Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1
Dato: 15-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en afghansk statsborger. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde været udsat for en bilulykke i december 2010 og som følge heraf havde fået en senhjerneskade.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Det forhold, at ansøgeren have afsluttet faget Dansk F med karakteren 7, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da det fremgik, at prøvekarakteren i Dansk F var en overført standpunktskarakter, og at ansøgeren således ikke havde aflagt prøve i faget. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren ved ansøgningen havde fremsendt sit afgangsbevis for 10. klasse, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren i faget Dansk ikke havde et karaktergennemsnit på minimum 02, idet ansøgeren havde fået karakteren 00 i skriftlig fremstilling og 02 i mundtligt dansk. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det forhold, at ansøgeren havde en senhjerneskade som følge af en bilulykke i december 2010, ikke kunne føre til en fravigelse af kravet om bestået Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke var tilkendt førtidspension, og at ansøgeren var tilmeldt et STU-forløb, som er et særligt tilrettelagt ungdomsforløb. Udlændingenævnet kunne på baggrund heraf ikke på afgørelsestidspunktet lægge til grund, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. FAM/2014/200.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1
Dato: 15-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december måned 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en tyrkisk statsborger. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde diagnosen infantil autisme, og at ansøgeren var mentalt retarderet i lettere grad.
Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren havde diagnosen infantil autisme, og at ansøgeren var mentalt retarderet i lettere grad, ikke kunne føre til en fravigelse af kravet om bestået Prøve i Dansk 1, idet der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at der kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, såfremt Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var tilmeldt et Særlig Tilrettelagt Uddannelsesforløb, at det fremgik af sagens dokumenter, at ansøgeren befandt sig i en positiv sproglig udvikling, og at Udlændingenævnet på baggrund heraf ikke på afgørelsestidspunktet kunne lægge til grund, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. FAM/2014/201.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1
Dato: 15-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en ansøger fra USA. Det fremgik af ansøgerens ansøgning, at han var stærkt hørehæmmet som følge af skader pådraget i tjeneste for det amerikanske militær.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddelelses tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren var stærkt hørehæmmet, og at ansøgeren af sin læge var blevet vurderet til ikke at ville kunne gennemføre Prøve i Dansk 1, ikke kunne føre til en fravigelse af kravet om bestået Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgeren ikke på baggrund af sine helbredsmæssige forhold kunne anses for at være afskåret fra på et senere tidspunkt at kunne bestå Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Prøve i Dansk 1 kan bestås, uden at den mundtlige del af prøven gennemføres, men hvor alene en prøve i læseforståelse og en prøve i skriftlig fremstilling skal gennemføres. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgerens kommune i 2010 fritog ansøgeren fra danskundervisning i forhold til gennemførelse af et introduktionsprogram, jf. de tidligere gældende regler for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering i sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at reglerne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse havde ændret sig ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, og at der således siden ændringen i reglerne lægges vægt på, hvorvidt prøve i Dansk 1 eller en anden prøve på tilsvarende eller højere niveau er bestået. FAM/2014/236.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. december 2014 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 10-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Filippinerne. Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet 28 år og havde gennemført en Bachelor of Science in Nursing samt bestået sygeplejerskeeksamen i hjemlandet. Ansøgeren havde derudover været beskæftiget som sygeplejerske i ti måneder i hjemlandet samt to år i Saudi Arabien.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren skulle meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at au pair-opholdet ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af ansøgerens hidtidige livsforløb, og at ansøgeren derfor ikke kunne formodes at have haft til hensigt at opnå en kulturel udveksling i overensstemmelse med au pair-ordningens formål. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse var 28 år, havde afsluttet en videregående uddannelse som Bachelor of Science in Nursing, havde bestået sygeplejerskeeksamen og sammenlagt havde været beskæftiget inden for sit fag i to år og ti måneder forud for ansøgningen. Udlændingenævnet fandt, at det anførte om, at ansøgerens beskæftigelse i Saudi Arabien havde været under ydmygende og ringe forhold, ikke kunne føre til en ændret vurdering, og Udlændingenævnet fandt derfor, at på trods heraf skulle hendes beskæftigelse indgå i hendes samlede erhvervserfaring som sygeplejerske og dermed i vurderingen af, om der forelå en naturlig sammenhæng mellem det ønskede au pair-ophold og ansøgerens hidtidige livsforløb. ERH/2014/152.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. december 2014 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 10-12-2014Udlændingenævnet omgjorde i december 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Thailand.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair under henvisning til, at det ønskede au pair-ophold vurderedes ikke at have en naturlig sammenhæng med hendes hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i 2008 modtog et Certificate of Child and Elderly Care for gennemførelse af et treårigt uddannelsesforløb, og at hun således ikke havde afsluttet en videregående uddannelse, men alene gennemført hvad der svarer til omkring to år af en erhvervsuddannelse. Det forhold, at ansøgeren var 28 år, at hun havde været beskæftiget sammenlagt i omkring fem år, heraf et år som Medical Assistant, to år som Doctor Assistant samt to år som babysitter, fandt Udlændingenævnet efter en konkret og individuel vurdering ikke var tilstrækkeligt til at meddele ansøgeren afslag under henvisning til, at det ønskede au pair-ophold vurderedes ikke at have en naturlig sammenhæng med ansøgerens hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ville kunne få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark. ERH/2014/158.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. december 2014 – Au pair – Formodning – Livsforløb
Dato: 10-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark meddelt til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet 26 år og havde på dette tidspunkt gennemført samlet 19 års uddannelse, herunder en videregående uddannelse som Bachelor of Science in Nursing, samt været beskæftiget som sygeplejerske i ca. tre år i Filippinerne. Ansøgeren havde gjort gældende, at det forud for ansøgningen om opholdstilladelse som au pair havde været naturligt for hende at gennemføre uddannelsen som sygeplejerske, og at hun på baggrund af sin uddannelse og efterfølgende arbejdserfaring var blevet modnet og forberedt til at være au pair.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren skulle meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at au pair-opholdet ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af ansøgerens hidtidige livsforløb, og at ansøgeren derfor ikke kunne formodes at have haft til hensigt at opnå en kulturel udveksling i overensstemmelse med au pair-ordningens formål. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse var 26 år, havde afsluttet uddannelsen Bachelor of Science in Nursing og efterfølgende havde været beskæftiget inden for sit fag i ca. tre år forud for ansøgningen. Udlændingenævnet fandt, at det af ansøgeren anførte om, at ansøgerens gennemførte uddannelser og opnåede arbejdsfaring var naturligt set i forhold til et au pair-forløb, ikke afkræftede formodningen for, at ansøgerens formål med et au pair-ophold ikke var i overensstemmelse med au pair-ordningen. ERH/2014/179.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. december 2014 – Administrativ udvisning – Ulovligt arbejde
Dato: 08-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en pakistansk statsborger efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1. Klageren – der hverken havde opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark, men som havde opholdstilladelse i Spanien – blev i april 2013 antruffet af SKAT i færd med at sælge tøj fra et telt, der var opslået på et kræmmermarkeds handelsgade. Klageren erkendte efterfølgende over for politiet at have udført ulovligt arbejde ved at sælge tøj fra teltet, men anførte, at han i maj 2012 havde registreret en virksomhed i Danmark, og at han var af den opfattelse, at han derved havde tilladelse til at arbejde i virksomheden i Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at klageren ikke havde haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste seks måneder på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, idet han indrejste i Danmark samme dag, som han blev antruffet af politiet, og at betingelserne for at kunne udvise klageren med indrejseforbud i to år i medfør af udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at klageren i april 2013 blev antruffet på et kræmmermarked i færd med at sælge tøj fra et telt, der var opslået på kræmmermarkedets handelsgade, og at han over for politiet havde erkendt, at han herved arbejdede ulovligt i Danmark. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at efter udlændingelovens § 13, stk. 1, skal udlændinge have arbejdstilladelse for at tage både lønnet og ulønnet beskæftigelse, og at det er en aktivitets faktiske karakter og ikke alene det forhold, om der udbetales løn herfor, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om arbejde. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at klageren havde opholdstilladelse i Spanien, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet en spansk opholdstilladelse ikke giver ret til at tage arbejde i Danmark. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke var oplyst om sådanne omstændigheder – herunder helbredsmæssige oplysninger – at udvisningen måtte antages at virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. FAM/2014/233.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. december 2014 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage – Genoptagelse
Dato: 08-12-2014Udlændingenævnet afviste i december 2014 at genoptage Udlændingenævnets afgørelse om afvisning af indgivelse af klage på grund af manglende gebyrbetaling, jf. almindelige retsgrundsætninger, hvorefter en sag kan genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved den oprindelige afgørelse i sagen. I juli 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgerens advokat klagede i september 2013 over denne afgørelse og oplyste i den forbindelse, at klagegebyret ville blive indbetalt inden for tre dage. I oktober 2013 indsendte advokaten et sagsbestillings-id samt kodelinjen for betalingen. I januar 2014 indsendte advokaten, efter henvendelse fra Udlændingenævnet, en kvittering, hvoraf der fremgik en anden kodelinje for betalingen. I januar 2014 afviste Udlændingenævnet at behandle klagen, da der først i november 2013 var indbetalt klagegebyr. I maj 2014 anmodede ansøgerens advokat om genoptagelse ved Udlændingenævnet. Advokaten anførte blandt andet, at den for sene gebyrindbetaling skyldtes en ekspeditionsfejl på dennes kontor, og at dette ikke burde lægges ansøgeren til last. Advokaten henviste i den forbindelse til Højesteretsdom U2010.3008 H, hvoraf det fremgik, at advokatfejl ikke burde afskære klageren fra at få prøvet en afgørelse.
Udlændingenævnet fandt, at advokaten ikke havde anført nye, væsentlige oplysninger, som kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at der først blev betalt klagegebyr i november 2013, hvilket var over to måneder efter udløbet af klagefristen på otte uger, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at en klage først kan anses for indgivet, hvis der senest samtidig med klagen betales det påkrævede klagegebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 2. pkt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke under henvisning til U2010.3008 H kunne ske genoptagelse af Udlændingenævnets afgørelse om afvisning af klagen, således at klagen burde blive realitetsbehandlet. Udlændingenævnet lagde vægt på, at de faktiske forhold i sagen, og de forhold, der gjorde sig gældende i U2010.3008 H, ikke var så sammenlignelige, at der kunne bortses fra den væsentlige overskridelse af klagefristen før det pligtige klagegebyr blev indbetalt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på Højesteretsdommens karakter og forløb, herunder at denne dom omhandlede kære over byrettens kendelse, at denne blev for sent indgivet, da advokaten fejlagtigt havde antaget, at retsmidlet mod byrettens afgørelse var anke og ikke kære, og som følge heraf først appellerede byrettens afgørelse væsentligt efter kærefristens udløb, ligesom Østre Landsret lagde vægt på, at indbringelsen af sagen for landsretten skete rettidigt inden for, hvad der ville have været fristen ved anke. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens advokat havde været fuldt klar over den gældende klagefrist, og at der var tale om en væsentlig overskridelse af denne, før det pligtige klagegebyr blev betalt. Udlændingenævnet fandt derfor, at der ikke forelå særlige grunde til at dispensere fra den i udlændingeloven fastsatte klagefrist. FAM/2014/198.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. december 2014 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 08-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Argentina. Ansøgeren var på tidspunktet for styrelsens afgørelse 29 år og var i 2003 blevet uddannet som Electrotechnician with Industrial Electronics Training. Fra 2005 til 2009 var han beskæftiget som Pre-Sales Engineer, fra 2009 til 2012 var han beskæftiget som Pre-Sales Engineer and Trainer og fra 2012 til 2014 var han på ny beskæftiget som Pre-Sales Engineer. Ansøgeren havde således omkring ni års beskæftigelse inden for sit uddannelsesmæssige område.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren måtte antages at være så godt etableret i sit hjemland, at et au pair-forløb ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af hans hidtidige livsforløb, og at han derfor ikke kunne formodes at have til hensigt at opnå en kulturel udveksling i tråd med au pair ordningens formål og hensigt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det til støtte for klagen anførte om, at værtsfamilien ønskede en moden, sympatisk, selvstændig og mandlig au pair, samt at ansøgeren allerede var blevet en del af værtsfamilien, og at børnene havde knyttet sig til ham, ikke kunne føre til en anden vurdering af sagen, idet det ikke ændrede formodningen for, at formålet med hans ansøgning måtte anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2014/157.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. december 2014 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Ej bestået danskprøve på A1-niveau indenfor en fastsat frist
Dato: 08-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2013 om inddragelse af en opholdstilladelse til en venezuelansk statsborger, der var gift med en herboende ægtefælle. Klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, var betinget af, at den pågældende bestod en danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau indenfor en fastsat frist, jf. udlændingelovens § 9, stk. 30, hvilket klageren ikke gjorde inden den fastsatte frist i september 2013, men først i februar 2014. Udlændingestyrelsen fandt ved afgørelsen fra december 2013 endvidere, at der ikke forelå oplysninger om sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse måtte antages at være særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. § 26, samt at det ikke ville være forbundet med uoverstigelige hindringer at henvise parret og deres fællesbarn til at tage ophold i Venezuela for dér at udøve familielivet.
Udlændingenævnet genoptog i december 2014 behandlingen af sagen og fandt, at der var grundlag for at genoptage sagen henset til, at ansøgeren havde bestået en danskprøve, før Udlændingenævnet i marts 2014 traf afgørelse. Udlændingenævnet fandt dog efter en fornyet gennemgang af sagen ikke grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2013, og ej heller Udlændingenævnets stadfæstelse heraf af fra marts 2014. Ansøgerens opholdstilladelse var således fortsat inddraget, idet hun ikke havde bestået den krævede danskprøve på A1-niveau inden for den af Udlændingestyrelsen fastsatte frist i september 2013, og da der ikke forelå sådanne omstændigheder, at inddragelsen måtte anses at virke særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingenævnet fandt endvidere henset til, at ansøgeren havde bestået en danskprøve på A2-niveau, som hun havde aflagt i februar 2014, anledning til samtidig at sende sagen til Udlændingestyrelsen som en ny ansøgning om familiesammenføring, der skulle betragtes som indgivet i februar 2014, hvor ansøgeren bestod danskprøven på A2-niveau. Udlændingestyrelsen ville på den baggrund kunne udstede en ny opholdstilladelse med tilsvarende løbende betingelser som ansøgerens først meddelte opholdstilladelse, medmindre de helt grundlæggende betingelser for at få opholdstilladelse i Danmark ikke var opfyldt. FAM/2014/209.
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet