Udlændingenævnets afgørelse af 7. marts 2017 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familie til den herboende fader som greencardindehaver. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende fader ikke havde dokumenteret at være i et ansættelsesforhold af mindst et års varighed med en sikret lønindtægt, der mindst skulle udgøre et beløb svarende til kontanthjælpssatsen, og hvor den herboende fader skulle have oppebåret en lønindtægt på mindst en måned. Udlændingenævnet fandt endvidere, at den herboende faders ansættelse i et firma, hvor han var ansat som pakker, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet han ifølge ansættelseskontrakten alene var sikret 15 timer om ugen til en timeløn på 119,90 kr., svarende til cirka 7.200 kr. om måneden. Udlændingenævnet fandt ligeledes, at den herboende fader ikke med sin ansættelse i et andet firma havde sikret en lønindtægt, der mindst udgjorde et beløb svarende til kontanthjælpssatsen, idet det alene fremgik af ansættelsesbeviset, at den herboende fader var ansat i juni 2016 som medhjælper på deltid med et garanteret timeantal på 74 timer over fire uger, og at den månedlige løn udgjorde ca. 9.500 kr. Det forhold, at det fremgik af eIndkomst, at den herboende fader i november 2016 havde ca. 84 løntimer, at han i december 2016 havde ca. 85 løntimer, og at han i januar 2017 havde ca. 75 løntimer, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede, at der ved kravet om, at en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, skulle dokumentere at være i et ansættelsesforhold af minimum et års varighed med en lønindtægt, der mindst skulle udgøre et beløb svarende til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år, og at udlændingen på baggrund af ansættelsen skulle have oppebåret en lønindtægt i minimum en måned, alene kunne medregnes lønindkomst fra ét ansættelsesforhold. Det var derfor ikke muligt at medregne indkomst fra flere ansættelsesforhold til opfyldelse af kravet. Det indgik endvidere i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at den herboende fader og den herboende moder havde opholdstilladelse i Danmark, at ansøgeren var født i Danmark, at den herboende fader havde anført, at ansøgeren var knap to år, at hun ikke kunne adskilles fra den herboende fader og moder, og at Nigeria var styret af Boko Haram og andre lignende terroristgrupper. Udlændingenævnet fandt desuden, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet dette ikke var forhold, der efter bestemmelsen kunne føre til, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at den herboende fader til støtte for klagen havde henvist til FN’s Børnekonvention, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste herved til, at det følger af FN’s Børnekonventions artikel 3 (2), at deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler. Det er således barnets forældre, der har det primære ansvar for barnets tarv, hvorfor staten på samme baggrund, jf. blandt andet artikel 9 i FN’s Børnekonvention skal sikre, at barnet og dets forældre kan forblive sammen. Udlændingenævnet lagde på den baggrund vægt på, at der ikke var oplyst om forhold, der bevirkede, at den herboende fader og moder samt ansøgeren ikke kunne indrejse i Nigeria for dér at udøve familielivet. ERH/2017/77.
Senest opdateret: 07-03-2017
Udgiver: Udlændingenævnet