Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2015 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn
Dato: 13-05-2015Udlændingenævnet omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en afghansk statsborger, som søgte om familiesammenføring med sin herboende voksne søn. Den herboende reference blev i maj 2014 meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning.
Udlændingenævnet fandt, at der mellem ansøgeren og den herboende reference forelå en helt særlig tilknytning, der lå udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende reference konsekvent i forbindelse med sin asylsag havde oplyst, at ansøgeren var en del af hans husstand, indtil han flygtede fra Afghanistan, at han havde forsørget ansøgeren siden 2000, hvor ansøgerens ægtefælle afgik ved døden, og at ansøgerens anden søn ligeledes var optaget i referencens husstand, hvorfor den herboende reference på den baggrund måtte anses for at være familiens overhoved. Udlændingenævnet fandt endvidere efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, at ansøgningen om familiesammenføring var indgivet i umiddelbar forlængelse af, at den herboende reference blev meddelt opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at den herboende reference og hans familie først blev boligplaceret i juni 2014, at ansøgeren fik udstedt sit pas i august 2014, og at den herboende reference indgav ansøgning om familiesammenføring i september 2014, hvilket efter det oplyste var dagen efter, at han modtog kopi af ansøgerens pas fra Afghanistan. FAM/2015/63.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 13-05-2015Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Ukraine. Ansøgeren blev første gang meddelt opholdstilladelse i Danmark i juli 2008. Ansøgeren havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse flere steder som landbrugsmedhjælper og havde herudover haft en barselsperiode.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af eIndkomst og ansøgerens lønsedler, at hun alene sås at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i perioden fra april 2011 til og med november 2011, i januar måned 2012, i perioden fra oktober 2012 til maj 2013, i perioden fra december 2013 til marts 2014, og i perioden fra september 2014 til maj 2015, i alt 28 måneder. Ansøgeren sås ikke på noget tidspunkt inden for de seneste fem år yderligere at have været i ordinær deltidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgerens angivne barselsperiode fra maj 2010 til november 2010 ikke kunne indgå i beregningen, idet hendes barselsperiode ikke sås at være afholdt inden for samme ansættelsesforhold. Udlændingenævnet henviste herved til, at ansøgeren – efter sine egne oplysninger – efter sin barsel havde indgået en ny ansættelseskontrakt med sin tidligere arbejdsgiver, ligesom hendes barselsperiode afsluttedes i november 2010, og hendes nye ansættelse hos hendes tidligere arbejdsgiver først påbegyndtes i februar 2012. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgerens barselsperiode ikke kunne anses som værende inden for rammerne af ét ansættelsesforhold og dermed ikke kunne medregnes i hendes beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt samlet, at ansøgeren kunne anses for at have været fuldtidsbeskæftiget i to år og fire måneder i de seneste fem år forud for afgørelsen, og at hun dermed ikke opfyldte betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst tre år i de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/50.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1 – Alder – Sygdom
Dato: 13-05-2015Udlændingenævnet omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en kinesisk statsborger. Ansøgeren var 76 år, havde ringe skolemæssige kundskaber fra hjemlandet og havde gennemgået operationer for sin nyre og for grå stær. Ansøgeren havde endvidere – trods flere forsøg på at tilegne sig danskkundskaber – ikke udvist progression, idet hun grundet de helbredsmæssige forhold havde været nødt til at afbryde danskundervisningsforløbet gentagne gange.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke skulle meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, herunder den pågældendes alder og helbredsmæssige forhold, måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, at hun ikke blev meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens 11, stk. 3, nr. 7, jf. § 11, stk. 14. FAM/2015/71.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Selvforsørgel-seskravet
Dato: 13-05-2015Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en irakisk statsborgers ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil ansøgeren ville kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og at ansøgeren således ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra april 2011 og senest i maj 2015 havde modtaget kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt herudover, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningen ikke havde oplyst at lide af et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, at det fremgik af udskrifter fra november 2010 fra et jobcenter, at ansøgeren var blevet tilmeldt et traumecenter i 2005 på grund af svære PTSD-symptomer, at hendes PTSD-symptomer blev stærkt forværret, efter at hun i 2009 blev meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, at hun efter jobcenterets opfattelse var meget langt fra arbejdsmarkedet, ligesom yderligere forsøg på arbejdsprøvning på daværende tidspunkt skønnedes udsigtsløse og unødvendigt belastende, og at hvis der skulle iværksættes yderligere tiltag, ville det kræve, at hun havde god tid til at tilvænne sig tanken herom, at der ikke skulle stilles for store krav til hende, og at arbejdspladsen skulle kunne rumme hendes massive vanskeligheder. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var godtgjort eller sandsynliggjort, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at Udlændingenævnet i marts 2015 anmodede ansøgeren om at oplyse, hvorvidt hun var kommunalt afklaret i et beskæftigelsesmæssigt sigte, og at Udlændingenævnet ikke sås at have modtaget yderligere oplysninger om ansøgerens status i kommunen. Det indgik endvidere i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det fremgik af udskrift fra april 2015 fra ansøgerens læge, at ansøgeren i februar 2015 og i marts 2015 var til lægekonsultation på grund af frygt for brystkræft, og at hun i april 2015 var til lægekonsultation for muskelsmerter og spændinger. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at oplysningerne herom ikke kunne føre til en anden vurdering, da der ikke herved var oplyst om omstændigheder, der kunne føre til en fravigelse af kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet fandt endelig, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 15, uanset at hun siden november 1999 havde haft opholdstilladelse i Danmark, og uanset at hun siden november 2000 havde haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet hun ikke vurderedes at have udvist vilje til efter evne at integrere sig i det danske samfund. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren i perioden fra 2000 til 2003 modtog sprogundervisning på en sprogskole, at hun i 2003 gennemførte kurser om samfundsforståelse, at hun i 2007 erhvervede et dansk kørekort med henblik på at blive en del af det danske arbejdsmarked, at hun i perioden fra 2005 til 2008 var 25 timer om ugen på et traumecenter, at hun i perioden fra 2007 til 2008 var tilmeldt danskuddannelse 2 og bestod Prøve i Dansk 2, at hun havde deltaget i aktiveringsforløb ved traumecenteret, og at hun havde underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ovennævnte oplysninger ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet ansøgeren i perioden fra 2000 til 2008 alene i begrænset omfang havde deltaget i integrationsfremmende aktiviteter, og idet hun siden 2008 ikke sås at have udvist vilje til efter evne at integrere sig i det danske samfund via deltagelse i undervisning eller andre aktiviteter. FAM/2015/55.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Forfalden gæld til det offentlige
Dato: 12-05-2015Udlændingenævnet hjemviste i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdtilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, til en statsborger fra Irak. Udlændingestyrelsen havde meddelt ansøgeren afslag, idet han ikke opfyldte kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige, da han på styrelsens afgørelsestidspunkt havde gæld til SKAT på 622,05 kr.
Udlændingenævnet fandt grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet ikke fandt, at ansøgeren burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at SKAT ved telefonisk henvendelse i april 2015 havde oplyst til Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke længere havde nogen gæld, og at han som følge af rentetilskrivninger nu blot skyldte 19 øre. FAM/2015/91.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. oktober 2015 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Dato: 10-05-2015Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en thailandsk statsborgers ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til hendes herboende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5. Ansøgerens herboende ægtefælle havde fra januar 2014 til oktober 2014 modtaget ressourceforløbsydelse.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at den herboende ægtefælle havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende ægtefælle i marts 2008 blev bevilget et fleksjob, at han fra april 2008 til august 2012 havde haft et fleksjob, at han i januar 2014 blev visiteret til et ressourceforløb med virkning fra januar 2014 med henblik på at udvikle hans arbejdsevne, som var forværret, og han allerede i oktober 2014 blev tilkendt førtidspension, da det blev vurderet, at han uanset støtte, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke ville blive i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der forelå særlige grunde til at dispensere fra udlændingelovens § 9, stk. 5. Udlændingenævnet fandt således, at det ud fra en konkret vurdering og en rimelighedsbetragtning måtte anses for uproportionalt, såfremt ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse under henvisning til, at den herboende ægtefælle fra januar 2014, hvor han havde været visiteret til fleksjob, til oktober 2014, hvor han blev tilkendt førtidspension, havde modtaget ressourceforløbsydelse. FAM/2015/198.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. maj 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse – Ej lovligt ophold – Danmarks internationale forpligtelser
Dato: 08-05-2015Udlændingenævnet omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise at behandle en ansøgning om ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21. Det fremgik af sagen blandt andet, at ansøgeren var statsborger i Irak, og at ansøgeren og den herboende samlever havde to fællesbørn, som var født i Danmark i henholdsvis februar 2009 og januar 2011. Det fremgik endvidere, at ansøgeren i 2011 blev meddelt afslag på familiesammenføring. Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2013 denne afgørelse og pålagde ansøgeren at udrejse af Danmark senest i marts 2013. Ansøgeren sås ikke udrejst af Danmark og indgav på ny i september 2014 en ansøgning om familiesammenføring til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen afviste at behandle ansøgningen og henviste herved til ansøgerens ulovlige ophold i Danmark.
Udlændingenævnet fandt efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark ikke burde afvises, uanset at ansøgeren ikke havde lovligt ophold i Danmark på ansøgningstidspunktet i september 2014. Udlændingenævnet lagde herved vægt på sagens samlede omstændigheder, herunder at ansøgeren og den herboende samlever havde to fællesbørn, som var født i Danmark i henholdsvis februar 2009 og januar 2011, som havde boet i Danmark med opholdstilladelse, siden de blev født, og som gik i dansk daginstitution. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at det ville være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser at tillade ansøgningen indgivet her i landet. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne realitetsbehandle ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af længerevarende samliv. FAM/2015/69.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse – Jobrotation
Dato: 08-05-2015Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en russisk statsborger, der siden december 2004 havde haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2013 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren anmodede efterfølgende Udlændingestyrelsen om at genoptage sagen på baggrund af, at ansøgeren i september 2013 var påbegyndt en videregående uddannelse, hvilket ikke var indgået i grundlaget for styrelsens afgørelse. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2014 ansøgeren, at styrelsen havde genoptaget sagen og meddelte samtidig på ny ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, da ansøgeren fra februar 2014 ikke længere var indskrevet på den videregående uddannelse. I forbindelse med påklage af Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2014 til Udlændingenævnet anførte ansøgerens advokat, at ansøgeren aktuelt var i beskæftigelse som kontorassistent i jobrotation, og at Udlændingestyrelsen i øvrigt efter hans opfattelse burde have lagt forholdene på tidspunktet for styrelsens oprindelige afgørelse fra december 2013 til grund for vurderingen.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne anses for at være i ordinær beskæftigelse i en tidsubegrænset stilling, da ansættelse i jobrotation ikke kan anses for aktuel beskæftigelse i henhold til betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgerens advokat havde anført, at Udlændingestyrelsen burde have lagt forholdene på tidspunktet for styrelsens oprindelige afgørelse fra december 2013 til grund for vurderingen, at ansøgeren på daværende tidspunkt var studerende, og at ansøgeren efter ansøgerens advokats vurdering i december 2013 opfyldte alle betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Det indgik ligeledes i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgerens advokat havde anført, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at hun fra februar 2014 ikke længere var indskrevet på den videregående uddannelse, ikke burde tillægges vægt, og at ansøgeren rettelig skulle være meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, er en løbende betingelse, der skal være opfyldt på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, og at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse fra december 2013 alene havde taget stilling til betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, og ikke herved havde vurderet, hvorvidt de øvrige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse var opfyldt. FAM/2015/62.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. maj 2015 – Ægtefællesammenføring – Samliv på fælles bopæl
Dato: 08-05-2015Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, til en filippinsk statsborger, som søgte om ægtefællesammenføring med en herboende dansk statsborger. I juli 2014 indgav ansøgeren en ansøgning om familiesammenføring under henvisning til en herboende samlever. Det fremgik af ansøgningen, at parret havde mødt hinanden i april 2011 i Filippinerne, og siden da havde været sammen omkring ½ år sammenlagt i Danmark under ansøgerens fire besøgsophold samt fire måneder i Filippinerne. I november 2014 blev ansøgeren meddelt afslag på familiesammenføring med den herboende samlever. Det blev til støtte for klagen anført, at ansøgeren havde forsøgt at bo så meget sammen med den herboende samlever som muligt, og at parret havde et barn sammen. Ved Udlændingenævnets opslag i Det Centrale Personregister i april 2015 fremgik det, at ansøgerens herboende samlever aldrig havde været registreret som udrejst af Danmark, og at parrets fællesbarn i april 2014 var registreret som indrejst i Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå et fast samlivsforhold af længere varighed mellem ansøgeren og den herboende samlever efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren og den herboende samlever ikke havde dokumenteret samliv på fælles bopæl. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at parret havde mødt hinanden i april 2011 og siden da havde boet sammen omkring ½ år sammenlagt i Danmark under ansøgerens fire besøgsophold samt fire måneder i Filippinerne. Udlændingenævnet fandt endvidere, at de anførte besøgsophold ikke kunne dokumentere et fast samliv af længere periode. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at samliv under ferieophold og besøgsophold, herunder visumfrit ophold, ikke kunne anses for at udgøre et fast samliv på fælles bopæl i udlændingelovens forstand, og at den herboende samlever aldrig havde været registreret som udrejst af Danmark. Udlændingenævnet fandt det således ikke dokumenteret, at parrets forhold havde en sådan fasthed og varighed, at det kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at parret henset til deres fællesbarn havde et beskyttelsesværdigt familieliv, men fandt dog ikke, at der var oplyst om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, som bevirkede, at den herboende samlever ikke ville kunne indrejse og tage ophold i Filippinerne for dér at udøve familielivet med ansøgeren og deres fællesbarn. Udlændingenævnet henviste herved til, at familielivet var etableret med udgangspunkt i Filippinerne, og at parrets fællesbarn var født i Filippinerne, hvorfor Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse. FAM/2015/75.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2015 – Familiesammenføring, andre – Søskende
Dato: 06-05-2015Udlændingenævnet omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til to søskende til en herboende storesøster. Ansøgerne var født i henholdsvis december 1998 og september 2000, begge i Somalia, hvor de begge var statsborgere. Den herboende storesøster var født i februar 1995 i Somalia og indrejste i juli 2013 i Danmark, hvor hun i august 2013 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerne ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke forelå ganske særlige grunde til, at de burde meddeles opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende storesøsters og ansøgernes forældre var afgået ved døden, at den herboende storesøster og ansøgerne havde boet hos deres onkel i Somalia siden forældrenes død, og at den herboende storesøster i august 2013 blev meddelt opholdstilladelse som flygtning i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerne blev boende i Somalia hos deres onkel indtil dennes død i 2013, at ansøgerne flygtede til Kenya, idet slægtninge i Somalia forsøgte at tvangsgifte den ene ansøger, at ansøgerne boede hos en bekendt i Kenya, at ansøgerne senere var flygtet til Uganda til en fjern slægtning, og at ansøgerne var smidt på gaden af slægtningen, men var genhuset hos en nabo. På denne baggrund fandt Udlændingenævnet, at der forelå ganske særlige grunde for, at ansøgerne kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark under henvisning til storesøsteren som nærmeste slægtning, idet ansøgerne var uden omsorgspersoner og i øvrigt manglede grundlæggende omsorg, da ansøgerne havde boet hos deres onkel siden forældrenes død, hvorfor onklen havde fungeret som den primære forsørger og omsorgsperson, da onklen var afgået ved døden, og da der ikke var andre nære slægtning i hjem- eller opholdslandet, der var trådt til for at forsørge eller yde omsorg for ansøgerne. FAM/2015/68.
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet