Nægtelse af forlængelse
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2014 – Studie – Forlængelse – Barsel
Dato: 25-04-2014Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse som studerende, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 5, til en statsborger fra Rusland. I august 2008 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som studerende på en læreruddannelse indtil december 2012 inklusiv seks måneders jobsøgning efter endt studie. Uddannelsen var normeret til fire år og forventedes afsluttet i juni 2012. Ansøgeren indgav ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen, og det fremgik af ansøgningen, at hun forventede at afslutte uddannelsen i juni 2015. Uddannelsen var blevet forlænget, da ansøgeren havde været på barsel to gange i perioderne fra december 2010 til december 2011 og fra juni 2012 til august 2013. Ansøgeren forventede at holde endnu en barselsorlov fra august 2013 til august 2014. Ifølge ansøgerens senest reviderede studieplan forventedes hendes uddannelse afsluttet medio oktober 2016.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse som studerende ikke kunne forlænges yderligere, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 5. Udlændingenævnet lagde vægt på, at en opholdstilladelse som studerende alene kan forlænges i yderligere et år, såfremt udlændingen er studieaktiv, og det antal måneder, den pågældende har været indskrevet på studiet, ikke overstiger den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, med mere end et år, jf. studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 5. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i sin studietid, eksklusiv barselsorlov i et tidsrum på cirka tre år, kun havde opnået 86 ECTS-point ud af 240 ECTS-point. Ansøgeren havde således kun bestået, hvad der svarer til cirka halvandet år ud af de fire år, som uddannelsen var normeret til. Ansøgeren manglede således fortsat knap to og et halvt års studier. Udlændingenævnet fandt således, at da den forventede studieafslutning lå for sent i forhold til reglerne om forlængelse, og da ansøgeren således ville overskride den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, med mere end ét år, kunne ansøgerens opholdstilladelse som studerende ikke forlænges yderligere. Udlændingenævnet fandt endvidere ikke, at afgørelsen kunne anses som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder CEDAW-konventionen. ERH/2014/124.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. marts 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Nægtelse af forlængelse
Dato: 27-03-2014Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9, jf. stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Cameroun.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse i Danmark på baggrund af greencard-ordningen ikke kunne forlænges, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9, jf. stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerens samlevende, der var meddelt opholdstilladelse som medfølgende familie til ansøgeren, i en periode på omkring tre måneder havde modtaget kontanthjælp, og at hun således i strid med betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1. pkt., havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at kommunen i forbindelse med udbetalingen af kontanthjælp til ansøgerens samlevende vejledte samleveren både telefonisk og i forbindelse med personligt fremmøde om følgerne af at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at kommunen havde overholdt god forvaltningsskik, herunder den generelle vejledningspligt, jf. principperne i forvaltningslovens § 7. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen var anført, at ansøgerens samlevende på baggrund af møder med kommunen og sin a-kasse havde forstået, at den udbetalte ydelse var arbejdsløshedsdagpenge, samt at det var dokumenteret, at hun stoppede med at modtage kontanthjælpen efter omkring tre måneder og tilbagebetalte det fulde beløb til kommunen. ERH/2014/11. -
Udlændingenævnets afgørelse af 26. marts 2014 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse
Dato: 26-03-2014Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af en kenyansk statsborger opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren, som efter det oplyste indrejste i Danmark i 2009, blev meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført i 2010. Ansøgeren havde i marts 2012 ophævet samlivet med sin herboende ægtefælle. Det var en løbende betingelse for ansøgerens opholdstilladelse, at ansøgeren og hans herboende ægtefælle samlevede på fælles bopæl i tiden, indtil ansøgeren blev meddelte tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet fandt, at betingelsen for at inddrage ansøgerens opholdstilladelse var til stede, da den løbende betingelse om, at ansøgeren og den herboende ægtefælle samlevede på fælles bopæl i tiden, indtil ansøgeren blev meddelte tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke længere var opfyldt, og da der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var født og opvokset og havde boet en stor del af sit liv i Kenya, hvor han var statsborger og havde familie, at han frem til marts 2010 alene havde haft processuelt ophold her i landet, og at han ikke gennem beskæftigelse eller danskkundskaber kunne anses for at have opnået en sådan tilknytning til Danmark, hvor han blev meddelt opholdstilladelse som 47-årig, at en nægtelse af forlængelse af hans opholdstilladelse måtte anses for særligt belastende. FAM/2014/31.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. januar 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Nægtelse af forlængelse – Sygdom ej undtaget
Dato: 10-01-2014Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9, til en statsborger fra Bangladesh. Udlændingenævnet stadfæstede endvidere Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på forlængelse af ansøgerens ægtefælles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9 m.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke som foreskrevet i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, nr. 1, havde været i fast beskæftigelse af et vist omfang svarende til omkring 12 måneder forud for tidspunktet for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om forlængelse i august 2013, da det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde været uden lønindkomst fra august 2012 til og med oktober 2012. Det kunne ikke føre til ændret vurdering, at ansøgeren havde anført, at han pådrog sig en diskusprolaps i forbindelse med sit arbejde, og at han tog til Bangladesh for at få behandling, da lægerne i Danmark udelukkene tilbød operation som behandlingsmuilghed. Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren - efter at have pådraget sig en diskusprolaps – anmodede arbejdsgiveren om at blive flyttet til en anden afdeling, så han kunne fortsætte sit arbejde, men at han i stedet blev fyret. ERH/2014/13. -
Udlændingenævnets afgørelse af 10. januar 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Forlængelse – Sygdom ej undtaget
Dato: 10-01-2014Udlændingenævnet stadfæstede i januar måned 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9, til en statsborger fra Bangladesh. Udlændingenævnet stadfæstede endvidere Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9 m.
Udlændingenævnet fandt, at ansøger ikke som foreskrevet i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, nr. 1, havde været i fast beskæftigelse af et vist omfang svarende til omkring 12 måneder forud for tidspunktet for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om forlængelse den 15. august 2013, da det fremgik af eIndkomst, at ansøger havde været uden lønindkomst fra august 2012 til og med oktober 2012. ERH/2014/6. -
Udlændingenævnets afgørelse af 7. august 2013 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse
Dato: 07-08-2013Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse på baggrund af ægteskab til en statsborger fra Thailand under henvisning til, at ansøgeren og den herboende ægtefælle ikke længere var samlevende på fælles bopæl, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19, stk. 6. Ansøgeren blev den 16. juli 2007 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med den herboende daværende ægtefælle. Den 5. august 2007 indrejste ansøgeren i Danmark, den 1. marts 2012 fraflyttede ansøgeren parrets fælles bopæl, og den 7. marts 2012 blev ansøgeren skilt fra den herboende daværende ægtefælle. Ansøgeren indgik nyt ægteskab med en anden herboende den 20. april 2012.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse ikke kunne forlænges, idet der var grundlag for at inddrage den, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19, stk. 6. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren var fraflyttet den fælles bopæl den 1. marts 2012, at ansøgeren den 7. marts 2012 blev skilt fra den herboende ægtefælle, og at ansøgeren indgik nyt ægteskab med en anden herboende den 20. april 2012. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark i en alder af 29 år, og at ansøgeren på tidspunktet for sagens afgørelse alene havde opholdt sig i Danmark i ca. 6 år, hvorfor hun ikke kunne antages at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at et afslag på forlængelse af hendes opholdstilladelse ville virke særligt belastende for hende. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, at ansøgeren var i arbejde, havde gået på sprogskole i tre et halvt år og kunne tale, læse og skrive dansk. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren havde bevaret en væsentlig tilknytning til Thailand, hvor hun var født og havde opholdt sig i størstedelen af sit liv, ligesom hun først indrejste i Danmark i en alder af 29 år og ikke havde fælles- eller særbørn i Danmark. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke var oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold i øvrigt, der kunne bevirke, at nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren. FAM/2013/55.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2013 – Studie – Forlængelse – Arbejdet for meget
Dato: 05-07-2013Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på forlængelse af en opholdstilladelse som studerende, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 10, stk. 5, og udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 10, til en statsborger fra Filippinerne.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde arbejdet mere end de tilladte 15 timer om ugen i månederne september 2008 til december 2008, januar 2009 til maj 2009, september 2009 til december 2009, januar 2010 til maj 2010, september 2010 til december 2010, januar 2011 til maj 2011, september 2011 til december 2011 og januar 2012 til februar 2012. Udlændingenævnet fandt, at som følge af at ansøgeren over for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering havde erkendt at have arbejdet mere end de tilladte 15 timer om ugen – dog med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne juni, juli og august – i perioden fra september 2008 til februar 2012 og således at have arbejdet i strid med betingelserne for arbejdstilladelsen, kunne ansøgeren ikke meddeles forlængelse af sin opholdstilladelse som studerende. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren havde opholdt sig i Danmark siden 2002, at ansøgeren – da den pågældende blev opmærksom på forholdet – straks ændrede sin arbejdstid, eller at ansøgeren forventede at afslutte sin uddannelse i januar 2014. ERH/2013/116. -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2013 – Studie – Forlængelse – Arbejde i strid med arbejdstilladelse
Dato: 05-07-2013Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse som studerende, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 10, stk. 5, og udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 10, til en statsborger fra Filippinerne.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde arbejdet mere end de tilladte 15 timer om ugen i månederne september 2008 til december 2008, januar 2009 til maj 2009, september 2009 til december 2009, januar 2010 til maj 2010, september 2010 til december 2010, januar 2011 til maj 2011, september 2011 til december 2011 og januar 2012 til februar 2012. Udlændingenævnet fandt, at som følge af at ansøgeren over for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering havde erkendt at have arbejdet mere end de tilladte 15 timer om ugen – dog med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne juni, juli og august – i perioden fra den 1. september 2008 til den 29. februar 2012 og således at have arbejdet i strid med betingelserne for arbejdstilladelsen, kunne ansøgeren ikke meddeles forlængelse af sin opholdstilladelse som studerende. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren havde opholdt sig i Danmark siden 2002, at ansøgeren – da den pågældende blev opmærksom på forholdet – straks ændrede sin arbejdstid, eller at ansøgeren forventede at afslutte sin uddannelse i januar 2014. ERH/2013/108. -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. juli 2013 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse
Dato: 03-07-2013Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse på baggrund af ægteskab til en statsborger fra Montenegro under henvisning til, at ansøgeren og den herboende ægtefælle ikke længere var samlevende på fælles bopæl, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19, stk. 6. Ansøgeren blev den 19. januar 2010 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med den herboende ægtefælle. Den 21. januar 2010 indrejste ansøgeren i Danmark, den 10. december 2010 fraflyttede ansøgeren parrets fælles bopæl, og den 29. marts 2012 blev parret separeret.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse ikke kunne forlænges, idet der var grundlag for at inddrage den, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19, stk. 6. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren var fraflyttet den fælles bopæl den 10. december 2010, og at parret således ikke længere var samlevende på den fælles bopæl. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark i en alder af 38 år, at hun alene havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. et år, da hun fraflyttede den fælles bopæl, og i ca. tre år, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse om nægtelse af forlængelse af hendes opholdstilladelse, samt at ansøgeren alene havde haft ophold i Danmark i ca. 3 et halvt år på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet henviste i øvrigt til ansøgerens relativt korte ophold i Danmark og fandt på den baggrund ikke, at ansøgeren gennem beskæftigelse eller danskkundskaber kunne anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af hendes opholdstilladelse måtte anses for at være særligt belastende. Det indgik i Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren havde gjort gældende, at hun havde været udsat for psykisk og fysisk vold af den herboende ægtefælle. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at det ikke kunne dokumenteres, at samlivet blev ophævet som følge af voldsudøvelse, og lagde herved vægt på blandt andet, at det ikke af lægejournal eller lignende var dokumenteret, at ansøgeren havde været udsat for vold. Endelig lagde Udlændingenævnet vægt på, at det var den herboende ægtefælle, og ikke ansøger, der ophævede samlivet. FAM/2013/54.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. juni 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Nægtelse af forlængelse
Dato: 20-06-2013Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9, jf. stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Indien.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke som foreskrevet i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, nr. 1, havde været i fast beskæftigelse af et vist omfang svarende til omkring 12 måneder forud for tidspunktet for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om forlængelse den 16. november 2012, da det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde været uden lønindkomst i marts, april og september 2012. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke som foreskrevet i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, nr. 2, havde været i fast beskæftigelse af et vist omfang svarende til omkring 12 måneder og var blevet uforskyldt ledig i indtil 3 måneder før tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ifølge opslag i eIndkomst havde lønindkomst i august 2011 svarende til tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om forlængelse den 4. august 2011. Det fremgik endvidere af eIndkomst, at ansøgeren i indtil tre måneder forud for tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om forlængelse – svarende til perioden fra den 4. maj 2011 til den 4. august 2011 – havde haft lønindkomst i juni og juli 2011, mens ansøgeren ikke havde haft lønindkomst i maj 2011. I den 12 måneders periode, som lå forud for en eventuel uforskyldt ledighedsperiode i indtil 3 måneder forud for ansøgningens indgivelse – svarende til perioden fra maj 2010 til maj 2011 havde ansøgeren ifølge opslag i eIndkomst ikke haft nogen lønindkomst i hele perioden, og ansøgeren havde ved lønsedler alene dokumenteret lønindkomst for perioden fra den 29. november 2010 til den 26. december 2010. Det kunne således ikke lægges til grund, at ansøgeren var blevet uforskyldt ledig i indtil 3 måneder før tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om forlængelse, herunder i maj 2011, hvor ansøgeren ikke havde lønindkomst. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke var omfattet af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, nr. 2. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne anses for omfattet af den i lovbemærkningerne til bestemmelsen i § 9 a, stk. 9, beskrevne situation, hvoraf det fremgår, at en udlænding, der på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse er blevet uforskyldt ledig, som udgangspunkt vil kunne få sin opholdstilladelse forlænget for højst 1 år. Udlændingenævnet fandt, at lovgiver med den beskrevne situation i lovbemærkningerne har villet tage hensyn til de udlændinge, som i perioden mellem ansøgningstidspunktet og afgørelsestidspunktet er blevet uforskyldt ledige, og som derfor ikke er omfattet af situationerne i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, nr. 1, og nr. 2. Udlændingenævnet fandt endvidere, at den beskrevne situation må forstås således, at udlændingen skal have været i beskæftigelse af et vist omfang svarende til omkring 12 måneder på det tidspunkt, hvor udlændingen bliver uforskyldt ledig, for at opholdstilladelsen kan forlænges. Udlændingenævnet fandt ud fra en formålsfortolkning af lovbemærkningerne, at ansøgeren må kunne anses for omfattet af den i disse bemærkninger beskrevne situation, idet ansøgeren var blevet uforskyldt ledig mellem ansøgnings- og afgørelsestidspunktet – uanset at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse den 16. november 2012 igen var kommet i arbejde. Udlændingenævnet fandt dog, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været i beskæftigelse af et vist omfang svarende til omkring 12 måneder på det tidspunkt, hvor ansøgeren blev uforskyldt ledig. Udlændingenævnet lagde således til grund, at ansøgeren blev uforskyldt ledig den 15. august 2012 og ikke i 12 måneder forud herfor havde været i beskæftigelse, idet ansøgeren i den pågældende periode ifølge opslag i eIndkomst ikke havde haft lønindkomst i marts, april og maj 2012. Udlændingenævnet stadfæstede således Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9, jf. stk. 2, nr. 1. ERH/2013/35.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet