at begge hans forældre efterfølgende har fået nye partnere, som de har fået børn sammen med, at referencen indtil sin udrejse af Eritrea boede hos sin mor, at han havde fået 2 halvsøstre på sin mors side, imens han opholdt sig i Eritrea, og at hans mor havde fået 2 yderligere børn, 1 pige og 1 dreng, efter hans udrejse af hjemlandet.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen til sin oplysnings- og motivsamtale har nævnt 3 af sine halvsøskende ved navn, og at han samtidig har oplyst, at hans halvsøskende hedder Y til efternavn, som er navnet på morens nye partner. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at børn i Eritrea normalvis får tildelt deres fars fornavn og mellemnavn (første efternavn) som mellemnavn (første efternavn) og efternavn (sidste efternavn).
Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at der til sagen er indsendt kopi af morens og bonusfarens Id-kort fra de eritreiske myndigheder og kopi af referencens og hans halvsøskendes eritreiske dåbsattester, samt oversættelser heraf.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at du har oplyst, at moren ikke er i besiddelse af sine børns fødselsattester udstedt af de civile myndigheder i Eritrea, og at ingen af ansøgerne har et nationalitetspas.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagerne til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen iværksætter DNA-undersøgelser for at fastlægge ansøgernes identitet og slægtskab. Mere specifikt skal DNA-undersøgelserne iværksættes med henblik på at fastlægge, om moren er forælder til referencen og hans halvsøskende, og om referencens halvsøskende er børn af hans mor og bonusfar.
Hvis ansøgernes identitet og slægtskab bekræftes, skal Udlændingestyrelsen tage stilling til, om der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, og om Danmark i givet fald er nærmest til at beskytte dette.
Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagerne.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 17. oktober 2023 – Sekundær bevægelighed – Forsørgelseskrav
Dato: 17-10-2023Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2023 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra USA, som havde søgt om EU-opholdskort som familiemedlem til en dansk statsborger, der havde udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der var gift med en dansk statsborger, indgav i december 2022 ansøgning om EU-opholdsret som familiemedlem til den danske statsborger. Det var til ansøgningen oplyst, at den danske statsborger og ansøgeren havde opholdt sig i Spanien i perioden fra februar 2022 og frem til november 2022, og at den danske statsborger havde været arbejdstager. Der var til ansøgningen bl.a. vedlagt kopi af den danske statsborgers kontoudtog og ansættelseskontrakt.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af februar 2023. Ansøgeren har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten som familiemedlem til en dansk statsborger, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Udlændingenævnet har indledningsvist, ligesom SIRI, lagt til grund, at den danske statsborger har haft et reelt og faktisk ophold i Spanien, som person med tilstrækkelige midler (selvforsørgende). Udlændingenævnet henviser herved til, at den danske statsborger har været bosiddende i Spanien, men at vedkommende har haft arbejde i Gibraltar. Den danske statsborger kan derfor ikke anses for at have været arbejdstager i Spanien i medfør af reglerne om fri bevægelighed.
Derudover har Udlændingenævnet lagt til grund, at den danske statsborger og ansøgeren har konsolideret et familieliv ved deres ophold i Spanien. Det er herved indgået i Udlændingenævnets vurdering, at den danske statsborger og ansøgeren bl.a. har indsendt en række dokumenter for deres fælles ophold i Spanien, herunder en fælles lejekontrakt.
Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret og individuel vurdering af de foreliggende oplysninger, at det ikke kan lægges til grund, at den danske statsborger har opfyldt forsørgelseskravet ved sin tilbagevenden til Danmark, hvilket er en betingelse for, at ansøgeren kan opnå en afledt opholdsret efter EU-reglerne.
Forsørgelseskravet stilles, idet den danske statsborger inden indrejsen i Danmark har opholdt sig i Spanien som person med tilstrækkelige midler (selvforsørgende), og da den danske statsborger ved sin tilbagevenden til Danmark i november 2022 forsat var ikke-økonomisk aktiv.
Det forhold, at den danske statsborger har været i beskæftigelse i perioden fra marts 2023 til og med maj 2023 kan ikke føre til, at den danske statsborger kan anses for at have været økonomisk aktiv ved sin tilbagevenden til Danmark, og at forsørgelseskravet derfor ikke stilles.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at den danske statsborgers ansættelse først begyndte 3 måneder efter indrejsen i Danmark, og at den danske statsborgers ansættelse alene har været af begrænset omfang og varighed. Udlændingenævnet henviser herved til, at den danske statsborger i perioden fra marts 2023 til og med maj 2023 i gennemsnit arbejdede ca. 16 timer om måneden, og at den danske statsborger efter maj 2023 ikke ses at have haft en lønindkomst.
Det er herefter indgået i Udlændingenævnets vurdering af forsørgelseskravet, at det af de fremlagte bankudskrifter af december 2022 fremgår, at den danske statsborger pr. december 2022 havde et samlet indestående på 1.654 euro, svarende til ca. 12.300 kr., og at den danske statsborger siden april 2023 månedligt har modtaget 2.474 kr. i SU.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at beløbene på den danske statsborgers kontoudskrifter ikke i sig selv godtgør, at den danske statsborger har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og ansøgeren. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at et beløb på ca. 12.300 kr., ikke over en længere periode må antages at udgøre et tilstrækkelig beløb for forsørgelse af to personer.
Udlændingenævnet skal i forlængelse heraf henvise til de gældende satser i § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 34, stk. 1, ved vurderingen af forsørgelseskravets størrelse.
Ved vurderingen har Udlændingenævnet desuden lagt vægt på, at den danske statsborger ud over sit bankindestående har haft lønindtægt fra sin arbejdsplads, og at den danske statsborger har modtaget SU. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til, at den danske statsborger opfylder forsørgelseskravet. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på beløbets begrænsede størrelse, som ikke ud fra de gældende satser i § 22 i lov om aktiv socialpolitik, må anses at være tilstrækkelige midler til to personer.
Endelig har Udlændingenævnet lagt vægt på, at der i øvrigt ikke er fremlagt dokumentation for andre indtægter eller midler, som taler for, at den danske statsborger opfylder forsørgelseskravet. Det forhold, at det af CPR fremgår, at den danske statsborger er bosiddende på samme adresse som sin far, kan ikke føre til en ændret vurdering, da oplysningen ikke dokumenterer, at der foreligger særlig forhold vedrørende den danske statsborger og ansøgerens økonomiske situation.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 13. oktober 2023 – Brexit – Britisk statsborger – Ej ophold inden overgangsperiodens udløb
Dato: 13-10-2023Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en britisk statsborger, som havde fået afslag på udstedelse af et opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2021 ansøgning om udstedelse af opholdsdokument på baggrund af Brexit-bekendtgørelsen som britisk statsborger. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren i marts 2019 fik udstedt et registreringsbevis efter EU-opholdsbekendtgørelsen som person med tilstrækkelige midler, og at ansøgeren samme dag blev bopælsregisteret i Danmark. SIRI anmodede under sagsbehandlingen om dokumentation for ansøgerens ophold i Danmark, men SIRI modtog ikke yderligere fra ansøgeren. Under klagesagen blev det oplyst, at ansøgeren havde været bosiddende her i landet sammen med sin herboende kæreste, men at ansøgeren ofte havde været i England for at hjælpe sin datter, ligesom COVID-19 havde haft indflydelse på ansøgerens mulighed for at returnere til Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af oktober 2022. Ansøgeren har derfor ikke ret til ophold i Danmark på baggrund af udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren havde taget ophold i Danmark i medfør af EU-retten inden overgangsperiodens udløb den 31. december 2020, og at ansøgeren forsat havde ophold i Danmark efter den 31. december 2020.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren i marts 2019 blev meddelt opholdsret her i landet som person med tilstrækkelige midler (selvforsørgende) i medfør af den dagældende EU-opholdsbekendtgørelses § 6, stk. 1, og at ansøgeren ifølge CPR har haft bopæl i Danmark siden marts 2019.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke i selv kan føre til, at ansøgeren har ret til ophold i Danmark på baggrund af udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU, da oplysningerne ikke i selv dokumenterer ansøgerens ophold her i landet, da der alene er tale om registreringer.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at der ud over ovenstående registreringer i CPR og udlændingemyndighedernes systemer ikke er fremlagt dokumentation for, at ansøgeren faktisk har opholdt sig her i landet, selvom SIRI ved breve af august 2022 og september 2022 anmodede om dokumentation for ansøgerens ophold.
Det forhold, at det til klagen har anført, at referencen og ansøgeren har boet sammen siden 2019, og at de i 2019 købte en byggegrund, kan ikke føre til ændret vurdering, da det ikke er dokumenteret, at ansøgeren faktisk opholdt sig i Danmark.
Det anførte om, at ansøgeren var i London, da COVID-19 begyndte, og ansøgeren derfor ikke kunne indrejse i Danmark samt, at ansøgeren ofte har været i London for at hjælpe sin yngste datter, ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering. Udlændingenævnet henviser til det ovenfor anførte om, at der ikke er fremlagt dokumentation for ansøgerens faktiske ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har i den forbindelse tillagt det en vis vægt, at referencen i klagen har anført, at ansøgeren vendte tilbage til Danmark i foråret 2023, idet Udlændingenævnet finder, at oplysningen taler for, at ansøgeren ikke har taget ophold i Danmark.
Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at der er indsendt erklæring af oktober 2022 vedrørende referencens forsørgelse af ansøgeren samt arbejdsgivererklæring, allerede fordi, at det ikke er tilstrækkelig dokumenteret, at ansøgeren faktisk havde ophold inden overgangsperiodens udløb, og at ansøgeren fortsat havde ophold efter overgangsperiodens udløb.
Endelig kan den vedlagte prøvelsesattest og oplysningen om, at referencen og ansøgeren i oktober 2023 skal giftes, ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at oplysningerne alene vedrører ansøgerens og referencens relation som par og ikke nærmere dokumenterer ansøgerens ophold.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse”. -
Udlændingenævnets afgørelse af 11. oktober 2023 –meldepligt – afvist asylansøger
Dato: 11-10-2023Udlændingenævnet hjemviste i oktober 2023 Hjemrejsestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo, som var blevet pålagt pligt til at melde sig i et udrejsecenter 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og kl. 15.00.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, som er statsborger i Den Demokratiske Republik Congo, blev i 2020 meddelt afslag på asyl med udrejsefrist samme år. Klageren havde på den baggrund ikke lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse. Hjemrejsestyrelsen traf i 2021 afgørelse om, at klager ikke medvirkede til sin udsendelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Hjemrejsestyrelsen, idet Hjemrejsestyrelsens vejledning i forbindelse med Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021 ikke i tilstrækkeligt omfang lever op til forvaltningslovens regler om vejledning, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1. Det ses således ikke af Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021, hvorvidt der er foretaget en konkret og individuel vejledning i sagen for så vidt angår meldepligten, herunder i forhold til konsekvenserne af manglende medvirken, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, samt god forvaltningsskik.
Udlændingenævnet finder, at Hjemrejsestyrelsen under deres behandling af klagerens sag ikke i fornødent omfang har foretaget en korrekt vejledning af klageren om hendes rettigheder og forpligtelser, såfremt hun ikke måtte medvirke til sin udrejse.
Vejledning efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, bør sikre, at en part i sagen får tilstrækkelig orientering om, hvilken betydning reglerne på det pågældende område har for vedkommende, og hvordan den pågældende lettest og mest effektivt kan opfylde de eventuelle krav, der er i lovgivningen. Vejledningen bør endvidere orientere om hvilken fremgangsmåde, der skal følges af den, der henvender sig til myndigheden, og om hvilke oplysninger, som skal tilvejebringes som led i en sags behandling. Vejledningens indhold og omfang må afpasses i forhold til borgerens forudsætninger og dennes eventuelle særlige personlige forhold.
Udlændingenævnet finder, at der ikke er foretaget korrekt og fyldestgørende vejledning under samtalen primo december 2021. Det forhold, at Hjemrejsestyrelsen i sin afgørelse af primo december 2021 anfører, at klageren primo september 2021 er vejledt om, at den pålagte meldepligt er en konsekvens af, at klageren ikke medvirker til sin udrejse, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til, at klageren er blevet vejledt korrekt og fyldestgørende.
Udlændingenævnet finder, at den information, som klageren fik i forbindelse med samtalen primo september 2021 på et tidspunkt, hvor hun tilkendegav at ville medvirke til at udrejse af Danmark og af Hjemrejsestyrelsen blev vurderet som medvirkende, ikke kan sidestilles med en reel vejledning om retsvirkningerne af manglende medvirken, da omstændighederne i klagerens sag ændrede sig væsentligt på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren tre måneder efter samtalen primo september 2021 af Hjemrejsestyrelsen primo december 2021 blev vurderet til ikke at medvirke til udrejsen. Udlændingenævnet finder således, at Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med deres samtale med klageren primo december 2021 på ny burde have vejledt klageren om konsekvenserne af manglende medvirken.
Udlændingenævnet har derfor sendt sagen til Hjemrejsestyrelsen med henblik på, at styrelsen efter korrekt vejledning kan foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt klageren kan pålægges meldepligt. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til sagens udfald.
Klageren vil således modtage en ny afgørelse fra Hjemrejsestyrelsen.” -
Dato: 03-10-2023
-
Udlændingenævnets afgørelse af 03.10.2023 –Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Dato: 03-10-2023Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2023 - Ægtefællesammenføring - Selvforsørgelseskravet
Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en thailandsk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der på daværende tidspunkt havde opholdstilladelse i Norge, og referencen, der er dansk statsborger, indgik i november 2020 ægteskab i Danmark. I januar 2022 søgte ansøgeren om opholdstilladelse på baggrund afl ægteskabet med referencen. Udlændingestyrelsen meddelte i oktober 2022 ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring med referencen under henvisning til, at referencen inden for de seneste 3 år havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Referencen havde i februar 2020 modtaget kontanthjælp. Afgørelsen blev i oktober 2022 påklaget til Udlændingenævnet. I juni 2023 udrejste ansøgeren og referencen til Sverige. Udlændingenævnet færdigbehandlede sagen på trods af, at referencen ikke længere kunne anses for fastboende i Danmark. Udlændingenævnet foretog således en fuld materiel prøvelse af, om selvforsørgelseskravet kunne stilles.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at [referencen] har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i oktober 2022 meddelte [ansøgeren] afslag på hendes ansøgning om ægtefællesammenføring med [referencen] under henvisning til, at [referencen] havde modtaget kontanthjælp i perioden fra den 1. februar 2020 til den 29. februar 2020.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af Skattestyrelsens elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at [referencen] ikke har modtaget ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven siden den 29. februar 2020.
Udlændingenævnet har på den baggrund tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse i Danmark er opfyldt. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til, om [parret] opfylder betingelserne for ægtefællesammenføring.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse oplyse om, at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at den ægtefælle, der søges familiesammenføring til, er fastboende i Danmark. I Det Centrale Personregister (CPR) ses [referencen] imidlertid at være udrejst af Danmark til Sverige med virkning fra medio juni 2023. Såfremt Udlændingestyrelsen vurderer, at de øvrige betingelser for at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse i Danmark på baggrund af familiesammenføring er opfyldt, vil styrelsen som betingelse for opholdstilladelsen meddele [referencen] en frist på 6 måneder til på ny at tage fast ophold i Danmark.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.”
Genpart til Udlændingestyrelsen:
Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at hendes ægtefælle, [navn], har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at [referencen] ikke har modtaget ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven siden den 29. februar 2020, og at der således på nuværende tidspunkt ses at være forløbet mere end 3 år siden han sidst modtog offentlig hjælp.
Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at [referencen] ses udrejst af Danmark til Sverige med virkning fra medio juni 2023.
I sager, hvor referencen er udrejst af Danmark efter Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring, har det været Udlændingenævnets praksis at stadfæste afgørelsen med en ændret begrundelse. Udlændingenævnet foretog i den forbindelse ikke en vurdering efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Udlændingenævnet administrerer pr. 25. maj 2023 sagerne efter en justeret praksis, hvorefter nævnet i sager, hvor referencen er udrejst i forlængelse af afslag på familiesammenføring, fremadrettet realitetsbehandler klagen, herunder med henblik på at foretage en vurdering efter EMRK artikel 8, jf. vedlagte notat til brug for koordinationsudvalgsmødet den 25. maj 2023, dagsordenspunkt 5.b.
Notatet forholder sig ikke til den situation, hvor vurderingen vedrørende en enkelt betingelse omgøres, men sagen i øvrigt henvises til Udlændingestyrelsen ad videre sagsbehandling og hvor udfaldet derfor ikke er kendt på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at det vil være bedste stemmende med hensynet bag den justerede praksis og Danmarks internationale forpligtelser at realitetsbehandle nærværende klage, uanset at referencen ifølge CPR ses at være udrejst af Danmark.
Udlændingenævnet tilbagesender herefter sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen vurderer, om de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og - såfremt det vurderes, at dette er tilfældet - at meddele en frist på 6 måneder, inden for hvilken referencen på ny skal tage fast ophold i Danmark, såfremt opholdstilladelsen ønskes opretholdt.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen ud fra ressourcemæssige hensyn forudsættes ved den indledende sagsbehandling at indhente en tilkendegivelse fra sagens parter om, hvorvidt sagen om familiesammenføring fortsat ønskes realitetsbehandlet i 1. instansen.”
FAM/2023/
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. oktober 2023 - FAM - Gebyrafvisning af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 02-10-2023Udlændingenævnets afgørelse af 2. oktober 2023 – FAM - Gebyrafvisning af ansøgning om opholdstilladelse
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise en ansøgning om opholdstilladelse henset til, at der ikke var betalt gebyr herfor.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen gebyrafviste i juli 2023 en irakisk kvindes ansøgning om familiesammenføring med sin herboende mindreårige søn, som også er irakisk statsborger. Sønnen havde opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sin far, men sønnen havde efter det oplyste også i perioder opholdt sig med ansøgeren i Irak. Ansøgeren havde tidligere søgt om familiesammenføring med sønnens far, som også var ansøgerens ægtefælle, men havde fået afslag herpå. Ansøgeren havde desuden fået endeligt afslag på asyl i Danmark, og hun var blevet administrativt udvist med et indrejseforbud.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du ikke i forbindelse med din ansøgning af marts 2023 om opholdstilladelse som familiesammenført til dit barn har indbetalt det krævede gebyr.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at du ikke var fritaget for at indbetale gebyr i medfør af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, eller EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, jf. § 9 h, stk. 1.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at dit barn, der er født i oktober 2018, har opholdstilladelse i Danmark, og bor med sin far her i landet.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [dit barn] ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse havde opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at Danmarks internationale forpligtelser kan føre til, at betingelsen om betaling af gebyr kan fraviges.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [dit barn] på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af juli 2023 var 5 år og 8 måneder, og at du i ansøgningsskemaet fra marts 2023 har oplyst, at han også har opholdt sig hos dig i Irak.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes praksis, at børn som udgangspunkt først efter 6 til 7 års lovligt og uafbrudt ophold i Danmark, hvor børnene løbende har gået i dansk institution eller skole, kan anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til landet, at betingelsen om at der skal betales gebyr vil kunne fraviges under henvisning hertil.
Det til støtte for klagen anførte, jf. ovenfor, er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering af sagen.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, det fremgår af udlændingemyndighedernes vejledning på hjemmesiden ”ny i danmark”, at børn efter fast praksis vil have opnået selvstændig tilknytning til Danmark efter 6-7 års sammenhængende lovligt ophold her i landet og såfremt de vedvarende har gået i danske institutioner og/eller skole.
Udlændingenævnet finder endvidere, at din ægtefælles helbredsforhold ikke er af en sådan alvorlig karakter, at det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser og hensynet til familiens enhed at stille krav om gebyrbetaling for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse. Udlændingenævnet har på baggrund af bl.a. oplysningerne i dit ansøgningsskema fra marts 2023 lagt til grund, at du og din ægtefælle udgør en familiemæssig enhed, hvorfor du rettelig skal indgive en ansøgning om familiesammenføring med henvisning til din ægtefælle og ikke jeres fællesbarn. Udlændingenævnet har, som anført ovenfor, i den forbindelse konstateret, at Udlændingestyrelsen har modtaget og oprettet en ansøgning om ægtefællesammenføring fra dig.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke i den konkrete sag er oplyst om forhold, der kan føre til fravigelse af gebyrkravet i udlændingelovens § 9 h., stk. 1, jf. stk. 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2023 - Ganske særlige grunde - Somalia - Identitet og slægtskab via DNA-undersøgelse
Dato: 28-09-2023Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse til en kvinde og 3 børn fra Somalia, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til herboende, som også var fra Somalia.
Sagens faktiske omstændigheder:
Referencen havde tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af samvær med 2 mindreårige særbørn. Ansøgeren og referencen havde efter det oplyste 5 børn sammen, hvoraf 3 af børnene havde søgt om familiesammenføring til referencen sammen med deres oplyste mor. Der var under sagen indsendt de ansøgende børns somaliske fødselsattester som dokumentation for børnenes identitet og som dokumentation for, at der var tale om fællesbørn. Udlændingestyrelsen anerkendte ikke de indsendte fødselsattester fra Somalia.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet hjemviser sagerne til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det til sagen er oplyst, at referencen og ansøgeren har 5 børn sammen, hvoraf 3 af børnene sammen med ansøgeren har søgt om familiesammenføring til referencen.
I den forbindelse har Udlændingenævnet tillagt det betydelig vægt, at referencen og ansøgeren efter bedste evne har forsøgt at dokumentere børnenes identitet, herunder at der er tale om fællesbørn, ved at indsende børnenes somaliske fødselsattester, som Danmark imidlertid ikke kan anerkende, idet Somalia ikke siden 1991 har haft en central regering.
Udlændingenævnet har ved en gennemgang af sagen videre lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i en række sager vedrørende fortolkningen af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) har taget konkret stilling til, om og hvornår der kan anses for at være etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem et ugift par, der ikke er samlevende, og som har fået et barn sammen eller på anden måde har udtrykt en forpligtelse over for hinanden samt EMD´s praksis vedrørende fortolkningen af familielivsbegrebet med udgangspunkt i barnets tarv.
Udlændingenævnet hjemviser således sagerne til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen iværksætter DNA-undersøgelser for at fastlægge, om de 3 ansøgende børn er fællesbørn af referencen og ansøgeren.
Udlændingenævnet finder det beklageligt, at 2 af de ansøgende børn har fået afslag på familiesammenføring under henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 20.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen har tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på baggrund af samvær med sine 2 herboende særbørn. Referencen opfylder således ikke krav om bestemt type opholdsret i § 9, stk. 1, nr. 2, hvorfor styrelsen rettelig skulle have vurderet, hvorvidt 2 af de ansøgende børn kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet bemærker hertil, at Udlændingestyrelsen meddelte det 3. ansøgende barn afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet barnet på ansøgningstidspunktet var 15 år.
Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagerne. ”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet