Praksis

Praksis

Søg direkte i afgørelserne

Forrige

Side 43 af 146

Næste

Udlændingenævnets afgørelse af 9. marts 2021 – Forvaltningsretlige problemstillinger – Officialmaksimen

Dato: 09-03-2021

Udlændingenævnet hjemviste i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Kenya.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i august 2020 om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle, der var dansk statsborger. Ansøgerens ægtefælle havde modtaget ressourceforløbsydelse i perioden fra oktober 2014 til juli 2020, og havde til Udlændingestyrelsen oplyst, at han led af blandt andet ADHD (ADD), kronisk migræne, kronisk hovedpine, panikangst og generaliseret angst. Ansøgerens ægtefælle havde endvidere som dokumentation for sine helbredsforhold indsendt en række lægefaglige udtalelser, som var indscannet på en sådan måde, at dele af teksten manglede. I november 2020 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da referencen havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik inden for de seneste 3 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, og da der ikke forelå ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse, uanset at betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, ikke var opfyldt.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren blev meddelt afslag på familiesammenføring, da referencen havde modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik inden for de sidste 3 år, og da der ikke var oplyst om ganske særlige grunde til, at ansøgeren alligevel skulle have opholdstilladelse.
Det fremgår i den forbindelse af Udlændingestyrelsens afgørelse, at det til sagen er oplyst, at referencen lider af ADHD (ADD), kronisk migræne, kronisk hovedpine, panikangst og generaliseret angst, at referencen modtager ressourceforløbsydelse, og at der som dokumentation for referencens helbredsforhold var indsendt en række lægefaglige dokumenter, som var indscannet på en sådan måde, at dele af teksten mangler.
Udlændingenævnet finder, at Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2020 er i strid med god forvaltningsskik, herunder navnlig officialmaksimen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at officialmaksimen i en ansøgningssag afskærer forvaltningsmyndigheden fra passivt at holde sig til de oplysninger, som parten forelægger myndigheden, og derpå afgøre sagen efter en bevisbyrderegel, hvis partens oplysninger er utilstrækkelige. Myndigheden har således en pligt til at oplyse sagen ved at indhente dokumentation for oplysningerne.
Udlændingenævnet finder som følge heraf, at Udlændingestyrelsen på baggrund af de ufuldstændige lægelige oplysninger i ansøgningen rettelig burde have forsøgt at indhente tilstrækkelig og læselig dokumentation for referencens helbredsforhold, inden styrelsen traf afgørelsen i sagen.
Udlændingenævnet tilbagesender derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved vurderet dette.
Udlændingenævnets afgørelse af 23. februar 2021 – Alders- og identitetsfastlæggelse

Dato: 23-02-2021

Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring til en kvinde, hvis nationalitet var ukendt.

Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde oplyst, at hun var født i november 1993, og at hun var statsløs bidoon fra Kuwait. Udlændingestyrelsen gav i september 2017 ansøgeren afslag på asyl. I november 2017 fik hun en søn, der var dansk statsborger, og i marts 2018 indgik hun ægteskab med barnets far, som også var dansk statsborger. I april 2018 søgte ansøgeren om ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle. I april 2019 stadfæstede Flygtningenævnet afslaget på asyl. I august 2019 fik ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring af Udlændingestyrelsen, idet styrelsen fandt, at ansøgerens identitet ikke kunne fastslås. Afgørelsen blev påklaget til Udlændingenævnet, og i juli 2020 hjemviste Udlændingenævnet denne afgørelse til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen med henblik på at Udlændingestyrelsen kunne vurderer betydningen af, at ansøgeren og reference havde en søn, der var dansk statsborger. I september 2020 meddelte Udlændingestyrelsen på ny ansøgeren afslag på familiesammenføring, idet ansøgerens identitet ikke kunne fastslås, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.

Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 40.
Udlændingenævnet henviser herved til udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.
Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at ansøgeren ikke til sagen har fremlagt pas eller anden ID-legitimation, hvorfor hendes identitet ikke kan fastslås.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det, som følge af principperne i udlændingelovens § 40 om ansøgerens oplysningspligt sammenholdt med udlændingelovens generelle betingelser for at kunne meddele opholdstilladelse, jf. herved blandt andet udlændingelovens §§ 10 og 39, må anses som en helt grundlæggende betingelse for meddelelse af opholdstilladelse til en udlænding, at udlændingens identitet, kan anses for dokumenteret eller lægges til grund. Dette gælder i forhold til navn, fødselsdato og statsborgerskab. Såfremt dette ikke er opfyldt, vil der ikke kunne meddeles opholdstilladelse, uanset ansøgningsgrundlag.
Det forhold, at ansøgeren til sagen har fremlagt sit asylkort, sin ægtefælles personattest, samt sin og sin ægtefælles vielsesattest, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering, idet disse dokumenter alene er udstedt på baggrund af ansøgerens egne oplysninger om sin identitet.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Flygtningenævnet ved sin afgørelse fra april 2019 fandt, at ansøgerens forklaring om sin baggrund og sit asylmotiv ikke kunne lægges til grund, og at Flygtningenævnet tilsidesatte ansøgerens forklaring om, at hun er statsløs bidoon fra Kuwait samt hendes asylmotiv som konstrueret til lejligheden.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det en vis vægt, at Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring og asylmotiv havde påfaldende ligheder med en anden asylansøgers, at ansøgeren og denne asylansøger ifølge deres forklaringer kom fra samme del af en by i Kuwait, at de begge var kommet til Danmark med kort mellemrum og efter deres indrejse blevet gift med to herboende brødre, men at ansøgeren og den anden asylansøger benægtede kendskab til hinanden, samt at ansøgeren havde et bemærkelsesværdigt begrænset kendskab til Kuwait og den by, hun angav at have boet i.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger, at det ikke er muligt at fastslå ansøgerens identitet og dermed vurdere, hvorvidt betingelserne for at meddele opholdstilladelse til hende er opfyldt.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger særlige grunde til at fravige denne grundlæggende betingelse, jf. bekendtgørelse om udlændingens adgang her til landet § 17, stk. 2.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren og hendes ægtefælle sammen har et fællesbarn, født i november 2017, der er dansk statsborger.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at børn efter fast praksis først anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark efter 6-7 års fast lovligt ophold her i landet, hvor børnene har været tilknyttet en institution eller skole. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er et kvalificeret afhængighedsforhold mellem ansøgeren og hendes søn, der er af en sådan karakter, at ansøgerens søn reelt vil være nødsaget til at forlade Unionens område, såfremt ansøgeren ikke meddeles opholdstilladelse.
Det forhold, at det af det til sagen fremlagte Journalblad for perioden fra februar 2020 til juli 2020 fra et dansk hospital fremgår, at ansøgerens søn lider af venstresidig hydronefrose (udvidelse af nyrebækkenet) samt Kawasaki sygdom, at udvidelsen af nyrebækkenet i juli 2020 var i progression, samt at nyrerne skal undersøges, hvis udvidelsen af nyrebækkenet bliver tiltagende, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering, idet det tillige fremgår, at ansøgerens søns helbred ved 12-måneders undersøgelsen var fint, at hans vægt og højde er pæn og i overensstemmelse med vægtkurven, samt at der ikke aktuelt er iværksat behandling.
Udlændingenævnet finder endvidere, at det oplyste om ansøgerens søns helbred ikke kan føre til en ændret vurdering, idet ansøgerens identitet ikke er fastlagt, hvorfor opholdstilladelse som udgangspunkt uanset de materielle forhold i sagen, ikke kan meddeles.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet har herved endvidere lagt vægt på, at det følger af EMD’s dom af 26. april 2007, Konstantinov mod Netherlands, blandt andet, at der ved afvejningen af hensynene i vurderingen vedrørende ægtefællesammenføring også kan indgå hensynet til medlemsstaternes mulighed for at kontrollere indvandring, herunder hensynet til den offentlige orden. Det følger heraf endvidere blandt andet, at det i afvejningen kan indgå, hvorvidt familielivet er etableret på et tidspunkt, hvor ansøgeren var klar over, at hendes opholdsstatus var usikker.
Udlændingenævnet har således tillagt det særlig vægt, at ansøgeren aldrig har haft lovligt ophold i Danmark, udover processuelt ophold i forbindelse med Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets sagsbehandling af nærværende sag, og at hun således ikke kan have haft en berettiget forventning om, at hun kunne stifte familie og udøve dette familieliv i Danmark.
Udlændingenævnet finder herefter ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at det ikke er uproportionalt som stridende imod EMRK artikel 8 eller i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse, idet hendes identitet ikke kan lægges til grund.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at et afslag på opholdstilladelse i Danmark til ansøgeren ikke udgør en krænkelse af FN’s Børnekonvention, idet denne – efter Udlændingenævnets opfattelse – ikke medfører en videre adgang til familiesammenføring end den, der følger af EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 8. februar 2021 – Ægtefællesammenføring - Ganske særlige grunde - Hensynet til herboende børn

Dato: 08-02-2021

Udlændingenævnet omgjorde i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Filippinerne, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende samlever.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren var i perioden fra september 2009 til marts 2011 meddelt opholdstilladelse i Danmark som au pair. Ansøgeren søgte i juli 2018 om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende samlever. Parret har boet sammen i Danmark siden 2010, og har tre fællesbørn, født i henholdsvis 2016, 2018 og 2019. Ansøgerens samlever har derudover fire mindreårige særbørn, som han har regelmæssigt og fast samvær med.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2018.
Udlændingenævnet finder ud fra en helt konkret og individuel vurdering af samtlige af sagens faktiske omstændigheder, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens samlever fra et tidligere ægteskab har fire særbørn, født i henholdsvis 2004, 2005, 2006 og 2008, med hvem han har fast og regelmæssigt samvær.
Udlændingenævnet har ydermere lagt vægt på karakteren og omfanget af det af ansøgerens samlever udøvede samvær, herunder at han har en 5/9 samværsordning, hvorefter han over en periode på fire uger har samvær med sine fire særbørn i 10 dage inklusiv overnatninger, at han har samvær med særbørnene i en periode på to til tre uger i sommerferien, samt at særbørnene skiftevis afholder henholdsvis påske- og juleferie hos ansøgerens samlever og deres mor.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Filippinerne, at parret har tre fællesbørn, der er født i Danmark i henholdsvis 2016, 2018 og 2019, at børnene opholder sig i Danmark sammen med ansøgeren og ansøgerens samlever, og at det – uanset at samlivet mellem parret hovedsageligt har været udøvet under ulovligt ophold i Danmark – ud fra en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder må antages, at der mellem parret er etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, idet parret antages at have forpligtet sig over for hinanden ved at etablere et familieliv i Danmark, herunder særligt ved at inddrage ansøgerens samlevers fire særbørn i familiens enhed.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at det er bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark med henvisning til, at der foreligger ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det bemærkes endvidere, at Udlændingestyrelsen i september 2018 meddelte ansøgeren ret til at opholde sig i Danmark under sagens behandling.”
Udlændingenævnets afgørelse af 08.02.2021 – Ægtefællesammenføring – Grundlæggende betingelser – Herboende ægtefælle skal bo i Danmark

Dato: 08-02-2021

Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens om afslag på ægtefællesammenføring til en tyrkisk statsborger.

Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i september 2018 om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sit ægteskab med en herboende dansk statsborger (referencen). På ansøgningstidspunktet var referencen bosiddende i Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte medio april 2019 ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da referencen ikke havde bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8. Afslag blev påklaget til Udlændingenævnet ultimo april 2019. I juni 2019 udrejste referencen til Sverige.

Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, allerede fordi referencen ikke aktuelt er fastboende i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen i juni 2019 i Det Centrale Personregister er registreret som udrejst af Danmark til Sverige.
Der henvises i den forbindelse til, at det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, at der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har dansk indfødsret.
Udlændingenævnet har derfor ikke vurderet, hvorvidt ansøgeren og referencen opfylder integrationskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8.
Udlændingenævnet stadfæster således med denne ændrede begrundelse Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2020 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 2

Dato: 28-09-2020

Udlændingenævnet omgjorde i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Bosnien-Hercegovina.

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren er mentalt retarderet med en IQ målt til 40 og lider af ADHD. Han blev primo december 2018 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse på grund af manglende Prøve i Dansk 2.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2018.

Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke har bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er mentalt retarderet med en IQ, som i foråret 2018 blev målt til 40, at han lider af ADHD, at han har gået 10 år på specialskole og senest har været i gang med en STU-uddannelse med henblik på at blive mere selvstændig.

Udlændingenævnet har endvidere vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at ansøgerens niveau i dansk, da han forlod skolen, var på start 2. klasses niveau, at han lider af en livslang vidtgående funktionsnedsættelse, der betyder, at han på sigt formentlig vil have behov for både at være i beskyttet beskæftigelse samt være i et beskyttet botilbud, og at det fremgår af notat fra primo november 2018 fra et jobcenter, at ansøgeren ikke vil være i stand til at varetage et arbejde, ej heller på særlige vilkår, eller gennemføre en uddannelse, og derfor er bevilliget en STU, og at så snart ansøgerens sag hos Udlændingestyrelsen er afgjort, skal han afklares til førtidspension.

Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på en udtalelse fra Børne- og ungdomspsykiatrien fra november 2018, hvoraf det fremgår blandt andet, at ansøgerens kognitive evner ikke rækker til at kunne bestå en danskprøve eller til at kunne indlære færdighederne hertil, selvom han taler dansk, og at hans lidelser, ADHD og mental retardering af middelsvær grad, er kroniske.

Endelig har Udlændingenævnet lagt vægt på, at det fremgår af en neuropsykologisk vurdering fra januar 2019, at ”ansøgeren vil ikke kunne klare en dansk-prøve-2. Han kan ikke læse en tekst ud over lette indskolingstekster, hvor forståelsen støttes med billeder (selv her skal han have hjælp), han kan slet ikke selv skrive eller stave. Hans forståelse for ord og begreber ligger på et meget lavt niveau svarende til 6-7 år.”

Udlændingenævnet finder således efter en samlet og konkret vurdering, at betingelsen om, at ansøgeren skal bestå Prøve i Dansk 2 ikke bør kræves opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 17. ”
Udlændingenævnets afgørelse af 22. september 2020 – Studie – Formodning – Falske dokumenter

Dato: 22-09-2020

Udlændingenævnet stadfæstede i september 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende til en statsborger fra Bangladesh.

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren indgav i oktober 2018 fra Bangladesh en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark. I den forbindelse oplyste NETS A/S til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at der var registreret noget mistænkeligt ved betalingen af gebyret til ansøgerens sagsbestillings-id (SB ID), og at det anvendte kreditkort var udstedt i USA. Vedlagt ansøgningen var en gebyrkvittering, hvoraf det fremgik at der var foretaget en international bankoverførsel til Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden en afsender. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kontaktede herefter indehaveren af kreditkortet i USA, som oplyste, at han ikke havde betalt et gebyr til styrelsen, og at han havde anmeldt forholdet til sin bank som kreditkortsvindel.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af studie efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, nr. 2 og 3, idet der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren uden for landet har begået en lovovertrædelse, som efter dansk ret kan medføre udvisning efter udlændingelovens § 24, og idet der i øvrigt foreligger omstændigheder, som vil kunne medføre udvisning, jf. kapitel 4, ved over for en dansk myndighed at have fremlagt en falsk kvittering for en international bankoverførsel med henblik på at indgive ansøgning om studieopholdstilladelse og dermed opnå opholdstilladelse i Danmark. Dette kan være omfattet af straffeloven og kan medføre udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgerens ansøgning ultimo oktober 2018 har fremsendt en udateret kvittering for en international bankoverførsel til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med et SB ID på 2.100 kr. uden en afsender, mens det derimod fremgår af oplysningerne fra NETS A/S samt ansøgerens egne oplysninger af medio november 2018, at betalingen er foretaget med et kreditkort, at kortet tilhører en person i USA, at personen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration har oplyst, at han ikke har betalt et gebyr, og at han har anmeldt forholdet til sin bank som kreditkortsvindel.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har oplyst, at en tredjemand har stået for pengeoverførslen, at ansøgeren er ved at anmelde tredjemand til politiet, at ansøgeren ikke havde noget kendskab til personen i USA, at ansøgeren selv er et offer for svindel, og at de øvrige fremlagte dokumenter er ægte. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren selv indleverede en udateret kvittering for en international bankoverførsel på ansøgningsgebyret på 2.100 kr. til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, uagtet at ansøgeren havde fået tredjemand til at foretage betalingsoverførslen med kreditkort, og at det således må have stået ansøgeren klart, at kvitteringen var fabrikeret.
Udlændingenævnet finder på baggrund heraf, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har fremlagt et falsk dokument til en dansk myndighed med henblik på at opnå opholdstilladelse her i landet.
Udlændingenævnet har endvidere ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at ansøgeren ikke skal meddeles afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, nr. 2 og nr. 3, idet ansøgeren aldrig har været i Danmark, og at ansøgeren ikke har familiemæssig tilknytning her til landet.”
Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2020 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier

Dato: 16-09-2020

Udlændingenævnet stadfæstede i september 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie til en statsborger fra Bangladesh.

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren var født i marts 2018 i Danmark og søgte i december 2018 om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, under henvisning til sin far (referencen), som var studerende her i landet. Som dokumentation for at referencen kunne forsørge barnet havde han til Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremlagt kontoudskrifter fra sin bank i Danmark, der viste større pengeoverførsler mellem forskellige konti.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet finder, at der til sagen er fremlagt dokumentation, der må anses konstrueret med det formål at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem til referencen.

Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen, idet referencen ikke har dokumenteret, at han kan forsørge ansøgeren, jf. studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., påhviler en udlænding at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan meddeles. Det følger endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at såfremt en udlænding afgiver urigtige oplysninger eller erklæringer eller svigagtigt fortier oplysninger, kan udlændingen meddeles afslag på ansøgningen.

Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på oplysningerne indgivet i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse, idet det fremgår af kontobevægelserne på referencens konto for perioden fra den primo november 2018 og frem til primo december 2018, at der primo november 2018 var 42.733,72 kr. indestående på kontoen, at der primo december 2018 blev overført tre større beløb til kontoen, herunder et beløb fra tredjemand på 25.000 kr., et beløb på 3000 kr., og et beløb på 12.000 kr., således at kontoen herefter havde 80.726,26 kr., indestående, hvorefter saldoen primo december 2018 var på 80.583,46 kr., hvilket var beløbet, som referencen fremviste til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med ansøgningens indgivelse medio december 2018.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det af kontobevægelserne fremgår, at der primo december 2018 blev overført et beløb fra kontoen på 25.000 kr. kaldet ”payment”, således at der var 55.583,46 kr., indestående på kontoen, at der primo december 2018 blev overført endnu et beløb fra kontoen på 22.000 kr. kaldet ”payment”, så der var 33.468,11 kr., indestående på kontoen, og at der ultimo december 2018 blev overført et nyt beløb til kontoen på 46.950 kr., således at der herefter var samlet 82.039,45 kr. indestående på kontoen ultimo december 2018, hvorefter referencen dagen efter på ny fremsendte dokumentation for forsørgelse til styrelsen.

Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det ikke kan lægges til grund, at referencen reelt har haft rådighed over det krævede forsørgelsesbeløb på trods af, at referencen til klagen har fremsendt en kon-tooversigt fra ultimo januar 2019 pålydende et beløb på 81.244,39 kr. samt tre lønsedler.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at transaktionerne foretaget i forbindelse med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til referencen skaber en formodning for, at referencen reelt ikke har rådighed over det krævede beløb, da pengeoverførslerne ses at være foretaget netop sådan, at referencen formelt set opfyldte forsørgelseskravet.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen til støtte for klagen har oplyst, at konto-overførslerne skyldtes, at referencen havde lånt penge fra sin svigerfamilie, og at referencen under sit ophold i Danmark flere gange har lånt penge fra og til sin familie og svigerfamilie, og at det er normalt at låne penge til familiemedlemmer i referencens kultur.

Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at formålet med studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, jf. afsnittet Retsregler ovenfor, er, at den studerende skal dokumentere reelt at kunne forsørge det medfølgende familiemedlem.

Udlændingenævnet finder, at dokumentation for forsørgelse ikke lader sig dokumentere gennem kortvarige lån fra den herboendes familie, slægtninge eller andre, idet det derved ikke dokumenteres, at der reelt rådes over midlerne.

Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at referencen til støtte for klagen har anført, at referencen nu godt kan forsørge ansøgeren og har et tilstrækkelig beløb indestående på sin konto grundet referencens deltidsarbejde, samt at han har modtaget et legat fra et universitet.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det i forbindelse med klagen indsendte bankudskrift blot viser, at referencen havde en disponibel saldo på 81.244,39 kr. ultimo januar 2019, men ikke at der har været en løbende opsparing fra blandt andet referencens deltidsarbejde.

Udlændingenævnet finder på baggrund heraf, at transaktionerne på referencens konto skaber en for-modning for, at referencen i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse til ansøgeren har afgivet urigtige oplysninger om sin evne til at forsørge ansøgeren.

Denne formodning er ikke senere blevet afkræftet.

Det er endelig indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering af sagen, at referencen og dennes ægtefælle har opholdstilladelse i Danmark, at ansøgeren er født i Danmark, at hun nu er to år, og at referencen og dennes familie har været ulykkelige over, at ansøgeren blev meddelt afslag på opholdstilladelse.

Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet dette ikke er forhold, der efter bestemmelsen kan føre til, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie til referencen.

Udlændingenævnet henviser endvidere til, at det følger af FN’s Børnekonventions artikel 3 (2), at deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler. Det er således barnets forældre, der har det primære ansvar for barnets tarv, hvorfor staten på samme baggrund, jf. blandt andet artikel 9 i FN’s Børnekonventions artikel 9 skal sikre, at barnet og dets forældre kan forblive sammen.

Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er oplyst om forhold, der bevirker, at referencen og dennes familie ikke kan indrejse i Bangladesh for dér at udøve familielivet.”
Udlændingenævnets afgørelse af 31. august 2020 – Erhverv - Working Holiday

Dato: 31-08-2020

Udlændingenævnet stadfæstede i august 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse vedrørende en statsborger fra Argentina om afslag på opholdstilladelse på baggrund af Working Holiday.

Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav primo marts 2020 sin ansøgning om opholdstilladelse med henblik på arbejdsferie (Working Holiday) i Danmark. Medio marts 2020 suspenderede udlændinge- og integrationsministeren midlertidigt Working Holiday-ordningen på baggrund af COVID-19-situationen. I juni 2020 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration ansøgeren afslag på hans ansøgning om opholdstilladelse med henblik på Working Holiday-ophold i Danmark.

Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette traf afgørelse om at meddele ansøgeren afslag på sin ansøgning om Working Holiday-ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 l, stk. 1.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udlændinge- og integrationsministeren på grund af den verdensomspændende COVID-19 pandemi medio marts 2020 besluttede midlertidigt at suspendere Working Holiday-ordningen.

Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark af hensyn til blandt andet den offentlige sundhed helt eller delvist midlertidigt kan suspenderes, jf. artikel 10 i Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark.

Da Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark således var suspenderet på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse, finder Udlændingenævnet, at styrelsen havde hjemmel til at meddele ansøgeren afslag på ansøgningen, da Working Holiday-aftalen på baggrund af den midlertidige suspension ikke kan danne grundlag for en opholdstilladelse i Danmark.

Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen har oplyst, at han indgav sin ansøgning i februar 2020, hvor Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark endnu ikke var blevet suspenderet, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration først ultimo marts 2020 meddelte, at Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark var blevet suspenderet, og at det har været oplyst, at ansøgninger, der er indgivet inden ultimo marts 2020 i de fleste tilfælde vil blive behandlet normalt, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der medio marts 2020, hvilket var samme dag som beslutningen om at suspendere alle Working Holiday-aftaler blev truffet, blev lagt en orientering på hjemmesiden www.nyidanmark.dk, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at suspensionen af alle Working Holiday-aftaler sker på baggrund af den aktuelle situation med coronavirus/COVID-19, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration derfor indtil videre stopper med at udstede nye opholdstilladelser til Working Holiday, og at udlændinge, der allerede har fået en opholdstilladelse efter Working Holiday-ordningen, fortsat vil kunne indrejse i Danmark.

Det fremgår således af orienteringen, at der under suspensionen ikke kan udstedes opholdstilladelse på baggrund af en verserende ansøgning.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at myndighederne i Argentina først i juli 2020 blev orienteret om udlændinge- og integrationsministerens beslutning om at suspendere aftalen.

Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen, idet beslutningen medio marts 2020 blev offentliggjort på www.nyidanmark.dk, og da en manglende orientering af Argentina i marts 2020 ikke ændrer på det forhold, at hvert aftaleland af hensyn til blandt andet den offentlige sundhed helt eller delvist midlertidigt kan suspendere ordningen. Det forhold, at en suspension af ordningen straks skal følges op med en orientering af den anden aftalepart, ændrer efter Udlændingenævnets opfattelse ikke herpå, idet orienteringen sker uafhængigt og efter beslutningen om suspension.

Udlændingenævnet stadfæster derfor Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra juni 2020.” ERH/2020/4
Udlændingenævnets afgørelse af 27. august 2020 - Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier

Dato: 27-08-2020

Udlændingenævnet stadfæstede i august 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie til en statsborger fra Cameroun.

Sagens faktiske omstændigheder

I september 2018 indgav ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til sin herboende ægtefælle, der havde opholdstilladelse som studerende. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte i oktober 2018 ansøgeren afslag på opholdstilladelse, idet styrelsen vurderede, at parret havde fremlagt dokumentation for forsørgelse i form af bankudskrifter, som var konstrueret med henblik på svigagtigt at opnå opholdstilladelse i Danmark. Afgørelsen blev ikke påklaget til Udlændingenævnet, og i juni 2019 indgav ansøgeren en ny ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte i juli 2019 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var alvorlig grund til at antage, at ansøgeren havde begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning, jf. udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, og §§ 22, 23 eller 24.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet finder, at der ikke er holdepunkter for at antage, at der i forbindelse med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse, er begået dokumentfalsk efter straffelovens § 171 overfor Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at der i forbindelse med referencens første ansøgning om opholdstilladelse indgivet i september 2018 er fremlagt dokumentation, der må anses konstrueret med det formål at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem til referencen, og at formodningen for, at der er afgivet urigtige oplysninger, ikke er blevet afkræftet i forbindelse med ansøgningen indgivet i juni 2019.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen, idet referencen ikke har dokumenteret, at han kan forsørge ansøgeren, jf. studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., påhviler en udlænding at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan meddeles. Det følger endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at såfremt en udlænding afgiver urigtige oplysninger eller erklæringer eller svigagtigt fortier oplysninger, kan udlændingen meddeles afslag på ansøgningen.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på oplysningerne indgivet i forbindelse med ansøgerens første ansøgning om opholdstilladelse, idet det fremgår af den kontoudskrift, som blev indleveret sammen med ansøgningen, at indeståendet på referencens konto ultimo august 2018 var 73.851,02 kr., mens det af kontobevægelserne på referencens konto i perioden fra ultimo juni 2018 til medio oktober 2018 fremgår, at referencen ultimo august 2018 havde 32.647,18 kr., stående på sin konto, at der samme dag blev overført tre beløb på henholdsvis 20.000,00 kr., 10.000,00 kr., og 7.000,00 kr. til referencens konto, således at der var et indestående på 69.647,18 kr. på referencens konto, at der samme dag blev overført to beløb på henholdsvis 10.000,00 kr., og 22.050,00 kr., fra referencens konto, således at der var et indestående på 42.354,02 kr., samt at der primo september 2018 blev overført fire beløb fra referencens konto på henholdsvis 5.000,00 kr., 10.000,00 kr., 10.000,00 kr., og 7.000,00 kr., således at der herefter var et indestående på 9.700,02 kr.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det af kontobevægelserne fremgår, at der primo oktober 2018 var et indestående på 3.507,16 kr. på referencens konto, og at der medio oktober 2018 blev overført fire beløb på henholdsvis 25.000,00 kr., 27.300,00 kr., 15.050,00 kr. og 2.200,00 kr. til referencens konto, således at der herefter var et indestående på 73.257,16 kr. på kontoen, hvilket var saldoen medio oktober 2018, hvor referencen fremsendte bankudskriften til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det ikke kan lægges til grund, at referencen reelt har haft rådighed over det krævede forsørgelsesbeløb på trods af, at referencen i forbindelse med ansøgerens anden ansøgning oplyste, at referencen i mellemtiden havde arbejdet og sparet op, således at referencen kunne indgive en ny ansøgning, ligesom referencen i forbindelse med sagen havde fremlagt kontooversigt- og udtog, hvoraf det fremgik, at referencen primo juni 2019 havde et indestående på 74.200,00 kr. på sin opsparingskonto.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at transaktionerne foretaget i forbindelse med ansøgerens første ansøgning om familiesammenføring skaber en formodning for, at referencen fortsat reelt ikke har rådighed over det krævede forsørgelsesbeløb, da der ultimo august 2018 blev overført tre beløb på henholdsvis 20.000,00 kr., 10.000,00 kr., og 7.000,00 kr. til referencens konto, således at referencen netop opfyldte det krævede forsørgelseskrav på ansøgningstidspunktet, ligesom der medio oktober 2018 blev overført fire beløb på henholdsvis 25.000,00 kr., 27.300,00 kr., 15.050,00 kr., 2.200,00 kr. til referencens konto, således at referencen opfyldte det krævede forsørgelseskrav, da referencen besvarede Styrelsen for International Rekruttering og Integrations partshøringsskrivelse.
Det til klagen anførte om, at transaktionerne skyldtes, at en ven fra referencens hjemland skyldte referencen penge, men at vennen kom i pengenød, og at referencen derfor senere overførte beløbene tilbage til vennen, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at formålet med studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, jf. afsnittet Retsregler ovenfor, er, at den studerende skal dokumentere reelt at kunne forsørge det medfølgende familiemedlem.
Udlændingenævnet har yderligere tillagt det vægt, at de i forbindelse med klagen indsendte bankudskrifter blot viser, at referencen havde en disponibel saldo på 74.972,90 kr. medio juli 2019, men ikke at der har været en løbende opsparing fra blandt andet referencens sommerjobs.
Udlændingenævnet finder på baggrund heraf, at transaktionerne på referencens konto skaber en formodning for, at der i forbindelse med ansøgerens første og seneste ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til referencen er afgivet urigtige oplysninger om referencens evne til at forsørge ansøgeren, ligesom referencen ikke har dokumenteret, at han reelt råder over de 74. 200,00 kr. som han primo juni 2019 havde indestående på sin opsparingskonto.

Udlændingenævnet finder således, at referencen ikke har dokumenteret, at han reelt kan forsørge ansøgeren.”
Udlændingenævnets afgørelse af 25. august 2020 – Religiøse forkyndere – Forlængelse ud over tre år

Dato: 25-08-2020

Udlændingenævnet stadfæstede i august 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som munk i Danmark til en thailandsk statsborger.

Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren havde i perioden fra december 2011 til december 2014 opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som munk ved en religiøs forening. I maj 2018 indgav ansøgeren en ny ansøgning som munk hos samme religiøse forening.

Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse som munk ved en religiøs forening i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 f, stk. 1, nr. 3.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren første gang i december 2011 blev meddelt opholds- og arbejdstilladelse som munk ved en religiøs forening i Danmark, gyldig indtil juli 2012 og at denne opholdstilladelse senest i september 2013 blev forlænget indtil december 2014.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at ansøgeren allerede har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, nr. 3, med en samlet varighed på kumulativt tre år, og at ansøgeren som udgangspunkt ikke kan forvente at blive meddelt opholds- og arbejdstilladelse udover de tre år.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at han har undervist i buddhistiske doktriner og meditation samt har praktisk erfaring med at undervise og fungere som en nødvendig del af den religiøse forening, samt at ansøgerens udøvelse af de buddhistiske funktioner har været en væsentlig og afgørende betydning for den religiøse forening.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af udlændingemyndighedernes praksis, er der ved vurderingen af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, nr. 3, efter at en ansøger har været meddelt opholdstilladelse med en samlet varighed på kumulativt tre år, skal foretages en vurdering af, hvorvidt der er et vedvarende behov for at fastholde ordenspersoner af hensyn til det konkrete ordenssamfunds religiøse virke.
Udlændingenævnet henviser således til, at ansøgeren efter udløbet af sin opholds- og arbejdstilladelse som munk ved den religiøse forening i Danmark først indgav en ny ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse knap tre og et halvt år efter udløbet af sin seneste opholdstilladelse.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der ikke kan anses for at have været et vedvarende behov for at fastholde ansøgeren inden for sit religiøse virke som munk for den religiøse forening i Danmark.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at ansøgeren hvert år har været i Danmark i tre måneder, hvor han har arbejdet for den religiøse forening, at ansøgeren dermed har udført en kontinuerlig aktivitet i det religiøse ordensamfund, ligesom det fremgår af den religiøse forenings yderligere bemærkninger til klagen, at ansøgeren i perioden fra 2014 og frem fortsat har arbejdet som munk for foreningen i enten Danmark eller Thailand, herunder opfordret medlemmer af foreningen til at besøge templer i Thailand, samt at han i perioden fra 2015 til 2018 har opholdt sig ca. tre måneder årligt i Danmark, hvor han har arbejdet som munk for den religiøse forening i Danmark.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft opholds- og arbejdstilladelse til at udøve sin profession som munk i Danmark i den pågældende periode, og at det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1, at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage både lønnet og ulønnet beskæftigelse.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste alene har opholdt sig tre måneder årligt i Danmark, og at ansøgeren således ikke herved har statueret, at der har været vedvarende behov for at fastholde ansøgeren inden for sit religiøse virke som munk ved den religiøse forening i Danmark.
Udlændingenævnet henviser endvidere til foreningens egne oplysninger om, at ansøgeren har kunnet fortsætte sit virke som munk for foreningen i Thailand, hvorfor det må lægges til grund, at foreningen ikke i tilstrækkelig grad har brug for ansøgerens tilstedeværelse i Danmark, idet foreningen fortsat har kunnet udbyde undervisning inden for meditation.”

Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen