Erhverv
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23.oktober 2017 – Erhverv – Working Holiday
Dato: 23-10-2017Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen indgået mellem Australien og Danmark om arbejdsferie til en statsborger fra Australien, jf. udlændingelovens § 9 l, stk. 1.
Udlændingenævnet bemærkede indledningsvis, at ansøgningen var indgivet ved personlig henvendelse i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 l, stk. 1, vedrørende Working Holiday-aftalen indgået mellem Danmark og Australien. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at en udlænding som ansøger ikke må være i Danmark på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det udtrykkeligt fremgik af ansøgningsskemaet på engelsk, at ansøgeren skulle vedlægge en kopi af alle siderne af ansøgerens rejsedokument. Udlændingenævnet bemærkede, at ansøgeren flere gange under Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling samt Udlændingenævnets sagsbehandling var blevet anmodet om at indsende kopi af alle siderne af ansøgerens rejsedokument, men at Udlændingenævnet stadig ikke havde modtaget den relevante dokumentation, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at ansøgeren havde indsendt kopi af siderne i ansøgerens rejsedokument til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da denne dokumentation fortsat ikke sås registreret på sagen. Det indgik endvidere i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren i januar 2017 havde sendt en e-mail til Udlændingenævnet med 21 vedhæftede filer. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette heller ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da Udlændingenævnet ikke kunne åbne filerne, og da ansøgeren ikke efterfølgende havde rettet henvendelse til Udlændingenævnet i anledning heraf trods flere anmodninger herom. ERH/2017/111.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. september 2017 – Erhverv – Volontør
Dato: 11-09-2017Udlændingenævnet omgjorde i september 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark som volontør til en statsborger fra Brasilien jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde i sin afgørelse lagt vægt på, at ansøgeren var 30 år på ansøgningstidspunktet, og at ansøgeren derfor ikke opfyldte aldersgrænsen i udlændingelovens § 9 k, stk. 1.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som volontør var fyldt 30 år, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det følger af § 4. stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1512 af 23. december 2014 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter og volontører, at det skal stilles som en betingelse, at udlændingen er mellem 18 og 30 år. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det af bemærkningerne til udlændingelovens § 9 k, som indsat ved lov nr. 418 af 12. maj 2012, fremgår under beskrivelsen af den dagældende praksis, at der gives opholdstilladelse som volontør til udlændinge mellem 18 og 30 år, og at der ikke var tiltænkt en ændring af praksis med den nye lovbestemmelse. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det følger af en ordlydsfortolkning af både udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt., samt § 4, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter og volontører, at der ikke er grundlag for at konkludere, at en ansøger ikke må være fyldt 30 år på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som volontør. ERH/2017/107.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. september 2017 – Erhverv – Beløbsordningen
Dato: 04-09-2017Udlændingenævnet stadfæstede i september 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra september 2016 om afslag på opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, til en statsborger fra Serbien. Klageren havde til sagen fremsendt et brev fra en navngiven virksomhed, hvoraf det fremgik, at han var ansat i virksomheden på akkord, og at han på årsbasis ville oppebære en indkomst på højst 253.000 – 276.000 kr. Klageren havde endvidere oplyst til sagen, at han havde søgt job flere steder, og at han ville være i stand til at have to ansættelser med en sammenlagt årlig indkomst på 400.000 kr.
Udlændingenævnet fandt, at klageren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret et ansættelsesforhold med en årlig lønindkomst på mindst 400.000 kr. Udlændingenævnet bemærkede, at akkordløn ikke ville være tilstrækkeligt, da lønnen skulle være garanteret og minimum 400.000 kr. (2016 niveau). Det af klageren anførte om, at han ville kunne være i stand til at få endnu en ansættelse og således have to ansættelser med en sammenlagt årlig indkomst på 400.000 kr., kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet der, jf. ordlyden af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, skulle være tale om en årlig indkomst i det samme ansættelsesforhold, hvorfor den sammenlagte årlige indkomst fra eventuelt flere ansættelsesforhold ikke kunne indgå i vurderingen. Udlændingenævnet fandt af samme årsag, at det af klageren anførte om, at han håbede, at han udover sin aktuelle ansættelse ville få yderligere en stilling på deltid eller i weekenderne, og at han havde søgt arbejde flere steder, men var blevet afvist, da han ikke havde et dansk CPR-nummer, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet oplyste hertil, at klageren havde søgt en stedfæstet arbejdstilladelse hos en navngiven virksomhed, og at han således ikke lovligt ville kunne arbejde andre steder end dertil, hvor han måtte blive meddelt arbejdstilladelse. ERH/2017/138.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. maj 2017 – Erhverv – Praktikanter – Sprogtest
Dato: 04-05-2017Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som praktikant, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, til en brasiliansk statsborger. Ansøgeren havde for at dokumentere sine sprogkundskaber vedlagt en TOEFL ITP test til ansøgningen. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse som praktikant, da ansøgeren ikke havde dokumenteret, at han havde bestået en godkendt sprogprøve, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, jf. praktikantbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse som praktikant i medfør af udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 1. pkt., jf. praktikantbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have dokumenteret sprogkundskaber, der figurerer på den liste, der er offentliggjort af Association of Language Testers in Europe (ALTE), eller i bilag 1 til praktikantbekendtgørelsen. Udlændingenævnet henviste herved til, at en udlænding kun kan meddeles opholdstilladelse som praktikant, såfremt udlændingen kan dokumentere sprogfærdigheder på grundlag af en bestået sprogprøve i dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk, som ligger på A2-niveau eller derover, jf. Common European Framework of Reference (CEFR), og som figurerer på den liste, der er offentliggjort af Association of Language Testers in Europe (ALTE), eller efter de i bilag 1 optrykte sprogprøver, jf. praktikantbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3. Det forhold, at ansøgeren havde dokumenteret at have bestået en TOEFL ITP test med en samlet score på 420, og at han havde anført, at TOEFL ITP alene er en variant af en TOEFL test, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at TOEFL ITP ikke figurerer på den liste, der er offentliggjort af Association of Language Testers in Europe (ALTE), eller på de i bilag 1 til praktikantbekendtgørelsen optrykte sprogprøver. ERH/2017/46.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. april 2017 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 24-04-2017Udlændingenævnet hjemviste i april 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som supervisor hos et rengøringsfirma efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, til en statsborger fra Bangladesh.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse burde meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen. Udlændingenævnet lagde vægt på oplysningerne i sagen vedrørende ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring, herunder at ansøgeren besad en Bachelor of Business Administration fra 2013 og et Post Graduate Diploma fra 2015, hvor ansøgeren efter det oplyste blandt andet havde haft fag inden for human ressource management, og at ansøgeren efter det oplyste havde arbejdet som teamleder og med arbejdstilrettelæggelse inden for rengøring, hvor ansøgeren havde haft en koordinerende rolle. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der var en naturlig sammenhæng mellem ansøgerens uddannelser, tidligere kvalifikationer og den tilbudte stilling som supervisor for et rengøringsfirma. Udlændingenævnet fandt endvidere, at virksomhedens omsætning på 6-7 millioner kr. om året understøttede, at der i virksomheden kunne være et behov for en funktion som supervisor eller lignende. Udlændingenævnet fandt således, at der efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder ikke var grundlag for at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som supervisor måtte anses for proforma, og at ansættelsen ikke skabte en formodning for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse måtte anses at være at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2017/16.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. april 2017 – Erhverv – Volontør
Dato: 19-04-2017Udlændingenævnet omgjorde i april 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som volontør til en statsborger fra Australien, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde i sin afgørelse lagt vægt på, at det volontørarbejde, ansøgeren skulle udføre, ikke var af social og humanitær karakter, idet ansøgeren skulle indsamle og sortere affald på en navngiven festival.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som volontør, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt., og praktikant- og volontørbekendtgørelsens § 4, nr. 2. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at den navngivne festivals ansvarlige team, som stod for indsamling og sortering af affald, til sagen havde oplyst, at indsatsen som frivillig bestod af kommunikation og formidling gennem kampagner før og under festivalen, optog hver dag på hele campingområdet med sortering og oprydning, og at kampagnens frivillige skulle aktivere og motivere festivalgæsterne til selv at deltage i oprydning og affaldssortering. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at det fremgår af volontørbekendtgørelsens § 4, nr. 2, 2. pkt., at volontørtjenesten kan foregå inden for blandt andet miljø, kunst, kultur, arbejde med børn, unge eller ældre og idræts- eller fritidsaktiviteter. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der var tale om et anerkendelsesværdigt formål ved, at ansøgeren skulle være frivillig på den navngivne festival, idet Udlændingenævnet endelig fandt, at ansøgeren skulle udføre socialt og humanitært arbejde her i landet i form af arbejdet for et bedre miljø under festivalen, da der ikke alene var tale om oprydning og affaldssortering i snæver forstand. ERH/2017/45.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. februar 2017 – Erhverv – Volontør
Dato: 14-02-2017Udlændingenævnet omgjorde i februar 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som volontør til en statsborger fra Sydafrika, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde i sin afgørelse lagt vægt på, at den skole, ansøgeren skulle arbejde som volontør ved, i en tidligere sag vedrørende en anden ansøger havde indsendt en udtalelse, hvori skolen havde oplyst, at volontørernes program havde været at deltage i det eksisterende skoleprogram på lige fod med de danske elever.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som volontør, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt., og praktikant- og volontørbekendtgørelsens § 4. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at den skole, ansøgeren skulle arbejde som volontør ved, ved en udtalelse fra december 2015 – indsendt i forbindelse med denne sag – havde oplyst, at i de perioder, hvor skolen ikke havde fyldt alle scholarshippladser, søgte skolen efter volontører, som kunne udføre socialt arbejde på skolen. Skolen havde endvidere oplyst, at ansøgeren var uddannet inden for teater, og at skolen derfor forventede, at ansøgeren skulle stå for en teatergruppe bestående af unge, som selv skulle udvikle et teaterstykke. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren opfyldte formålet med at skulle være volontør på skolen, idet Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren skulle udføre socialt arbejde her i landet i form af arbejde med børn og unge. ERH/2017/13.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. januar 2017 – Erhverv – Trainee
Dato: 30-01-2017Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som trainee til en statsborger fra Nicaragua, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som trainee i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var i gang med en uddannelse i sygepleje og ikke havde oplyst om eller dokumenteret relevant arbejdserfaring for at kunne bestride en efterfølgende stilling som koordinator og support. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren var tilbudt en løn på 6.150 kr., hvoraf 1.500 kr. skulle dække bolig og 150 kr. skulle dække mobiltelefon. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgerens løn- og ansættelsesforhold ikke var sædvanlige efter danske forhold. Det forhold, at det blev anført, at ansøgerens løn i Nicaragua var 950 USD, hvilket var cirka 20 % højere end lønniveauet for en hospitalslæge eller cirka den samme løn som en vicedirektør for en styrelse, og at virksomheden i Danmark havde tilbudt ansøgeren fuld løn under praktikken samt at afholde alle omkostninger vedrørende mad, rejser, undervisning, telefoni og internet, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at en løn på 6.150 kr., hvoraf 1.650 kr. skulle dække bolig og telefoni, som det var oplyst i ansøgningsskemaet, ikke var sædvanlige efter danske forhold. ERH/2017/12.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. december 2016 – Erhverv – Praktikanter – Fortolkning af alderskravet
Dato: 06-12-2016Udlændingenævnet hjemviste i december 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som praktikant til en ukrainsk statsborger. Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet 29 år, og han var på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fyldt 30 år.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse var fyldt 30 år. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det af bemærkningerne til udlændingelovens § 9 k, som blev indsat ved lov nr. 104 af 2. marts 2012, fremgår under beskrivelsen af den dagældende praksis, at det skal stilles som betingelse, at udlændingen på ansøgningstidspunktet skal være fyldt 18 år, men ikke være fyldt 35 år, samt at det fremgår, at der ikke var tiltænkt en ændring af praksis med den nye lovbestemmelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det generelt set er ansøgningstidspunktet, der skal lægges til grund, således at styrelsens sagsbehandlingstid ikke kommer ansøgeren til skade, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af lovgivningen. Udlændingenævnet fandt desuden, at der i § 3, nr. 1, i praktikantbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1512 af 23. december 2014, ikke er holdepunkt for, at det er afgørelsestidspunktet, der skal lægges til grund. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. ERH/2016/114.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2016 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer – Kok
Dato: 01-12-2016Udlændingenævnet stadfæstede i december 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, til en statsborger fra Indien, der søgte om opholds- og arbejdstilladelse som indisk karry og tandoori kok.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse som indisk karry og tandoori kok efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som indisk karry og tandoori kok ikke, som dette var forudsat i lovbemærkningerne, var så tæt knyttet til ansøgeren som person, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage det pågældende arbejde som indisk karry og tandoori kok. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren var tilbudt en stilling på 38 timer ugentligt til en månedsløn på 20.000 kr., samt at arbejdet skulle bestå af at forberede, anrette og præsentere maden for gæsterne, at sørge for, at maden var af højeste kvalitet, at servere klassisk indisk mad, at udvikle nye retter samt udvikle menukortet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at restaurantens karakter ikke underbyggede, at den havde en sådan kvalitet og speciale, at det kunne begrunde ansættelse af en specialiseret kok. Udlændingenævnet tillagde det en vis vægt, at ansøgeren havde gennemført en toårig kokkeskole i Indien, hvilket indikerede, at der hovedsageligt var tale om basisviden og ikke specialiseret viden, samt at ansøgeren trods arbejdserfaring i cirka ti år som kok måtte anses for almindeligt faglært kok. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren tidligere havde haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark i sammenlagt over tre år som kok med tilberedning af indisk mad. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til et andet udfald af sagen, da det ikke ændrede ved det forhold, at den tilbudte beskæftigelse måtte anses for at være sædvanligt faglært arbejde. ERH/2016/95.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet