Au pair
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. september 2015 – Au pair – Livsforløb
Dato: 10-09-2015Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren havde på ansøgningstidspunktet afsluttet seks års grundskole, fire års gymnasium samt fire års videregående uddannelse, herunder uddannelsen Bachelor of Science in Business Administration Major in Financial Management i marts 2012. Ansøgeren havde desuden siden juli 2012 været beskæftiget som ”Accounting Clerk” i en filippinsk virksomhed. Værtsmoderen havde til støtte for klagen anført, at ansøgeren fortsat var hjemmeboende, at hun havde en kort uddannelse i økonomi, at hun havde arbejdet i et mindre firma, hvor hun havde været beskæftiget med kontooverførsler, at hun herved tjente ca. 800-900 kr. månedligt, at hun var enebarn og boede hjemme hos sine forældre, at hun ikke endnu havde opbygget en karriere, at såvel ansøgerens tante som hendes kusine havde en tilsvarende baggrund som ansøgeren, og at de begge tidligere havde været på au pair-ophold i Danmark. Værtsmoderen havde endvidere anført, at værtsfamilien tidligere havde haft au pairs med uddannelse og karriere f.eks. som sygeplejerske, og at værtsmoderen af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var blevet vejledt om, at det har betydning for meddelelse af en opholdstilladelse som au pair, om au pair-personen er hjemmeboende eller ej. På baggrund af værtsmoderens klage anmodede Udlændingenævnet i august 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om en udtalelse om indholdet af den oplyste vejledning til værtsmoderen. Udlændingenævnet anmodede endvidere i august 2015 værtsmoderen om at fremsende erklæringer fra de pågældende personer, som der i klagen var henvist til som havende sammenlignelige sager med ansøgerens sag, hvori de pågældende skulle samtykke til, at oplysningerne i deres sager måtte refereres i ansøgerens sag. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyste i en udtalelse fra august 2015, at det ikke af sagen fremgik, at styrelsen skulle have oplyst, at det havde betydning, at ansøgeren var hjemmeboende, ligesom det ikke var indgået i styrelsens vurdering, om ansøgeren havde været ude- eller hjemmeboende.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses at være, at hun ønskede at udvide sin kulturelle horisont og forbedre sine sproglige og faglige kundskaber. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse var 24 år, og at hun havde gennemført 14 års skolegang i Filippinerne. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i marts 2012 havde gennemført uddannelsen Bachelor of Science in Business Administration Major in Financial Management i Filippinerne, og at hun siden juli 2012 havde været beskæftiget inden for sit felt som ”Accounting Clerk” hos en filippinsk virksomhed. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren måtte antages at være så godt etableret i sit hjemland, at et au pair-forløb ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af hendes hidtidige livsforløb, og at hun derfor ikke kunne formodes at have til hensigt at opnå en kulturel udveksling i tråd med au pair-ordningens formål og hensigt. Udlændingenævnet lagde til grund, at værtsmoderen ikke – som hun var blevet anmodet om – havde fremsendt de anmodede erklæringer fra de pågældende personer, som hun havde henvist til som havende sammenlignelige sager med ansøgerens sag. Udlændingenævnet bemærkede dog, at afgørelser efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, træffes efter et konkret og samlet skøn over sagens omstændigheder, og at den omstændighed, at et eller flere forhold i forskellige sager er ens, ikke nødvendigvis fører til, at udfaldet af sagerne er ens. ERH/2015/175.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. september 2015 – Au pair – Uddannelsesniveau
Dato: 02-09-2015Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en filippinsk statsborger. Ansøgeren havde gået seks år i grundskole. Hun begyndte en ungdomsuddannelse i 2002, men måtte forlade skolen i december 2002 på grund af sygdom. I 2003-2004 fortsatte hun uddannelsen, men igen måtte hun forlade skolen i november 2004 på grund af sygdom. I april 2015 gennemførte Den Danske Ambassade i Manilia, Filippinerne, et interview med ansøgeren. Ambassaden vurderede, at hendes engelskkundskaber var på niveau med en ”6th Grader”. Ansøgeren havde under interviewet vanskeligt ved at formulere sig og forstå flere af spørgsmålene på engelsk, ligesom hun anvendte simple engelske ord og sætninger.
Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som au pair i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 j, stk. 1, idet hun ikke i fornødent omfang kunne forventes at få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde en tilstrækkelig uddannelsesmæssig baggrund, idet hun med seks års grundskole og to års afbrudte uddannelsesforløb på ungdomsuddannelsen alene havde gennemført ca. otte års skolegang i Filippinerne. Udlændingenævnet henviste herved til, at en ansøger som udgangspunkt skal have gennemført skolegang svarende til 9. klassetrin. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde afbrudt sit studie på grund af dårligt helbred, og at hun efter endt uddannelse var nødt til at hjælpe sine forældre med familiens afgrøder, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren i dette tilfælde ikke havde en tilstrækkelig uddannelsesmæssig baggrund. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Den Danske Ambassade i Manila, Filippinerne, havde vurderet, at ansøgeren under interviewet havde vanskeligt ved at formulere sig og forstå flere af spørgsmålene på engelsk, ligesom hun anvendte simple engelske ord og sætninger. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren i forbindelse med ambassadeinterviewet ikke havde udvist de fornødne sproglige kundskaber med henblik på at få et tilfredsstillende udbytte af et au pair-ophold i Danmark. Udlændingenævnet fandt desuden, at det anførte om, at ansøgeren havde gennemført otte år og to måneders uddannelse, at de resterende måneder op til kravet om ni års uddannelse ikke burde stå i vejen for hendes muligheder for et au pair-ophold, at omstændighederne bag hendes manglende uddannelse var ude af hendes kontrol på grund af sygdom, og at hun var nødsaget til at arbejde udenlands med henblik på at forsørge sin familie, samt at hendes søster – som hun skulle afløse som au pair hos værtsfamilien – havde fået en god kulturel forståelse af Danmark og lært dansk, ikke kunne føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det forhold, at værtsfamilien, hvor ægtemanden var britisk, vurderede, at ansøgerens engelskkundskaber var gode, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt således, at det anførte ikke ændrede ved det forhold, at ansøgeren ikke havde en tilstrækkelig uddannelsesmæssig baggrund eller besad de fornødne sprogegenskaber med henblik på at få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark. ERH/2015/188.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. august 2015 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 26-08-2015Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark meddelt til en ansøger fra Filippinerne, da der ikke var en naturlig sammenhæng mellem det ønskede au pair-ophold og ansøgerens hidtidige livsforløb, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren havde på ansøgningstidspunktet afsluttet seks års grundskole, fire års gymnasium samt fire års videregående uddannelse. Ansøgeren havde desuden erhvervserfaring fra perioden fra august 2009 til januar 2011, fra april 2012 til april 2014 og fra november 2014 til tidspunktet for ansøgningens indgivelse i april 2015. Ansøgeren havde til støtte for klagen anført, at der var en naturlig sammenhæng mellem det tilsigtede au pair-ophold og hans hidtidige livsforløb, at han ikke på baggrund af sin bacheloruddannelse ”Information Technology” havde fundet relevant beskæftigelse inden for IT-branchen, at han derfor havde haft tidsbegrænset og ufaglært arbejde i ovenstående perioder, samt at han sideløbende med disse ansættelser havde arbejdet frivilligt som lærer og hjulpet sine søstre med at tage sig af deres børn.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses at være, at han ønskede at udvide sin kulturelle horisont og forbedre sine sproglige og faglige kundskaber, og at der således ikke forelå en naturlig sammenhæng mellem det ønskede au pair-ophold og det hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for ansøgningens indgivelse var 29 år, og at han havde gennemført 14 års skolegang i Filippinerne, herunder bacheloruddannelsen ”Information Technology”. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i perioden fra 2006 til 2014 havde opnået ca. syv års arbejdserfaring på forskellige arbejdspladser. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med hans samlede erhvervserfaring medførte, at han måtte antages at være så godt etableret, at et au pair-forløb ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af hans hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det af ansøgeren anførte om, at der var en naturlig sammenhæng mellem det tilsigtede au pair-ophold og det hidtidige livsforløb, at han ikke på baggrund af sin bacheloruddannelse havde fundet relevant beskæftigelse, at han havde arbejdet frivilligt som lærer, og at han i næsten to år havde hjulpet sine søstre med at tage sig af deres børn, ikke kunne føre til et andet udfald af sagen. ERH/2015/77.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. juli 2015 – Au pair – Formodning – Formål
Dato: 23-07-2015Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren havde forud for sin ansøgning om opholdstilladelse som au pair gennemført et formålsinterview med Den Danske Ambassade i Manila, Filippinerne. Ansøgeren havde i den forbindelse oplyst, at hun skulle afløse sin søster som au pair hos værtsfamilien på grund af søsterens kommende studier i Danmark, at hun havde fået kontakt til værtsfamilien via sin søster, at hun med au pair-opholdet forventede at finde en dansk ægtefælle, tjene penge og hjælpe sin familie, og at hun på sigt ønskede at studere en bacheloruddannelse i Filippinerne eller i Danmark gennem værtsfamilien. Ved Udlændingenævnets opslag i Det Centrale Personregister (CPR) fremgik det, at ansøgerens søster var boende på værtsfamiliens adresse. Ansøgeren havde til støtte for klagen anført, at hun via sin søster havde fået et positivt indtryk af Danmark, at hun skulle afløse sin søster som au pair, at hun ønskede en kulturel udveksling og at udvide sin horisont, samt at det afgørende formål med ansøgningen var at udvikle sig som menneske.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses at være, at hun ønskede at udvide sin kulturelle horisont og forbedre sine sproglige og faglige kundskaber. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i forbindelse med formålsinterviewet havde oplyst, at hun skulle afløse sin søster hos værtsfamilien, hvor søsteren på afgørelsestidspunktet boede, hvorfor hun derfor skulle bo på samme adresse som sin søster, som hun sprogligt måtte forventes at kommunikere med på filippinsk. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det af formålsinterviewet fremgik, at ansøgerens forventning til et au pair-ophold i Danmark var at finde en dansk ægtefælle, at tjene penge og hjælpe sin familie, og at hun på sigt ønskede at studere en bacheloruddannelse i Filippinerne eller i Danmark gennem værtsfamilien. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der var en formodning for, at ansøgeren havde haft en intention om at opnå et længerevarende ophold i Danmark, som ikke alene var begrundet med ønsket om et au pair-ophold. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det af ansøgeren anførte om, at hun via sin søster havde fået et positivt indtryk af Danmark, at hun skulle afløse sin søster som au pair, at hun ønskede en kulturel udveksling og at udvide sin horisont, samt at det afgørende formål med ansøgningen var at udvikle sig som menneske, ikke kunne føre til et andet udfald af sagen. ERH/2015/102.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2015 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 22-01-2015Udlændingenævnet omgjorde i januar 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark meddelt til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren havde i 2008 gennemført en Bachelor of Science in Nursing i sit hjemland og havde herefter været ufaglært beskæftiget i tre år og ni måneder indenfor områder, der ikke var relevante for hendes uddannelse. Ansøgeren havde haft ét års au pair-ophold i Tyskland fra september 2013 til september 2014.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair i medfør af udlændingelovens § 9 j, stk. 1, under henvisning til, at det ønskede au pair-ophold ikke sås at have en naturlig sammenhæng med ansøgerens hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren efter endt uddannelse alene havde været beskæftiget med ufaglært arbejde i tre år og ni måneder og derefter kun havde haft ét au pair-ophold i Tyskland af ét års varighed. Udlændingenævnet fandt på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ville kunne få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark. ERH/2015/2.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. december 2014 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 10-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Filippinerne. Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet 28 år og havde gennemført en Bachelor of Science in Nursing samt bestået sygeplejerskeeksamen i hjemlandet. Ansøgeren havde derudover været beskæftiget som sygeplejerske i ti måneder i hjemlandet samt to år i Saudi Arabien.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren skulle meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at au pair-opholdet ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af ansøgerens hidtidige livsforløb, og at ansøgeren derfor ikke kunne formodes at have haft til hensigt at opnå en kulturel udveksling i overensstemmelse med au pair-ordningens formål. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse var 28 år, havde afsluttet en videregående uddannelse som Bachelor of Science in Nursing, havde bestået sygeplejerskeeksamen og sammenlagt havde været beskæftiget inden for sit fag i to år og ti måneder forud for ansøgningen. Udlændingenævnet fandt, at det anførte om, at ansøgerens beskæftigelse i Saudi Arabien havde været under ydmygende og ringe forhold, ikke kunne føre til en ændret vurdering, og Udlændingenævnet fandt derfor, at på trods heraf skulle hendes beskæftigelse indgå i hendes samlede erhvervserfaring som sygeplejerske og dermed i vurderingen af, om der forelå en naturlig sammenhæng mellem det ønskede au pair-ophold og ansøgerens hidtidige livsforløb. ERH/2014/152.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. december 2014 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 10-12-2014Udlændingenævnet omgjorde i december 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Thailand.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair under henvisning til, at det ønskede au pair-ophold vurderedes ikke at have en naturlig sammenhæng med hendes hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i 2008 modtog et Certificate of Child and Elderly Care for gennemførelse af et treårigt uddannelsesforløb, og at hun således ikke havde afsluttet en videregående uddannelse, men alene gennemført hvad der svarer til omkring to år af en erhvervsuddannelse. Det forhold, at ansøgeren var 28 år, at hun havde været beskæftiget sammenlagt i omkring fem år, heraf et år som Medical Assistant, to år som Doctor Assistant samt to år som babysitter, fandt Udlændingenævnet efter en konkret og individuel vurdering ikke var tilstrækkeligt til at meddele ansøgeren afslag under henvisning til, at det ønskede au pair-ophold vurderedes ikke at have en naturlig sammenhæng med ansøgerens hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ville kunne få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark. ERH/2014/158.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. december 2014 – Au pair – Formodning – Livsforløb
Dato: 10-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark meddelt til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet 26 år og havde på dette tidspunkt gennemført samlet 19 års uddannelse, herunder en videregående uddannelse som Bachelor of Science in Nursing, samt været beskæftiget som sygeplejerske i ca. tre år i Filippinerne. Ansøgeren havde gjort gældende, at det forud for ansøgningen om opholdstilladelse som au pair havde været naturligt for hende at gennemføre uddannelsen som sygeplejerske, og at hun på baggrund af sin uddannelse og efterfølgende arbejdserfaring var blevet modnet og forberedt til at være au pair.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren skulle meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at au pair-opholdet ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af ansøgerens hidtidige livsforløb, og at ansøgeren derfor ikke kunne formodes at have haft til hensigt at opnå en kulturel udveksling i overensstemmelse med au pair-ordningens formål. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse var 26 år, havde afsluttet uddannelsen Bachelor of Science in Nursing og efterfølgende havde været beskæftiget inden for sit fag i ca. tre år forud for ansøgningen. Udlændingenævnet fandt, at det af ansøgeren anførte om, at ansøgerens gennemførte uddannelser og opnåede arbejdsfaring var naturligt set i forhold til et au pair-forløb, ikke afkræftede formodningen for, at ansøgerens formål med et au pair-ophold ikke var i overensstemmelse med au pair-ordningen. ERH/2014/179.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. december 2014 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 08-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Argentina. Ansøgeren var på tidspunktet for styrelsens afgørelse 29 år og var i 2003 blevet uddannet som Electrotechnician with Industrial Electronics Training. Fra 2005 til 2009 var han beskæftiget som Pre-Sales Engineer, fra 2009 til 2012 var han beskæftiget som Pre-Sales Engineer and Trainer og fra 2012 til 2014 var han på ny beskæftiget som Pre-Sales Engineer. Ansøgeren havde således omkring ni års beskæftigelse inden for sit uddannelsesmæssige område.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren måtte antages at være så godt etableret i sit hjemland, at et au pair-forløb ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af hans hidtidige livsforløb, og at han derfor ikke kunne formodes at have til hensigt at opnå en kulturel udveksling i tråd med au pair ordningens formål og hensigt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det til støtte for klagen anførte om, at værtsfamilien ønskede en moden, sympatisk, selvstændig og mandlig au pair, samt at ansøgeren allerede var blevet en del af værtsfamilien, og at børnene havde knyttet sig til ham, ikke kunne føre til en anden vurdering af sagen, idet det ikke ændrede formodningen for, at formålet med hans ansøgning måtte anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2014/157.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. november 2014 – Au Pair – Formodning
Dato: 10-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse fra august 2014 om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark meddelt til en ansøger fra Brasilien, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. I maj 2013 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som au pair og indrejste herefter til Danmark i juni 2013. I december 2013 ophørte ansøgeren med at være au pair hos sin første familie. I januar 2014 indgav ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse som au pair hos en anden familie, hvori hun blandt andet oplyste, at hun havde lært tysk under et tidligere au pair ophold i Østrig. Ansøgeren blev herefter meddelt opholdstilladelse i februar 2014 gældende frem til februar 2015. I maj 2014 ophørte ansøgeren som au pair hos sin anden familie og indgav herefter i juli måned en tredje ansøgning om opholdstilladelse som au pair, som der blev givet afslag på måneden efter med en udrejsefrist i september 2014. Ansøgerens repræsentant havde stillet sig undrende over for, at der gjaldt en klagefrist på otte uger, når styrelsen havde fastsat en udrejsefrist, som tidsmæssigt lå forud for klagefristens udløb. Repræsentanten anførte endvidere, at ansøgeren måtte anses for berettiget til at opsige kontrakten med sin anden værtsfamilie, idet de havde åbnet et brev adresseret til hende. Til støtte for klagen til Udlændingenævnet anførte ansøgeren blandt andet, at den oprindelige opholdstilladelse som au pair blev meddelt frem til februar 2015, og at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke havde anmodet om hendes bemærkninger til, hvorfor hun var nødsaget til at flytte værtsfamilie to gange.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse som au pair i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren allerede havde haft ophold i Danmark i mere end et år som følge af flere ophold som au pair hos to forskellige værtsfamilier, hvorfor der forelå en formodning for, at hun allerede havde opnået en stor del af den læring og personlige udvikling, som er tiltænkt en au pair-person via ordningen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren selv havde oplyst at have lært tysk under et au pair ophold i Østrig, hvorfor det måtte vurderes, at ansøgeren havde opnået kendskab til vestlig kultur og samfundsforhold. Det af ansøgeren anførte om, at hendes oprindelige opholdstilladelse som au pair blev meddelt frem til februar 2015, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da opholdstilladelsen var betinget af, at betingelserne for opholdstilladelsen løbende kunne anses for opfyldt. Det forhold, at udrejsefristen lå forud for klagefristens udløb, kunne endvidere ikke føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren kunne indsende en klage, uanset at hun ikke fysisk opholdt sig i landet. Det forhold, at det blev anført, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke havde indhentet tilstrækkelige oplysninger til brug for at træffe en saglig afgørelse, kunne heller ikke føre en til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren selv i ansøgningsskemaerne havde anført sin begrundelse for at skifte værtsfamilie, og at dette måtte anses som en tilstrækkelig information til styrelsens bedømmelse af, om hun efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, kunne meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Udlændingenævnet henviste endelig til, at et eventuelt brud på brevhemmeligheden skulle drøftes med politiet, idet Udlændingenævnet ikke havde kompetence til at vurdere dette forhold. ERH/2014/210.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet