Grundlæggende betingelser

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. oktober 2014 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – Den herboende forælder ej opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold

    Dato: 13-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til et barn fra Ukraine født i 2002, idet barnets herboende moder ikke opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, da hendes opholdstilladelse i Danmark var meddelt med henblik på midlertidigt ophold. Det var til sagen oplyst, at ansøgeren levede sammen med sin fader i Ukraine, at faderen havde givet sit samtykke til, at ansøgeren skulle leve sammen med sin moder i Danmark, og at den herboende moder, som havde opholdstilladelse i Danmark som praktikant, i august 2014 indgik ægteskab med sin herboende arbejdsgiver.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende moder havde en midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1, som var meddelt med henblik på midlertidigt ophold. Udlændingenævnet kunne på den baggrund ikke lægge til grund, at den herboende moder opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Det forhold, at den herboende moder i august 2014 havde indgået ægteskab med sin herboende arbejdsgiver, kunne ikke føre til en anden vurdering. FAM/2014/192.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. januar 2014 – Børnesammenføring – Børn under 15 år – Forældremyndighed

    Dato: 07-01-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring af et barn fra Etiopien, der var født i 1999, til en herboende fader, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c, stk. 1, under henvisning til, at den herboende fader ikke opfyldte kravet om at have forældremyndigheden/have del i forældremyndigheden over barnet, og at faderens navn ikke fremgik af sønnens fødselsattest, samt under henvisning til at der ikke forelå ganske særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren var født og havde levet hele sit liv i Etiopien, først sammen med sin moder og dernæst med sin mormoder, og han havde gået i skole i Etiopien. Det var til sagen oplyst, at hans moder på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse sad i fængsel, at den herboende fader aldrig havde boet sammen med ansøgeren, og at denne var et-to år gammel, da faderen senest så ham, samt at ansøgeren i Etiopien boede sammen med sin mormoder og efter det oplyste havde familiemedlemmer på begge sider af familien.

    Udlændingenævnet fandt vedrørende udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at det ikke kunne lægges til grund, at den herboende fader opfyldte kravet om at være indehaver af forældremyndigheden over ansøgeren, og ansøgeren kunne derfor ikke meddeles opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende fader ikke havde dokumenteret, at han havde del i forældremyndigheden over ansøgeren, at hans navn derudover ikke fremgik af ansøgerens fødselsattest, og at han ikke på en anden måde havde godtgjort, at han havde del i forældremyndigheden over ansøgeren. I forhold til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, fandt Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen, idet der ikke sås at foreligge en helt særlig tilknytning mellem den herboende fader og ansøgeren udover, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var født og opvokset i Etiopien, hvor han først boede sammen med sin moder og efterfølgende sin mormoder, og hvor han også havde haft sin skolegang. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at den herboende fader ikke havde set ansøgeren, siden denne var et-to år gammel, at den herboende fader i januar 2012 indrejste i Danmark med sin ægtefælle og parrets fællesbarn, og at han først mere end et år efter søgte om at blive familiesammenført med ansøgeren. Det forhold, at den herboende fader var i telefonisk kontakt med ansøgeren, og at han ønskede at udvide kontakten med denne, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til et andet resultat. Udlændingenævnet fandt derudover, at der ikke var oplyst om væsentlige hindringer for, at den herboende fader kunne fortsætte med at udøve familielivet med ansøgeren i samme omfang som hidtil. Det forhold, at ansøgerens moder på tidspunktet for afgørelsen sad i fængsel, samt at hans mormoder var gammel og havde svært ved at forsørge ham, kunne ikke i sig selv føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt yderligere, at der ikke i sagen forelå særlige hensyn til familiens enhed eller barnets tarv, som talte for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet bemærkede i øvrigt, at generelle dårlige sociale og økonomiske forhold i hjemlandet ikke kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter bestemmelsen. Udlændingenævnet fandt herudover, at der ikke var oplyst om sådanne helt særlige omstændigheder, herunder personlige eller helbredsmæssige forhold for ansøgeren, som kunne begrunde en opholdstilladelse efter bestemmelsen. FAM/2014/203.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. december 2013 – Børnesammenføring – Børn over 15 år

    Dato: 18-12-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om familiesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 og 3, samt § 9 c, stk. 1, til en congolesisk statsborger. Ansøgeren, der er født i 1997, søgte om opholdstilladelse sammen med en anden udlænding, som er født i 1982, og som i ansøgningen var angivet som værende ansøgerens fader. Ansøgeren og hendes angivelige fader indgav ansøgningen om familiesammenføring under henvisning til den angivelige faders herboende ægtefælle, som er født i 1986, og som i 2011 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Den angivelige fader og den herboende ægtefælle havde et fællesbarn, der er født i 2008, og som blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i 2011. Det blev af parterne oplyst til sagen, at den angivelige fader og den herboende ægtefælle havde mødt hinanden i Congo i 2004, og at de var blevet gift i 2006 og boede sammen indtil 2007, hvorefter parret mistede kontakten til hinanden på grund af krig. Parterne havde endvidere oplyst til sagen, at ansøgeren forsvandt i 2009. Den herboende ægtefælle har i forbindelse med sin asylsag ikke forklaret om ansøgeren. Det fremgår af en udtalelse fra Retsgenetisk Afdeling, at ansøgeren ikke kan anses for at være barn af hverken ansøgerens angivelige fader eller af dennes herboende ægtefælle. Den angivelige fader oplyste hertil, at han ikke var ansøgerens biologiske fader, men at han på et tidspunkt var kæreste med ansøgerens moder og fik overdraget ansøgeren, da ansøgeren var to år gammel. Ansøgeren og dennes angivelige fader opholdt sig efter det oplyste på ansøgningstidspunktet i Sydafrika, hvor ansøgeren var flygtning.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddels opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, da ansøgeren ikke kunne anses for at være barn af hverken den angivelige fader eller dennes herboende ægtefælle, og da den angivelige fader senere havde oplyst, at han ikke var ansøgerens biologiske fader, men at han først fik overdraget ansøgeren, da ansøgeren var to år gammel. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der i sagen ikke var oplyst om en sådan særlig familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboede person eller om sådanne ganske særlige grunde, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, eller § 9 c, stk. 1, idet der ikke forelå oplysninger om, at ansøgeren ikke ville kunne blive boede i Sydafrika, og da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren tidligere havde været en del af enten den angivelige faders eller dennes ægtefælles husstand. Udlændingenævnet lagde herved vægt på blandt andet ægtefællens forklaring i forbindelse med hendes asylsag samt på, at den angivelige fader og ægtefællen var henholdsvis 17 år og 13 år, da ansøgeren var to år gammel, ligesom Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren var to år gammel i 1999, og at den angivelige fader og ægtefællen efter det oplyste først mødte hinanden i 2004. FAM/2013/74.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. november 2013 – Børnesammenføring – Barn under 15 år – Forældremyndighed

    Dato: 04-11-2013

    Udlændingenævnet hjemviste i november 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, til en thailandsk statsborger. Ansøgeren, der er født i januar 1999 i Thailand, indgav i september 2012 ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende moder, der i oktober 2010 blev meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Ansøgeren boede sammen med sin moder i Thailand frem til 2010, hvor moderen udrejste til Danmark, og ansøgeren har siden boet hos sine farforældre. Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgerens moder ikke havde dokumenteret, at hun havde forældremyndigheden over ansøgeren.

    Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens moder under sagens behandling i Udlændingenævnet indsendte nye oplysninger vedrørende forældremyndigheden. Ansøgerens moder indsendte en dom fra juli 2013 fra en Juvenile and Family Court i Thailand vedrørende forældremyndigheden over ansøgeren. Udlændingenævnet fandt således, at sagen skulle tilbagesendes til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne inddrage disse nye oplysninger vedrørende forældremyndigheden i vurderingen af, om ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark. FAM/2013/49.

Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen