Erhverv
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2014 – Erhverv – Greencardordningen – To deltidsstillinger vil sammenlagt kunne udgøre arbejde af væsentligt omfang
Dato: 14-09-2014Udlændingenævnet hjemviste i september 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Iran og afslag på opholdstilladelse til ansøgerens ægtefælle som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde i marts 2014 meddelt ansøgeren og ansøgerens ægtefælle afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen og som medfølgende ægtefælle til ansøgeren, idet ansøgeren opnåede 95 point, herunder 60 point for uddannelse, 20 point for sprogfærdigheder og 15 point for alder.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde fremsendt en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra oktober 2009 til oktober 2011 havde været beskæftiget på fuldtid, og at denne arbejdserfaring ikke var indgået i grundlaget for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen havde vedlagt en arbejdsgivererklæring fra en arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra april 2012 til april 2013 havde været i beskæftigelse som English Instructor, en arbejdsgivererklæring fra en anden arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i en periode på to år forud for datoen for erklæringen til datoen for erklæringen havde været i beskæftigelse på deltid som English Language Teacher, samt en arbejdsgivererklæring fra en tredje arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra februar 2013 til januar 2014 havde været i beskæftigelse som Commercial Administrator. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet havde anført, at ansøgeren i perioden fra april 2012 til april 2013 havde arbejdet 24 timer og i perioden fra februar 2013 til april 2013 havde arbejdet 5 timer om ugen ved den ene arbejdsgiver, at ansøgeren i perioden fra 2012 til 2013 havde arbejdet 24 timer, i perioden fra 2013 til januar 2014 havde arbejdet fem timer om ugen og i perioden fra januar 2014 til ansøgningstidspunktet havde arbejdet 24 timer om ugen ved den anden arbejdsgiver, samt at ansøgeren perioden fra februar 2013 til januar 2014 havde arbejdet 45 timer om ugen ved den tredje arbejdsgiver. Ansøgeren havde således oplyst, at ansøgeren havde haft fuldtidsbeskæftigelse i perioden fra oktober 2009 til oktober 2011, og i perioden fra februar 2013 til januar 2014, hvilket svarede til omkring to år og ti måneder, samt at ansøgeren i perioden fra april 2012 til januar 2013 havde haft to deltidsstillinger. Udlændingenævnet noterede sig, at det ikke fremgik af to af ansøgerens arbejdsgivererklæringer, hvor mange timer ansøgeren havde arbejdet hos virksomhederne. Udlændingenævnet noterede sig endvidere, at ansøgeren fra 2009 og frem til oktober 2011 havde arbejdet 45 timer om ugen, og havde studeret, og at der ikke forelå en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, hvordan studiet havde været tilrettelagt for at tage hensyn til en person, som var i fuldtidsbeskæftigelse, samt at ansøgeren i perioden fra april 2012 til juni 2012 havde været studerende og haft to deltidsstillinger. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i første instans skulle vurdere, hvorvidt ansøgeren nu opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. ERH/2014/91.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelsesniveau
Dato: 10-06-2014Udlændingenævnet hjemviste i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en iransk statsborger, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at ansøgeren kunne tildeles samlet maksimalt 95 point, herunder maksimalt 60 point for uddannelsen Doctorate of Medicine. Ansøgeren besad endvidere en Specialty Degree of Infectious & Tropical Diseases. Styrelsen for Videregående Uddannelser var ikke blevet hørt over ansøgerens højeste uddannelsesniveau.
Udlændingenævnet fandt på det foreliggende grundlag, at det ikke kunne udelukkes, at ansøgerens Specialty Degree of Infectious & Tropical Diseases i uddannelsesniveau svarede til en dansk ph.d. Udlændingenævnet hjemviste på den baggrund sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på, at styrelsen kunne tage fornyet stilling til, hvorvidt ansøgeren kunne opnå 100 point efter greencardordningen og herunder i fornødent omfang anmode Styrelsen for Videregående Uddannelser om en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau. ERH/2014/120.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelse 0 point
Dato: 10-06-2014Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan og afslag på opholdstilladelse til ansøgerens ægtefælle og barn som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sit uddannelsesniveau og derfor ikke kunne opnå mindst 100 point, da de øvrige pointgivende færdigheder i henhold til greencardordningen tilsammen udgjorde højst 75 point. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde vurderet, at ansøgerens uddannelser i niveau ville svare til henholdsvis to år af en dansk bacheloruddannelse inden for naturvidenskab og et år af en dansk professionsbacheloruddannelse inden for det pædagogiske område. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren kunne tildeles point for sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne eller alder henset til, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for uddannelsesniveau og dermed ikke kunne opnå 100 point, hvilket er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at betingelserne for at meddele ansøgerens ægtefælle og barn opholdstilladelse som medfølgende familie ikke var til stede, idet Udlændingenævnet stadfæstede Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse til ansøgeren efter greencardordningen. ERH/2014/41.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelseskravet
Dato: 10-06-2014Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at ansøgeren skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde vurderet ansøgerens uddannelse Doctor of Pharmacy til i niveau at svare til en dansk bacheloruddannelse samt et år af en dansk kandidatuddannelse inden for det sundhedsvidenskabelige område. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde oplyst, at der var tale om en videregående uddannelse med fokus på farmaci. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten for stillingsbetegnelsen farmakonom, idet ansøgeren var universitetsuddannet inden for farmakologi, hvorfor der ikke var tale om en farmakonomuddannelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at farmakonomuddannelsen er en treårig teoretisk-praktisk uddannelse rettet mod arbejde ved apoteker, hvorimod en farmaceutuddannelse er en akademisk uddannelse primært rettet mod medicinalindustrien. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det forhold, at ansøgeren havde gennemført en uddannelse, som ifølge ansøgeren selv kunne kvalificere ham til at arbejde som farmakonom, ikke kunne føre til en ændret vurdering henset til, at det inden for greencardordningen er et krav, at ansøgerens uddannelse åbenbart lægger op til stillingsbetegnelsen på positivlisten. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens uddannelse Doctor of Pharmacy inden for farmakologi (farmaceut) ikke åbenbart lagde op til stillingsbetegnelsen farmakonom henset til, at der var tale om to forskellige uddannelsesretninger. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at ansøgerens uddannelse Doctor of Pharmacy var vurderet til i niveau at svare til en dansk bacheloruddannelse samt et år af en dansk kandidatuddannelse, at uddannelseskravet til stillingsbetegnelsen farmaceut på positivlisten fra januar 2013 er en kandidatuddannelse samt en dansk autorisation, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte uddannelseskravet til stillingsbetegnelsen farmaceut og dermed ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten for stillingsbetegnelsen farmaceut. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at han ikke kunne opnå en dansk autorisation som farmaceut uden en opholdstilladelse i Danmark, idet uddannelseskravet ifølge praksis tillige omfatter autorisationskravet. Udlændingenævnet fandt endelig, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring inden for et område, der er omfattet af positivlisten, fordi ansøgeren ikke opfyldte uddannelseskravet til stillingsbetegnelsen farmakonom. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det er en betingelse for at opnå point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten, at uddannelseskravet er opfyldt, og at ansøgeren – uanset om han kunne varetage de samme arbejdsopgaver som en farmakonom – ikke kunne opnå point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten, idet ansøgeren ud over den relevante arbejdserfaring endvidere skulle opfylde uddannelseskravet. ERH/2014/95.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. maj 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelsesdokumenter ej verificeret af en dansk myndighed
Dato: 23-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 40, stk. 1, 1. pkt., til en statsborger fra Pakistan. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering havde til brug for behandlingen af sagen anmodet ansøgeren om at indsende verificerede kopier af endelige eksamensbeviser og karakterudskrifter stemplet af Higher Education Commission for uddannelserne Doctor of Veterinary Medicine og Master of Science (Honours). Ansøgeren indsendte ikke oplysningerne, og styrelsen meddelte herefter afslag på ansøgningen. I forbindelse med klagen fremsendte ansøgeren kopier af endelige eksamensbeviser og karakterudskrifter for uddannelserne, men dokumenterne var ikke verificeret af en dansk myndighed.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde fremlagt den nødvendige dokumentation til behandling af sagen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke havde fremlagt de dokumenter, som er nødvendige til bedømmelsen af, om en tilladelse skal gives. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke havde indsendt verificerede farvekopier af endelige eksamensbeviser og karakterudskrifter. Det forhold, at ansøgeren havde indsendt kopier af endelige eksamensbeviser og karakterudskrifter, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, da det ifølge fast praksis er et krav, at de endelige dokumenter forevises en dansk myndighed for, at de kan lægges til grund ved vurderingen af, om en ansøger opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af greencardordningen. ERH/2014/148.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. maj 2014 – Erhverv - Almindeligt lønarbejde – Kok
Dato: 08-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som kok, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til en statsborger fra Indien.
Ansøgeren havde arbejdet som kok inden for sydindisk madlavning fra 1992 til 2002 i Indien samt fra 2003 til 2008 i Polen. Ansøgeren havde endvidere gennemført tre undervisnings- og kursusforløb i september 1999, december 1999 og juni 2000 inden for henholdsvis ”Catering and Hotel Management” og ”Training in Food & Beverage Production”. Ansøgeren havde ydermere tidligere fra november 2010 til november 2011 haft opholds- og arbejdstilladelse som indisk kok i Danmark. Ved Udlændingenævnets opslag på hjemmesiden for restauranten, som havde tilbudt ansøgeren beskæftigelse, fremgik det blandt andet, at der tilberedtes pakistansk mad, og at retterne lå på et prisniveau hovedsageligt mellem 25 kr. og 85 kr. Det fremgik endvidere, at det var muligt at spise maden på stedet, tage det med hjem eller bestille maden hjemmefra og få det leveret. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark som kok henset til, at den tilbudte beskæftigelse måtte betragtes som almindeligt lønarbejde inden for det almindelige arbejdsmarked, hvorfor Udlændingenævnet ikke fandt, at væsentlige beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn talte for, at ansøgeren skulle gives opholds- og arbejdstilladelse. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren senest var tilbudt en stilling på 37 timer ugentligt til 25.000 kr. om måneden, samt at arbejdet bestod i at tilberede indisk og pakistansk mad. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at restaurantens karakter ikke underbyggede, at den havde en sådan kvalitet og speciale, at det kunne begrunde ansættelse af en specialiseret kok, som skulle varetage arbejde af særlig karakter, men at ansøgeren var tilbudt ansættelse inden for almindeligt faglært arbejde, og at det ikke var godtgjort, at restauranten havde specialiseret sig inden for det nordindiske køkken, henset til at ansøgeren var tilbudt beskæftigelse som kok inden for det indiske og pakistanske køkken, og særligt henset til at det fremgik af restaurantens hjemmeside, at der tilberedtes pakistansk mad. Ydermere lagde Udlændingenævnet vægt på, at ansøgeren havde gennemført tre kurser af omkring to års varighed sammenlagt, som indikerede, at der hovedsageligt var tale om basisviden og ikke specialiseret viden, samt at ansøgeren trods langvarig arbejdserfaring som kok måtte anses for en almindelig faglært indisk kok. Endelig indgik det i grundlaget for Udlændingenævnet afgørelse, at ansøgeren tidligere havde haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark i et år som kok ved en restaurant, hvor der tilberedtes indisk mad. ERH/2014/42
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Forsker
Dato: 25-04-2014Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse fra september 2013 om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en pakistansk statsborger, jf. greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, under henvisning til, at ansøgeren samlet højst kunne opnå 90 point.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren kunne tildeles 50 point for uddannelsesniveau, 20 point for sprogkundskaber, 5 point for tilpasningsevne og 15 point for alder. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten henset til, at ansøgerens Bachelor of Science in Agriculture og Master of Science in Enterprise in Biotechnology ikke åbenbart lagde op til de konkrete stillingsbetegnelser, der var anført på den positivliste, der var gældende på ansøgningstidspunktet eller efterfølgende gældende positivlister. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det forhold, at ansøgeren i klagen havde anført, at en stor del af bacheloruddannelsen omhandlede Food Science and Technology, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgerens bacheloruddannelse ikke direkte knyttede sig til konkrete stillingsbetegnelser på positivlisten. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring som researcher (forsker) under henvisning til, at ansøgerens forskningsarbejde ikke kunne sidestilles med det forskerbegreb, som ifølge praksis lægges til grund i greencardordningens pointsystem. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det er en forudsætning for at opnå point for arbejdserfaring som forsker, at ansøgeren har haft en ledende rolle i forskningsarbejdet, og at det ikke kan anses for tilstrækkeligt at have deltaget i forskning eller have arbejdet med forskning. Udlændingenævnet lagde vægt på sagens oplysninger om, at ansøgeren skulle præsentere sin forskning for virksomhedens research manager, hvorfor det blev lagt til grund i afgørelsen, at ansøgeren ikke havde haft en ledende rolle. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for forskningsarbejdet alene besad en bachelorgrad, hvilket i virksomheden var tilstrækkeligt til at kvalificere ansøgeren til at forske, men som ud fra en samlet vurdering måtte antages ikke at give ansøgeren den akademiske baggrund, som i praksis lægges til grund ved vurderingen af forskerstillinger inden for greencardordningen. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for tilpasningsevne. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde gennemført en etårig videregående uddannelse i Storbritannien, og at det var den normerede varighed af uddannelsen, som lægges til grund i vurderingen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens udokumenterede oplysninger om at have deltaget i et kursusforløb på 12 måneder i Storbritannien ikke kunne føre til et ændret resultat, da det for at kunne tildeles 10 point for tilpasningsevne er en betingelse, at ansøgeren havde gennemført mindst tre års videregående uddannelse i et EU/EØS-land eller Schweiz. Såfremt ansøgeren kunne dokumentere at have gennemført kursusforløbet i Storbritannien, ville ansøgeren samlet have gennemført to års videregående uddannelse, hvilket svarede til fem point. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke kunne opnå point for tilpasningsevne for den beskæftigelse, ansøgeren havde haft i Storbritannien, idet ansøgeren under hele opholdet i Storbritannien havde haft opholdstilladelse som studerende med begrænset arbejdstilladelse. ERH/2014/16.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 29. januar 2014 – Erhverv – Praktikanter – Ej sædvanlige ansættelsesvilkår
Dato: 29-01-2014Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse som praktikant i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, til en statsborger fra USA. Ansøgeren havde i ansøgningsskemaet oplyst, at praktikopholdet ved Syddansk Universitet var ulønnet, og at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var på 10 til 15 timer.
Udlændingenævnet fandt, at betingelsen om, at ansøgerens løn- og ansættelsesforhold skal være sædvanlige efter danske vilkår, ikke kunne anses for opfyldt henset til, at ansøgeren i ansøgningsskemaet havde anført, at den ugentlige arbejdstid var på 10 til 15 timer. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at et ordinært praktikophold typisk indebærer fuldtidsbeskæftigelse svarende til 37 timer ugentligt. Det forhold, at arbejdstiden ifølge ansøgeren i perioder kunne komme op på 37 timer ugentligt, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet en praktikant ansat på sædvanlige ansættelsesvilkår efter danske forhold som udgangspunkt skal være ansat på fuld tid svarende til omkring 37 timer ugentligt. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som praktikant i medfør af udlændingelovens § 9 k. ERH/2014/7. -
Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Forsker
Dato: 09-12-2013Udlændingenævnet omgjorde i december 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse i medfør af greencardordningen under henvisning til, at han ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at han skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren - ud over 60 point for uddannelse, 20 point for engelske sprogfærdigheder samt 15 point for alder på ansøgningstidspunktet, som Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering havde tildelt ham, og hvilket Udlændingenævnet kunne tiltræde – burde tildeles 10 point for arbejdserfaring som forsker på baggrund af hans beskæftigelse som Research Manager. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at det fremgik af arbejdsgivererklæringer fra ansøgerens arbejdsgiver, at ansøgerens arbejdsopgaver bestod af blandt andet at føre tilsyn med den daglige forskning, at udføre forskning samt at designe forskningseksperimenter, og at han som Research Manager havde medarbejdere til at hjælpe sig i de daglige forskningsaktiviteter. Herudover fulgte og hjalp han Junior Researchers i deres forskning. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at det af ansøgerens stillingsbeskrivelse som Research Manager fremgik, at han havde drevet selvstændig forskning og havde besiddet det overordnede ansvar for forskningen. ERH/2013/80. -
Udlændingenævnets afgørelse af 29. november 2013 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 29-11-2013Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Tyrkiet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen som kok på et pizzeria. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren tre gange tidligere var meddelt afslag på opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse som henholdsvis medhjælper og kok, at han en gang var meddelt afslag på familiesammenføring med sin nuværende herboende ægtefælle, at han fik inddraget sin opholdstilladelse som familiesammenført i sit første ægteskab på baggrund af proforma, samt at han er bror til arbejdsgiveren.
Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at pizzeriaet angiveligt blev stiftet knapt fem måneder før ansøgningens indgivelse, at virksomheden ikke var registreret i CVR, og at ansøgerens årlige løn ville udgøre omkring 64 % af de forventede samlede personaleomkostninger for det første driftsår. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at det var anført, at ansøgeren skulle være ansat ved to pizzeriaer, ikke kunne føre til et andet resultat, da hans årlige lønomkostninger ikke kunne indeholdes i personaleomkostningerne, og at der ifølge likviditetsoversigten ikke var afsat 32.000 kr. i lønomkostninger til ham i samtlige måneder. Udlændingenævnet tillagde det en vis vægt, at ansøgeren er certificeret kok i Tyrkiet, men det kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen, da denne oplysning ikke afkræftede formodningen for, at ansøgeren alene var blevet tilbudt ansættelsen med en indtjening på over 375.000 kr. med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen. Det blev således lagt til grund, at ansøgningen var et forsøg på at omgå reglerne for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. ERH/2013/82.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet