Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. december 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse – Sygdom
Dato: 07-12-2015Udlændingenævnet omgjorde i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise at behandle en ansøgning om ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21, under henvisning til at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for at opnå familiesammenføring.
Udlændingenævnet fandt efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark ikke burde afvises, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21, under henvisning til, at hun ikke opfyldte betingelserne for at få familiesammenføring. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der under Udlændingenævnets sagsbehandling var fremsendt en lægeerklæring fra november 2015 vedrørende ansøgerens og den herboende references søn, født i august 2015, hvoraf det fremgik, at sønnen aktuelt var i udredning for et anfaldsfænomen, ligesom det var frarådet, at han udrejste af landet under udredningsperioden. På denne baggrund fandt Udlændingenævnet, at det ville være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser at tillade ansøgerens ansøgning indgivet her i landet, og at det i forhold til de foreliggende oplysninger ikke kunne føre til et andet resultat, at ansøgeren flere gange tidligere var meddelt afslag på familiesammenføring. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne realitetsbehandle ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med den herboende reference. FAM/2015/246.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. december 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 02-12-2015Udlændingenævnet hjemviste i december 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afvisning af indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Pakistan. Ansøgeren var i maj 2012 blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Udlændingenævnet fandt grundlag for at anse Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse for ugyldig og hjemviste sagen til fornyet behandling. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde truffet afgørelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 5, og at der derfor forelå en hjemmelsmangel, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2. Afgørelsen ansås på denne baggrund for at være ugyldig, idet manglen var væsentlig, til ugunst for ansøgeren og alene beroede på en myndighedsfejl. Udlændingenævnet fandt det derfor rettest, at styrelsen på ny vurderede, hvorvidt ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 3, idet ansøgeren tidligere var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1. ERH/2015/196.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. september 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse – Au pair
Dato: 02-09-2015Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afvisning af en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse som au pair i Danmark meddelt til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren indgav sin ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering knap halvanden måned efter, at den oprindelse opholdstilladelse var udløbet.
Udlændingenævnet fandt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med rette afviste ansøgerens ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse som au pair her i landet, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 3, jf. stk. 2, 2. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgningen var indgivet efter udløbet af den oprindelige opholdstilladelse, og at det som altovervejende hovedregel er et krav, at ansøgning om forlængelse af en eksisterende opholdstilladelse som au pair indgives, inden opholdstilladelsen udløber. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå omstændigheder, der efter forarbejderne til bestemmelsen kunne begrunde en dispensation fra betingelsen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik udtrykkeligt på engelsk af den oprindelige opholdstilladelse, at en eventuel ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen skulle indgives, inden opholdstilladelsens udløb, at en sådan ansøgning tidligst kunne indgives to måneder inden opholdstilladelsens udløb, og at ansøgerens ophold her i landet ville blive betragtet som ulovligt, såfremt hun indleverede en ansøgning om forlængelse efter udløbet af hendes oprindelige opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde et personligt ansvar for at sikre sig, at hun på ethvert tidspunkt overholdt betingelserne for sin opholdstilladelse. Udlændingenævnet tillagde det desuden betydelig vægt, at forlængelsesansøgningen først var indgivet knap halvanden måned efter, at den oprindelige opholdstilladelse udløb, og at der således var passeret et længere tidsrum, hvilket talte for, at ansøgningen skulle afvises. ERH/2015/158.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. juli 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse – Genoptagelse – Retsfortabende passivitet
Dato: 17-07-2015Udlændingenævnet afviste i juli 2015 en anmodning om genoptagelse af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse vedrørende en kinesisk statsborger fra august 2011, hvorved ministeriet stadfæstede Udlændingeservices afgørelse fra februar 2011 om en afvisning af indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens daværende § 9, stk. 18. I oktober 2014 rettede ansøgerens søn henvendelse til Udlændingenævnet, hvilket blev opfattet som en anmodning om genoptagelse.
Udlændingenævnet fandt ikke grundlag for at realitetsbehandle anmodningen om genoptagelse af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse fra august 2011. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der var forløbet mere end tre år mellem tidspunktet for ministeriets afgørelse, og indtil udlændingemyndighederne modtog anmodningen om genoptagelse, og at ansøgeren ikke havde oplyst om særlige grunde eller forhold, der kunne berettige, at der var forløbet så lang tid, inden der blev anmodet om genoptagelse. Udlændingenævnet fandt således, at anmodningen om genoptagelse ikke kunne behandles på grund af retsfortabende passivitet, og at der ikke i sagen forelå sådanne omstændigheder, der kunne føre til, at retten til at indgive en anmodning om genoptagelse ikke skulle anses for bortfaldet. FAM/2015/142.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. juni 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 02-06-2015Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 21, til en statsborger fra Kosovo, da ansøgeren på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark ikke havde lovligt ophold her i landet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde kunne indgive og få behandlet sin ansøgning om opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark i september 2014, og at ansøgerens visum var gyldigt for en indrejse i 90 dage i perioden fra september 2014 til december 2014. Ved indgivelsen af ansøgningen i januar 2015 havde ansøgeren således opholdt sig i Danmark i 111 dage. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren i perioden fra og med september 2014 til og med januar 2015 havde opholdt sig mere end 90 dage i Schengenområdet inden for en periode på 180 dage. Udlændingenævnet bemærkede, at beregningen af de 90 dage foretages med udgangspunkt i 1. opholdsdag, og at indrejsedagen således medregnes i de 90 dages visumophold. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke havde lovligt ophold, da han indgav ansøgningen i januar 2015. Udlændingenævnet fandt, at Danmarks internationale forpligtelser ikke kunne tilsige, at ansøgerens ansøgning skulle tillades indgivet her i landet. Udlændingenævnet henviste til, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 21, at der med vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at en ansøgning skal tillades indgivet, navnlig sigtes til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om hensynet til familiens enhed. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der i sagen ikke forelå oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der i medfør af EMRK artikel 8 kunne tilsige, at ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse burde tillades indgivet her i landet. Udlændingenævnet bemærkede, at det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende EMRK artikel 8 om familiesammenføring, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter EMRK artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. Det var indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren og dennes ægtefælle havde to børn, der var født henholdsvis i april 2013 og i december 2014 i Danmark, og som havde opholdstilladelser i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, gyldige frem til henholdsvis april 2031 og december 2032. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgerens familieliv med hans ægtefælle var etableret på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke havde haft lovligt ophold her i landet. Ansøgeren fandtes således ikke at have haft en berettiget forventning om at kunne udøve sit familieliv i Danmark. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens og dennes ægtefælles to børn ikke havde opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, idet børn først antages at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark efter seks til syv års ophold her i landet, hvor barnet har været tilknyttet dansk institution eller skole. Det forhold, at der var henvist til FN’s Børnekonvention og hensynet til familiens enhed, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet denne konvention efter Udlændingenævnets opfattelse ikke giver en videre adgang til familiesammenføring end den, der følger af EMRK artikel 8. FAM/2015/104.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. maj 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse – Ej særlige grunde
Dato: 18-05-2015Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise at behandle en ansøgning om familiesammenføring, idet der var særlige grunde, der talte imod at tillade ansøgningen indgivet i Danmark jf. udlændingelovens § 9, stk. 21. Ansøgeren, som var statsborger i Taiwan, var af Udlændingestyrelsen i juli 2014 meddelt afslag på ansøgning om familiesammenføring under henvisning til, at ansøgeren og den herboende samlever ikke opfyldte kravet om længerevarende samliv. I oktober 2014 søgte ansøgeren på ny om familiesammenføring med den herboende samlever. Det fremgik af sagen, at ansøgeren havde opholdt sig hos den herboende samlever i kortere perioder, at de havde rejst sammen i perioder af en varighed på henholdsvis en og tre måneder, og at den herboende samlever havde boet hos ansøgeren i Taiwan i perioder af en varighed mellem en og halvanden måned. Til støtte for klagen til Udlændingenævnet anførte den herboende samlever, at ansøgeren og den herboende samlever i november 2014 havde levet sammen i halvandet år, at ansøgeren havde haft et højt engagement i Danmark, idet hun havde været aktiv med hensyn til sprogundervisning, jobsøgning, sociale aktiviteter og business events, samt at hun havde fået tilbudt et job, som hun måtte give afkald på, idet hun ikke havde en arbejdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde kunne indgive sin ansøgning om opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i juli 2014 var blevet meddelt afslag på ansøgning om familiesammenføring, at ansøgeren og den herboende samlever ikke opfyldte kravet om længerevarende samliv, og at ansøgeren søgte at indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse i Danmark cirka tre måneder efter, at Udlændingestyrelsen havde meddelt ansøgeren afslag på ansøgning om familiesammenføring. Det fremgik af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 18 (nu § 9, stk. 21), at særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive en ansøgning her i landet, vil være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse, eller hvis udlændingen allerede er meddelt afslag på det, der ansøges om. Udlændingenævnet fandt, at det på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse ikke var åbenbart, at det forhold, som begrundede afslaget, havde ændret sig i en sådan grad, at der var grundlag for at vurdere sagen på ny. Det forhold, at ansøgeren og den herboende samlever i november 2014 havde levet sammen i halvandet år, at ansøgeren havde haft et højt engagement i Danmark, og at hun havde fået tilbudt et job i Danmark, fandt Udlændingenævnet ikke kunne tilsige, at ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark burde tillades indgivet her i landet. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at der efter Udlændingenævnets faste praksis ikke kan etableres samlivsforhold under ferie- og besøgsophold. FAM/2015/70.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. maj 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse – Ej lovligt ophold – Danmarks internationale forpligtelser
Dato: 08-05-2015Udlændingenævnet omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise at behandle en ansøgning om ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21. Det fremgik af sagen blandt andet, at ansøgeren var statsborger i Irak, og at ansøgeren og den herboende samlever havde to fællesbørn, som var født i Danmark i henholdsvis februar 2009 og januar 2011. Det fremgik endvidere, at ansøgeren i 2011 blev meddelt afslag på familiesammenføring. Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2013 denne afgørelse og pålagde ansøgeren at udrejse af Danmark senest i marts 2013. Ansøgeren sås ikke udrejst af Danmark og indgav på ny i september 2014 en ansøgning om familiesammenføring til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen afviste at behandle ansøgningen og henviste herved til ansøgerens ulovlige ophold i Danmark.
Udlændingenævnet fandt efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark ikke burde afvises, uanset at ansøgeren ikke havde lovligt ophold i Danmark på ansøgningstidspunktet i september 2014. Udlændingenævnet lagde herved vægt på sagens samlede omstændigheder, herunder at ansøgeren og den herboende samlever havde to fællesbørn, som var født i Danmark i henholdsvis februar 2009 og januar 2011, som havde boet i Danmark med opholdstilladelse, siden de blev født, og som gik i dansk daginstitution. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at det ville være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser at tillade ansøgningen indgivet her i landet. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne realitetsbehandle ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af længerevarende samliv. FAM/2015/69.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse – Ej lovligt ophold
Dato: 17-04-2015Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afvisning af indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark til en filippinsk statsborger, da hun på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark ikke havde lovligt ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 2. Ansøgeren havde haft opholdstilladelse i Norge i perioden fra marts 2014 til august 2014 og var indrejst i Danmark på den norske opholdstilladelse i august 2014. Ansøgningsgebyret blev betalt i september 2014 og ansøgningen blev indgivet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i oktober 2014. Det fremgik af et brev, der var vedlagt ansøgningen, at værtsmoderen beklagede den sene ansøgning, at gebyret var betalt i september 2014, og at værtsmoderen tidligere havde indsendt en ansøgning, men at denne ifølge værtsmoderen måtte være gået tabt i posten. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodede i november 2014 ansøgeren om at dokumentere sit lovlige ophold i Danmark på tidspunktet for ansøgningens indgivelse i oktober 2014. I januar 2015 modtog styrelsen et brev fra værtsmoderen, hvori hun oplyste, at hun registrerede ansøgeren online i august 2014, men at hun ved en fejl ikke fik sendt det fysiske ansøgningsskema til styrelsen. Vedlagt brevet var ansøgerens norske opholdskort, som var gyldigt i perioden fra marts 2014 til august 2014. I januar 2015 afviste Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering at behandle ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair under henvisning til, at hun ikke havde lovligt ophold i Danmark på ansøgningstidspunktet. Til støtte for klagen anførte værtsmoderen, at ansøgerens pas var udløbet, hvorfor ansøgeren måtte vente på et nyt pas, førend hun kunne ansøge om opholdstilladelse som au pair i Danmark, at værtsmoderen ved en fejl ikke fik fremsendt den rette dokumentation til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at hun handlede i god tro, at hun ikke havde intentioner om at have ansøgeren boende uden et lovligt opholdsgrundlag, samt at værtsfamilien flyttede i perioden og derfor ikke modtog Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings brev, hvori styrelsen havde anmodet om dokumentation for ansøgerens lovlige ophold i Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tillades at indgive en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 2. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse som au pair ikke opholdt sig lovligt i Danmark, idet ansøgerens norske opholdstilladelse var udløbet i august 2014. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren ventede på et nyt pas, førend hun kunne ansøge om opholdstilladelse som au pair i Danmark, at den første ansøgning gik tabt i posten, at det skyldtes en fejl, at der ikke blev fremsendt den korrekte dokumentation, samt at værtsfamilien flyttede og dermed ikke modtog brevet, hvori styrelsen havde anmodet om dokumentation for ansøgerens lovlige ophold, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt desuden, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at værtsmoderen havde anført, at hun havde handlet i god tro, at hun ikke havde intentioner om at have ansøgeren boende uden lovligt opholdsgrundlag, at ansøgeren blev betragtet som en del af værtsmoderens familie, og at ansøgerens egen familie var fraflyttet ansøgerens barndomshjem i Filippinerne. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at ansøgeren efter det oplyste indrejste i Danmark i august 2014, at ansøgerens norske opholdstilladelse udløb den samme dag, som hun indrejste, at gebyret for indgivelse af ansøgningen blev betalt i september 2014, og at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering først modtog ansøgningen om opholdstilladelse i oktober 2014. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at afvisningen var i strid med Danmarks internationale forpligtelser. ERH/2015/83.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. september 2014 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse – Ej særlige grunde
Dato: 10-09-2014Udlændingenævnet stadfæstede i september 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af ind-givelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 21, til en serbisk statsborger, da de forhold, der begrundede afslaget om familiesammenføring i maj 2013, ikke havde ændret sig i en sådan grad, at der var grundlag for at vurdere sagen på ny. I maj 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, idet ansøgerens herboende ægtefælle ikke havde stillet økonomisk sikkerhed, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4. Afgørelsen blev påklaget efter klagefristens udløb, hvorfor Udlændingenævnet i september 2013 afviste at behandle klagesagen. I marts 2014 indgav ansøgeren på ny en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til ægteskabet med sin herboende ægtefælle. I maj 2014 afviste Udlændingestyrelsen, at ansøgeren i Danmark kunne indgive sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21, under henvisning til, at der forelå særlige grunde, der talte imod at tillade ansøgningen indgivet.
Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette havde afvist indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at da ansøgeren på ny søgte om familie-sammenføring i Danmark i marts 2014, var der kun gået cirka 10 måneder, siden Udlændingestyrelsen meddelte afslag i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, og at der ikke til den nye ansøgning fra marts 2014 var vedlagt en godkendt sikkerhedsstillelse fra den herboende ægtefælles kommune eller i øvrigt anført, at kravet om sikkerhedsstillelse denne gang ville blive imødekommet. Udlændingenævnet bemærkede, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 18 (nu § 9, stk. 21), at særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive en ansøgning her i landet, vil være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse, eller hvis udlændingen allerede er meddelt afslag på det, der ansøges om. For eksempel vil en udlænding, som har fået afslag på ægtefællesammenføring, ikke kunne indrejse på visum og på ny indgive ansøgning om ægtefællesammenføring, medmindre det eller de forhold, som begrundede afslaget på ansøgningen, har ændret sig eller udviklet sig på en sådan måde, at der er grundlag for igen at vurdere sagen. Udlændingenævnet fandt således, at det på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning ikke efter en umiddelbar vurdering af sagen var åbenbart, at det forhold, som begrundede afslaget, havde ændret sig i en sådan grad, at der var grundlag for at vurdere sagen på ny, da der to gange forud herfor var blevet meddelt enslydende afslag – det seneste under ét år forud for den seneste ansøgning. FAM/2014/127.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. september 2014 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
Dato: 04-09-2014Udlændingenævnet stadfæstede i september 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 21, til en filippinsk statsborger, da hun på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark ikke havde lovligt ophold her i landet. Samtidig stadfæstede Udlændingenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af Danmark med indrejseforbud i to år*. Ansøgeren blev i februar 2009 meddelt opholdstilladelse i Danmark som au pair med gyldighed frem til august 2010. I december 2010 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring og pålagde i den forbindelse ansøgeren at udrejse senest 15 dage efter modtagelsen af afgørelsen. Det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration meddelte i februar 2011 ansøgeren, at klagen ikke var tillagt opsættende virkning og pålagde i den forbindelse ansøgeren at udrejse straks. I juni 2011 stadfæstede det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2010 og pålagde ansøgeren at udrejse straks. I juli 2013 søgte ansøgeren om humanitær opholdstilladelse i Danmark, og i august 2013 meddelte Justitsministeriet ansøgeren afslag på ansøgningen om humanitær opholdstilladelse. I februar 2014 indgav ansøgeren på ny ansøgning om ægtefællesammenføring i Danmark, hvor hun oplyste, at hun siden 2009 havde opholdt sig uafbrudt her i landet. I maj 2014 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at afvise ansøgerens ansøgning om ægtefællesammenføring samt om at udvise ansøgeren med indrejseforbud i to år.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for ansøgningen om ægtefællesammenføring i februar 2014 ikke havde lovligt ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde modtaget afslag på familiesammenføring senest i juni 2011 og fået meddelt en udrejsefrist, hvorfor hun ikke kunne antages at have haft en berettiget forventning om at have lovligt ophold i Danmark efter denne dato. Udlændingenævnet fandt endvidere, at Danmarks internationale forpligtelser ikke kunne tilsige, at ansøgerens ansøgning skulle tillades indgivet her i landet, da der i sagen ikke forelå oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 kunne tilsige, at ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse burde tillades indgivet her i landet, samt at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse ikke ville kunne udøve familielivet i Filippinerne, herunder at ansøgerens ægtefælle ikke ville kunne meddeles opholdstilladelse i Filippinerne, såfremt parret ønskede det. Det forhold, at ansøgeren i november 2011 fødte parrets fællesbarn i Danmark, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da Udlændingenævnet lagde vægt på, at parrets familieliv var etableret på et tidspunkt umiddelbart før udløbet af ansøgerens opholdstilladelse som au pair, og at hun dernæst ikke havde haft lovligt ophold her i landet. Ansøgeren kunne ikke have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet i Danmark, uanset at hun senere under ulovligt ophold havde født et barn. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens barn ikke havde opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, idet børn først kan antages at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark efter seks til syv års ophold her i landet, hvor barnet skal have været tilknyttet dansk institution eller skole. FAM/2014/168.
*For resumé vedrørende afgørelsen om udvisning se under: Administrativ udvisning – Ulovligt ophold
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet