Udlændingenævnets afgørelse af 27. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Krav om bopæl i Danmark på tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Marokko. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i marts 2005 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I december 2013 søgte ansøgeren om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren boede i Tunesien, hvor den herboende ægtefælle var udstationeret, og ansøgeren var meddelt dispensation fra bortfald af opholdstilladelse indtil august 2015. Udlændingestyrelsen havde i marts 2014 meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet opholdt sig i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.

Udlændingenævnet fandt, at der ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da ansøgeren ikke havde ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, at der kun kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der ikke er grundlag for at inddrage en opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt ud fra tilsvarende betragtninger, hvor ansøgerens opholdstilladelse aktuelt var bevaret under forudsætning af, at ansøgeren inden august 2015 på ny bosatte sig i Danmark, at det først på tidspunktet for ansøgerens indrejse og fornyede bosætning i Danmark kunne endeligt fastlægges, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet uanset det igangværende udlandsophold. Forudsætningen for, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet – det vil sige ”indrejst inden august 2015” – skulle således være opfyldt forud for, at der kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, på tilsvarende vis som der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der måtte være grundlag for at inddrage en meddelt opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ligeledes måtte følge af en sproglig fortolkning af udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 4 og stk. 5, at udlandsophold først indgår i beregningen af opholdets længde og beskæftigelseskravet, når ansøgeren er vendt endeligt tilbage til Danmark, idet det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 4 og stk. 5, at ansøgeren ”har haft” ophold i udlandet. Udlændingenævnet henviste desuden til, at det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 6, at der i forhold til uddannelsesforløb i udlandet henvises til ”afsluttede ophold”. FAM/2014/217.

Senest opdateret: 27-10-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen