Tidsubegrænset opholdstilladelse
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. december 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed
Dato: 30-08-2023Udlændingenævnets afgørelse af 20. december 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var selvstændig erhvervsdrivende og oplyste, at han arbejdede fuldtid i sin virksomhed. Udlændingestyrelsen gav i oktober 2020 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelseskravet under henvisning til, at han ikke drev virksomheden med henblik på selvforsørgelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har lagt til grund, at ansøgerens opholdstilladelse regnes fra den september 2008, hvor ansøgeren er indrejst i Danmark med opholdstilladelse. Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren opfylder den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at ansøgeren ikke opfylder mindst en af de grundlæggende betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3.
Udlændingenævnet vurderer, at ansøgeren ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at den fremsendte dokumentation – herunder registreringsbevis, momsindberetninger (angivelsesoplysninger), årsopgørelser og årsregnskaber – ikke har dokumenteret, at ansøgerens beskæftigelse ved sin enkeltmandsvirksomhed i perioden fra ultimo 2018 til nu kan sidestilles med ordinært lønarbejde i mindst 3 år og 6 måneder, herunder at ansøgerens selvstændige virksomhed har et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnitligt 30 timer om ugen, og at driften af virksomheden kan anses som værende med henblik på selvforsørgelse.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af den fremsendte årsopgørelse fra SKAT for indkomståret 2019, at ansøgeren i 2019 havde en personlig årlig indkomst på 50.886 kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig månedlig indkomst på 4240,5 kr. før skat, og at det fremgår af det fremsendte årsregnskab for 2019, at ansøgerens virksomhed i 2019 havde et netto-resultat på 55.171 kr., hvilket svarer til et gennemsnitligt månedligt netto-resultat på 4597,58 kr.
Udlændingenævnet finder ikke, at en gennemsnitlig månedlig indkomst af denne størrelse dokumenterer, at ansøgeren har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med henblik på selvforsørgelse.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke til støtte for klagen er indsendt oplysninger om eller dokumentation for, at ansøgeren i 2019 har foretaget nogle ekstraordinære dispositioner, som har ført til virksomhedens lave netto-resultat.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens virksomhed blev etableret i 2016, og at virksomhedens lave nettoresultat for 2019 efter Udlændingenævnets vurdering således ikke skyldes en evt. opstartsperiode med øgede etableringsomkostninger og mindre kundekreds.
Udlændingenævnet finder allerede på baggrund af ansøgerens indkomst for 2019, at ansøgeren ikke kan anses for at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med henblik på selvforsørgelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år.
Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at ansøgeren ikke har dokumenteret, at arbejdet i virksomheden har et omfang, der svarer til ordinær fuldtidsbeskæftigelse.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævenet vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at der af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, ikke kan udledes et krav om en bestemt årlig indkomst, men alene om en ugentlig arbejdsindsats på minimum 30 timer, at der ikke kan opstilles klare retningslinjer for, hvad der kan anses for en passende omsætning for en selvstændig virksomhed, at ansøgeren tilbyder services, som varierer meget i pris og tidsforbrug, og at ansøgerens personlige indkomst kan synes urimelig fra en almindelig lønmodtagers synspunkt, men at dette må anses for at være normalt for denne type enkeltmandsvirksomheder.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnet vurdering, at det til støtte for klagen er anført, ansøgeren har lagt en arbejdsindsats svarende til langt over fuld tid, idet han har formået at skabe en stigende omsætning i virksomheden.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at ovenstående vurdering er foretaget på baggrund af en konkret og individuel helhedsvurdering af, hvorvidt det kan lægges til grund, at virksomhedens netto-resultat og ansøgerens personlige indkomst for 2019, uanset virksomhedens omsætning og den oplyste ugentlige arbejdstid, kan anses for at have været med henblik på selvforsørgelse.
Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til, at det ved vurderingen af beskæftigelseskravet for selvstændig erhvervsdrivende efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 8, ikke kun vurderes, om udlændingen har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer, men at det også indgår i vurderingen, om driften af virksomheden efter en konkret og individuel vurdering, kan anses som værende med henblik på selvforsørgelse, jf. afsnittet Retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på at det forhold, at ansøgerens virksomheden har haft en større omsætning efter 2019, ikke ændrer på det forhold, at ansøgerens personlige indkomst og virksomhedens nettoresultat for 2019 ikke kan anses som værende med henblik på selvforsørgelse, og at det ikke kan føre til ændret vurdering, at virksomhedens omsætning er steget i løbet af de efterfølgende indkomstår, idet Udlændingenævnet allerede på baggrund af ansøgerens personlige indkomst og virksomhedens netto-resultat for 2019 finder, at ansøgeren ikke opfylder kravet om at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at Udlændingenævnet ved afgørelse nr. 10380 af 28. september 2016 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning til, at ansøgeren ikke havde dokumenteret en ugentlig arbejdsindsats på minimum 30 timer, og at Udlændingenævnet ved afgørelse nr. 180 af 5. november 2015 omgjorde Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning til, at privat børnepasning, når dette er dokumenteret i form af godkendte kontrakter med kommunen samt kvittering for børnepasningen, må anses for at være hovedbeskæftigelse, uanset lønindkomsten for arbejdet og uanset antallet af børn.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at de faktiske omstændigheder i de nævnte afgørelser adskiller sig fra nærværende sag, hvor Udlændingenævnet efter en konkret og individuel vurdering af den fremsendte dokumentation finder, at ansøgeren, uanset oplysningerne om ansøgerens ugentlige arbejdstimer, ikke har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med henblik på selvforsørgelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år, og at ansøgeren i øvrigt ikke har modtaget lønindkomst.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at Udlændingenævnet i den offentliggjorte afgørelse nr. 10380 af 28. september 2016 bl.a. tog udgangspunkt i oplysningerne om ansøgerens omsætning, og at Udlændingenævnet i den offentliggjorte afgørelse nr. 180 af 5. november 2015 fandt, at ansøgerens arbejde som privat børnepasser på baggrund af den fremsendte dokumentation måtte anses for at være ansøgerens hovedbeskæftigelse med henblik på selvforsørgelse
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der er mulighed for, at ansøgeren kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 18, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at ansøgerens ikke har et handicap, der forhindrer ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at det ikke på nuværende tidspunkt vil være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at fastholde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. juni 2023 – tidsubegrænset opholdstilladelse – 1 ud af 2 supplerende betingelser – medborgerskabsprøve og DP3 – forsøgt at bestå medborgerskabsprøve - besvarede 13 ud af 25 spørgsmål rigtigt – må henvises til at forsøge igen
Dato: 30-08-2023Udlændingenævnets afgørelse af 23. juni 2023 – tidsubegrænset opholdstilladelse – 1 ud af 2 supplerende betingelser – medborgerskabsprøve og DP3 – forsøgt at bestå medborgerskabsprøve - besvarede 13 ud af 25 spørgsmål rigtigt – må henvises til at forsøge igen
Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgeren ikke opfyldte 1 ud af 2 supplerende betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1 og 4, jf. § 11, stk. 6.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i januar 2022 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen gav i oktober 2022 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte mindst 1 ud af 2 supplerende betingelser, idet ansøgeren ikke opfyldte kravet om bestået medborgerskabsprøve og bestået Prøve i Dansk 3. Udlændingestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at ansøgeren ikke havde bestået medborgerskabsprøven. Ansøgeren er diagnosticeret med PTSD, analfabetisme og hukommelsesproblemer.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har lagt til grund, at ansøgerens opholdstilladelse regnes fra juni 2011, hvor ansøgeren er registreret indrejst i Danmark med opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren opfylder den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet har endvidere ved afgørelsen lagt til grund, at ansøgeren får tildelt førtidspension i Danmark.
Ansøgeren vil herefter kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 6, er opfyldte.
Udlændingenævnet har imidlertid lagt vægt på, at ansøgeren ikke opfylder mindst 1 af de 2 supplerende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1 og 4, jf. § 11, stk. 6.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke opfylder kravet i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1, om at have bestået en medborgerskabsprøve eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at hun ikke har bestået medborgerskabsprøven eller udvist aktivt medborgerskab ved at have haft mindst 1 års deltagelse i en bestyrelse, organisation eller lignende.
Udlændingenævnet finder desuden, at ansøgeren ikke opfylder kravet om en bestået Prøve i Dansk 3, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at hun ikke har bestået Prøve i Dansk 3 eller en prøve på tilsvarende eller højere niveau, og at hun alene har fremlagt dokumentation for en bestået Prøve i Dansk 2 af primo december 2018, hvilket ikke er på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne særlige forhold, at der er mulighed for, at ansøgeren kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 18, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der fremgår af den til sagen fremlagte lægeerklæring af marts 2022, at ansøgeren bl.a. lider af PTSD, analfabetisme og hukommelsesproblemer, som besværer hendes indlæring yderligere, og at lægen på denne baggrund har vurderet, at hun ikke vil kunne tage Prøve i Dansk 3 indenfor 5 år.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret eller godtgjort, at ansøgerens helbredsmæssige forhold er af en sådan karakter og et sådan omfang, at hun ikke på et senere tidspunkt vil kunne opfylder mindst 1 af de 2 supplerende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1 og 4, jf. § 11, stk. 6.
Udlændingenævnet har i forhold til Prøve i Dansk 3 således lagt vægt på, at det – uanset ansøgerens helbredsmæssige forhold – ikke kan udelukkes, at hun kan bestå danskprøven eventuelt under anvendelse af særlige prøvevilkår, som hendes diagnoser kan berettige hende til, ligesom Udlændingenævnet bemærker, at danskprøven kan aflægges på baggrund af selvstudier eller privatundervisning, herunder med særlige vilkår eller hjælpemidler.
Udlændingenævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at ansøgeren tidligere har bestået Prøve i Dansk 2 i 2018, hvorfor det efter Udlændingenævnets opfattelse ikke kan udelukkes, at ansøgeren – eventuelt på baggrund af de allerede opnåede danskkundskaber – vil være i stand til eventuelt på et senere tidspunkt at opfylde mindst 1 af de 2 supplerende betingelser om henholdsvis kravet om medborgerskab eller særligt gode danskkundskaber.
Udlændingenævnet har i den forbindelse videre lagt vægt på, at ansøgeren ikke har fremsendt dokumentation for, at ansøgeren har forsøgt at aflægge Prøve i Dansk 3.
Udlændingenævnet har i forhold til medborgerskabsprøve lagt vægt på, at ansøgeren ikke har bestået medborgerskabsprøven eller har udvist aktivt medborgerskab.
Det forhold, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren har forsøgt at tage medborgerskabsprøven, men at hun ikke bestod prøven, hvorfor der under henvisning til ansøgerens psykiske symptomer bør dispenseres fra dette krav – samt kravet om særligt gode danskkundskaber - idet kravene efter partsrepræsentantens opfattelse er i strid med FN’s Handicapkonvention, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til et ændret udfald.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset, at ansøgeren i juni 2022 har forsøgt at bestå medborgerskabsprøven, men ikke bestod prøven, kan forsøget på at bestå medborgerskabsprøven ikke i sig selv føre til dispensation fra kravet om den supplerende betingelse om medborgerskab.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren til medborgerskabsprøven afholdt i juni 2022 besvarede 13 ud af 25 spørgsmål rigtigt, at man for at bestå prøven skal svare rigtigt på mindst 20 af de 25 spørgsmål, hvorfor det efter Udlændingenævnets opfattelse og med henvisning til de relativt mange rigtigt besvarede spørgsmål ikke kan udelukkes, at ansøgeren vil være i stand til eventuelt på et senere tidspunkt at opfylde den supplerende betingelse om medborgerskab.
Udlændingenævnet finder i relation hertil, at ansøgeren ikke herved – og sammenholdt med sagens øvrige oplysninger – har dokumenteret, at ansøgerens helbredstilstand kan anses for at have en sådan karakter og et sådant omfang, at hun ikke på et senere tidspunkt har mulighed for at opfylde betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 4.
Udlændingenævnet finder på baggrund af ovenstående, at det ikke på nuværende tidspunkt vil være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at stille betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, jf. stk. 4, og på nuværende tidspunkt give ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. juli 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelse
Dato: 20-07-2023Udlændingenævnet omgjorde i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelseskravet til en statsborger fra USA.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen meddelte i februar 2022 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at ansøgers virksomhed i hele perioden fra juli 2020 ikke havde haft et omfang, der kunne sidestilles med lønarbejde i gennemsnitligt 30 timer om ugen, og at ansøger i 2020 ikke havde haft en positiv omsætning i virksomheden.
Udlændingenævnets afgørelse
’’Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af en konkret og individuel vurdering af de fremlagte oplysninger, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at [ansøgeren] ikke opfylder kravet om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] i perioden fra juli 2019 til december 2019 har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse mindst 30 timer om ugen ved ansættelse hos [et dansk universitet], og at [ansøgerens] virksomhed [A], og herefter virksomhed [A - ApS] i perioden fra juli 2020 til juni 2023 har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse.
Vedrørende [ansøgerens] selvstændige virksomhed vurderer Udlændingenævnet, at [ansøgerens] virksomhed i perioden fra juli 2020 til juni 2023 har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen, og at virksomheden er etableret med henblik på at opnå selvforsørgelse.
Vedrørende omfanget af [ansøgerens] virksomhed har Udlændingenævnet lagt vægt på de fremlagte oplysninger, herunder vedrørende omsætning og processen omkring produktionen af [produktet], heriblandt design, fremstilling og salg. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [ansøgeren] den 4. juni 2020 stiftede virksomheden [A], og at virksomhedens manglende omsætning i perioden fra juli 2020 til december 2020 skyldes en opstartsperiode med øgede etableringsomkostninger og mindre kundekreds.
I forhold til om [ansøgerens] virksomhed er etableret for at opnå selvforsørgelse, har Udlændingenævnet lagt vægt på de fremlagte årsopgørelser, forskudsopgørelse og saldobalancer, at virksomhedens lave resultat i perioden fra juli 2020 til december 2020 skyldes en opstartsperiode med øgede etableringsomkostninger og mindre kundekreds.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [ansøgeren] i perioden fra den […] marts 2021 til den […] august 2022 har haft et negativt resultat, men at dette skyldes dels at [ansøgeren] har udbetalt løn til sig selv, og dels at [ansøgeren] ifølge det indsendte årsregnskab, samt egne bemærkninger, har investeret i udstyr til virksomheden. Udlændingenævnet henviser til, at indkøb af erhvervsudstyr, som har betydning for virksomhedens drift, medregnes i indtægtsgrundlaget.
Udlændingenævnet har på ovenstående baggrund tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om [ansøgeren] opfylder de øvrige betingelser for opholdstilladelse i Danmark.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse - Beskæftigelseskravet
Dato: 07-07-2023Udlændingenævnet hjemviste i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2021 om afslag på anmodning om genoptagelse af sagen, hvorved Udlændingestyrelsen i juni 2021 meddelte afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelseskravet til en statsborger fra Albanien.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen meddelte i juni 2021 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse idet ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at de perioder, hvor ansøgeren havde været ansat som trainee ikke kunne indgå i beregningen af ansøgerens beskæftigelse, fordi praktik eller andet arbejde, som er en del af en uddannelse, ikke er ordinær beskæftigelse. Udlændingestyrelsen meddelte herefter i oktober 2021 afslag på genoptagelse af sagen, og vurderede i sin afgørelse, at oplysningerne, indsendt til anmodningen om genoptagelse af sagen, ikke var af så væsentlig betydning for, at sagen skulle genoptages, idet det fremgik af ansættelseskontrakten, at ansøgeren under programmet havde 3 perioder med praktisk arbejde og 4 skoleophold, og at hendes løn var på 8.200 kr. pr. måned, og at praktik eller andet arbejde, som var en del af en uddannelse, ikke kunne indgå i beregningen af ansøgerens beskæftigelse.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet skal bemærke, at det fremgår af ansættelseskontrakten, at traineeprogrammet har fokus på at skabe erhvervsspecialister, og at programmet består af 3 perioder med praktisk erfaring (1. - i Danmark, 2. - udstationering i udlandet, 3. – i Danmark eller udstationering i udlandet) og 4 school gatherings, som giver mulighed for at opnå en stor viden om virksomhedens erhverv gennem forskellige opgaver.
Udlændingenævnet bemærker yderligere, at oplysninger om løn ikke skal indgå i vurderingen af ansøgningen om tidubegrænset opholdstilladelse, hvis en udlænding udfører lønnet arbejde med en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer.
Udlændingenævnet skal henvise til, at en opholds- og arbejdstilladelse efter traineeordningen meddeles på baggrund af beskæftigelse til en udlænding, der ansættes i en virksomhed i Danmark, og at den pågældende skal oplæres for efterfølgende at kunne varetage arbejde i udlandet i en virksomhed, der har forbindelse til virksomheden i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i juli 2016 afsluttede kandidatuddannelsen, at hun under traineeopholdet var ansat med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, at hun betalte ATP og skat, at hun blev udstationeret i Holland og i Hong Kong i perioden fra september 2017 til og med august 2018, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte dispensation fra bortfald af hendes opholdstilladelse, og at traineeopholdet derfor ikke kan betragtes som praktik eller en del af uddannelse, men som ordinært fuldtidsarbejde.
Udlændingenævnet finder yderligere, at der under Udlændingenævnets sagsbehandling er fremkommet oplysninger i sagen, som ikke er indgået i Udlændingestyrelsens beslutningsgrundlag.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at ansøgeren ved e-mail til Udlændingenævnet oplyste, at ”school gathering”, som nævnes i ansættelseskontrakten, blot er dedikerede dage, hvor medarbejdere får træning i virksomhedens forsyningskæde, situationsbestemt ledelse for at få praktisk viden om virksomheden og for at komme med innovative ideer, og at de dage er en del af ansættelsen.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 14. april 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 14-04-2023Udlændingenævnet stadfæstede med en ændret begrundelse i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen meddelte i marts 2021 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet bemærker, at en udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19 år, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter de lempeligere betingelser, hvis udlændingen opfylder betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 17, jf. udlændingelovens § 11, stk. 12. De lempeligere krav betyder, at der hverken stilles krav om, at udlændingen skal opfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, eller kravet om at være tilknyttet arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, eller de supplerende integrationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 4.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgerens] ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse ikke skal behandles efter de lempeligere betingelser, idet [ansøgeren] var fyldt 20 år på ansøgningstidspunktet.
Udlændingenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse af [marts 2021], men med en ændret hjemmelshenvisning. Udlændingestyrelsens afgørelse er truffet efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 (beskæftigelseskravet), men burde have være truffet efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1 (kravet om mindst 8 års uafbrudt lovligt ophold).
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse ikke opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, om lovligt ophold i mindst 8 år her i landet med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] er født den [maj 2000] i Danmark, at han blev meddelt opholdstilladelse i en begrænset periode til [maj 2018], indtil han fyldte 18 år, og at han den [juli 2020] indgav en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i brev af [marts 2018], sendt til [ansøgerens] og hans forældres bopælsadresse, vejledte ham om, at han skulle indgive ansøgning om selvstændig opholdstilladelse senest på sin 18-års fødselsdag, at det kunne få alvorlige konsekvenser for ham, hvis han ikke søgte om enten en tidsbegrænset forlængelse eller tidsubegrænset opholdstilladelse, inden han fyldte 18 år, og at hvis han søgte dagen efter han fyldte 18 år eller senere, ville det betyde, at han havde ulovligt ophold i Danmark.
På den baggrund må det derfor have stået [ansøgeren] klart, at det ville kunne få konsekvenser for hans opholdsgrundlag i Danmark, hvis han ikke indgav ansøgning om selvstændig opholdstilladelse senest på sin 18-års fødselsdag.
Udlændingenævnet her herefter lagt vægt på, at det er en betingelse for at opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at en udlænding skal have boet lovligt i Danmark i en uafbrudt periode på mindst 8 år på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om permanent ophold.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til udlændingelovens § 27, stk. 1, hvoraf det følger bl.a., hvordan den tidsmæssige betingelse om uafbrudt lovligt ophold i § 11, stk. 3, nr. 1, skal beregnes, og til udlændingelovens § 27, stk. 3, hvor fremgår, at beregningen af det nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber.
Beregningen af [ansøgerens] lovlige ophold i Danmark skal således ske fra [juli 2020], idet hans lovlige ophold her i landet blev afbrudt med 2 år og 57 dages ulovligt ophold, som varede fra [maj 2018] til [juli 2020].
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen besluttede, at [ansøgerens] ansøgning af [juli 2020] om tidsubegrænset opholdstilladelse ikke skulle afvises grundet Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9, stk. 24.
Udlændingenævnet finder i modsætning til Udlændingestyrelsen, at [ansøgerens] lovlige ophold i Danmark blev afbrudt med 2 år og 57 dages ulovligt ophold, hvorfor betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, ikke er opfyldt.
Udlændingenævnet har i vurderingen lagt afgørende vægt på sagens oplysninger om, hvor sent [ansøgerens] ansøgning blev indgivet, baggrunden for forsinkelsen samt på varigheden af [ansøgerens] tidligere meddelte opholdstilladelse, jf. lovbemærkningerne til udlændingelovens § 27, stk. 3.
Udlændingenævnet finder, at det til sagen ikke er dokumenteret eller på anden måde forklaret, hvorfor [ansøgeren] ikke har indgivet ansøgning om selvstændig opholdstilladelse senest på sin 18-års fødselsdag.
Det forhold, at [ansøgeren] er født og opvokset i Danmark, hvor han har haft sin skolegang og sine formative år, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, vedrørende den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset ophold, ikke kan fraviges som følge af Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention og associeringsaftale-komplekset mellem EU og Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 17.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations notat af 7. april 2011 https://nyidanmark.dk/da/Ord-og-begreber/SIRI/Tyrkiske-statsborgere-med-tilknytning-til-arbejdsmarkedet, at reglerne om tidsubegrænset opholdsret i Danmark ikke er omfattet af stand-still klausulen i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, da muligheden for tidsubegrænset opholdsret ikke har virkning i forhold til tyrkiske statsborgeres mulighed for fortsat at udøve økonomisk aktivitet.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, men finder at afgørelsen skal træffes under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 22. marts 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 2
Dato: 22-03-2023Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i november 2011. Ansøgeren søgte i maj 2021 om tidsubegrænset opholdstilladelse og oplyste i den forbindelse, at han ikke havde bestået Prøve i Dansk 2, samt at han for nogle år siden havde fået bevilget førtidspension på grund af psykiske og fysiske problemer, herunder PTSD, depression, angst, type 2 diabetes, hypertension og kronisk alkoholmisbrug, samt at han havde indlæringsvanskeligheder. Udlændingestyrelsen meddelte i marts 2023 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet han ikke opfyldte danskprøvekravet, ligesom styrelsen fandt, at danskprøvekravet ikke skulle fraviges som følge af Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren opfylder den tidsmæssige betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet har endvidere lagt til grund, at ansøgeren blev tildelt førtidspension i november 2016, og at han derfor vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 6, er opfyldt.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at ansøgeren ikke opfylder mindst en af de grundlæggende betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at ansøgeren ikke opfylder betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 2, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og at det heller ikke er dokumenteret, at han har aflagt eller forsøgt at aflægge danskprøven.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der er mulighed for, at han kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 18, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren lider af PTSD, depression, angst, type 2 diabetes, hypertension og kronisk alkoholmisbrug, samt at han har indlæringsvanskeligheder.
Det er videre indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det følger af en til støtte for klagen fremsendt lægeerklæring af april 2021, at ansøgerens indlæringsvanskeligheder skyldes manglende koncentrationsevne og mistet indlæringsevne pga. PTSD, og at han derfor ikke mestrer det danske sprog hverken skriftligt eller mundtligt, samt at hans funktionsniveau er betydeligt nedsat, og at behandlingsmulighederne er udtømte.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke på nuværende tidspunkt er dokumenteret eller godtgjort, at ansøgerens helbredsmæssige forhold er af en sådan karakter og et sådant omfang, at ansøgeren ikke på sigt vil kunne opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det er anført til støtte for klagen, at ansøgeren er blevet færdig med modul 2 eller 3 på danskuddannelse 2. Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at ansøgeren derved har udvist evne til at lære dansk.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at der ikke under henvisning til ansøgerens helbredsmæssige forhold bør ske fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, idet Udlændingenævnet ikke på nuværende tidspunkt kan lægge til grund, at ansøgeren kan anses for at være ude af stand til at tilegne sig yderligere danskkundskaber og derved har rimelig udsigt til på et senere tidspunkt at opfylde danskprøvekravet.
Udlændingenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at ansøgeren har forsøgt at bestå Prøve i Dansk 2, og at det derfor – henset til ansøgerens allerede opnåede sproglige færdigheder – ikke kan udelukkes, at han kan bestå danskprøven, eventuelt under anvendelse af særlige prøvevilkår, idet det er muligt at søge om benyttelse af kompenserende hjælpemidler og særlige prøvevilkår ved aflæggelse af prøven.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at ansøgeren kan søge om særlige prøvevilkår hos lederen af den sprogskole, hvor prøven afholdes. De nærmere betingelser fremgår af bekendtgørelsen nr. 88, at 24. januar 2021 om prøver inden for danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.
Det forhold, at ansøgerens advokat til støtte for klagen har henvist til nogle efter advokatens opfattelse meget sammenlignelige sager i Udlændingenævnet samt en dom fra Østre Landsret af 14. januar 2022, som vedrører den ene af disse sager, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet sagerne efter Udlændingenævnets vurdering ikke er sammenlignelige. Afgørelsen fra Østre Landsret vedrørte spørgsmålet om indirekte forskelsbehandling i strid med FN’s Handicapkonvention i forhold til opfyldelse af selvforsørgelseskravet i en ansøgning om familiesammenføring.
Udlændingenævnet skal oplyse, at afgørelser træffes efter et konkret og samlet skøn over sagens omstændigheder, og at den omstændighed, at et eller flere forhold i forskellige sager måtte være ens, herunder, at der i disse sager er taget stilling til Handicapkonventionen, ikke nødvendigvis fører til, at udfaldet af sagerne bliver ens.
Udlændingenævnet vurderer således, at det ikke på nuværende tidspunkt ville være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at fastholde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27.02.2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 27-02-2023Udlændingenævnet omgjorde i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til statsborger fra Iran.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i april 2021 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen gav i februar 2022 ansøger afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om at have været i ordinær, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Styrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været fuldtidsbeskæftiget i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren på nuværende tidspunkt ikke bør meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfylder kravet om at have været i ordinær beskæftigelse i 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af det elektroniske eIndkomstregister eIndkomst, at ansøgeren har arbejdet fuldtid hos en dansk virksomhed i februar og marts 2019.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst og den til støtte for klagen fremsendte dokumentation, at ansøgeren har arbejdet hos en anden dansk virksomhed i perioden september 2019 – januar 2023.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt til grund, at ansøgerens weekendarbejde som led i sin ansættelse hos den anden danske virksomhed i perioderne august 2020 – januar 2021 og fra november 2021 frem til afgørelsestidspunktet, hvor ansøgeren arbejder 24 timer pr. uge, sidestilles med en fuldtidsstilling og aflønnes efter, hvad der svarer til en normal ugeløn, jf. Industriens Overenskomst.
Udlændingenævnet har således lagt til grund, at ansøgeren har arbejdet fuldtid i 3 år og 7 måneder inden for de seneste 4 år.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser
for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er opfyldt. Udlændingenævnet har ikke vurderet dette.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. februar 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kriminalitet
Dato: 23-02-2023Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i marts 2022 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgeren i 2008 blev idømt en ubetinget fængselsstraf på 1 år for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 (kvalificeret vold) jf. § 247, stk. 1, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte kravet om ikke at være idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af § 222-224.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har lagt til grund, at din opholdstilladelse regnes fra den […] juni 1999, da du har haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført siden denne dato. Udlændingenævnet finder således, at du opfylder den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at du ikke opfylder mindst en af de grundlæggende betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3.
Udlændingenævnet vurderer, at du ikke opfylder betingelsen om ikke at være idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller § 210, 215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, § 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det af udskrift fra kriminalregisteret fremgår, at du den […] juli 2008 blev idømt en ubetinget fængselsstraf på 1 år for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 (kvalificeret vold), jf. § 247, stk. 1.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at det er ca. 13 år siden, at du blev dømt, og at det derfor er lang tid siden, at du har begået forholdet, at du begik forholdet, før at skærpelsen blev indført, at du senere har lavet om på dit liv og indset dine fejl, at du har gennemført et kursus, som du har fået meget ud af, og at du fortsat anvender de lærte værktøjer den dag i dag, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Det forhold, at du har haft en hård opvækst, der var præget af vold og af at være flygtet fra et land der var i krig, at du endte med at bo på gaden, at du havde det svært som ung, at du i dag er frivillig træner i […] bokseklub for unge, at du er blevet far til fire børn, at du oplever det som meget stressende at skulle forlænge din opholdstilladelse, og at skulle søge visum ved udlandsrejser, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at du har anført, at du bl.a. lider af PTSD, stress, at du tager medicin og går i behandling ved en psykiater og at du er tildelt førtidspension på den baggrund.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at lovgivningen ikke giver mulighed for dispensation på baggrund af helbredsforhold i tilfælde, hvor en udlænding er meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning til kriminalitet omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3. Udlændingenævnet henviser herved til udlændingelovens § 11, stk. 18.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at dine personlige forhold og kompetencer i øvrigt ikke indgår i vurderingen af, hvorvidt du er omfattet af betingelsen i § 11, stk. 3, nr. 3.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at betingelsen om ikke at være idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller § 210, 215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, § 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a, senest blev ændret ved lov nr. 102 af 3. februar 2016, og at det fremgår af loven, at bestemmelsen finder anvendelse for ansøgninger indgivet efter lovforslaget fremsættelse den 10. december 2015. Udlændingenævnet henviser til, at din ansøgning er indgivet den 3. april 2022.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet skal oplyse dig om, at der af udskrift fra kriminalregisteret tillige fremgår andre domme vedrørende ubetinget fængselsstraf, der tillige medfører udelukkelse fra tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 3.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 30. januar 2023 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – pasning af handicappet barn
Dato: 30-01-2023Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var indrejst i Danmark i december 2009. I forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyste ansøgeren, at hun ikke havde haft ordinært fuldtidsarbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed inden for de seneste 4 år, og at der var grundlag for at fravige beskæftigelseskravet, da hun ikke havde kunnet arbejde, grundet pasning af sit mindreårige handicappede barn, jf. § 11, stk. 15. Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet beskæftigelseskravet ikke var opfyldt. Styrelsen fandt, at ansøgeren ikke var omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 15, da hun ikke havde dokumenteret at have modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af sin handicappede datter, fordi hun ikke havde haft et løntab.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren opfylder den tidsmæssige betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at ansøgeren ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for Udlændingenævnets afgørelse.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det til støtte for klagen er oplyst, at ansøgeren ikke har kunnet varetage et arbejde på grund af pasning af handicappet datter, og at hun i sin fritid har studeret på en dansk uddannelsesinstitution.
Det er videre indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det fremgår af en til støtte for klagen fremsendt lægerklæring, at det ikke vurderes muligt for ansøgeren at arbejde i noget omfang på grund af datterens handicap, og at den ekstratid datteren har behov for fra ansøgeren, klart overstiger 37 timer pr. uge, samt at det fremgår af en anden til støtte for sagen fremsendt lægeerklæring, at datterens vanskeligheder er så omfattende og komplekse, at familien ville være berettiget til hjemmetræning, hvis de søgte om dette, at familien har valgt, at ansøgeren skal være hjemmegående, at det var vigtigt for at sikre det bedste funktionsniveau for datteren under de talrige indlæggelser, at en af forældrene var til stede, og at der efter hver indlæggelse også var en rekonvalescens i hjemmet, indtil datteren evt. kunne starte i pasningstilbud.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke herved er dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren har modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, jf. udlændingelovens § 11, stk. 15.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn tildeles af kommunen, og at det følger af oplysningerne fra en socialrådgiver fra ansøgerens bopælskommune, at ansøgeren kunne have været berettiget til støtte efter serviceloven til pasning af sit syge barn, såfremt hun kunne påvise et løntab, og at man som studerende normalt ikke vil kunne påvise et løntab.
Udlændingenævnet henviser til, at støtte til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom er reguleret i § 118 i lov om social service, hvorefter en person med tilknytning til arbejdsmarkedet kan ansættes af kommunen til at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig lidelse i hjemmet, såfremt betingelserne er opfyldt.
Udlændingenævnet henviser videre til, at perioder med støtte modtaget efter lov om social service til pasning af handicappet barn ikke i sig selv dispenserer for beskæftigelseskravet, men derimod skal medregnes i beregningen af perioden med ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Såfremt ansøgeren havde godtgjort at havde modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, ville den støtteomfattede eller støtteberettigede periode således indgå i den samlede beregning af ansøgerens periode med ordinær fuldtidsbeskæftigelse i de sidste 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for Udlændingenævnets afgørelse.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at det følger af § 118, stk. 3 i lov om social service, at personen, som ansættes af kommunen efter bestemmelsen i § 118, kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den nærtstående, og at pasningen kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der er mulighed for, at ansøgeren kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at ansøgeren ikke har et handicap, der forhindrer hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgerens datter har en svær og livsfarlig funktionsnedsættelse på grund af hjerneskade ved for tidlig fødsel.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke under henvisning til ansøgers datters helbredsforhold bør ske fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da Udlændingenævnet finder, at det ikke er godtgjort, at ansøgeren ikke på sigt vil kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp
Dato: 17-01-2023Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2022 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp
Udlændingenævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Afghanistan.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i oktober 2021 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgeren havde modtaget 665 kr. i kontanthjælp i december 2016, og at han derfor ikke opfyldte kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp til selvforsørgelse inden for de seneste 4 år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse. I november 2021 bekræftede ansøgerens kommune, at ansøgeren sidste gang modtog ydelsen i juni 2016, at ansøgeren ultimo december 2016 fik udbetalt 665 kr., men at denne udbetaling var en regulering for juni måned 2016. Der var således tale om en efterregulering.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af oktober 2021.
Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke bør gives afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i december 2016.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i oktober 2021 meddelte ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af § 11, stk. 3, nr. 5, idet han i december 2016 havde modtaget kontanthjælp, og at han derfor ikke opfyldte kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp inden for de sidste 4 år forud for indgivelsen af ansøgningen, og indtil det tidspunkt, hvor der ville kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren ved e-mail af november 2021 har indsendt en udtalelse af november 2021 fra sin kommune, hvoraf det fremgår, at han sidste gang modtog en forsørgelsesydelse i henhold til lov om aktiv socialpolitik ultimo juni 2016, at han ultimo december 2016 fik udbetalt 665 kr., og at denne udbetaling vedrører en regulering for juni måned 2016.
Udlændingenævnet har således lagt afgørende vægt på kommunens udtalelse om, at ansøgeren modtog ydelsen ultimo juni 2016, at der derfor må være tale om en efterregulering, og at ansøgeren indgav sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse primo november 2020, på et tidspunkt hvor der så var forløbet mere end 4 år siden modtagelsen af offentlig hjælp.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at det ved aktuelt opslag i eIndkomst fremgår, at ansøgeren ikke efterfølgende har modtaget offentlig hjælp.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet skal bemærke, at Udlændingenævnet ikke herved har taget stilling til, om ansøgeren opfylder de øvrige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse.”
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet