Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. november 2023 - Fritagelse for gebyr under styrelsernes sagsbehandling - Gebyr for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring
Dato: 20-11-2023Udlændingenævnet omgjorde i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tilbagebetaling af gebyret for en ansøgning om familiesammenføring til en statsborger i Mali.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der er født i april 1983 og statsborger i Mali, indgik medio februar 2021 ægteskab med referencen, der er dansk statsborger, i Danmark. Ultimo februar 2021 fødte referencen parrets fællesbarn, der er dansk statsborger. I april 2021 søgte ansøgeren om opholdstilladelse under henvisning til ægteskabet med referencen og betalte et ansøgningsgebyr. Ansøgeren fik i oktober 2021 afslag på ansøgningen under henvisning til, at han og referencen ikke opfyldte integrationskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8. Afgørelsen blev påklaget til Udlændingenævnet, der stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse i maj 2022. Udlændingenævnet genoptog og hjemviste sagen i februar 2023 som følge af EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP. I marts 2023 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henvisning til EU-reglerne. Ansøgerens partsrepræsentant anmodede i marts 2023 om tilbagebetaling af ansøgningsgebyret. I juni 2023 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tilbagebetaling af gebyret under henvisning til, at dommen i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP er afsagt efter ansøgningens indgivelse, og at det er forholdene på ansøgningstidspunktet, der er afgørende for vurderingen af, om en ansøgning om familiesammenføring kan fritages for gebyrkravet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at det gebyr, som [ansøgeren] indbetalte i forbindelse med sin ansøgning om familiesammenføring, modtaget i Udlændingestyrelsen i april 2021, skal tilbagebetales.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse fra juni 2023 afslog at tilbagebetale ansøgningsgebyret på 9.460 kr. til [ansøgeren] under henvisning til, at der på tidspunktet, hvor [ansøgeren] indgav ansøgningen, ikke var oplyst om sådanne internationale forpligtelser, der kunne føre til, at der ikke skulle betales gebyr. Udlændingestyrelsen vurderede i den forbindelse, at det forhold, at [ansøgeren] medio marts 2023 fik meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP, af 5. maj 2022, ikke kunne føre til en ændret vurdering, og henviste herved til, at dommen blev afsagt efter ansøgningen blev indgivet, samt at det er forholdene på tidspunktet for ansøgningens indgivelse, som indgår i vurderingen af, hvorvidt en sag er fritaget for gebyrkravet.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at dommen i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP, er en afgørelse i en præjudiciel sag, og at dommen har konstaterende virkning. EU-Domstolen har således ved dommen udbygget sin fortolkning i forhold til anvendelsen af de kriterier, som første gang blev fastlagt i EU-Domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez, hvorved EU-Domstolen præciserede rammerne for retten til ophold på baggrund af TEUF artikel 20. EU-Domstolens fortolkning har virkning ex tunc i den forstand, at den fortolkede regel kan og skal anvendes af den nationale ret i forbindelse med retsforhold, der er stiftet og består, før der afsiges dom vedrørende fortolkningsanmodningen. Det retlige grundlag, der fremgår af dommen i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP, gælder således fra den fortolkede regels ikrafttræden.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [ansøgerens] og hans ægtefælles hjemmeboende mindreårige fællesbarn, der er dansk statsborger og dermed unionsborger, blev født i februar 2021, at ansøgningen om familiesammenføring blev indgivet i april 2021, og at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse i marts 2023 vurderede, at [ansøgeren] opfyldte kriterierne for meddelelse af opholdstilladelse i Danmark på baggrund af afledt ret efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet vurderer, at selvom gebyr som udgangspunkt skal indbetales i forbindelse med ansøgningen, bør gebyret tilbagebetales, hvis det under sagens behandling eller efterfølgende viser sig, at der forelå omstændigheder i sagen, der ville medføre, at sagen var gebyrfritaget.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det afgørende for, hvornår en sag kan fritages for gebyr, er, om Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger, at sagen er gebyrfritaget, hvilket kræver en retlig vurdering af myndigheden på tidspunktet for afgørelsen om tilbagebetaling, navnlig i de tilfælde, hvor der er indtrådt nye retlige eller faktiske omstændigheder. Udlændingenævnet henviser også til lovforarbejderne L 87 fremsat den 10. december 2015, punkt 5.5.2., hvoraf fremgår bl.a., at gebyret skal tilbagebetales, hvis der i første omgang er opkrævet gebyr for indgivelse af ansøgningen, men hvor det under realitetsbehandlingen af sagen viser sig, at Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at ansøgningen skulle have været tilladt indgivet uden betaling af gebyr.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tilbagebetale ansøgningsgebyret.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. november 2023 – administrativ udvisning – subsistensløs
Dato: 13-11-2023Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Eritrea, som blev administrativt udvist med henvisning til subsistensløshed og meddelt et indrejseforbud gældende for hele Schengenområdet på 2 år, jf. udlændingelovens §§ 25 a, stk. 2, nr. 2, og 32, stk. 4, nr. 1.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i juli 2023 antruffet af politiet i forbindelse med en anmeldelse om, at klageren havde
chikaneret personer i området. Klageren var i besiddelse af 105,50 danske kroner samt 1 dollar. Klageren oplyste til politiet, at han ikke på lovlig vis kunne fremskaffe yderligere midler til sit ophold i Danmark. Klageren blev herefter anholdt og sigtet, idet han ikke var i besiddelse af de nødvendige midler til sit ophold her i landet.
I august 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om administrativ udvisning med et indrejseforbud på 2 år, jf. udlændingelovens §§ 25 a, stk. 2, nr. 2, og 32, stk. 4, nr. 1
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Ved afgørelsen har [Udlændingestyrelsen] lagt til grund, at du er statsborger i Eritrea, og at du senest indrejste i Danmark [i juli 2023].
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt til grund, at du ved anholdelsen var i besiddelse af 105,50 danske kroner og 1 dollar.
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt vægt på, at man ved ophold i Danmark skal være i besiddelse af cirka 500 kroner pr. dag, hvis man skal bo på hotel eller vandrehjem her i landet. Hvis man skal bo privat, skal man være i besiddelse af mindre beløb.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt vægt på, at du har oplyst til politiet, at du ikke på lovlig vis kunne skaffe dig yderligere midler til dit ophold her i landet, samt at du ikke lovligt kan arbejde i Danmark og ikke var i besiddelse af en hjemrejsebillet.
[Udlændingestyrelsen] har yderligere lagt vægt på, at du ikke har oplyst, at du har til hensigt at rejse hjem.
[Udlændingestyrelsen] vurderer herefter, at du ikke er i besiddelse af de nødvendige midler til dit ophold her i landet.
[Udlændingestyrelsen] har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold, som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
[Udlændingestyrelsen] har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du ikke har et arbejde i Danmark, samt at du bor på gaden.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [august 2023] af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til det påtænkte ophold i Schengenlandene og til hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for dig, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at du er statsborger i Eritrea og har opholdstilladelse i [Schengenland], at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud eller at indrejseforbuddet skulle have været fastsat for mindre end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3 og 5, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 9. november 2023 – Ukraine-særlov – familiemedlem – nære familiemedlemmer
Dato: 09-11-2023Udlændingenævnet stadfæstede den 9. november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Ukraine, som havde indgivet ansøgning om opholdstilladelse som familiemedlem efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven).
Sagens faktiske omstændigheder:
I maj 2022 indrejste ansøgeren i Danmark og indgav ansøgning om opholdstilladelse efter særloven som familiemedlem til sin mor, referencen, som havde opholdstilladelse i Danmark efter særlovens § 1. Ansøgeren var på tidspunktet for ansøgningens indgivelse 19 år gammel. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren havde boet sammen med referencen i Ukraine indtil december 2021, hvor ansøgeren udrejste af Ukraine i forbindelse med uddannelsespraktik, og at ansøgeren under praktikopholdet havde fået betalt kost og logi af praktikstedet. Ansøgeren var igen under referencens forsørgelse efter sin indrejse i Danmark.
I november 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som nært familiemedlem til sin mor efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3, under henvisning til, at der den 24. februar 2022 ikke bestod et forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og referencen. Ved samme afgørelse vurderede Udlændingestyrelsen endvidere, at ansøgeren ikke havde etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med referencen, og at ansøgeren derfor heller ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Det er vores vurdering, at du ikke opfylder betingelserne i særlovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at du siden [..] december 2021 ikke er blevet forsørget af [referencen], idet du blev forsørget gennem dit praktikophold.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at din mor forsørgede dig mens du boede i Ukraine frem til din udrejse til Bulgarien den [..] december 2021, fordi det er betingelse, at forsørgelsesforholdet bestod den 24. februar 2022.
Vi har samtidig vurderet, at du ikke kan få opholdstilladelse efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 4, idet vi har vurderet, at du ikke har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med [referencen].
Voksne børn er ikke omfattet af kernefamiliebegrebet, og der vil derfor som udgangspunkt ikke bestå et beskyttelsesværdigt familieliv, medmindre der foreligger en helt særlig tilknytning mellem de pågældende, der rækker ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
Vi vurderer, at der ikke er en helt særlig tilknytning mellem dig og [referencen], som rækker ud over hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
Vi har herved lagt vægt på, at du og [referencen] har kunnet bo adskilt fra hinanden, i perioden fra da du udrejste af Ukraine i december 2021 til I mødtes i Danmark i maj 2022, og der derfor ikke er nogen holdepunkter for at antage, at I ikke kan bo adskilt i dag.
Vi har også lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om helbredsmæssige forhold, eller andet, som kan begrunde et helt særligt tilknytningsforhold mellem jer.
Du kan derfor ikke få opholdstilladelse efter særlovens § 2.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [..] juni 2023, af de samme grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. [Ansøgeren] kan således ikke få opholdstilladelse som familiemedlem til en person, der er fordrevet fra Ukraine, efter særlovens § 2.
Oplysningerne om, at [ansøgeren], den [..] december 2021, udrejste til Bulgarien i forbindelse med uddannelsespraktik, at [ansøgeren] den [..] marts 2022 rejste til Tyrkiet, at [ansøgeren] den [..] april 2022 rejste til Italien, og at [ansøgeren] den [..] maj 2022 sluttede sig til [referencen] og [sin] lillebror i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det efter særlovens § 2, stk. 2, er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse som familiemedlem efter særloven § 2, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, at familielivet bestod den 24. februar 2022. Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at [ansøgeren], efter det oplyste, ikke har boet sammen med [referencen] siden sin udrejse fra Ukraine den [..] december 2021 og frem til sin indrejse i Danmark den [..] maj 2022, hvilket taler imod, at [ansøgeren] og [referencens] familieliv bestod den 24. februar 2022.
Endvidere kan oplysningerne om, at det var [referencen], der forsørgede [ansøgeren], og at det vil være uproportionalt at meddele [ansøgeren] afslag efter særloven på grund af den korte afbrydelse af forsørgelsesforholdet, heller ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det efter særlovens § 2, stk. 2, er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse som familiemedlem efter særloven § 2, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, at forsørgelsesforholdet bestod den 24. februar 2022. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [ansøgeren], efter det oplyste, ikke blev forsørget af [referencen], imens [ansøgeren] var i uddannelsespraktik i Bulgarien, hvorfor forsørgelsesforholdet imellem [ansøgeren] og [referencen] ikke bestod den 24. februar 2022.
Oplysningen om, at [ansøgerens] familie opholder sig i Danmark, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at betingelserne efter særlovens § 2, skal være opfyldt, for at kunne meddele opholdstilladelse som familiemedlem til en person, der er fordrevet fra Ukraine. Idet [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, jf. § 2, stk. 2, kan [ansøgeren] ikke meddeles opholdstilladelse som familiemedlem efter særloven. [..]
Oplysningen om, at [ansøgeren] ikke har et indtægtsgrundlag, at [ansøgeren] har faste udgifter, og at [ansøgeren] ønsker at arbejde, da [ansøgeren] har brugt sin opsparing, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Det forhold, at [ansøgeren] ønsker at få beskæftigelse i Danmark, har ikke betydning for vurderingen af, hvorvidt [ansøgeren] kan blive meddelt opholdstilladelse efter særloven.
Endvidere kan oplysningerne om, at [ansøgeren] ikke kan vende tilbage til Ukraine, bl.a. på grund af krig, vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, at [ansøgeren] kun er 20 år, og at [ansøgerens] barndomshjem i Ukraine er blevet bombet, heller ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter særloven som følge af eventuelle asylretlige motiver. [..]
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse. -
Udlændingenævnets afgørelse af 8. november 2023 – Arbejdsmarkedstilknytning – Lov om Aktiv Socialpolitik
Dato: 08-11-2023Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der var gambisk statsborger, blev i august 2022 af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning. SIRI lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren og dennes tidligere ægtefælle i en periode havde modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, i strid med betingelserne for ansøgerens tidligere opholdstilladelse, og dermed ville kunne omgå betingelsen om ikke at måtte modtage offentlig hjælp til forsørgelse, ved at søge om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] august 2022 af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI. [Ansøgeren] kan således ikke få opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen på baggrund af hans stilling som opvasker hos [virksomhed A.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at Udlændingenævnet den […] juni 2022 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse af […]. oktober 2019 om afslag på forlængelse af [ansøgerens] opholdstilladelse som familiesammenført, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 4, idet [ansøgeren] og hans ægtefælle […] bl.a. i perioden fra april 2013 til marts 2020 har modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] har arbejdet hos [virksomhed A] i mere end 2 år, at [ansøgeren] er velintegreret, og at [virksomhed A] ønsker at fastholde [ansøgeren] som arbejdskraft, kan ikke føre til andet resultat.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af bestemmelsens forarbejder, […], at en udlænding, der i strid med de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen, har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse, ikke skal kunne omgå betingelsen ved efterfølgende at opnå opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning.
Udlændingenævnet finder endvidere, at de indsendte ambulant- og speciallægeepikriser af hhv. den, […] december 2017, den […] april 2022 og den […] september 2022, hvoraf det bl.a. fremgår, at [ansøgeren] i 2017 skulle udredes for mistanke om kræft og desuden lider af smerter i knæet, ikke kan føre til andet resultat, da helbredsoplysninger er uden betydning for, om der kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning.
Udlændingenævnet konstaterer i den forbindelse, at det fremgår af epikrisen af […] december 2017, at [ansøgeren] var bekendt med undersøgelsernes resultat og fik tilbud om udredning, men at han først den […] september 2022, det vil sige efter SIRI’s afgørelse af […] august 2022 og efter fastsættelse af udrejsefristen til den […] september 2022, ønskede at blive udredt.
Udlændingenævnet stadfæster på den anførte baggrund SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 7. november 2023 - Afvisning på grænsen – omgørelse - Lufthavnstransitvisum
Dato: 07-11-2023Udlændingenævnet omgjorde i november 2023 politiets afgørelse om at afvise en statsborger fra Tyrkiet ved indrejsen i Danmark efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren var på tidspunktet for indrejsen i besiddelse af et tyrkisk nationalitetspas og en gyldig permanent opholdstilladelse i USA. Politiet traf afgørelse om at nægte klageren transit videre til New York under henvisning til, at hun ikke havde et gyldigt transitvisum ved indrejsen i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at klageren ikke burde have været afvist ved indrejsen i Danmark efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, idet hun var i besiddelse af en perment opholdstilladelse i USA og er dermed fritaget for visum ved transit videre fra Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af visumkodeksens artikel 3, stk. 5, litra b, jf. bilag V (nu bilag 7C), at udlændinge, som har permanent opholdstilladelse i USA, er fritaget for kravet om lufthavnstransitvisum, da indehavere af denne type opholdstilladelse er garanteret betingelsesløs tilbagetagelse. Udlændingenævnet finder på den baggrund, at klageren ved indrejsen til Danmark i august 2023 var fritaget for kravet om lufthavnstransitvisum.
Udlændingenævnet ændrer derfor politiets afgørelse. -
Udlændingenævnets afgørelse af 7. november 2023 –meldepligt – tålt ophold
Dato: 07-11-2023Udlændingenævnet hjemviste i november 2023 Hjemrejsestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Irak, som var blevet pålagt pligt til at melde sig i et udrejsecenter daglig ved personligt fremmøde mellem kl. 9.00 og kl. 15.00.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, som er statsborger i Irak, blev meddelt opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen i 2001, blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen i 2005, fik inddraget sin opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen i 2007 og kom ved Flygtningenævnets beslutning i 2008 på tålt ophold. Klageren havde på den baggrund ikke lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Hjemrejsestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at Hjemrejsestyrelsen i deres beslutningsgrundlag ikke i fornødent omfang har taget stilling til klagerens helbredsmæssige forhold, og at styrelsens afgørelse ikke i tilstrækkeligt grad lever op til forvaltningslovens regler om begrundelse efter forvaltningslovens § 24, stk. 1.
Udlændingenævnet finder således, at Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med en fornyet gennemgang af sagen skal foretage en konkret og individuel vurdering af sagen, herunder særligt forholde sig til klagerens samlede helbredsbillede og i den henseende blandt andet vurdere, hvilken intensitet en eventuel meldepligt skal have.
23/185369
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det blandt andet fremgår af sagsfremstillingen i Hjemrejsestyrelsens afgørelse af ultimo marts 2023, at klageren primo oktober 2012 blev idømt en behandlingsdom for overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 279, at klageren til politiet medio august 2018 har oplyst om en række helbredsmæssige forhold, herunder at han har sukkersyge, at han er blevet opereret for kræft i halsen, at han har dårlig ryg, og at han har det psykisk dårligt, og at klageren primo september 2021 har oplyst til Hjemrejsestyrelsen, at hans psykiske helbred lider overlast, når han ikke kan være sammen med sin familie, og at han har vanskeligt ved at huske ting, idet han har sukkersyge.
Det fremgår imidlertid af byrettens dom af primo oktober 2012, at der under byrettens behandling af sagen blev fremlagt en retspsykiatrisk erklæring af primo december 2011, hvor overlægen har udtalt, at klageren findes normalt begavet, men fremstår med nedsat fokuserings- og koncentrationsevne, som formentlig er udtryk for hans grundlæggende psykiske problematik. Det fremgår videre af erklæringen, at klageren har langvarig posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) med fortsat behov for behandlingsindsats. Klageren blev ved byrettens dom idømt en behandlingsdom på baggrund af ovenstående. Behandlingsdommen blev ophævet ultimo maj 2015. Det ses ikke, at Hjemrejsestyrelsen har inddraget disse oplysninger om klagerens helbredsmæssige forhold i deres afgørelse om meldepligt af ultimo marts 2023.
Det fremgår endvidere af sagens akter, at klageren ved revurderingssamtale af medio august 2020 har oplyst om helbredsmæssige forhold, herunder at han lider af sukkersyge og stofskifteproblemer, som han får medicin for, hvilke oplysninger ligeledes ikke ses inddraget i Hjemrejsestyrelsens afgørelse.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det i begrundelsen i Hjemrejsestyrelsens afgørelse alene fremgår, at styrelsen har lagt til grund, at klageren har det psykisk dårligt og har sukkersyge, at der ikke fremgår en begrundelse om, hvorfor disse helbredsoplysninger ikke kan føre til en ændret vurdering i sagen, og at de øvrige helbredsmæssige forhold ikke ses nævnt i styrelsens begrundelse.
Udlændingenævnet finder således, at Hjemrejsestyrelsen i deres afgørelse ikke i tilstrækkelig grad ses at have inddraget og vurderet klagerens helbredsmæssige forhold, hvilket Hjemrejsestyrelsen i henhold til forvaltningslovens regler samt forarbejderne til hjemrejselovens § 12, stk. 2, rettelig skulle have gjort.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det af sagens akter ikke fremgår, at klageren i forbindelse med Hjemrejsestyrelsens skriftlige partshøringsbrev af medio januar 2023 er blevet forelagt de helbredsmæssige oplysninger, og at disse oplysninger ikke ses at have indgået i afgørelsesgrundlaget i et sådant omfang, at det på trods af henvisningen til byrettens dom af primo oktober 2012, klagerens oplysninger af medio august 2018 samt klagerens oplysninger af ultimo september 2021 i Hjemrejsestyrelsens afgørelse af ultimo marts 2023 kan lægges til grund, at Hjemrejsestyrelsen har truffet sin afgørelse på baggrund af sagens samlede omstændigheder, herunder vurderet, om klagerens helbredsmæssige forhold kan føre til pålæggelse af meldepligt og i så fald om omfanget heraf.
Udlændingenævnet finder det beklageligt, at Hjemrejsestyrelsen ikke ses i tilstrækkeligt omfang at have levet op til officialprincippet, hvorefter det påhviler en forvaltningsmyndighed at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse i sagen. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, det af sagens akter ikke fremgår, hvorvidt styrelsen har indhentet en lægejournal eller på anden vis undersøgt klagerens helbredsmæssige forhold forud for styrelsens afgørelse af ultimo marts 2023.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Hjemrejsestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til udfaldet af sagen.
Klageren vil således modtage en ny afgørelse fra Hjemrejsestyrelsen.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. november 2023 – EU – Brexit – tilstrækkelige midler
Dato: 03-11-2023Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på udstedelse af et opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsen til en britisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var statsborger i Storbritannien, var i august 2017 blevet meddelt ret til ophold i Danmark som person med tilstrækkelige midler efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Ansøgeren indgav i oktober 2021 ansøgning om en opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsen. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde modtaget lønindkomst i perioderne fra december 2017 til og med februar 2018, fra juni 2018 til og med februar 2019, fra juli 2019 til og med september 2019 og i december 2019. Det fremgik videre, at ansøgeren havde modtaget kontanthjælp i perioden fra februar 2021 til og med december 2021, og at ansøgeren efter en periode i 2022 med både sygedagpenge og lønindkomst, igen havde modtaget kontanthjælp fra november 2022 til og med juli 2023. Til sagen var bl.a. indsendt ansøgninger om offentlig forsørgelse fra juli 2020 og januar 2021. Det var desuden gjort gældende, at ansøgeren havde købt ejendom i Danmark, og at ansøgerens
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra april 2023.
Udlændingenævnet finder således, at det ikke på det foreliggende grundlag kan lægges til grund, at [ansøgeren] havde lovligt ophold i Danmark i medfør af EU-retten på tidspunktet for overgangsperiodens udløb den 31. december 2020.
Det er indledningsvis indgået i Udlændingenævnet vurdering, at [ansøgeren] senest i august 2017 blev meddelt opholdsret som person med tilstrækkelige midler efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 6.
Udstedelse af et registreringsbevis efter EU-retten forud for udløbet af overgangsperioden den 31. december 2020 medfører imidlertid ikke i sig selv, at en britisk statsborger kan meddeles et opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsens § 2. Udstedelse af et opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsens § 2 forudsætter, at det kan anses for godtgjort, at den britiske statsborger på tidspunktet for overgangsperiodens udløb havde lovligt ophold efter EU-retten i Danmark.
Udlændingenævnet finder herefter, at [ansøgeren] ikke kan anses for at have haft ret til ophold i Danmark som person med tilstrækkelige midler på tidspunktet for overgangsperiodens udløb den 31. december 2020.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] til sagen har indsendt en ansøgning om offentlig forsørgelse fra juli 2020, og at [ansøgeren], efter Udlændingenævnets vurdering, herved må anses for at have tilkendegivet, at [ansøgeren] ikke længere havde tilstrækkelige midler til sin forsørgelse.
Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at [ansøgeren] efter anmodning fra SIRI i februar 2023, ikke har fremsendt dokumentation for, at [ansøgeren] fortsat råder over tilstrækkelige midler, eller at der er tale om midlertidige vanskeligheder.
Hertil kommer, at det fremgår af sagens oplysninger, at [ansøgeren] også i januar 2021 har søgt om offentlig forsørgelse, og at det af eIndkomst fremgår, at [ansøgeren] i perioden fra februar 2021 til og med december 2021 har modtaget kontanthjælp, hvilket, efter Udlændingenævnets vurdering, understøtter vurderingen af, at [ansøgeren] ikke havde tilstrækkelige midler til sin forsørgelse på tidspunktet for overgangsperiodens udløb den 31. december 2020.
Det forhold, at [ansøgeren] har modtaget lønindtægt i perioden fra juli 2019 til og med september 2019, og at [ansøgeren] derfor i den pågældende periode umiddelbart kunne anses for arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en eventuel ret til ophold som arbejdstager imidlertid må anses for ophørt, idet [ansøgeren], på trods af SIRI’s anmodning i februar 2023, ikke har indsendt dokumentation for, at [ansøgeren] blev uforskyldt ledig, og at [ansøgeren] var rettidigt tilmeldt jobcenteret.
[Ansøgerens] opholdsret som person med tilstrækkelige midler, må derfor anses for ophørt senest i juli 2020, hvor [ansøgeren] første gang ansøgte om offentlig forsørgelse.
Idet [ansøgerens] opholdsret således var ophørt, før [ansøgeren] kunne anses for at have haft ret til ophold i 5 på hinanden følgende år, kan [ansøgeren] endvidere ikke anses for at have opnået ret til tidsubegrænset opholdsret.
Det til støtte for klagen anførte om [ansøgerens] tilknytning til Danmark, herunder [ansøgerens] familiemæssige relationer, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet disse forhold ikke kan indgå ved vurderingen af, om en britisk statsborger kan meddeles et opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsens § 2.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. november 2023 – EU – sekundær bevægelighed – betingelser ej opfyldt – reelt og faktisk ophold
Dato: 03-11-2023Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Styrelsen for international Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse vedrørende en statsborger fra Filippinerne, som havde indgivet ansøgning om opholdsret som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger, der var vendt tilbage til Danmark efter at have udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der var den danske statsborgers samlever, indgav i marts 2023 ansøgning om opholdsret som familiemedlem til den danske statsborger efter EU-retten. Det var i ansøgningen oplyst, at den danske statsborger fra primo februar 2023 til ultimo marts 2023 havde opholdt sig i Sverige sammen med ansøgeren og parrets fælles barn. Den danske statsborger arbejdede i Danmark. Der var til ansøgningen vedlagt bl.a. kontoudtog fra den danske statsborgers bank, kvitteringer for flytteanmeldelse fra Danmark til Sverige, en lejekontrakt, kvitteringer for betaling af bl.a. husleje, el og gas samt den danske statsborgers ansættelseskontrakt og lønsedler.
I april 2023 traf SIRI afgørelse om afslag på ansøgers opholdsret under henvisning til, at den danske statsborger ikke havde etableret et reelt og faktisk ophold i Sverige inden sin tilbagevenden til Dan-mark.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”SIRI lægger til grund, at [referencen] har været registreret som udrejst til Sverige i CPR i perioden fra [primo] februar 2023 til [primo] marts 2023. Dette indebærer ikke i sig selv, at [referencen] havde etableret et reelt og faktisk ophold i Sverige, da der alene er tale om en registrering.
SIRI lægger endvidere til grund, at det er oplyst, at [referencen] vendte tilbage til Danmark [ultimo] marts 2023.
I vurderingen lægger SIRI afgørende vægt på varigheden af [referencens] ophold i Sverige, som har varet i perioden fra [primo] februar 2023 til enten [primo] marts 2023 eller frem til [ultimo] marts 2023. [Referencens] ophold i Sverige udgør derfor enten 30 eller 51 dage.
SIRI finder derfor, at [referencen] ikke har haft etableret et faktisk og reelt ophold i Sverige, og at [referencen] ikke i Sverige havde indrettet sig på en sådan måde, at det viste, at [referencen] havde til hensigt at etablere en reel tilstedeværelse i Sverige og drage de konsekvenser, der følger af at flytte til et andet land.
SIRI henviser også til, at det som udgangspunkt vil tale imod et faktisk og reelt ophold i en anden medlemsstat, hvis der er tale om et kortvarigt ophold, jf. EU-Domstolens dom i sagen O m.fl. (C-456/12), præmis 59.
Det kan ikke føre til, at SIRI vurderer, at der er etableret et reelt og faktisk ophold i Sverige, at der er fremlagt dokumentation for, at [referencen] har afholdt udgifter til husleje, pendling og almindelig husholdning i Sverige i perioden fra primo februar 2023 og indtil [referencen] tilbagevenden til Danmark.
SIRI lægger her vægt på, at EU-Domstolen i sagen O m.fl. (C-456/12), præmis 52, udtalte, at en unionsborger, som udøver sin ret til frit at opholde sig i en anden medlemsstat i op til 3 måneder (ophold efter artikel 6 i opholdsdirektivet), ikke har til hensigt at slå sig ned i værtsmedlemsstaten på en sådan måde, at det er gunstigt for at opbygge eller konsolidere et familieliv i denne medlemsstat.
SIRI vurderer derfor, at de samlede omstændigheder vedrørende [referencens] ophold i Sverige taler for, at [referencens] ophold i Sverige må betragtes som et korttidsophold efter opholdsdirektivet, og at et sådant ophold ikke kan udgøre et faktisk og reelt ophold.
Eftersom [referencen] ikke har etableret et reelt og faktisk ophold i Sverige, kan [ansøgeren] ikke gives ret til ophold i Danmark i medfør af reglerne om familiesammenføring med en dansk statsborger efter EU-reglerne.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af april 2023 af de grunde, som SIRI har anført. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger, at [referencens] ophold i Sverige ikke fører til, at [ansøgeren] kan aflede opholdsret fra [referencen].
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgår at EU-Domstolens dom i sag C-456/12, O m.fl., at ikke ethvert tilfælde, hvor en unionsborger opholder sig sammen med et tredjelandsfamiliemedlem i en værtsmedlemsstat, nødvendigvis indebærer, at familiemedlemmet opnår en afledt opholdsret ved tilbagevenden til unionsborgerens medlemsstat, og at det kræves, at unionsborgerens ophold i værtsmedlemsstaten reelt har kunnet sætte den pågældende i stand til at opbygge eller konsolidere et familieliv i denne medlemsstat.
Udlændingenævnet har ved sin vurdering inddraget de argumenter, som er anført i forbindelse med klagen.
Det kan herefter ikke føre til en ændret vurdering, at det er anført, at [ansøgeren] og [referencen] har kendt hinanden siden marts 2019, at [referencen] blev gravid i februar 2020, at parterne har besøgt hinanden flere gange i henholdsvis Danmark og Filippinerne, at de har boet sammen på fælles bopæl siden november 2020, at de har et reelt samliv på fælles bopæl, at de kommunikerer på samme sprog, at de har et dybdegående personligt kendskab til hinanden, og at [ansøgeren] har fremvist dokumentation for den familiemæssige tilknytning til [referencen].
Udlændingenævnet bemærker i denne forbindelse, at hverken SIRI eller Udlændingenævnet bestrider [ansøgerens] og [referencens] familiemæssige relation.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at [ansøgerens] og [referencens] familiemæssige relation er underordnet for vurderingen af, om [referencen] selv har etableret et reelt og faktisk ophold i en anden medlemsstat.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det er anført, at kravet om reelt og faktisk ophold i et andet EU-land ikke gælder for danske statsborgeres familiemedlemmer, og at [ansøgeren] har fremvist bevis på sit faktiske ophold i Sverige.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at dette ikke vil kunne ændre ved den omstændighed, at [referencen] i sin egenskab af unionsborger og dansk statsborger ikke kan antages at have etableret et reelt og faktisk ophold i en anden medlemsstat, hvilket er en grundlæggende betingelse for, at [ansøgeren] kan få ret til ophold i Danmark efter EU-retten.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det er anført, at [ansøgeren] og [referencen] har op-bygget og konsolideret et familieliv før [ansøgerens] ankomst til Sverige, at de har udøvet familielivet i Sverige i en periode på 51 dage frem til [referencens] tilbagevenden til Danmark, og at denne periode ikke er for kort til at opbygge og konsolidere et familieliv.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at omstændighederne vedrørende [referencens] ophold i Sverige taler for, at det må betragtes som et ophold efter opholdsdirektivets artikel 6, og at et sådant kortvarigt ophold på under 3 måneder ikke kan antages at udgøre et faktisk og reelt ophold, som i sig selv er egnet til at opbygge eller konsolidere et familieliv.
Udlændingenævnet finder ydermere, at det ikke kan føre til en anden afgørelse, at det er anført, at SIRI’s afgørelse vægter på en tynd bevisførelse samt en forkert formodning og vurdering af den aktuelle hensigt i sagen, og at det grundlæggende forvaltningsretlige officialprincip forpligter den myndighed, der skal træffe afgørelse i en sag, til at tilvejebringe korrekte og tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes en materielt rigtig afgørelse, og myndigheden ikke må træffe afgørelse på grundlag af et utilstrækkeligt materiale.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [referencen] ved den forelagte dokumentation har redegjort for forholdene omkring sit ophold i Sverige i en sådan grad, at der ikke var behov for, at SIRI indhentede yderligere dokumentation. Udlændingenævnet finder således, at [referencens] egen oplysning om opholdets varighed samt navnlig den indsendte kontoudskrift, ansættelseskontrakt og lejekontrakt udgør de for sagen nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til, at SIRI kunne træffe en korrekt og materielt rigtig afgørelse om, hvorvidt [referencen] i lyset af den ovenfor anførte retspraksis havde etableret et reelt og faktisk ophold i en anden medlemsstat.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det i forbindelse med klagesagen er anført, at SIRI’s afgørelse har negative konsekvenser for [ansøgerens] og [referencens] familie.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at dette forhold i sager om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen har betydning i tilfælde, hvor der skal tages stilling til, om en allerede eksiste-rende opholdsret skal ophøre. Eftersom [ansøgeren] aldrig har haft et opholdsgrundlag i Danmark, kan det anførte derfor ikke tages i betragtning ved vurderingen af, om han har opnået en afledt opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 31. oktober 2023 - EU – primær bevægelighed – familiemedlem – afslag på tidsubegrænset opholdsret og ophør af opholdsret
Dato: 31-10-2023Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Nigeria, som tidligere havde fået udstedt EU-opholdskort som familiemedlem til en unionsborger, og som søgte om tidsubegrænset opholdsret efter EU-retten.
Sagens faktiske omstændigheder:
I februar 2018 indrejste ansøgeren i Danmark og fik udstedt EU-opholdskort som medfølgende ægtefælle til en herboende unionsborger. Ansøgeren indgav i december 2022 ansøgning om tidsubegrænset opholdsret i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren og unionsborgeren havde ophævet deres samliv i maj 2021 og var påbegyndt processen for at blive skilt ved Familieretshuset, men at skilsmissen aldrig blev bevilget, fordi ansøgeren og unionsborgeren afbrød processen. Unionsborgeren var i juli 2021 udrejst af Danmark sammen med parrets mindreårige barn.
Udlændingenævnets afgørelse vedrørende ansøgerens ret til tidsbegrænset ophold
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra juli 2023. Ansøgerens ret til ophold som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 10, stk. 1, er derfor ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgeren i februar 2018 af SIRI blev meddelt opholdsret her i landet som familiemedlem til unionsborgeren, og at det derfor er en betingelse for ansøgerens opholdsret, at unionsborgeren opfylder betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det fremgår af CPR, at unionsborgeren udrejste af Danmark i juli 2021, og at det af indkomstregistreret fremgår, at unionsborgeren senest har haft lønindkomst i Danmark i juli 2021.
Endvidere har Udlændingenævnet lagt vægt på, at det til sagen er oplyst, at unionsborgeren er udrejst til Cypern i juli 2021 og i en længere periode ikke har haft ophold i Danmark, og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at unionsborgeren har opholdt sig i Danmark siden juli 2021.
Udlændingenævnet finder dermed, at ansøgerens opholdsret som familiemedlem til unionsborgeren ophørte i juli 2021, idet det på det foreliggende grundlag ikke kan lægges til grund, at unionsborgeren har opholdt sig i Danmark siden juli 2021 og opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Det kan i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at unionsborgeren rejste til Cypern i en midlertidig periode, fordi parrets fællesbarn skulle i et behandlingsforløb, at unionsborgeren havde til hensigt at vende tilbage til Danmark og under sin udrejse var tilmeldt betaling af diverse faste udgifter i Danmark, og at ansøgeren ved indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdsret forventede, at unionsborgeren ville vende tilbage til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke som følge heraf er dokumenteret, at unionsborgeren efter juli 2021 reelt har haft ophold i Danmark og opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke kan bevare sin opholdsret efter unionsborgerens udrejse, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, idet denne bestemmelse alene finder anvendelse for unionsborgere.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at SIRI har truffet afgørelsen på et forkert grundlag, idet ansøgeren bør bevare sin opholdsret i Danmark medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens §§ 16, stk. 2 og 17, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 16, stk. 2, idet bestemmelsen alene finder anvendelse i tilfælde af hovedpersonens død.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, alene finder anvendelse i tilfælde af hovedpersonens og dennes ægtefælles skilsmisse eller ophør af ægteskabet ved omstødelse. Udlændingenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke er omfattet af bevarelsesbestemmelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, idet ansøgeren og unionsborgeren fortsat er gift.
Det kan i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren og unionsborgeren i maj 2021 påbegyndte processen for at blive skilt ved Familieretshuset, idet ansøgeren og unionsborgeren valgte at stoppe processen, og at processen således ikke har ledt til, at ansøgeren og unionsborgeren faktisk er blevet skilt.
Endvidere kan det anførte om, at ansøgerens og unionsborgerens samliv må anses som ophørt i maj 2021, at de forud for samlivsophøret havde været gift i over 5 år, og at ansøgeren betaler børnebidrag til deres fællesbarn, ikke føre til, at ansøgeren er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, idet samlivsophør ikke kan sidestilles med skilsmisse eller ophør af ægteskabet ved omstødelse.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til EU-Domstolens dom af 13. februar 1985 i sag 267/83, Diatta, hvor EU-Domstolen bl.a. fastslog, at de ægteskabelige bånd ikke kan anses for brudt, så længe ægteskabet ikke er blevet opløst ved en afgørelse fra den kompetente myndighed, hvilket ikke er tilfældet, når ægtefællerne blot har ophævet samlivet, også selv om de har til hensigt senere at lade sig skille.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at meddelelse om ophør af ansøgerens opholdsret må antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ifølge CPR indrejste i Danmark i en alder af 32 år, hvorfor ansøgeren har tilbragt hovedparten af sit liv uden for Danmark.
Udlændingenævnet finder dertil, at det forhold, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark i cirka 5 år og 8 måneder, og at ansøgeren har været tilknyttet det danske arbejdsmarked under sit ophold, ikke i sig selv kan føre til, at en meddelelse om ophør af ansøgerens opholdsret må antages at virke særligt belastende.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens opholdsret allerede ophørte i juli 2021, idet det herefter ikke kan konstateres, at unionsborgeren har opholdt sig i Danmark og opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke er oplyst om sådanne familiemæssige forhold, der kan begrunde, at en meddelelse om ophør af ansøgerens opholdsret må antages at virke særligt belastende. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og unionsborgerens fællesbarn efter det oplyste er udrejst til Cypern i juli 2021 sammen med unionsborgeren, og at barnet ifølge oplysningerne i CPR fortsat er udrejst.
Udlændingenævnet bemærker, at SIRI i december 2022 anmodede om yderligere oplysninger om ansøgerens personlige forhold og tilknytning til Danmark, men at der under SIRI’s såvel som Udlændingenævnets behandling af sagen alene er modtaget oplysninger om ansøgerens tilknytning til det danske arbejdsmarked.
Udlændingenævnet finder herefter, at det på det foreliggende grundlag ikke kan antages at virke særligt belastende for ansøgeren, at opholdsretten ophører.
Udlændingenævnets afgørelse vedrørende ansøgerens ret til tidsubegrænset ophold
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at ansøgeren ikke har ret til tidsubegrænset ophold her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, nr. 2, jf. stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft lovligt ophold her i landet som medfølgende familiemedlem til en unionsborger uafbrudt i 5 år, idet Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke har haft et opholdsgrundlag efter EU-opholdsbekendtgørelsen siden juli 2021. Der henvises til begrundelsen ovenfor.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i februar 2018 fik udstedt EU-opholdskort som familiemedlem til unionsborgeren.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at udstedelse af opholdskort efter EU-retten alene er konstaterende og således ikke i sig selv skaber et opholdsgrundlag.
Idet unionsborgeren er udrejst af Danmark i juli 2021, og ansøgeren herefter – som beskrevet ovenfor – ikke har bevaret sin opholdsret, har ansøgeren ikke haft lovligt ophold her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsen i 5 år.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 26. oktober 2023 – medfølgende familiemedlem – nægtelse af forlængelse – vejledningspligt
Dato: 26-10-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 26. oktober 2023 – medfølgende familiemedlem – vejledningspligt
Udlændingenævnet genoptog og ændrede i oktober 2023 Udlændingenævnets stadfæstelse af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, idet klageren i en periode havde modtaget uddannelseshjælp. Udlændingenævnet lagde ligesom Styrelsen for International Rekruttering og Integration vægt på, at det fremgik af klagerens opholdstilladelse, at han ikke måtte modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet finder, at [klageren] ikke bør meddeles afslag på sin ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, under henvisning til, at han har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og at betingelserne for hans opholdstilladelse dermed ikke var overholdt.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [klageren] i svar på partshøring til SIRI af [marts 2021] bl.a. har anført, at han perioden fra december 2018 frem til maj 2019 har modtaget uddannelseshjælp, idet han var blevet vejledt af sin lærer om at søge om ydelsen, og at han ikke var klar over de store konsekvenser det ville få for ham.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [klageren] i klage til Udlændingenævnet af [marts 2021] vedrørende SIRI’s afgørelse af [marts 2023] har anført, at hverken [klagerens] uddannelsesvejleder, som rådgav [klageren] til at søge om uddannelseshjælp, eller hans [bopæls] kommune oplyste ham om, at ansøgningen drejede sig om kontanthjælp, og at det ville have alvorlige konsekvenser for hans opholdstilladelse at modtage denne ydelse.
Det er til sagen oplyst, at [klageren] modtog integrationsydelse i perioden fra december 2018 til maj 2019, og at ydelsen herefter stoppede, idet [klageren] påbegyndte sin uddannelse og var berettiget til at modtage uddannelsesstøtte (SU).
Der er i forbindelse med [klagerens] stævning af [september 2023] fremsendt en række bilag, herunder journalnotater fra [bopæls] kommunen, der er skrevet i perioden mellem [december 2018] og [maj 2020].
Det fremgår bl.a. af journalnotat af [december 2018] og af [december 2018], at klageren er statsborger i Vietnam, og at der ikke vurderes at være grundlag for indberetning til Udlændingestyrelsen eller statsforvaltningen.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at dette notat er skrevet i forbindelse med [klagerens] ansøgning om integrationsydelse.
Udlændingenævnet bemærker, at det fremgår af de fremsendte journalnotater fra [bopæls] kommunen, at [klageren] under sin ansøgning om uddannelseshjælp, ikke er blevet vejledt om konsekvenser heraf, herunder særligt, at det kan have opholdsretlige konsekvenser at modtage uddannelseshjælp eller integrationsydelse, idet disse ydelser gives efter lov om aktiv socialpolitik.
Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Vejledningspligten omfatter ifølge praksis også de tilfælde, hvor en borger henvender sig til en kommunal myndighed vedrørende forhold, der kan have betydning for borgerens opholdstilladelse eller hvor borgeren vejledes af myndigheden til at foretage skridt, der efterfølgende kan have opholdsretlige konsekvenser for borgeren.
Udlændingenævnet finder, efter en konkret og individuel vurdering, at [klageren] i forbindelse med sin ansøgning om uddannelseshjælp i [december 2018] og herefter i det efterfølgende forløb med [bopæls] kommunen, ikke er blevet vejledt behørigt om de opholdsretlige konsekvenser, det måtte have for ham, herunder for hans ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [klageren] har handlet som følge af rådgivningen fra sin uddannelsesvejleder, og at han herefter, hverken ved sine [3] henvendelser til [bopæls] kommunen i [december 2018], eller da [bopæls] kommune genoptager [klagerens] ansøgning om hjælp til forsørgelse i [januar 2019] og herefter samme dato træffer afgørelse om, at han er berettiget til integrationsydelse samt engangshjælp, vejledes om, at disse ydelser gives efter lov om aktiv socialpolitik, og at modtagelsen af disse ydelser kan have opholdsretlige konsekvenser for ham.
Udlændingenævnet finder herefter, at den manglende vejledning har medført, at [klageren] har mistet sin opholdstilladelse, idet [klageren] i [marts 2021] fik afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, med den begrundelse, at han har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik i perioden fra december 2018 frem til maj 2019.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper samt af praksis, at vejledningsfejl, herunder myndigheders manglende vejledning, har den virkning, at borgeren stilles, som hvis vejledningen var givet korrekt.
Udlændingenævnet finder herefter, at der er særlige grunde til at fravige betingelsen om selvforsørgelse for så vidt angår perioden fra december 2018 til maj 2019 i [klagerens] sag.
Udlændingenævnet omgør på baggrund af ovenfor anførte grunde SIRI’s afgørelse af [marts 2021] og tilbagesender sagen til SIRI med henblik på, at SIRI tager fornyet stilling til sagen og udsteder en tilladelse til genindrejse til Danmark til [klageren], idet det fortsat fremgår af CPR-registret, at [klageren] er registreret udrejst af Danmark i [august 2021].
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet