Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. juli 2014 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse – Ej lovligt ophold
Dato: 08-07-2014Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afvisning af en ansøgning om forlængelse af en opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af lønarbejde til en statsborger fra Australien.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tillades at indgive en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. punktum, henset til at ansøgeren på ansøgningstidspunktet ikke opholdt sig lovligt i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i september 2013 blev meddelt opholds- og arbejdstilladelse med gyldighed frem til oktober 2013. Tilladelsen blev i december 2013 forlænget frem til den 31. januar 2014. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren først den 3. februar 2014 indgav en ansøgning om forlængelse af opholds- og arbejdstilladelsen på baggrund af lønarbejde. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgerens arbejdsgiver var skyld i den sene indgivelse af ansøgningen, ikke kunne føre til en anden vurdering henset til, at dette ikke var et hensyn, som Udlændingenævnet kunne inddrage i vurderingen. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. punktum, er absolut, hvilket betyder, at der ikke kan foreligge nogle særlige grunde, som kan bevirke, at en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse kan indgives her i landet, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold. ERH/2014/97.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. juni 2014 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse – Ej særlige grunde
Dato: 13-06-2014Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 6 til en indonesisk statsborger, da de forhold, der begrundede afslaget om familiesammenføring, ikke havde ændret sig i en sådan grad, at der var grundlag for at vurdere sagen på ny. I november 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da Udlændingestyrelsen fandt, at der ikke var en særlig tilknytning mellem ansøgeren og herboende reference (ansøgerens mor). Udlændingestyrelsens afgørelse var ikke påklaget. I januar 2014 indgav ansøgeren på ny ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sin herboende mor.
Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette havde afvist ansøgningen om opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at da ansøgeren på ny søgte om familiesammenføring i Danmark, har der kun gået halvanden måned, siden Udlændingestyrelsen senest havde meddelt ham afslag på opholdstilladelse, og at de forhold, der tidligere begrundede afslag på opholdstilladelse til ansøgeren, ikke havde ændret sig i en sådan grad, at der var grundlag for at vurdere ansøgerens sag på ny. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren var syg af stress og tog medicin i sit hjemland, og at han ønskede at studere og arbejde i Danmark, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da der ikke var tale om nye væsentlige oplysninger. FAM/2014/58.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. april 2014 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 23-04-2014Udlændingenævnet omgjorde i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21, til en filippinsk statsborger. Udlændingestyrelsen havde afvist at behandle ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgeren ikke havde lovligt ophold i Danmark på ansøgningstidspunktet i september 2013.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse ikke burde afvises i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 21. Udlændingenævnet lagde vægt på sagens samlede omstændigheder, herunder på længden og karakteren af ansøgerens ophold i Danmark sammenholdt med, at det fremgik af ansøgerens ansøgningsskema, at ansøgerens herboende ægtefælle havde samvær med to herboende særbørn, som var født i henholdsvis juli 2000 og februar 2003, og som den herboende ægtefælle udøvede samvær med i ikke uvæsentligt omfang. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det ville være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser at tillade ansøgningen fra september 2013 indgivet i Danmark. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen skulle realitetsbehandle ansøgningen. FAM/2014/171.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. april 2014 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 23-04-2014Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en irakisk statsborgers indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 21. Ansøgeren blev i september 2002 meddelt afslag på familiesammenføring med den herboende ægtefælle, der i 1995 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark og i 2002 blev tildelt dansk statsborgerskab. Derudover blev ansøgeren meddelt afslag på asyl i Danmark i maj 2004 og igen i januar 2014. Ansøgeren var senest indrejst i Danmark i januar 2013, og hun fik i forbindelse med, at Flygtningenævnet meddelte hende endeligt afslag på asyl, fastsat en udrejsefrist til medio februar 2014. I starten af februar 2014, før udrejsefristen udløb, søgte ansøgeren at indgive ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sit ægteskab med den herboende ægtefælle. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren og dennes ægtefælle havde to på afgørelsestidspunktet herboende fællesbørn, som var født i henholdsvis 2005 og 2009 i Irak. Børnene var begge danske statsborgere. Det blev herudover anført i ansøgningen, at ansøgerens ægtefælle frygtede for ansøgerens liv, såfremt hun måtte returnere til Irak. I marts 2014 afviste Udlændingestyrelsen at behandle ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse, og senere samme måned klagede ansøgerens ægtefælle over afgørelsen til Udlændingenævnet. Til støtte for klagen anførte ansøgerens ægtefælle, at parrets herboende fællesbørn behøvede ansøgeren, at parret begge var forfulgt af Al Qaeda i Irak, at der ikke længere var nogen dansk ambassade i Irak, at parret ikke havde råd til flybilletter, at parrets fællesbørn var påvirket af børnenes tidligere ophold i Irak, at ægtefællen havde været ude for et trafikuheld, hvorved hans hukommelse var påvirket, og at han led af nyre- og lungesygdomme. I april 2014 modtog Udlændingenævnet oplysninger fra den herboende ægtefælles bopælskommune om, at parrets fællesbørn var tæt knyttet til ansøgeren, at ansøgerens tilstedeværelse i familien vurderedes af stor betydning med henblik på børnenes trivsel og udvikling i Danmark, og at kommunen i tilfælde af ansøgerens udvisning af Danmark ville være nødt til at overveje eventuel anbringelse af børnene uden for hjemmet. Det fremgik af Det Centrale Personregister, at parrets fællesbørn begge var indrejst i Danmark i februar 2012, og at de havde været udrejst til Irak i alt fem gange i sammenlagt næsten 7 år sammen med den herboende ægtefælle i perioden 2004-2012.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde kunne indgive sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i forbindelse med Flygtningenævnets afgørelse i januar 2014 fik fastsat en udrejsefrist medio februar 2014. Ansøgeren indgav således sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under en fastsat udrejsefrist. Udlændingenævnet fandt, at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold, der kunne danne grundlag for fravigelse af udgangspunktet i udlændingelovens § 9, stk. 21. Udlændingenævnet henviste herved til, at økonomiske vanskeligheder vedrørende fremskaffelse af flybilletter ikke indgår i vurderingen efter udlændingelovens § 9, stk. 21. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende ægtefælle senest havde besøgt ansøgeren i Irak i perioden mellem juni 2012 og november 2012. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om forhold, der bevirkede, at det måtte anses for forbundet med uoverstigelige hindringer for ansøgeren at indgive ansøgning fra hjemlandet Irak eller et andet land end Danmark, hvor ansøgeren havde haft fast ophold de sidste tre måneder. Udlændingenævnet henviste herved til, at der ikke forelå oplysninger om, at den herboende ægtefælles lidelser var akut behandlingskrævende, at hans lidelser ikke var dokumenteret, og at han havde haft flere længerevarende ophold i Irak. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at der ikke længere var en dansk ambassade i Irak, og at parrets fællesbørn havde boet i Danmark siden februar 2012, ikke i sig selv kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren kunne indgive ansøgning fra sit hjemland Irak ved det danske konsulat i Erbil, og at parrets fællesbørn henset til deres alder og kortvarige ophold i Danmark ikke havde etableret en så væsentlig tilknytning til Danmark, at ansøgningen under henvisning hertil burde tillades indgivet i Danmark. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at kommunen havde oplyst, at denne i tilfælde af ansøgerens udvisning af Danmark ville være nødt til at overveje en eventuel anbringelse af parrets fællesbørn uden for hjemmet, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at børnene frem til februar 2012 boede sammen med ansøgeren i Irak, hvorfor ansøgeren kunne henvises til at tage børnene med til Irak, såfremt den herboende ægtefælle ikke var i stand til at varetage børnenes trivsel og udvikling. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, og idet der ikke var oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, at det ikke ville være uproportionalt stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at nægte ansøgerens ansøgning indgivet i Danmark og henvise ansøgeren til at indgive ansøgningen fra hjemlandet Irak. FAM/2014/194.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2014 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 19-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af indgivelse af en ansøgning om ægtefællesammenføring til en statsborger fra Montenegro, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 21. Ansøgeren var i marts 2013 blevet meddelt afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgerens herboende ægtefælle ikke havde haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i mindst tre år. Ansøgerens herboende ægtefælle var blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i juli 2012. I oktober 2013 indgav ansøgeren på ny ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sit ægteskab med sin herboende ægtefælle.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne indgive og få behandlet sin ansøgning om opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21, idet forholdene omkring ansøgerens herboende ægtefælles tidsubegrænsede opholdstilladelse ikke havde ændret sig væsentligt, siden Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse i marts 2013. Udlændingenævnet bemærkede, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 18 (nu § 9, stk. 21), at særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive en ansøgning her i landet, vil være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse, eller hvis udlændingen allerede er meddelt afslag på det, der ansøges om. For eksempel vil en udlænding, som har fået afslag på ægtefællesammenføring, ikke kunne indrejse på visum og på ny indgive ansøgning om ægtefællesammenføring, medmindre det eller de forhold, som begrundede afslaget på ansøgningen, har ændret sig eller udviklet sig på en sådan måde, at der er grundlag for igen at vurdere sagen. Udlændingenævnet fandt således, at det på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning efter den vurdering, der skal foretages af sagen efter udlændingelovens § 9, stk. 21, ikke var åbenbart, at det forhold, som begrundede Udlændingestyrelsens afslag i marts 2013, havde ændret sig i en sådan grad, at der var grundlag for at vurdere sagen på ny. FAM/2014/33.
-
Udlændingenævnets afgørelse 24. januar 2014 – Afvisning - Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 24-01-2014Udlændingenævnet omgjorde i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9, stk. 21. Ansøgeren, som er tunesisk statsborger, havde i november 2013 af Udlændingestyrelsen fået afvist sin ansøgning om opholdstilladelse, da denne var søgt indgivet under en fastsat udrejsefrist.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgningen skulle tillades indgivet og behandlet her i landet, henset til at ansøgerens og den herboende ægtefælles fællesbarn er tvangsanbragt uden for hjemmet, og at ansøgeren har fastsat regelmæssigt samvær med barnet. Udlændingenævnet fandt således, at det vil være bedst i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser og hensynet til barnets tarv at tillade ansøgningen indgivet og behandlet i Danmark. FAM/2014/12.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. januar 2014 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 08-01-2014Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise, at ansøgeren, der er statsborger i Makedonien, i Danmark kunne indgive sin ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21. Ansøgeren var i marts 2013 blevet meddelt afslag på familiesammenføring i Danmark, og denne afgørelse var blevet stadfæstet af Udlændingenævnet i maj 2013. I august 2013 indrejste ansøgeren i Danmark. I september 2013 afslog Udlændingenævnet at genoptage ansøgerens familiesammenføringssag. Ansøgeren indgav i Danmark på ny ansøgning om familiesammenføring ti dage efter, at Udlændingenævnet havde afslået at genoptage ansøgerens familiesammenføringssag. Det fremgik ikke af den nye ansøgning, at der var væsentlige ændringer i ansøgerens og den herboende ægtefælles forhold.
Udlændingenævnet fandt, at der forelå særlige grunde, der talte imod, at ansøgningen skulle tillades indgivet i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde indgivet sin ansøgning om opholdstilladelse (familiesammenføring) i Danmark cirka fire måneder efter, at Udlændingenævnet i maj 2013 havde stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse fra marts 2013, og ti dage efter, at Udlændingenævnet i september 2013 afslog at genoptage sin afgørelse fra maj 2013. Udlændingenævnet bemærkede, at det af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 21, fremgår, at en udlænding, der har fået afslag på familiesammenføring, ikke kan indrejse på visum og på ny indgive ansøgning om familiesammenføring, medmindre det forhold, som begrundede afslaget på ansøgningen, har ændret sig eller udviklet sig på en sådan måde, at der er grundlag for igen at vurdere sagen. Udlændingenævnet fandt således, at det på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af indgivelse af ansøgning om familiesammenføring her i landet ikke efter en umiddelbar vurdering af sagen var åbenbart, at det forhold, som begrundede afslaget på familiesammenføring i marts 2013, havde ændret sig i en sådan grad, at der var grundlag for at vurdere sagen på ny. FAM/2014/8.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. september 2013 – Afvisning - Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 19-09-2013Udlændingenævnet omgjorde i september 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9, stk. 21.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgningen skulle tillades indgivet her i landet henset til, at den herboende ægtefælle havde oplyst at have et 5-årigt særbarn, at den herboende ægtefælle havde regelmæssigt samvær med sit særbarn samt delt forældremyndighed, og at særbarnet opholdt sig 14 dage og 14 nætter i en periode på 28 dage hos den herboende ægtefælle. Udlændingenævnet fandt således, at det var bedst i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser at tillade ansøgningen indgivet i Danmark. FAM/2013/37.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. juli 2013 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 03-07-2013Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Vietnam, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 21. Ansøgeren havde i oktober 2012 søgt om at kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af ægteskab her i landet. Ansøgerens visum til Schengenområdet var udløbet fire dage før indgivelsen af ansøgningen. Ansøgerens ægtefælle (den herboende ægtefælle) har et herboende mindreårigt særbarn, som bor hos den herboende ægtefælle. Der forelå ikke oplysninger om, hvorvidt særbarnet har samvær med dets anden biologiske forælder.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne indgive og få behandlet sin ansøgning om opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21, idet ansøgeren på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse ikke havde lovligt ophold i Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgningen ikke kunne tillades indgivet under hensyn til, at ansøgerens ægtefælle har et herboende mindreårigt særbarn, idet der ikke forelå oplysninger om, hvorvidt særbarnet har samvær med dets anden biologiske forælder, hvorfor ansøgerens ægtefælle ikke var forhindret i at rejse ud af landet sammen med ansøgeren. FAM/2013/66.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. juli 2013 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 03-07-2013Udlændingenævnet omgjorde i juli 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9, stk. 21. Ansøgeren, som i november 2010 fik endeligt afslag på asyl og i den forbindelse havde fået fastsat en udrejsefrist, søgte i september 2012 at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af familieliv med sin herboende ægtefælle. Udlændingestyrelsen afviste i november 2012 ansøgningen under henvisning til ansøgerens ulovlige ophold.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgningen skulle tillades indgivet her i landet, henset til at den herboende ægtefælle havde et multihandicappet, mindreårigt særbarn, som bor på et hjem, at særbarnet er hjemme hos den herboende ægtefælle i weekender og ferier, og at den herboende ægtefælle deltager i de daglige aktiviteter omkring barnet. Udlændingenævnet fandt således, at det var bedst i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser at tillade ansøgningen indgivet i Danmark. FAM/2013/69.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet