Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 27-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en kinesisk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1. Ansøgeren blev i 2006 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1. Ansøgeren blev i 2007 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, på baggrund af studier samt en arbejdstilladelse, og disse tilladelser blev i november 2008 forlænget til december 2009. Ansøgeren blev i april 2010 meddelt afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som blev påklaget i maj 2010, hvor ansøgeren blev meddelt processuelt ophold, mens klagesagen blev behandlet. I december 2010 blev afgørelsen stadfæstet af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ansøgeren indgav i oktober 2010 en ny ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie, og i december 2010 blev ansøgeren meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som efterfølgende er forlænget frem til juli 2017.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i perioden fra april 2010 til oktober 2010 ikke havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøger på tidspunktet for afgørelsen i relation til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, alene havde haft opholdstilladelse i Danmark på ansøgerens aktuelle grundlag i cirka fire år, regnet fra oktober 2010, idet gyldigheden af en opholdstilladelse regnes fra det tidspunkt, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Det kunne endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i maj 2010 blev meddelt processuelt ophold af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration under ministeriets behandling af en klage over Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse, da denne afgørelse blev stadfæstet af ministeriet, hvorfor ansøgeren i perioden fra udløbets af ansøgerens opholdstilladelse i december 2009 til meddelelsen af en ny opholdstilladelse på et andet grundlag i oktober 2010 ikke havde haft en opholdstilladelse i Danmark. FAM/2014/231.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. oktober 2014 – Ægtefællesammenføring – Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold – Ej længerevarende samliv – Ej ganske særlige grunde
Dato: 27-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9 c, stk. 1, til en venezuelansk statsborger. Ansøgeren havde samlevet med den herboende reference i Danmark i henholdsvis fem og seks måneder i 2012 og 2013, og ansøgeren havde til klagesagen oplyst, at ansøgeren og den herboende reference havde samlevet i Venezuela i cirka tre måneder.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse under henvisning til samlivet med den herboende reference, idet ansøgeren og den herboende reference ikke havde dokumenteret at have samlevet i et fast samlivsforhold af længere varighed, og idet der ikke forelå ganske særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren og den herboende reference var registreret på samme bopæl i to perioder på henholdsvis fem og seks måneder i Danmark og at den herboende reference ikke var registreret som værende udrejst eller med bopæl i udlandet, hvorfor det oplyste om samlivet i Venezuela ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede, at samvær under ferieophold og besøgsophold ikke efter praksis kunne anses for at være egentligt samliv, og at samlivet som udgangspunkt skulle være uafbrudt. Udlændingenævnet lagde endvidere til grund, at ansøgeren og den herboende reference ikke havde etableret et samliv af den fornødne varighed, og at der derfor ikke var etableret et familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8’s forstand. Udlændingenævnet bemærkede, at det forhold, at ansøgeren havde to børn, som boede i Danmark, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet børnene var myndige og derfor måtte antages at kunne klare sig selv. Det forhold, at den herboende reference havde anført, at ansøgeren havde en virksomhed i Danmark, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til et andet udfald af sagen. Udlændingenævnet henviste herved til, at ansøgerens selvstændige virksomhed i Danmark ikke i sig selv kunne begrunde en opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. På den baggrund fandt Udlændingenævnet, at det ikke ville være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. FAM/2014/224.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2014 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Erhverv – Praktikanter – Urigtigt grundlag
Dato: 24-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse som praktikant, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9 k, stk. 1, til en statsborger fra Ukraine.
Udlændingenævnet fandt, at grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt, og som følge heraf kunne tilladelsen inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Ansøgerens arbejdstilladelse bortfaldt som følge heraf. Udlændingenævnet lagde på baggrund af oplysninger fra Den Danske Ambassade i Ukraine til grund, at ansøgeren ikke havde studeret på den uddannelse i Ukraine, som hun havde anført og vedlagt dokumentation for i forbindelse med ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse som praktikant. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at uddannelsesinstitutionen over for ambassaden havde oplyst, at ansøgeren ikke havde studeret på uddannelsen, og at ansøgeren, som var blevet partshørt over oplysningerne, ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne afkræfte denne oplysning. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at inddragelsen af opholdstilladelsen måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke forelå oplysninger omkring sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kunne bevirke, at ansøgerens opholdstilladelse ikke skulle inddrages under henvisning hertil. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren var født og opvokset i Ukraine, hvor hun havde boet indtil udrejsen til Danmark som 23-årig, og at hun var ukrainsk statsborger. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren fortsat havde en væsentlig tilknytning til sit hjemland. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for styrelsens afgørelse alene havde opholdt sig i Danmark i omkring et år, og at hun således ikke kunne antages at have opnået en sådan tilknytning til Danmark, at en inddragelse af opholdstilladelsen ville være særligt belastende. ERH/2014/146.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. oktober 2014 – Administrativ udvisning – Ulovligt arbejde
Dato: 22-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en tyrkisk statsborger efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1. Klageren, der havde opholdstilladelse og boede i Sverige, blev i forbindelse med en kontrolaktion iværksat af politiet, SKAT og Arbejdstilsynet fundet i færd med at pakke servietter i kasser på en ejendom, der ejedes af klagerens fætter. Fætteren var også direktør i en emballagevirksomhed, der havde til huse på ejendommen. Klageren var angiveligt direktør for det svenske søsterselskab til emballagevirksomheden. Klageren oplyste til politiet, at han blot ville instruere de øvrige medarbejdere i, hvorledes arbejdet skulle udføres.
Udlændingenævnet fandt, at klageren ikke havde haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste seks måneder på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, og at betingelserne for at kunne udvise klageren med indrejseforbud i to år i medfør af udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at politiet i forbindelse med en kontrolaktion sammen med SKAT og Arbejdstilsynet på ejendommen, hvorfra en emballagevirksomhed blev drevet, fandt klageren og tre øvrige medarbejdere i færd med at pakke servietter i papkasser. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at klageren til politiet havde oplyst, at han ikke syntes, at medarbejderne i virksomheden udførte arbejdet på en hensigtsmæssig måde, hvorfor han foreviste, hvordan han syntes, at medarbejderne skulle gøre, idet han viste dem, hvordan de skulle sætte tape på kassen, inden de lagde servietterne i kassen, og hvordan de skulle sætte tape og label på bagefter, og at det var på eget initiativ, at han havde instrueret medarbejderne i udførelsen af arbejdet. Udlændingenævnet fandt, at det var uden betydning, at klageren ikke var iført arbejdstøj. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at emballagevirksomhedsejeren, der også var klagerens fætter, oplyste, at klageren var ansat i den svenske afdeling af virksomheden, mens klageren selv oplyste, at han var ansat i den tyrkiske afdeling af virksomheden. Udlændingenævnet bemærkede, at det fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1, at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage både lønnet og ulønnet beskæftigelse, og at det er en aktivitets faktiske karakter, og ikke alene det forhold, om der udbetales løn for arbejdet, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om arbejde. Det forhold, at ansøgeren havde opholdstilladelse i Sverige, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet en svensk opholdstilladelse ikke giver ret til at tage arbejde i Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere, at klagerens handlinger ikke kunne henføres til udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 2, nr. 3, idet klageren ved at instruere og vise medarbejderne ansat i den danske virksomhed, hvorledes disse skulle udføre deres arbejde, havde varetaget en daglig ledelsesfunktion/en arbejdsfunktion, der ikke kunne indeholdes i udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 2, nr. 3, hvorunder udlændinge for et tidsrum af 90 dage fra indrejsen er fritaget fra krav om arbejdstilladelse, hvis de er repræsentanter på forretningsrejse her i landet for udenlandske firmaer eller selskaber, der ikke har forretningskontor her i landet. Udlændingenævnet bemærkede, at der ved forretningsrejse må forstås en rejse med henblik på at indgå i møder med andre virksomheder eller kunder, indgå kontrakter og eventuelt inspicere virksomheder. FAM/2014/154.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 22-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Tyrkiet. Ansøgeren, som var født i Danmark i 1995, fik opholdstilladelse i Danmark i medfør af den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 3. Ansøgeren oplyste, at hun havde været i uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, at hun afsluttede 9. klasse i juni 2011, at hun gennemførte grundforløbsuddannelse for den erhvervsfaglige fællesindgang, sundhed, omsorg og pædagogik i december 2011, at hun i marts 2013 bestod social- og sundhedshjælperuddannelsen, at hun havde arbejdet som afløser på et plejehjem uden noget bestemt timetal per uge siden marts 2013, og at hun i maj 2013 blev ansat som social- og sundhedsassistentelev, men at hendes ansættelse begyndte i august 2013 med forventet afslutning i april 2015.
Udlændingenævnet fandt det rettest at vurdere sagen efter de lempeligere bestemmelser i udlændingelovens § 11, stk. 10, da ansøgeren fyldte 18 år få måneder efter indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 10, da ansøgeren afsluttede 9. klasse i juni 2011, og at hun dernæst frem til sin 18 års fødselsdag i juli 2013 ikke havde været i uafbrudt fuldtidsbeskæftigelse eller under uddannelse, idet ansøgeren i perioden fra marts 2013 til august 2013 ikke havde haft fuldtidsbeskæftigelse eller været under uddannelse. Udlændingenævnet bemærkede, at selvom ansøgeren havde været ansat på et plejehjem, havde ansøgerens ansættelse været uden noget bestemt timetal om ugen, ligesom ansøgeren reelt arbejdede mellem 9 og 25 timer om ugen, hvilket var et lavere timetal end fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde arbejdet på deltid i to måneder, hvilket svarede til ca. en måneds ordinær beskæftigelse. For så vidt angik ansøgerens uddannelsesforhold, henviste Udlændingenævnet til, at gymnasiale og erhvervsrettede uddannelsesforløb alene kan indgå ved beregningen af, om en udlænding har været under uddannelse i mindst tre år inden for de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, såfremt uddannelsen er afsluttet. Uddannelse på folkeskoleniveau, som ikke er gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, kan derfor ikke indgå i vurderingen. Det var derfor alene ansøgerens afsluttede social- og sundhedshjælperuddannelse, der var normeret til et år og to måneder, der kunne indgå i vurderingen, hvorfor Udlændingenævnet på baggrund af de samlede forhold fandt, at kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, ikke var opfyldt. FAM/2014/161.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 22-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Tyrkiet, der var født i marts 1995. Ansøgeren havde siden 1999 haft opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren havde oplyst, at han havde bestået folkeskolens 10. klasses prøve i juni 2012, at han i november 2012 begyndte på en erhvervsskole, og at han i perioden fra juli 2013 til december 2013 havde job i en almennyttig forening med otte timer om ugen.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde været under uafbrudt uddannelse eller i uafbrudt ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen i 2012, idet han efter folkeskolens afslutning i juni 2012 ikke blev optaget på en ny uddannelse, og at videreuddannelsen på erhvervsskolen først skete fra november 2012, hvorfor kravet om, at ansøgeren skulle have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse fra senest sommerferiens afslutning og frem til en ny studiestart, burde kunne stilles i ansøgerens sag. Ansøgeren skulle således opfylde de almindelige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren med en arbejdstid på otte timer om ugen ikke opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 10. Udlændingenævnet fandt herefter, at ansøgeren ikke havde været i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i mindst tre år indenfor de seneste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, da det alene er uddannelser på et højere niveau end folkeskolen, eksempelvis en afsluttet gymnasial eller erhvervsrettet uddannelse, der kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, kan anses for opfyldt, hvorfor ansøgerens uddannelse på erhvervsskolen ikke kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt ansøgeren opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da uddannelsen ikke var afsluttet på afgørelsestidspunktet. FAM/2014/213.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 22-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Makedonien, der var født i juni 1995, og som havde haft opholdstilladelse i Danmark siden fødslen, under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren havde i juni 2012 afsluttet folkeskolens 10. klasse og var i februar 2013 startet på et grundforløb på teknisk erhvervsskole. Ansøgeren havde fra marts 2012 været ansat i fem timer om ugen i en fast food restaurant. Ansøgeren indgav i maj 2013 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i forbindelse med, at ansøgeren fyldte 18 år.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke var omfattet af de lempeligere regler for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse for unge udlændinge, der indgiver en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse forud for det fyldte 19. år, såfremt udlændingen har været i uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, jf. udlændingelovens § 11, stk. 10. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde været i uafbrudt uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, da han afsluttede folkeskolens 10 klasse i juni 2012 og først påbegyndte grundforløbet på teknisk erhvervsskole i februar 2013. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgerens fritidsjob i en fast food restaurant ikke kunne anses som ordinær fuldtidsbeskæftigelse, da beskæftigelse skal have et omfang af minimum 30 timer om ugen for at kunne være fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således på baggrund af sagens oplysninger, herunder ansøgerens egne oplysninger, at ansøgeren ikke havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2014/214.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse
Dato: 22-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Tyrkiet. Ansøgeren afsluttede folkeskolens 9. klasse i juni 2012, deltog i undervisning i folkeskolens 10. klasse frem til januar 2013 og startede på en erhvervsrettet uddannelse i oktober 2013. Ansøgeren havde været i ordinær deltidsbeskæftigelse i perioden fra maj 2012 til juni 2013 i en detailforretning.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke var omfattet af de lempeligere regler for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse for unge udlændinge, der indgiver en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse forud for det fyldte 19. år, såfremt udlændingen har været i uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, jf. udlændingelovens § 11, stk. 10. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde været i uafbrudt uddannelse eller i ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, da hun afsluttede folkeskolens 9. klasse i juni 2012, ikke afsluttede folkeskolens 10. klasse og først påbegyndte en erhvervsrettet uddannelse i oktober 2013. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, og lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse – det vil sige fra oktober 2009. Udlændingenævnet henviste til, at ansøgeren alene havde dokumenteret, at ansøgeren inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse havde været i ordinær beskæftigelse i juli 2013 og i ordinær deltidsbeskæftigelse i maj 2011 og juni 2011 og i perioden fra maj 2012 til juni 2013. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren alene havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse med et timetal på mindst 30 timer ugentligt i en måned og i ordinær deltidsbeskæftigelse med et timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt i 15 måneder. Beskæftigelse med et ugentligt timetal på mellem 15 og 29 timer indgår med 3/5 i beregningen af, om ansøgeren har været i ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens ordinære deltidsbeskæftigelse omregnet svarede til, at ansøgeren kunne anses for at have været i ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren samlet set havde været i ordinær beskæftigelse i 10 måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. FAM/2014/215.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Beskæftigelseskravet
Dato: 22-10-2014Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Tyrkiet under henvisning til, at ansøgeren ikke siden afslutningen af folkeskolen havde været under uddannelse eller i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, frem til ansøgeren fyldte 18 år. Ansøgeren bestod folkeskolens 10. klasse i juni 2012. Under sagens behandling ved Udlændingenævnet fremsendte ansøgeren dokumentation for, at ansøgeren i februar 2012 havde søgt om optagelse på en videregående uddannelse, at ansøgeren i september 2012 blev optaget på den videregående uddannelse, og at uddannelsen startede i oktober 2012.
Udlændingenævnet fandt, at henset til den korte tidsmæssige periode fra ansøgerens afslutning af folkeskolens 10. klasse i juni 2012 til påbegyndelsen af en ny uddannelse i oktober 2012, herunder afholdt sommerferie, var ansøgeren fortsat omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 10, hvorfor Udlændingenævnet tilbagesendte sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2014/216.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. oktober 2014 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – Den herboende forælder ej opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold
Dato: 13-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til et barn fra Ukraine født i 2002, idet barnets herboende moder ikke opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, da hendes opholdstilladelse i Danmark var meddelt med henblik på midlertidigt ophold. Det var til sagen oplyst, at ansøgeren levede sammen med sin fader i Ukraine, at faderen havde givet sit samtykke til, at ansøgeren skulle leve sammen med sin moder i Danmark, og at den herboende moder, som havde opholdstilladelse i Danmark som praktikant, i august 2014 indgik ægteskab med sin herboende arbejdsgiver.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende moder havde en midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1, som var meddelt med henblik på midlertidigt ophold. Udlændingenævnet kunne på den baggrund ikke lægge til grund, at den herboende moder opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Det forhold, at den herboende moder i august 2014 havde indgået ægteskab med sin herboende arbejdsgiver, kunne ikke føre til en anden vurdering. FAM/2014/192.
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet