Au pair
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. oktober 2016 – Au pair – Samme nationalitet som et eller flere medlemmer af værtsfamilien
Dato: 10-10-2016Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, og au pair bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 8, til en statsborger fra Mali. Det fremgik af sagen, at ansøgeren var malisisk statsborger, at hun talte bambara, fransk og tysk, at værtsmoderen var dansk, tidligere malisisk, statsborger, og at værtsfaderen var malisisk statsborger.
Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke i fornødent omfang ville kunne få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved afgørende vægt på, at værtsfaderen ligesom ansøgeren var statsborger i Mali, og at de begge var født og opvoksede i Mali. Udlændingenævnet bemærkerede herudover, at værtsmoderen tillige var født i Mali og oprindeligt var statsborger i Mali. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der forelå en formodning for, at ansøgeren ikke i fornødent omfang ville kunne få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af au pair-opholdet i Danmark, henset til at hun havde fælles sproglig og kulturel baggrund med værtsfamilien. Udlændingenævnet henviste herved til, at der ved vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse som au pair i Danmark, blandt andet kan indgå oplysninger om, hvorvidt udlændingen har samme nationalitet som et eller flere af værtsfamiliens medlemmer, jf. au pair bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 8. Det forhold, at det til støtte for klagen blev anført, at ansøgeren skulle gå på sprogskole og lære dansk, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der var en formodning for, at ansøgeren ville tale bambara med værtsfamilien under opholdet i Danmark. Udlændingenævnet tillagde det i den forbindelse betydning, at det af au pair kontrakten fremgik, at der taltes bambara i hjemmet. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at værtsfamilien ikke kun talte bambara, men også talte både dansk og fransk, således at ansøgeren ville opnå et bredt sprogligt, kulturelt og fagligt udbytte af au pair opholdet. Udlændingenævnet fandt endelig, at denne omstændighed ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren havde fælles nationalitet med mindst et medlem af værtsfamilien. ERH/2016/117.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. juli 2016 – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilien
Dato: 13-07-2016Udlændingenævnet omgjorde i juli 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om en værtsfamilies registrering i au pair karensregistret samt som konsekvens heraf Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en au pairs opholdstilladelse.
Udlændingenævnet fandt efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, at værtsfamilien ikke burde registreres i au pair karensregistret som følge af misbrug af au pair-ordningen for manglende lommepenge til værtsfamiliens tidligere au pair. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det ikke med sikkerhed kunne lægges til grund, at værtsfamilien havde misbrugt au pair-ordningen i forbindelse med den tidligere au pairs ophold hos værtsfamilien. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at lommepengebeløbet fremgik af au pair kontrakten, at den første au pair tidligere havde udtalt, at hun fik det beløb månedligt, som fremgik af kontrakten, at lommepengebeløbet ikke skal reguleres årligt, når au pairen har fået sin tilladelse, og at politiet ikke havde fundet grundlag for sigtelse for overtrædelse af udlændingeloven. Udlændingenævnet fandt endvidere efter en samlet vurdering det overvejende betænkeligt at lægge til grund, at den tidligere au pair ikke skulle have modtaget det aftalte lommepengebeløb, eller at dette beløb var mindre end det af udlændingemyndighederne fastsatte minimumsbeløb, jf. udlændingelovens § 21 a, nr. 2. Udlændingenævnet bemærkede ligeledes, at en fagforenings oplysning om, at et indgivet erstatningskrav blev fastsat på baggrund af kontoudtog, ikke kunne lægges til grund, idet det ikke på tidspunktet for au pairens opholdstilladelse var et krav, at lommepengebeløbet skulle indbetales til en konto, og at det derfor ikke var udelukket, at der også kunne have fundet kontant udbetaling sted. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne slette registreringen af værtsfamilien i karensregistret. Udlændingenævnet fandt som konsekvens heraf grundlag for at hjemvise Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en ny au pairs opholdstilladelse, idet Styrelsen for International Rekruttering og Integration herefter på ny måtte vurdere, om grundlaget for den nye au pairs opholdstilladelse var til stede. ERH/2016/70.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2015 – Au pair – Formodning – Formål
Dato: 09-12-2015Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning om opholdstilladelse som au pair gennemført et formålsinterview med Den Norske Ambassade i Manila, Filippinerne. Ansøgeren havde i den forbindelse oplyst, at hun ville bruge sin fritid på at finde ekstra rengøringsarbejde for naboer, at hun allerede igennem en herboende veninde havde fundet to steder at udføre ekstraarbejde i form af tøjvask og børnepasning, at hun ville arbejde ekstra for sin værtsfamilie, såfremt familien anmodede herom, og at hun i øvrigt ville tjene penge ved at samle flasker og affald.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses at være at forbedre ansøgerens sproglige og eventuelt faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont gennem et bedre kendskab til Danmark via et midlertidigt ophold hos en familie, men at formålet var at tage arbejde i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren til Den Norske Ambassade i Manila, Filippinerne, havde oplyst, at hun ville bruge sin fritid på at finde ekstra rengøringsarbejde for naboer, at hun allerede igennem en herboende veninde havde fundet to steder at udføre ekstraarbejde i form af tøjvask og børnepasning, at hun ville arbejde ekstra for sin værtsfamilie, såfremt familien anmodede herom, og at hun i øvrigt ville tjene penge ved at samle flasker og affald. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, at ansøgeren i forbindelse med sin klage havde anført, at hendes begrundelse for at søge ophold som au pair i Danmark var at udvide sit kulturelle kendskab til Danmark samt landets traditioner, at lære dansk, og at blive bekendt med sin værtsfamilie og danskere, idet ansøgeren tidligere havde oplyst, at hun ønskede at bruge sin fritid i Danmark på at arbejde. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren til støtte for sin klage havde oplyst, at hun havde ”bestået” interviewet på ambassaden, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ikke herved havde afkræftet formodningen om, at det reelle formål med ansøgerens ophold i Danmark var at arbejde. ERH/2015/215.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. november 2015 – Au pair – Livsforløb – Sagsbehandlingsklage
Dato: 18-11-2015Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren havde afsluttet seks års grundskole, fire års gymnasium samt fire års erhvervsuddannelse, og hun havde endvidere gennemført en Bachelor of Science in Nursing i april 2007 i Filippinerne. Ansøgeren havde desuden i perioden fra juni 2011 til januar 2015 været beskæftiget som sygeplejerske på et ressort i Filippinerne. Partsrepræsentanten, som også var værtsfaderen, klagede endvidere over Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings sagsbehandling.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som au pair i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 j. Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses at være, at ansøgeren ønskede at udvide sin kulturelle horisont samt at forbedre sine sproglige og faglige kundskaber. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke forelå en naturlig sammenhæng mellem det ønskede au pair-ophold og ansøgerens hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 29 år, at hun havde gennemført en fireårig videregående uddannelse som Bachelor of Science in Nursing, og at hun i perioden fra juni 2011 til januar 2015 havde været beskæftiget som sygeplejerske på et ressort i Filippinerne. Det af partsrepræsentanten anførte om, at ansøgeren på intet tidspunkt, efter at hun havde færdiggjort sin bacheloruddannelse i sygepleje, havde opnået en fast stilling inden for sit fag, at hun var ansat som sygeplejerske på et hotel, og at ansøgerens ophold i Danmark som au pair havde det formål, at hun kunne erhverve sig færdigheder, der skulle muliggøre, at hun efterfølgende ville kunne opnå ansættelse inden for sit fag, kunne ikke føre til et ændret udfald. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde haft kontinuerlig beskæftigelse i sit hjemland fra september 2007 til juli 2009 og fra juni 2011 til ansøgningstidspunktet svarende til cirka fem år og seks måneder. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med hendes samlede erhvervserfaring medførte, at hun var så godt etableret i sit hjemland, at et au pair-forløb ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af hendes hidtidige livsforløb, og at hun derfor ikke kunne formodes at have til hensigt at opnå en kulturel udveksling i tråd med au pair ordningens formål og hensigt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde ikke anset partsrepræsentanten i egenskab af værtsfader for part i ansøgningen om opholdstilladelse til ansøgeren, og styrelsen havde derfor fremsendt afgørelsen direkte til ansøgeren. Udlændingenævnet bemærkede, at udlændingeloven tildeler udlændinge en række rettigheder og pligter, og udgangspunktet er derfor, at en part i forbindelse med en sag om opholdstilladelse alene er den udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse, den udlænding, som anmoder om dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen, eller den udlænding, hvis tilladelse inddrages. Det anførte om, at partsrepræsentanten fandt det kritisabelt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke havde sendt en kopi af styrelsens afgørelse til ham og hans ægtefælle, da han og hans ægtefælle efter deres egen opfattelse havde en væsentlig, retlig interesse i afgørelsen, og at han som følge af manglende kendskab til afgørelsen kunne have ladet ansøgeren blive boende som gæst i sit hjem og derved have optrådt retsstridigt med et eventuelt strafansvar til følge, kunne derfor ikke føre til, at Udlændingenævnet fandt anledning til at udtale kritik af styrelsens sagsbehandling. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det følger af fast praksis hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet, at en værtsfamilie ikke har partsstatus i sager om opholdstilladelse som au pair hos den pågældende familie. Praksis er begrundet i, at der ikke er tungtvejende grunde til at fravige udgangspunktet om, at det alene er den ansøgende udlænding, der har partsstatus. Det forhold, at partsrepræsentanten i klagen havde anført, at afgørelsen burde meddeles på et sprog, som ansøgeren forstod, og at partsrepræsentanten i den forbindelse havde henvist til FOB 1990.240 og FOB 1991.150, kunne heller ikke føre til, at Udlændingenævnet udtalte kritik af styrelsens sagsbehandling. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens sag ikke var direkte sammenlignelig med FOB 1990.240 og FOB 1991.150, da den foreliggende sag var en ansøgningssag. Endvidere fandt Udlændingenævnet, at der ikke af FOB 1990.240 og FOB 1991.150 kunne udledes en generel pligt til en fuldstændig oversættelse af afgørelsen til et sprog, som ansøgeren forstod. Udlændingenævnet fandt endelig på den baggrund ikke anledning til at udtale kritik over Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings manglende oversættelse af hele afgørelsen til et sprog, som ansøgeren forstod, da hovedbegrundelsen for afgørelsen var oversat til engelsk, som ansøgeren efter det oplyste talte. Desuden fremgik det udtrykkeligt på engelsk, at ansøgeren ved telefonisk henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne få en forklaring på afgørelsen, ligesom det udtrykkeligt fremgik, at ansøgeren kunne finde en udførlig gennemgang af reglerne på udlændingemyndighedernes hjemmeside. Udlændingenævnet fandt således ikke grundlag for at udtale kritik af sagsbehandlingen i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. ERH/2015/252.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. november 2015 – Au Pair – Formodning – Ej tæt forbindelse til værtsfamilie
Dato: 05-11-2015Udlændingenævnet hjemviste i november 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Etiopien. Det fremgik af sagen, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgningen på Den Danske Ambassade i Addis Ababa, Etiopien, blev interviewet, og at hun under interviewet havde oplyst, at hun efter endt uddannelse i 2010 ikke havde haft beskæftigelse i hjemlandet, at hun havde fået kontakt til værtsfamilien gennem værtsmoderens søster, der boede i Addis Ababa, at ansøgeren ikke havde kendskab til, hvor værtsfamilien boede i Danmark, at hun ikke havde kendskab til værtsfamiliens profession, at ansøgeren havde søgt om au pair-opholdet i Danmark, fordi hun ikke havde et arbejde, og fordi værtsmoderens søster havde fortalt hende om familien, og at hun ikke havde kendskab til Danmark, herunder heller ikke til landets geografiske beliggenhed. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde meddelt afslag under henvisning til, at ansøgeren ikke sås at have etableret en tæt kontakt med værtsfamilien og heller ikke sås at have tilegnet sig et vist kendskab til Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark alene under henvisning til, at der ikke sås at være knyttet en tæt forbindelse mellem værtsfamilien og ansøgeren, hvorfor styrelsen havde antaget, at der måtte være en formodning for, at formålet med ansøgningen ikke var at forbedre hendes sproglige og eventuelt faglige kundskaber samt udvide hendes kulturelle horisont gennem et bedre kendskab til Danmark via et midlertidigt ophold hos en familie. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ved vurderingen af, om en ansøgning falder inden for formålet med au pair-ordningen, blandt andet lægges vægt på, om der forinden er knyttet en tæt forbindelse mellem ansøgeren og værtsfamilien. Dette er således blot et delelement i vurderingen og ikke en direkte betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter au pair-ordningen. Det er således efter Udlændingenævnets opfattelse ikke et krav, at der skal være en tæt forbindelse mellem ansøgeren og værtsfamilien forud for ansøgningen. Udlændingenævnet fandt således, at dette forhold ikke alene kunne føre til, at ansøgeren burde meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at det i klagen var anført, at kontakten mellem ansøgeren og værtsfamilien intensiveredes i perioden fra ansøgningens indgivelse til afgørelsestidspunktet, og at ansøgeren og værtsfamilien havde opnået et mere grundigt kendskab til hinanden. Det forhold, at ansøgeren havde angivet en anden begrundelse for au pair-opholdet end den, der fremgik af de svar, som hun havde afgivet under det afholdte sprog- og formålsinterview på Den Danske Ambassade i Addis Ababa, Etiopien, vurderede Udlændingenævnet heller ikke var tilstrækkeligt til at kunne føre til, at ansøgeren burde meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark, idet der ikke forelå øvrige oplysninger, som kunne bestyrke formodningen for, at formålet med ansøgningen var at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2015/179.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. september 2015 – Au pair – Livsforløb
Dato: 10-09-2015Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren havde på ansøgningstidspunktet afsluttet seks års grundskole, fire års gymnasium samt fire års videregående uddannelse, herunder uddannelsen Bachelor of Science in Business Administration Major in Financial Management i marts 2012. Ansøgeren havde desuden siden juli 2012 været beskæftiget som ”Accounting Clerk” i en filippinsk virksomhed. Værtsmoderen havde til støtte for klagen anført, at ansøgeren fortsat var hjemmeboende, at hun havde en kort uddannelse i økonomi, at hun havde arbejdet i et mindre firma, hvor hun havde været beskæftiget med kontooverførsler, at hun herved tjente ca. 800-900 kr. månedligt, at hun var enebarn og boede hjemme hos sine forældre, at hun ikke endnu havde opbygget en karriere, at såvel ansøgerens tante som hendes kusine havde en tilsvarende baggrund som ansøgeren, og at de begge tidligere havde været på au pair-ophold i Danmark. Værtsmoderen havde endvidere anført, at værtsfamilien tidligere havde haft au pairs med uddannelse og karriere f.eks. som sygeplejerske, og at værtsmoderen af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var blevet vejledt om, at det har betydning for meddelelse af en opholdstilladelse som au pair, om au pair-personen er hjemmeboende eller ej. På baggrund af værtsmoderens klage anmodede Udlændingenævnet i august 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om en udtalelse om indholdet af den oplyste vejledning til værtsmoderen. Udlændingenævnet anmodede endvidere i august 2015 værtsmoderen om at fremsende erklæringer fra de pågældende personer, som der i klagen var henvist til som havende sammenlignelige sager med ansøgerens sag, hvori de pågældende skulle samtykke til, at oplysningerne i deres sager måtte refereres i ansøgerens sag. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyste i en udtalelse fra august 2015, at det ikke af sagen fremgik, at styrelsen skulle have oplyst, at det havde betydning, at ansøgeren var hjemmeboende, ligesom det ikke var indgået i styrelsens vurdering, om ansøgeren havde været ude- eller hjemmeboende.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses at være, at hun ønskede at udvide sin kulturelle horisont og forbedre sine sproglige og faglige kundskaber. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse var 24 år, og at hun havde gennemført 14 års skolegang i Filippinerne. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i marts 2012 havde gennemført uddannelsen Bachelor of Science in Business Administration Major in Financial Management i Filippinerne, og at hun siden juli 2012 havde været beskæftiget inden for sit felt som ”Accounting Clerk” hos en filippinsk virksomhed. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren måtte antages at være så godt etableret i sit hjemland, at et au pair-forløb ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af hendes hidtidige livsforløb, og at hun derfor ikke kunne formodes at have til hensigt at opnå en kulturel udveksling i tråd med au pair-ordningens formål og hensigt. Udlændingenævnet lagde til grund, at værtsmoderen ikke – som hun var blevet anmodet om – havde fremsendt de anmodede erklæringer fra de pågældende personer, som hun havde henvist til som havende sammenlignelige sager med ansøgerens sag. Udlændingenævnet bemærkede dog, at afgørelser efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, træffes efter et konkret og samlet skøn over sagens omstændigheder, og at den omstændighed, at et eller flere forhold i forskellige sager er ens, ikke nødvendigvis fører til, at udfaldet af sagerne er ens. ERH/2015/175.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. september 2015 – Au pair – Uddannelsesniveau
Dato: 02-09-2015Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en filippinsk statsborger. Ansøgeren havde gået seks år i grundskole. Hun begyndte en ungdomsuddannelse i 2002, men måtte forlade skolen i december 2002 på grund af sygdom. I 2003-2004 fortsatte hun uddannelsen, men igen måtte hun forlade skolen i november 2004 på grund af sygdom. I april 2015 gennemførte Den Danske Ambassade i Manilia, Filippinerne, et interview med ansøgeren. Ambassaden vurderede, at hendes engelskkundskaber var på niveau med en ”6th Grader”. Ansøgeren havde under interviewet vanskeligt ved at formulere sig og forstå flere af spørgsmålene på engelsk, ligesom hun anvendte simple engelske ord og sætninger.
Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som au pair i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 j, stk. 1, idet hun ikke i fornødent omfang kunne forventes at få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde en tilstrækkelig uddannelsesmæssig baggrund, idet hun med seks års grundskole og to års afbrudte uddannelsesforløb på ungdomsuddannelsen alene havde gennemført ca. otte års skolegang i Filippinerne. Udlændingenævnet henviste herved til, at en ansøger som udgangspunkt skal have gennemført skolegang svarende til 9. klassetrin. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde afbrudt sit studie på grund af dårligt helbred, og at hun efter endt uddannelse var nødt til at hjælpe sine forældre med familiens afgrøder, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren i dette tilfælde ikke havde en tilstrækkelig uddannelsesmæssig baggrund. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Den Danske Ambassade i Manila, Filippinerne, havde vurderet, at ansøgeren under interviewet havde vanskeligt ved at formulere sig og forstå flere af spørgsmålene på engelsk, ligesom hun anvendte simple engelske ord og sætninger. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren i forbindelse med ambassadeinterviewet ikke havde udvist de fornødne sproglige kundskaber med henblik på at få et tilfredsstillende udbytte af et au pair-ophold i Danmark. Udlændingenævnet fandt desuden, at det anførte om, at ansøgeren havde gennemført otte år og to måneders uddannelse, at de resterende måneder op til kravet om ni års uddannelse ikke burde stå i vejen for hendes muligheder for et au pair-ophold, at omstændighederne bag hendes manglende uddannelse var ude af hendes kontrol på grund af sygdom, og at hun var nødsaget til at arbejde udenlands med henblik på at forsørge sin familie, samt at hendes søster – som hun skulle afløse som au pair hos værtsfamilien – havde fået en god kulturel forståelse af Danmark og lært dansk, ikke kunne føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det forhold, at værtsfamilien, hvor ægtemanden var britisk, vurderede, at ansøgerens engelskkundskaber var gode, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt således, at det anførte ikke ændrede ved det forhold, at ansøgeren ikke havde en tilstrækkelig uddannelsesmæssig baggrund eller besad de fornødne sprogegenskaber med henblik på at få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark. ERH/2015/188.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. august 2015 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 26-08-2015Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark meddelt til en ansøger fra Filippinerne, da der ikke var en naturlig sammenhæng mellem det ønskede au pair-ophold og ansøgerens hidtidige livsforløb, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren havde på ansøgningstidspunktet afsluttet seks års grundskole, fire års gymnasium samt fire års videregående uddannelse. Ansøgeren havde desuden erhvervserfaring fra perioden fra august 2009 til januar 2011, fra april 2012 til april 2014 og fra november 2014 til tidspunktet for ansøgningens indgivelse i april 2015. Ansøgeren havde til støtte for klagen anført, at der var en naturlig sammenhæng mellem det tilsigtede au pair-ophold og hans hidtidige livsforløb, at han ikke på baggrund af sin bacheloruddannelse ”Information Technology” havde fundet relevant beskæftigelse inden for IT-branchen, at han derfor havde haft tidsbegrænset og ufaglært arbejde i ovenstående perioder, samt at han sideløbende med disse ansættelser havde arbejdet frivilligt som lærer og hjulpet sine søstre med at tage sig af deres børn.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses at være, at han ønskede at udvide sin kulturelle horisont og forbedre sine sproglige og faglige kundskaber, og at der således ikke forelå en naturlig sammenhæng mellem det ønskede au pair-ophold og det hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for ansøgningens indgivelse var 29 år, og at han havde gennemført 14 års skolegang i Filippinerne, herunder bacheloruddannelsen ”Information Technology”. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i perioden fra 2006 til 2014 havde opnået ca. syv års arbejdserfaring på forskellige arbejdspladser. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med hans samlede erhvervserfaring medførte, at han måtte antages at være så godt etableret, at et au pair-forløb ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af hans hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det af ansøgeren anførte om, at der var en naturlig sammenhæng mellem det tilsigtede au pair-ophold og det hidtidige livsforløb, at han ikke på baggrund af sin bacheloruddannelse havde fundet relevant beskæftigelse, at han havde arbejdet frivilligt som lærer, og at han i næsten to år havde hjulpet sine søstre med at tage sig af deres børn, ikke kunne føre til et andet udfald af sagen. ERH/2015/77.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. juli 2015 – Au pair – Formodning – Formål
Dato: 23-07-2015Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren havde forud for sin ansøgning om opholdstilladelse som au pair gennemført et formålsinterview med Den Danske Ambassade i Manila, Filippinerne. Ansøgeren havde i den forbindelse oplyst, at hun skulle afløse sin søster som au pair hos værtsfamilien på grund af søsterens kommende studier i Danmark, at hun havde fået kontakt til værtsfamilien via sin søster, at hun med au pair-opholdet forventede at finde en dansk ægtefælle, tjene penge og hjælpe sin familie, og at hun på sigt ønskede at studere en bacheloruddannelse i Filippinerne eller i Danmark gennem værtsfamilien. Ved Udlændingenævnets opslag i Det Centrale Personregister (CPR) fremgik det, at ansøgerens søster var boende på værtsfamiliens adresse. Ansøgeren havde til støtte for klagen anført, at hun via sin søster havde fået et positivt indtryk af Danmark, at hun skulle afløse sin søster som au pair, at hun ønskede en kulturel udveksling og at udvide sin horisont, samt at det afgørende formål med ansøgningen var at udvikle sig som menneske.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses at være, at hun ønskede at udvide sin kulturelle horisont og forbedre sine sproglige og faglige kundskaber. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i forbindelse med formålsinterviewet havde oplyst, at hun skulle afløse sin søster hos værtsfamilien, hvor søsteren på afgørelsestidspunktet boede, hvorfor hun derfor skulle bo på samme adresse som sin søster, som hun sprogligt måtte forventes at kommunikere med på filippinsk. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det af formålsinterviewet fremgik, at ansøgerens forventning til et au pair-ophold i Danmark var at finde en dansk ægtefælle, at tjene penge og hjælpe sin familie, og at hun på sigt ønskede at studere en bacheloruddannelse i Filippinerne eller i Danmark gennem værtsfamilien. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der var en formodning for, at ansøgeren havde haft en intention om at opnå et længerevarende ophold i Danmark, som ikke alene var begrundet med ønsket om et au pair-ophold. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det af ansøgeren anførte om, at hun via sin søster havde fået et positivt indtryk af Danmark, at hun skulle afløse sin søster som au pair, at hun ønskede en kulturel udveksling og at udvide sin horisont, samt at det afgørende formål med ansøgningen var at udvikle sig som menneske, ikke kunne føre til et andet udfald af sagen. ERH/2015/102.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2015 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 22-01-2015Udlændingenævnet omgjorde i januar 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark meddelt til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren havde i 2008 gennemført en Bachelor of Science in Nursing i sit hjemland og havde herefter været ufaglært beskæftiget i tre år og ni måneder indenfor områder, der ikke var relevante for hendes uddannelse. Ansøgeren havde haft ét års au pair-ophold i Tyskland fra september 2013 til september 2014.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair i medfør af udlændingelovens § 9 j, stk. 1, under henvisning til, at det ønskede au pair-ophold ikke sås at have en naturlig sammenhæng med ansøgerens hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren efter endt uddannelse alene havde været beskæftiget med ufaglært arbejde i tre år og ni måneder og derefter kun havde haft ét au pair-ophold i Tyskland af ét års varighed. Udlændingenævnet fandt på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ville kunne få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark. ERH/2015/2.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet