Krav om lovligt ophold
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 27-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en kinesisk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1. Ansøgeren blev i 2006 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1. Ansøgeren blev i 2007 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, på baggrund af studier samt en arbejdstilladelse, og disse tilladelser blev i november 2008 forlænget til december 2009. Ansøgeren blev i april 2010 meddelt afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som blev påklaget i maj 2010, hvor ansøgeren blev meddelt processuelt ophold, mens klagesagen blev behandlet. I december 2010 blev afgørelsen stadfæstet af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ansøgeren indgav i oktober 2010 en ny ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie, og i december 2010 blev ansøgeren meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som efterfølgende er forlænget frem til juli 2017.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i perioden fra april 2010 til oktober 2010 ikke havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøger på tidspunktet for afgørelsen i relation til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, alene havde haft opholdstilladelse i Danmark på ansøgerens aktuelle grundlag i cirka fire år, regnet fra oktober 2010, idet gyldigheden af en opholdstilladelse regnes fra det tidspunkt, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Det kunne endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i maj 2010 blev meddelt processuelt ophold af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration under ministeriets behandling af en klage over Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse, da denne afgørelse blev stadfæstet af ministeriet, hvorfor ansøgeren i perioden fra udløbets af ansøgerens opholdstilladelse i december 2009 til meddelelsen af en ny opholdstilladelse på et andet grundlag i oktober 2010 ikke havde haft en opholdstilladelse i Danmark. FAM/2014/231.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Uafbrudt opholdstilladelse i Danmark
Dato: 06-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1, til en statsborger fra Kina, der i september 2007 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som studerende på en videregående uddannelse. Ansøgeren blev i september 2010 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen gældende frem til september 2014. Opholdstilladelse blev imidlertid inddraget den 8. april 2013. Forud for inddragelsen havde ansøgeren indgivet en ansøgning om opholdtilladelse i Danmark som jobsøgende. Denne ansøgning blev afvist den 12. juni 2013 under henvisning til, at ansøgeren ikke havde betalt gebyr i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen. Den 13. maj 2013 havde ansøgeren indgivet endnu en ansøgning om opholdstilladelse. Denne gang under henvisning til et nyt arbejde, og ansøgeren blev den 4. juli 2013 meddelt opholdtilladelse i Danmark under henvisning hertil.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele perioden haft uafbrudt opholdstilledelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i perioden fra den 8. april 2013 til den 13. maj 2013 ikke havde haft opholdstilladelse i Danmark, idet ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som jobsøgende den 12. juni 2013 blev afvist på grund af manglende gebyrbetaling, og da ansøgerens opholdstilladelse af 4. juli 2013 således alene kunne anses for at være gældende fra indgivelsen af ansøgningen den 13. maj 2013, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1 og stk. 3, jf. § 11, stk. 3, nr. 1, 2. led. FAM/2014/47.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Gyldig opholdstilladelse
Dato: 05-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en japansk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingestyrelsen havde i maj 2012 meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte det daværende krav om bestået Prøve i Dansk 2. Ansøgeren, der i december 2012 havde bestået Prøve i Dansk 1, blev i august 2013 af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på genoptagelse af sagen. Ansøgerens opholdstilladelse udløb i juni 2013.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, da ansøgerens seneste opholdstilladelse var gældende til den 23. juni 2013 og derfor var udløbet på denne dato, hvorfor ansøgeren ikke havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. FAM/2014/48.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 31. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet
Dato: 31-03-2014Udlændingenævnet omgjorde i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en statsborger fra Irak, der i maj 2000 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra august 2011 til juli 2012 opholdt sig i Irak, hvor ansøgeren ifølge egne oplysninger gik i niende klasse. Udlændingestyrelsen meddelte i januar 2012, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 1, uanset at ansøgerens ophold i udlandet ikke indgik i beregningen heraf, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, idet længden af ansøgerens ophold i Danmark regnedes fra tidspunktet for ansøgerens tilmelding til folkeregistret, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet, og at ansøgeren således havde haft uafbrudt opholdstilladelse i Danmark siden 2000. FAM/2014/24. -
Udlændingenævnets afgørelse af 31. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 31-03-2014Udlændingenævnet hjemviste i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2013 om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Peru. Den pågældende blev i juli 2002 meddelt opholdstilladelse på baggrund af studier. Denne opholdstilladelse blev forlænget gentagne gange og senest i november 2007 frem til april 2008. I marts 2009 blev den pågældende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, på grundlag af beskæftigelse. Den pågældende var i perioden fra september 2010 til juli 2013 udstationeret for den danske stat. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2013 den pågældende afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at den pågældende ikke havde boet lovligt i Danmark de sidste fem år. Det fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse, at Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at den pågældende havde været udstationeret i længere tid end to år, således at den pågældende efter Udlændingestyrelsens vurdering ikke havde boet lovligt i Danmark i perioden fra september 2012 til juli 2013.
Udlændingenævnet fandt, at den pågældende ikke på det foreliggende grundlag skulle meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at den pågældende ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen ikke sås at have medregnet perioden forud for den pågældendes udstationering, og at den pågældendes opholdstilladelse i perioden fra september 2010 til juli 2013 ikke var blevet anset for bortfaldet af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at Udlændingenævnet ikke havde vurderet, om der kunne anses for at have været afbrydelser i den pågældendes opholdsgrundlag i perioden forud for den pågældendes udstationering, herunder om han havde haft lovligt ophold med opholdstilladelse i perioden fra april 2008 til marts 2009. FAM/2014/92.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet
Dato: 13-02-2014Udlændingenævnet omgjorde i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Rusland, der i juni 2003 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Ansøgeren havde i perioden fra september 2010 til august 2012 opholdt sig i sit hjemland for at for at blive repatrieret. Udlændingestyrelsen meddelte i juli 2012, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 1, uanset at ansøgerens ophold i udlandet ikke indgik i beregningen heraf, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, idet både ansøgerens ophold i Danmark frem til udrejsen i september 2010 og efter indrejsen i august 2012 indgik ved beregningen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet, og at ansøgeren således havde haft uafbrudt opholdstilladelse i Danmark siden 2003. FAM/2014/19. -
Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 11-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en ukrainsk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1. Ansøgeren blev i 2005 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, som blev forlænget frem til januar 2012. Den 11. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet hun ikke havde et gyldigt opholdsgrundlag. Den 22. marts 2013 meddelte Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Ansøgeren påklagede på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse af 11. marts 2013 til Udlændingenævnet, som hjemviste styrelsens afgørelse til fornyet behandling. I juli 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke i mindst fem år forinden ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse havde haft lovligt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i perioden fra januar 2012 til marts 2013 ikke havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var oplyst om sådanne omstændigheder vedrørende sagsbehandlingstiden, manglende overholdelse af vejledningsforpligtelsen eller mangelfuld partshøring, at ansøgeren burde meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/128.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet
Dato: 11-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Laos, der i maj 2006 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra juni 2009 til juli 2012 opholdt sig i udlandet sammen med sin ægtefælle som arbejdede som uafhængig konsulent for en virksomhed med mindre end ti ansatte.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens lovlige ophold i Danmark både før udrejsen af Danmark i 2009 og efter indrejsen i 2012 kunne indgå ved beregningen af, hvorvidt ansøgeren kunne anses for at have boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, da Udlændingestyrelsen løbende havde meddelt ansøgeren dispensation for bortfald i forbindelse med udlandsopholdet, og at ansøgerens ophold i udlandet ikke kunne indgå ved beregningen af om ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i fem år i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 4. Udlændingenævnet lagde vægt på i forhold til opholdet i udlandet, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 572 af 18. juni 2012, at der stilles krav om, at virksomheder for at været omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 4, skal have mindst ti ansatte som det gennemsnitlige antal ansatte over en periode på et år, og at den virksomhed, som ansøgerens ægtefælle havde været beskæftiget i, ikke på noget tidspunkt havde haft mindst ti ansatte. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at Udlændingestyrelsens afgørelser om dispensation for bortfald var begrundet med netop ansøgerens ægtefælles arbejde som uafhængig konsulent. FAM/2014/17. -
Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet
Dato: 11-02-2014Udlændingenævnet omgjorde i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Brasilien, der i december 2006 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra februar 2013 til december 2013 opholdt sig i udlandet sammen med sin ægtefælle, som arbejdede i udlandet. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2013, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 1, uanset at ansøgerens ophold i udlandet ikke indgik i beregningen heraf, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, idet både ansøgerens ophold i Danmark frem til udrejsen i februar 2013 og efter indrejsen i december 2013 indgik ved beregningen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet, og at ansøgeren således havde haft uafbrudt opholdstilladelse i Danmark siden 2006. FAM/2014/18.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold
Dato: 10-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en egyptisk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1. Ansøgeren blev i juni 2006 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og denne opholdstilladelse blev inddraget i april 2009. Ansøgeren blev i august 2010 meddelt opholdstilladelse på baggrund af studier efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, som udløb i juli 2012. Ansøgeren indgav i juli 2012 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og Udlændingestyrelsen meddelte i august 2013 afslag på ansøgningen under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1, idet ansøgeren på dette tidspunkt alene havde haft opholdstilladelse og boet lovligt i Danmark i fire år og fire måneder forud for afgørelsen. I juli 2012 havde ansøgeren endvidere ansøgt om forlængelse af sin opholdstilladelse, og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering afviste i maj 2013 ansøgningen grundet manglende gebyrbetaling. Ansøgeren klagede i september 2013 over Udlændingestyrelsens afgørelse fra august 2013, og i den forbindelse indgav ansøgeren en klage over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings sagsbehandling. Ansøgeren blev i oktober 2013 meddelt afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, og ansøgeren havde således ikke siden juli 2012 haft opholdstilladelse i Danmark, men alene i den efterfølgende periode opholdt sig på processuelt ophold i forbindelse med Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings behandling af ansøgningen. Det fremgik endvidere af CPR, at ansøgeren i november 2013 udrejste af Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet havde boet lovligt her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte betingelsen for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse og fortsat havde opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens opholdstilladelse udløb i juli 2012, og at ansøgeren ikke derefter havde været meddelt opholdstilladelse her i landet, men alene havde haft processuelt ophold under Udlændingestyrelsens behandling af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt derudover, at ansøgerens klage over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings vejledning og sagsbehandling ikke kunne føre til en ændret vurdering. FAM/2014/172.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet