Udlændingenævnet stadfæstede i september 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Rusland, idet hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i december 2004 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren oplyste, at hun i perioden fra marts 2010 til maj 2010 gik på social- og sundhedsuddannelse, at hun i perioden fra maj 2010 til august 2011 var på barsel, at hun i august 2011 genoptog sin uddannelse til social- og sundhedsassistent, som hun afsluttede i maj 2013, og at hun siden juni 2013 havde haft sit eget firma, hvor hun i en periode arbejdede 20 timer om ugen og siden september 2013 på fuld tid.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren påbegyndte sin uddannelse som social- og sundhedsassistent i marts 2010, at hun i april 2010 gik på barsel frem til august 2011, og at hun herefter i august 2011 genoptog sin uddannelse, som hun afsluttede endeligt i maj 2013. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet Udlændingenævnet henviste til ordlyden af bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at det alene er afsluttede erhvervsuddannelser, der kan indgå i vurderingen og højst med den normerede tid, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, jf. § 11, stk. 3, nr. 8. En barselsperiode under en erhvervsuddannelse kunne således efter bestemmelsen ikke tillægges den normerede tid efterfølgende. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventionen). Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgerens uddannelse som social- og sundhedsassistent var normeret til et år og otte måneder og fandt på den baggrund, at ansøgeren havde været under uddannelse i et år og otte måneder inden for de sidste fem år som social- og sundhedsassistent. Det forhold, at det var oplyst, at ansøgeren i perioden fra juni 2013 til september 2013 havde arbejdet på deltid som selvstændig i sin virksomhed, og at hun siden september 2013 havde arbejdet på fuld tid i virksomheden, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet lagde herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på baggrund af de fremsendte oplysninger til Udlændingenævnet i form af årsopgørelser og regnskaber for perioderne fra juli 2013 til december 2013 og fra januar 2014 til juni 2014 kunne anses for i tilstrækkelig grad at have dokumenteret omfanget og karakteren af sit arbejde i virksomheden. Udlændingenævnet bemærkede endelig, at uanset om Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren i perioden fra september 2013 havde arbejdet på fuld tid i sin virksomhed, ville beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de seneste fem år, ikke kunne anses for opfyldt. FAM/2014/167.

Senest opdateret: 04-09-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen