Nægtelse af forlængelse
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. maj 2013 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse
Dato: 27-05-2013Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse på baggrund af ægteskab, jf. udlæn¬dingelovens § 11, stk. 2, § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19, stk. 6 og § 26, stk. 1, til en ansøger fra Thailand. Ansøgeren, der tidligere havde været au pair i Danmark i perioden fra november 2006 til marts 2008, fraflyttede sin og sin tidligere ægtefælles fælles bopæl i januar 2011 efter ca. halvandet års samliv, og parret blev i maj 2011 skilt. Under sagens behandling i Udlændingenævnet oplyste ansøgeren, at hun siden begyndelsen af 2011 var samlevende med en herboende dansk statsborger.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren og hendes ægtefælle ikke længere var samlevende på fælles bopæl på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet havde oplyst, at hun var separeret fra sin ægtefælle, og at ansøgeren og hendes ægtefælle ikke længere var samlevende. Endvidere lagde Udlændingenævnet vægt på, at parret på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse var skilt, og at parret ifølge Det Centrale Personregister ikke boede på samme adresse. Udlændingenævnet fandt således, at grundlaget for ansøgerens opholdstilladelse ikke længere var til stede, hvorfor opholdstilladelsen ikke kunne forlænges uanset længden på knap 7 år af ansøgerens samlede ophold i Danmark og det nye samlivsforhold, samt at der i øvrigt ikke var oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, der bevirkede, at nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen måtte antages at være særligt belastende for ansøgeren. Det forhold, at ansøgeren havde haft opholdstilladelse i Danmark som au pair, havde haft selvstændig virksomhed i Danmark og havde påbegyndt en uddannelse i Danmark, kunne ikke føre til et andet resultat. Udlændingenævnet bemærkede, at det forhold, at ansøgeren siden begyndelsen af 2011 havde samlevet med en anden person, ikke kunne føre til, at den opholdstilladelse, der var meddelt på baggrund af ægteskab med ansøgerens tidligere ægtefælle, skulle forlænges. FAM/2013/29. -
Udlændingenævnets afgørelse af 29. april 2013 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse
Dato: 29-04-2013Udlændingenævnet omgjorde i april 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af en thailandsk statsborgers opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 4. Ansøgeren blev i juni 2009 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab. Denne opholdstilladelse var gyldig frem til juni 2011. I april 2011 indgav ansøgeren ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse, hvilket Udlændingestyrelsen afslog i november 2012. Udlændingestyrelsen henviste til, at ansøgerens ægtefælle i en periode på ti måneder i 2010 og 2011 modtog revalideringsydelse efter § 47 i lov om aktiv socialpolitik. Ansøgerens ægtefælles bopælskommune var i forbindelse med ansøgerens ægtefælles ansøgning om revalideringsydelse bekendt med, at ansøgeren er thailandsk statsborger. Kommunen oplyste i april 2013 til Udlændingenævnet, at kommunen ikke vejledte ansøgerens ægtefælle om de eventuelle konsekvenser for hans ægtefælles opholdstilladelse, hvis han modtog hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse ikke burde være nægtet forlænget under henvisning til, at ansøgerens ægtefælle havde modtaget revalideringsydelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at kommunen var bekendt med, at ansøgeren er thailandsk statsborger, hvorfor modtagelsen af offentlig hjælp kunne få betydning for ansøgerens opholdsgrundlag, og at kommunen på trods af denne viden ikke vejledte ansøgerens ægtefælle om konsekvenserne for ansøgerens opholdstilladelse af, at han modtog revalideringsydelse. Udlændingenævnet fandt således, at kommunen ikke havde overholdt god forvaltningsskik, herunder den generelle vejledningspligt, jf. principperne i forvaltningslovens § 7. FAM/2013/12. -
Udlændingenævnets afgørelse af 18. marts 2013 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse
Dato: 18-03-2013Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af en thailandsk statsborgers opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren blev som knap 34-årig den 7. oktober 2009 meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført i Danmark. I november 2011 fraflyttede ansøgeren sin og sin ægtefælles fælles bopælsadresse, og i december 2011 blev ansøgeren skilt fra sin ægtefælle. Ansøgeren har til sagen oplyst, at hendes tidligere ægtefælle har udøvet vold mod hende. Ansøgeren indgik i maj 2012 et nyt ægteskab med en dansk statsborger, og i november 2012 nedkom hun med sit og sin nuværende ægtefælles fællesbarn, der er dansk statsborger.
Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for at inddrage ansøgerens opholdstilladelse var til stede, da ansøgeren fraflyttede den fælles bopæl og efterfølgende blev skilt fra sin tidligere ægtefælle, og at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at en nægtelse af forlængelse af ansøgerens opholds-tilladelse måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren har boet en stor del af sit voksne liv i Thailand, at hun kun havde haft opholdstilladelse i Danmark i godt to år, da hun fraflyttede sin og sin tidligere ægtefælles fælles bopælsadresse, og at hun ikke gennem ophold eller beskæftigelse i Danmark havde opnået en sådan særlig tilknytning til landet, at en nægtelse af forlængelse af hendes opholdstilladelse måtte anses for særligt belastende. Udlændingenævnet lagde endvidere til grund, at oplysningerne om ansøgerens nye ægteskab samt oplysningerne om fællesbarnet ikke i sig selv kunne føre til, at ansøgerens opholdstilladelse på baggrund af ægteskab med hendes tidligere ægtefælle skulle forlænges. Udlændingenævnet fandt det ikke dokumenteret, at hendes tidligere ægtefælle havde udøvet vold mod ansøgeren. Ansøgeren blev vejledt om muligheden for at indgive ansøgning om familiesammenføring med henvisning til sin nuværende ægtefælle. FAM/2013/13. -
Udlændingenævnets afgørelse af 13. februar 2013 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse
Dato: 13-02-2013Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af en thailandsk statsborgers opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 4. Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført i 2009. Ansøgeren og hendes herboende ægtefælle har sammen en datter, der på afgørelsestidspunktet var 4½ år, og som er dansk statsborger. Ansøgeren fraflyttede den 3. juni 2011 den fælles bopæl og modtog i perioden fra medio juni 2011 til ultimo august 2011 ydelser efter integrationsloven til forsørgelse. I september 2011 genoptog parret samliv på fælles bopæl. Det var en løbende betingelse for ansøgerens opholdstilladelse, at ansøgeren og hendes herboende ægtefælle ikke modtog hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil ansøgeren meddeltes tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnets flertal fandt, at betingelserne for at inddrage ansøgerens opholdstilladelse var til stede, da den løbende betingelse om, at ansøgeren eller ansøgerens ægtefælle ikke måtte modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil ansøgeren meddeltes tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke længere var opfyldt, og at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at en nægtelse af forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren. Udlændingenævnets flertal lagde herved vægt på, at ansøgeren har boet en stor del af sit voksne liv i Thailand, at ansøgerens og hendes ægtefælles fællesbarn ikke havde opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at det måtte anses for uproportionalt at henvise ansøgerens ægtefælle og fællesbarnet til at udrejse til Thailand for dér at udøve familielivet med ansøgeren, og at ansøgeren ikke gennem beskæftigelse eller danskkundskaber kunne anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af hendes opholdstilladelse måtte anses for særligt belastende. FAM/2013/11.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2013 - Ægtefællesammenføring – Samliv på fælles bopæl
Dato: 11-02-2013Udlændingenævnet omgjorde i februar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt. og stk. 7, jf. § 26, stk. 1, til en kvindelig irakisk ansøger og hendes og den herboende ægtefælles to børn. Ansøgerne var i april 2008 blevet familiesammenført til den herboende ægtefælle/fader, men i december 2009 flyttede ansøgerne på krisecenter med hjælp fra kommunen. Udlændingestyrelsen havde i marts 2012 meddelt afslag på forlængelse af opholdstilladelse under henvisning til, at den kvindelige ansøger ikke længere var samlevende med hendes tidligere ægtefælle, og børnene blev meddelt afslag under henvisning til, at de ikke længere havde bopæl samme sted som den biologiske fader.
Udlændingenævnet fandt, at de kommunale akter, som var indhentet til brug for behandlingen af sagen, udgjorde tilstrækkelig dokumentation for, at der havde været tale om et voldeligt ægteskab. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den kvindelige ansøger løbende havde oplyst kommunen om volden – også før hun og børnene flyttede på krisecenter. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at kommunen havde anmodet om politiets assistance i forbindelse med flytningen til krisecenteret. Udlændingenævnet fandt således, at sagen skulle tilbagesendes til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen skulle forlænge ansøgernes opholdstilladelser samt fastsætte de nærmere betingelser herfor. FAM/2013/2. -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. februar 2013 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse
Dato: 05-02-2013Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af en irakisk statsborgers opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren indrejste i Danmark i 2002 og søgte om asyl, men fik ikke opholdstilladelse før ansøgeren i 2010 blev meddelt opholdstilladelse med henvisning til sin herboende ægtefælle. Opholdstilladelsen blev givet på betingelse af samliv på fælles bopæl. Parret har ikke været registreret på samme adresse siden november 2011, og i oktober 2012 blev parret skilt. Ansøgeren har haft fast tilknytning til det danske arbejdsmarked siden 2010.
Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for at inddrage ansøgerens opholdstilladelse var til stede, da han fraflyttede den fælles bopæl og efterfølgende blev skilt fra sin tidligere ægtefælle, og at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at en nægtelse af forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren har boet en stor del af sit voksne liv i Irak, at han på afgørelsestidspunktet kun havde haft opholdstilladelse i Danmark i godt et år og otte måneder, og at han ikke gennem danskkundskaber eller beskæftigelse i Danmark havde opnået en sådan særlig tilknytning til landet, at en nægtelse af forlængelse af hans opholdstilladelse måtte anses for særligt belastende. FAM/2013/26.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet