Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. oktober 2014 – Familiesammenføring, andre – Søskende – Nærmeste familie
Dato: 13-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, jf. § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til en 16-årig gambiansk statsborger. Den herboende reference, der var ansøgerens søster, havde til klagesagen oplyst, at ansøgeren boede sammen med sin moder, indtil moderen afgik ved døden i februar 2011, og at ansøgeren på ansøgningstidspunktet boede sammen med sin myndige bror. I forbindelse med ansøgningen blev det oplyst, at ansøgeren og den herboende reference havde boet sammen hos deres moder i perioden fra 1998 til 2000, at den herboende reference havde to børn i Danmark, at den herboende reference også havde boet sammen med ansøgeren, når den herboende reference var på ferie i hjemlandet, at ansøgeren og den herboende reference tit havde kontakt gennem telefon eller Skype, og at ansøgeren først søgte om opholdstilladelse i Danmark, efter at ansøgerens og den herboende søsters moder afgik ved døden. Det var endvidere oplyst, at den herboende reference havde forsørget ansøgeren med et beløb på cirka 1.000 til 2.000 kr. om måneden, at den herboende reference havde besøgt ansøgeren i Gambia i februar 2011, april 2011 og januar 2014, at ansøgeren aldrig havde kendt sin far, at hun hele sit liv havde boet sammen med sin moder, og at ansøgeren på afgørelsestidspunktet boede sammen med sin 24-årige bror. Den herboende reference havde desuden vedlagt en erklæring underskrevet af den herboende references bror, hvoraf det fremgik, at broderen havde forældremyndigheden over ansøgeren, at han ikke kunne tage sig af ansøgeren, da han var under uddannelse, og at han gav sin tilladelse til, at ansøgeren kunne tage til Danmark og bo hos den herboende reference. Det var endvidere anført, at broderen ikke kunne tage sig af ansøgeren, da han skulle til England for at færdiggøre sin uddannelse, at broderen og ansøgeren skændtes, og at den herboende reference havde insisteret på, at broderen skulle blive i Gambia og tage sig af ansøgeren, indtil ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark var færdigbehandlet. Den herboende reference havde derudover anført, at hun ville tage sig af ansøgeren, og at hun var meget bekymret for ansøgerens situation i Gambia.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at den herboende reference var ansøgerens nærmeste familie. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren ikke var uden omsorgspersoner eller i øvrigt savnede grundlæggende omsorg i Gambia. Udlændingenævnet henviste til, at ansøgerens bror var myndig, at han tillige måtte kunne anses for at drage omsorg for ansøgeren, og at ansøgeren siden moderens død havde boet sammen med sin bror. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå ganske særlige grunde til, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der mellem ansøgeren og den herboende reference ikke forelå en helt særlig familiemæssig eller lignende tilknytning, der lå udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv, da den herboende reference ikke havde levet sammen med ansøgeren, siden den herboende references udrejse fra Gambia i 2000, og da den herboende references besøg i Gambia i 2011 og 2014 ikke kunne føre til, at der var etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem den herboende reference og ansøgeren, som Danmark var nærmest til at beskytte. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke var uden familienetværk i Gambia, idet hun havde sin bror som omsorgsperson, og at han var 24 år og dermed myndighed, samt at der ikke var oplyst grunde til, at ansøgerens broder ikke kunne vedblive med at tage sig af ansøgeren. FAM/2014/223.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. november 2014 – Au pair – Formodning – Ej tæt forbindelse til værtsfamilie
Dato: 11-10-2014Udlændingenævnet hjemviste i november 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Filippinerne. Det fremgik af sagen, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgningen på Den Norske Ambassade i Manila blev interviewet, og at hun under interviewet oplyste, at hendes søster, som bor i Danmark og er dansk gift, anbefalede hende til værtsfamilien, og at hun kun havde kommunikeret én gang med værtsfamilien via Skype. Til spørgsmålet om, hvad ansøgeren vidste om værtsfamilien, oplyste hun, at hun kun kendte familiens navne og barnet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde meddelt afslag under henvisning til, at ansøgeren ikke havde kendskab til værtsfamilien udover deres navne, at hun og værtsfamilien kun havde talt sammen én gang via Skype, og at der således ikke vurderedes at være knyttet en tæt forbindelse mellem ansøgeren og værtsfamilien. Styrelsen havde endvidere lagt vægt på, at det var ansøgerens søster, som havde formidlet kontakten mellem ansøgeren og værtsfamilien.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark alene under henvisning til, at der ikke vurderedes at være knyttet en tæt forbindelse mellem hende og værtsfamilien. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ved vurderingen af, om en ansøgning falder inden for formålet med au pair-ordningen, blandt andet lægges vægt på, om der forinden er knyttet en tæt forbindelse mellem ansøgeren og værtsfamilien. Dette er således blot et delelement i vurderingen og ikke en direkte betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter au pair-ordningen. Det var således efter Udlændingenævnets opfattelse ikke et krav, at der skal være en tæt forbindelse mellem ansøgeren og værtsfamilien forud for ansøgningen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at det var ansøgerens søster, som havde formidlet kontakten mellem værtsfamilien og ansøgeren, heller ikke var tilstrækkeligt til at kunne føre til, at ansøgeren burde meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark, idet der ikke forelå øvrige oplysninger, som kunne bestyrke formodningen for, at formålet med ansøgningen var at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2014/143.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. oktober 2014 – Au pair – Registrering af mindreårige børn i værtsfamiliens bolig
Dato: 07-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse som au pair i Danmark meddelt til en statsborger fra Ukraine, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, jf. § 9 j. I forbindelse med værtsforældrenes skilsmisse fraflyttede ansøgeren værtsfamiliens bolig sammen med den ene værtsforælder. Værtsfamiliens barn havde bopæl hos den anden værtsforælder, der blev boende i den tidligere fællesbolig. Ansøgeren havde gjort gældende, at værtsforælderen bosiddende i værtsfamiliens tidligere fællesbolig havde modvirket, at barnet kunne få adresse tilmeldt på ansøgerens nye adresse, og at der verserede en sag om forældremyndighed, bopæl og samvær.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse som au pair skulle inddrages under henvisning til, at grundlaget for ansøgerens opholdstilladelse ikke længere var til stede. Udlændingenævnet fandt, at betingelsen om, at der i en værtsfamilies bolig – udover mindst én forælder – skal være registreret mindst ét mindreårigt barn, ikke var opfyldt, da værtsfamiliens barn ikke var registreret på ansøgerens nye adresse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå sådanne omstændig¬heder, at inddragelsen af opholdstilladelsen måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren, idet nævnet lagde vægt på, at ansøgeren gennem sit ophold i Danmark i knap et år og otte måneder ikke havde opnået en særlig tæt tilknytning til Danmark, og at hun – der var født og opvokset i Ukraine, hvor hun havde gået i skole og var statsborger - fortsat havde en væsentlig tilknytning til sit hjemland. ERH/2014/123.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. oktober 2014 – Ægtefællesammenføring – Tvangsægteskab
Dato: 07-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstil-ladelse til en statsborger fra Libanon efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 8. Ansøgeren og den herboende ægtefælle er beslægtede, idet ansøgeren og den herboende ægtefælle er fætter og kusine. Parret mødte hinanden under den herboende ægtefælles ferie i Libanon i 2007 og indgik ægteskab i Libanon i 2009, hvorefter den herboende ægtefælle returnerede til Danmark og påbegyndte et job og senere en uddannelse. Parret havde efter ægteskabets indgåelse boet sammen under ferieophold i henholdsvis Danmark og ansøgerens opholdsland.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren og den herboende ægtefælle var i familie med hinanden, idet par-ret var fætter og kusine, og at det således måtte anses for tvivlsomt, om ægteskabet var indgået efter begge parters ønske, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren og den herboende ægtefælle ikke sås at have haft et længerevarende og indgående bekendtskab ud over den familiemæssige relation forud for ægteskabet, idet parret ikke havde boet sammen inden ægteskabets indgåelse, og idet ansøgeren og den herboende ægtefælle ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at ansøgeren og dennes herboende ægtefælle selv havde planlagt eller afholdt udgifterne til brylluppet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at den herboende ægtefælle på tidspunktet for ægteskabets indgåelse var 19½ år og boede hos sine forældre. Endelig lagde Udlændingenævnet vægt på, at ansøgerens og den herboende ægtefælles kontakt efter ægteskabets indgåelse via telefon, Skype og feriebesøg i henholdsvis Libanon og Danmark ikke kunne sidestilles med etablering af et fast samliv af længere varighed, og at kontakten ikke havde haft en sådan udstrækning, at formodningen for tvangsægteskab herved kunne anses for tilbagevist. FAM/2014/155.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. oktober 2014 – Børnesammenføring – Barnets tarv
Dato: 06-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til et mindreårigt barn født i juli 2012, som var statsborger i Irak, jf. udlændingelovens § 9, stk. 18. Barnet boede i Irak med sin moder og havde aldrig været i Danmark. Barnets herboende fader, med hvem barnet aldrig havde boet, og som alene havde besøgt barnet to gange i hjemlandet, var diagnosticeret med skizofreni.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sin herboende fader, idet det åbenbart ville stride mod barnets tarv. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende faders bopælskommune havde udtalt, at en familiesammenføring med den herboende fader åbenbart ville stride mod ansøgerens tarv, da der under ansøgerens ophold her i landet kunne forudses alvorlige sociale problemer for ansøgeren under henvisning til den herboende faders helbredsmæssige forhold. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at den herboende fader aldrig havde boet sammen med ansøgeren, at han alene havde besøgt barnet to gange, at ansøgeren havde boet med sin moder, og at der intet var til hinder for, at ansøgeren kunne fortsætte at bo hos sin moder. FAM/2014/180.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. oktober 2014 – Familiesammenføring, andre – Adoption og anden familie – Ophold hos barnets nærmeste familie
Dato: 06-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlængestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til et barn fra Iran, født i 1998, der søgte om familiesammenføring med sin herboende onkel, som i marts 2013 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren var født og opvokset i Iran, hvor han havde gået otte år i skole. Det var til sagen oplyst, at ansøgerens forældre blev skilt, da ansøgeren var to år, at ansøgerens mor havde stiftet en ny familie, at hun ikke siden skilsmissen havde set ansøgeren, at hans far forsvandt ti år forud for ansøgningens indgivelse, at ansøgeren var blevet smidt ud af skolen, fordi hans far ikke mødte på skolen, at han hele sit liv havde boet hos sin farmor, at han havde boet med den herboende onkel, fra han var et år, til han var 11 år, og at den herboende onkel sidst havde set ansøgeren i 2009. Under klagesagen oplyste den herboende onkel, at han rettelig sidst så ansøgeren i 2011. Den herboende onkel havde anført, at han siden marts 2013 havde bidraget til forsørgelsen af ansøgeren, men at han ikke længere havde råd til at forsørge ansøgeren, at ansøgerens farmor på ansøgningstidspunktet var gammel og syg, og at hun og den herboende onkels to søskende, som var bosiddende i Iran, ikke kunne tage ansvar for ansøgeren. Den herboende onkel var selv født i 1986.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke var oplyst om sådanne særlige grunde til, at ansøgeren ikke ville kunne vedblive at tage ophold sammen med sin farmor eller den øvrige familie, som var bosiddende i Iran. Udlændingenævnet fandt således på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren ville lide alvorlig fysisk eller psykisk overlast ved at opholde sig i Iran, herunder at han var uden omsorgspersoner eller i øvrigt savnede grundlæggende omsorg i Iran. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at ansøgerens mor og ansøgerens herboende onkels to søskende endvidere opholdt sig i Iran. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at ansøgeren, i perioden siden han var et år til i hvert fald 2009, havde boet hos sin farmor sammen med den herboende onkel, og at han igen efter den herboende onkels udrejse i 2011 tog ophold hos sin farmor. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå oplysninger om en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og den herboende onkel, der lå udover, hvad der fulgte af slægtskabet. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren og den herboende onkel efter det oplyste ikke siden 2011 havde boet sammen, at ansøgeren hele sit liv havde boet hos sin farmor og på afgørelsestidspunktet fortsat gjorde det, og at ansøgerens farmor måtte anses som den primære omsorgsperson, da den herboende onkel på det tidspunkt, hvor ansøgerens far forsvandt, kun var 14 år, og da den herboende onkel først i 2013 – to år efter at han senest havde set ansøgeren – af de iranske myndigheder blev udpeget som ansvarlig for ansøgeren. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste ikke længere gik i skole, og at hans farmor var syg og ikke længere kunne forsørge ham, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet generelle dårlige sociale og økonomiske forhold i hjemlandet ikke kunne anses som særlige grunde, der kunne begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet bemærkede, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 15 år, og at han på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse var 16 år, hvorfor han ikke havde behov for omsorg i samme omfang, som mindre børn har. FAM/2014/160.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. oktober 2014 – Ægtefællesammenføring – Proforma
Dato: 06-10-2014Udlændingenævnet hjemviste i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2014 om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 9 (proforma). Udlændingestyrelsen meddelte afslag under henvisning til, at der var 25 års aldersforskel mellem ansøgeren og den herboende ægtefælle, at de begge var gift, da de indledte forholdet i april 2010, og at parret efter den herboende ægtefælles skilsmisse og indgåelse af ægteskab med ansøgeren blev ved med at bo sammen med den herboende ægtefælles syge tidligere ægtefælle.
Udlændingenævnet fandt grundlag for at hjemvise Udlændingestyrelsens afgørelse, da der efter de på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse foreliggende oplysninger ikke var grundlag for at fastslå, at det ægteskab, som ansøgeren havde indgået, måtte anses for at være et proformaægteskab. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på den herboende ægtefælles forklaring om omstændighederne i forbindelse med ægteskabets indgåelse og oplysningerne om det efterfølgende samliv og kontakt. FAM/2014/208.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2014 – Erhverv – Jobsøgningsophold – Rettidig indgivelse af ansøgning
Dato: 03-10-2014Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som jobsøgende efter uforskyldt ledighed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 8. Styrelsen havde meddelt afslag under henvisning til, at ansøgningen ikke var indgivet rettidigt, idet ansøgningen ikke var indgivet umiddelbart efter, at ansøgerens tidligere ansættelsesforhold var ophørt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde modtaget gebyrbetalingen for ansøgningen fredag den 28. februar 2014, men modtog først ansøgningen om jobsøgningsophold mandag den 3. marts 2014. Ansøgeren havde gjort gældende, at hun ansøgte ved personlig henvendelse i styrelsen den efterfølgende hverdag efter ansættelsesforholdets ophør, at hun forgæves havde forsøgt at ansøge elektronisk på dagen for ansættelsesforholdets ophør, og at hun derfor alene på dagen for ansættelsesforholdets ophør betalte klagesagens gebyr.
Udlændingenævnet fandt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse skulle ændres med hensyn til vurderingen af rettigheden af ansøgningens indgivelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det ikke kunne udelukkes, at ansøgeren den 28. februar 2014 forsøgte at ansøge digitalt, samt at hun den 28. februar 2014 havde sidste arbejdsdag ved sin tidligere arbejdsgiver og i den forbindelse arbejdede til sent på aftenen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren den 28. februar 2014 betalte gebyret for ansøgningen, samt at hun den 3. marts 2014 personligt mødte i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og indgav ansøgningen. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde udvist vilje og intention med hensyn til rettidigt at indgive ansøgningen om opholdstilladelse som jobsøgende efter uforskyldt ledighed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 8, og at ansøgningen efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder var indgivet rettidigt. ERH/2014/121.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2014 – Erhverv – Traineeophold – Væsentlige beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn
Dato: 03-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som trainee, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til en statsborger fra Kina. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren var blevet tilbudt et traineeophold som revisor ved en dansk virksomhed, og at ansøgeren efter endt traineeophold skulle rejse tilbage til Kina med henblik på at betjene virksomhedens kunder som revisor. Der forelå en uddannelsesplan for traineeopholdet på samlet to år udarbejdet af den danske virksomhed, hvoraf det fremgik, at ansøgeren skulle gennemgå forskellige forløb i tilknytning til traineeopholdet, herunder et tre måneders revisionsforløb. Ansøgeren havde gjort gældende, at den danske virksomhed var påbegyndt etablering af et selskab i Kina. Desuden havde ansøgeren anført, at de primære kunder ville være danskere, som etablerer sig i Kina med behov for rådgivning, og at ansøgeren ikke skulle være specialiseret revisor men en generel økonomisk og finansiel medarbejder.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren skulle meddeles afslag på ansøgningen om opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke var dokumenteret væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn. Udlændingenævnet lagde vægt på, at der ikke var dokumenteret et strategisk samarbejde mellem den danske virksomhed og en etableret virksomhed i Kina, og at planerne for stiftelsen af et kinesisk selskab ikke var tilstrækkeligt fremskredne. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var dokumenteret en etableret kundekreds i Kina, som ansøgeren efter endt traineeophold efterfølgende kunne betjene. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke var tilstrækkeligt underbygget, at ansøgeren efter traineeopholdets ophør reelt var tiltænkt at skulle rejse tilbage til Kina med henblik på at betjene virksomhedens danske kunder i Kina. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren som led i traineeopholdet på samlet to år alene skulle gennemgå et egentligt revisionsforløb af en varighed på tre måneder, og at ansøgeren ikke havde dokumenteret forudgående relevant uddannelse eller erhvervserfaring for det tilbudte traineeophold som revisor. ERH/2014/122.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. september 2014 – Ægtefællesammenføring – 24-års-kravet
Dato: 26-09-2014Udlændingenævnet stadfæstede i september 2014 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, til en serbisk statsborger. Udlændingenævnet hjemviste samtidig den del af afslaget, der vedrørte udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling. Ansøgeren var på afgørelsestidspunktet under 24 år, og den herboende ægtefælle havde under klagesagen indsendt oplysninger om, at han havde gennemgået fire hjerteoperationer.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren, der var under 24 år, ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at sagen skulle hjemvises til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen efter § 9 c, stk. 1 vægt på, at ansøgerens herboende ægtefælle havde indsendt oplysninger om sin helbredsmæssige tilstand, som ikke var indgået i grundlaget for Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorfor Udlændingenævnet fandt det rettest, at Udlændingestyrelsen skulle vurdere disse oplysninger i første instans. FAM/2014/185.
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet