Tidsubegrænset opholdstilladelse
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Praktikophold
Dato: 14-03-2014Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en ansøger fra Bangladesh under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren var i august 2007 meddelt opholdstilladelse som studerende ved Roskilde Universitet, jf. udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1, og blev efterfølgende i januar 2011 meddelt opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Ansøgeren havde efter sin uddannelse blandt andet været i beskæftigelse som ulønnet praktikant ved en international organisation i Danmark samt som praktikant/”administrative trainee” ved to forskellige internationale organisationer i Europa.
Udlændingenævnet fandt, at de forskellige perioder som praktikant, herunder som ”administrative trainee”, ikke kunne indgå i beregningen af, hvorvidt ansøgeren opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt i forhold til praktikantstillingen ved den internationale organisation i Danmark, at der ikke var tale om beskæftigelse udført under sædvanlige løn- og ansættelsesforhold som forudsat i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da stillingen var ulønnet. For så vidt angik opholdene i udlandet, fandt Udlændingenævnet, at ingen af disse praktikophold var gennemført som et obligatorisk led i ansøgerens uddannelse eller beskæftigelse i Danmark, hvorfor disse ikke kunne indgå i beregningen, uanset at aflønningen af disse ophold havde været skattepligtig i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, og § 11, stk. 6. Ansøgerens øvrige perioder med studie og beskæftigelse var ikke tilstrækkelige til at opfylde kravet om, at udlændingen skal have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/177.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 26-02-2014Udlændingenævnet omgjorde i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2013 om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren, der var statsborger i Kosovo, led af posttraumatisk belastningsreaktion, paranoid psykose og periodiske depressioner. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren havde dokumenteret, at hans psykiske tilstand var kronisk, at ansøgeren i pressede situationer led under angstsymptomer og hallucinationer, og at han i behandlingssammenhæng ikke kunne magte at deltage i mere end to gange 45 minutter ugentligt grundet stærkt nedsat koncentrationsevne.
Udlændingenævnet fandt, at det måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, at fravige beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 14. FAM/2014/67.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet
Dato: 13-02-2014Udlændingenævnet omgjorde i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Rusland, der i juni 2003 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Ansøgeren havde i perioden fra september 2010 til august 2012 opholdt sig i sit hjemland for at for at blive repatrieret. Udlændingestyrelsen meddelte i juli 2012, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 1, uanset at ansøgerens ophold i udlandet ikke indgik i beregningen heraf, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, idet både ansøgerens ophold i Danmark frem til udrejsen i september 2010 og efter indrejsen i august 2012 indgik ved beregningen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet, og at ansøgeren således havde haft uafbrudt opholdstilladelse i Danmark siden 2003. FAM/2014/19. -
Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 11-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en ukrainsk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1. Ansøgeren blev i 2005 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, som blev forlænget frem til januar 2012. Den 11. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet hun ikke havde et gyldigt opholdsgrundlag. Den 22. marts 2013 meddelte Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Ansøgeren påklagede på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse af 11. marts 2013 til Udlændingenævnet, som hjemviste styrelsens afgørelse til fornyet behandling. I juli 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke i mindst fem år forinden ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse havde haft lovligt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i perioden fra januar 2012 til marts 2013 ikke havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var oplyst om sådanne omstændigheder vedrørende sagsbehandlingstiden, manglende overholdelse af vejledningsforpligtelsen eller mangelfuld partshøring, at ansøgeren burde meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/128.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet
Dato: 11-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Laos, der i maj 2006 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra juni 2009 til juli 2012 opholdt sig i udlandet sammen med sin ægtefælle som arbejdede som uafhængig konsulent for en virksomhed med mindre end ti ansatte.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens lovlige ophold i Danmark både før udrejsen af Danmark i 2009 og efter indrejsen i 2012 kunne indgå ved beregningen af, hvorvidt ansøgeren kunne anses for at have boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, da Udlændingestyrelsen løbende havde meddelt ansøgeren dispensation for bortfald i forbindelse med udlandsopholdet, og at ansøgerens ophold i udlandet ikke kunne indgå ved beregningen af om ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i fem år i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 4. Udlændingenævnet lagde vægt på i forhold til opholdet i udlandet, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 572 af 18. juni 2012, at der stilles krav om, at virksomheder for at været omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 4, skal have mindst ti ansatte som det gennemsnitlige antal ansatte over en periode på et år, og at den virksomhed, som ansøgerens ægtefælle havde været beskæftiget i, ikke på noget tidspunkt havde haft mindst ti ansatte. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at Udlændingestyrelsens afgørelser om dispensation for bortfald var begrundet med netop ansøgerens ægtefælles arbejde som uafhængig konsulent. FAM/2014/17. -
Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet
Dato: 11-02-2014Udlændingenævnet omgjorde i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Brasilien, der i december 2006 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra februar 2013 til december 2013 opholdt sig i udlandet sammen med sin ægtefælle, som arbejdede i udlandet. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2013, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 1, uanset at ansøgerens ophold i udlandet ikke indgik i beregningen heraf, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, idet både ansøgerens ophold i Danmark frem til udrejsen i februar 2013 og efter indrejsen i december 2013 indgik ved beregningen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet, og at ansøgeren således havde haft uafbrudt opholdstilladelse i Danmark siden 2006. FAM/2014/18.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 10-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en egyptisk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1. Ansøgeren blev i juni 2006 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og denne opholdstilladelse blev inddraget i april 2009. Ansøgeren blev i august 2010 meddelt opholdstilladelse på baggrund af studier efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, som udløb i juli 2012. Ansøgeren indgav i juli 2012 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og Udlændingestyrelsen meddelte i august 2013 afslag på ansøgningen under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1, idet ansøgeren på dette tidspunkt alene havde haft opholdstilladelse og boet lovligt i Danmark i fire år og fire måneder forud for afgørelsen. I juli 2012 havde ansøgeren endvidere ansøgt om forlængelse af sin opholdstilladelse, og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering afviste i maj 2013 ansøgningen grundet manglende gebyrbetaling. Ansøgeren klagede i september 2013 over Udlændingestyrelsens afgørelse fra august 2013, og i den forbindelse indgav ansøgeren en klage over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings sagsbehandling. Ansøgeren blev i oktober 2013 meddelt afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, og ansøgeren havde således ikke siden juli 2012 haft opholdstilladelse i Danmark, men alene i den efterfølgende periode opholdt sig på processuelt ophold i forbindelse med Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings behandling af ansøgningen. Det fremgik endvidere af CPR, at ansøgeren i november 2013 udrejste af Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet havde boet lovligt her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte betingelsen for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse og fortsat havde opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens opholdstilladelse udløb i juli 2012, og at ansøgeren ikke derefter havde været meddelt opholdstilladelse her i landet, men alene havde haft processuelt ophold under Udlændingestyrelsens behandling af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt derudover, at ansøgerens klage over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings vejledning og sagsbehandling ikke kunne føre til en ændret vurdering. FAM/2014/172.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1
Dato: 06-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en thailandsk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7 (krav om bestået Prøve i Dansk 1). Ansøgeren var blevet diagnosticeret i 2010 med atypisk autisme og mental retardering af middelsvær grad, og der var tale om varige lidelser, der havde været uændrede, siden diagnoserne blev stillet i 2010. Det blev til sagen oplyst, at der var sammenhæng mellem ansøgerens diagnoser og hans vanskeligheder i forbindelse med tilegnelsen af det danske sprog på et niveau, der kvalificerede til at bestå Prøve i Dansk 1. Under klagesagen blev det blandt andet oplyst, at ansøgeren i august 2013 var påbegyndt en STU, som er en særligt tilrettelagt uddannelse for unge med særlige behov, der ikke med støtte kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, hvor han blandt andet skulle fokusere på at forbedre sine danskkundskaber.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde vægt på, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold – uanset det oplyste om ansøgerens autisme og mentale retardering – at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at han ikke led af et handicap, som forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, og at det ikke var godtgjort, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville være i stand til at kunne bestå Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. FAM/2014/112.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. januar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Uafbrudt opholdstilladelse i Danmark
Dato: 17-01-2014Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3, til en statsborger fra Ukraine, der i april 2005 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1. Ansøgeren blev i maj 2007 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, frem til december 2007. I januar 2008 blev ansøgeren meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til sin ægtefælle i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1. Ansøgeren blev i april 2008 meddelt opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1, frem til april 2009. I december 2009 blev ansøgeren meddelt afslag på opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, samt afslag på opholdstilladelse som tilkaldevikar i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. I januar 2010 indgav ansøgeren på ny en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, hvorefter han i februar 2010 blev meddelt opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Denne opholdstilladelse var gyldig til februar 2011. Ansøgeren blev i december 2010 meddelt opholdstilladelse i medfør at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som senest blev forlænget til august 2015.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i perioden fra april 2009 til januar 2010 ikke havde gyldig opholdstilladelse i Danmark, men havde opholdt sig her i landet henholdsvis på processuelt ophold og under en fastsat udrejsefrist. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at beregningen af kravet om fem års lovligt ophold afbrydes, når en opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at såfremt en ansøgning om opholdstilladelse er indgivet her i landet, regnes perioden fra det tidspunkt, hvor ansøgningen blev indgivet, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet fandt således, at alene perioden fra januar 2010, hvor ansøgeren indgav en ny ansøgning om opholdstilladelse her i landet, kunne medregnes i beregningen af, hvorvidt ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele perioden haft opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens tidligere opholdstilladelse udløb i april 2009, og at opholdstilladelsen blev nægtet forlænget i december 2009, hvorfor ansøgeren ikke kunne anses for at have haft opholdstilladelse i Danmark i perioden fra april 2009 til januar 2010, hvor den nye ansøgning om opholdstilladelse blev indgivet. FAM/2014/20.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. januar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Uafbrudt opholdstilladelse i Danmark
Dato: 17-01-2014Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3, til en statsborger fra Ukraine, der i perioden fra september 2005 til juli 2010 havde opholdstilladelse i Danmark i medfør af henholdsvis udlændingelovens dagældende § 9, c, stk. 1, udlændingelovens § 9 a, stk. 1, og udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Ansøgeren blev i september 2010 meddelt afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Ansøgeren blev i maj 2011 meddelt afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af en ansøgning indgivet i september 2010. Ansøgeren blev i juli 2011 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af en ansøgning indgivet i juni 2011.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i perioden fra juli 2010 til juni 2011 ikke havde haft gyldig opholdstilladelse i Danmark, men havde opholdt sig her i landet henholdsvis på processuelt ophold og under en fastsat udrejsefrist. Udlændingenævnet be-mærkede i den forbindelse, at beregningen af kravet om fem års lovligt ophold afbrydes, når en opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at såfremt en ansøgning om opholdstilladelse er indgivet her i landet, regnes perioden fra det tidspunkt, hvor ansøgningen blev indgivet, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet fandt således, at alene perioden fra juni 2011, hvor ansøgeren ind-gav en ny ansøgning om opholdstilladelse her i landet, kunne medregnes i beregningen af, hvorvidt ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele perioden haft opholdstilladelse. FAM/2014/21.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet