Beskæftigelseskravet
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 13-03-2015Udlændingenævnet omgjorde i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en iransk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i maj 2006 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst tre år inden for de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, herunder oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold, måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at der skete en fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde fremlagt dokumentation for, at han var døvstum, at han ikke kunne opnå hørelse med høreapparater, og at han var afhængig af tegnsprogstolk i kommunikationen med hørende. Udlændingenævnet tillagde det endvidere afgørende betydning, at det på baggrund af de oplysninger, der fremgik af eIndkomst om ansøgerens beskæftigelse i perioden fra juli 2010 til datoen for Udlændingenævnets afgørelse, kunne lægges til grund, at ansøgeren havde udfoldet betydelige bestræbelser på at opfylde beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet lagde yderligere vægt på, at Danske Døves Landsforbund i en erklæring havde anført, at ansøgerens muligheder for beskæftigelse var stærkt indskrænkede, at ansøgeren havde søgt flere jobs, og at ansøgeren ønskede et arbejde, hvis det var muligt. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/67. -
Udlændingenævnets afgørelse af 12. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 12-03-2015Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en usbekisk statsborger. Ansøgeren blev i 2005 meddelt opholdstilladelse som au pair. I 2009 og 2013 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som studerende ved Rudolf Steiner Børnehaveseminariet. I 2013 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som pædagog. I september 2012 indgav ansøgeren ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Det blev i ansøgningen oplyst, at ansøgeren i august 2009 var påbegyndt en uddannelse på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, og at hun havde opnået 60 ECTS-point på en uddannelse fra en handelsskole i perioden fra september 2007 til juni 2009. Vedlagt ansøgningen var en uddannelseserklæring fra august 2012, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde optjent 150 ECTS-point på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet. I december 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at Rudolf Steiner Børnehaveseminariet ikke er en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Afgørelsen blev påklaget måneden efter. Til støtte for klagen anførte ansøgeren, at hun havde modtaget SU i forbindelse med sin uddannelse, og at hun siden juli 2008 havde været ansat på en cafe på Frederiksberg. Ansøgeren dokumenterede endvidere, at hun havde gået på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, som er en 3-årig privat pædagoguddannelse, der er SU-berettiget. Derudover blev det dokumenteret, at ansøgeren havde været ansat som tilkalde-løsarbejder på en café fra juni 2008, og at hun fra september 2013 havde været ansat fuldtid som barselsvikar i en kommune. Styrelsen for Videregående Uddannelser havde af to omgange oplyst, at de ikke anså pædagoguddannelsen på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet for at være en uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, da det alene er uddannelser omfattet af uddannelseslovgivningen, som kan anses for at være en uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyste i april 2014, at Rudolf Steiner Børnehaveseminariet ikke er en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, selvom de studerende er SU-berettigede. Senere i samme måned oplyste Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at de tidligere havde meddelt opholdstilladelse til udlændinge, som var optaget på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, idet de havde antaget, at SU-berettigede uddannelser kunne sidestilles med offentligt anerkendte uddannelser. Endvidere blev det oplyst, at Danmarks Evalueringsinstitut alene havde godkendt Rudolf Steiner Børnehaveseminariet i forhold til SU, men ikke i forhold til at anse uddannelsesinstitutionen som offentligt anerkendt efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2. I november 2014 oplyste Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at for så vidt angik fortolkningen af begrebet ”offentligt anerkendt uddannelsesinstitution” i studiebekendtgørelsen § 1, stk. 1, og § 1, stk. 2, tog styrelsen udgangspunkt i de daværende vejledende lister over uddannelser fra Undervisnings- og Videnskabsministeriet, hvorefter det var afgørende, at de pågældende uddannelser skulle være oprettet ved lov eller i henhold til lov. Det fremgik endvidere, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tidligere havde givet studerende opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af indskrivelse på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, men nu var blevet bekendt med, at uddannelsen ikke kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, da uddannelsen ikke var offentligt anerkendt. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde haft en vekslende arbejdsmængde fra februar 2010 til december 2014.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet fandt derimod, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren samlet havde været i ordinær beskæftigelse eller under en offentligt anerkendt uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgik af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, at ansøgeren havde optjent 180 ECTS på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, herunder at hun var meddelt opholds- og arbejdstilladelse som studerende ved uddannelsen. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at det kun er uddannelsesforløb på offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner, som kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 6, kan anses for opfyldt. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgerens uddannelsesforløb på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet ikke kunne indgå i beregningen af, om hun havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det af ansøgeren anførte om, at hun på grund af en fejl begået af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stod i en situation, hvor hun kunne blive sendt ud af Danmark efter ni års ophold, og at hun og hendes kæreste havde en forventning om at opbygge familie og fremtid i Danmark, fandt Udlændingenævnet imidlertid ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt således – uanset at der var meddelt opholdstilladelse til ansøgeren på baggrund af uddannelse på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet – at hun ikke herved – ud over en eventuelt berettiget forventning om at kunne færdiggøre sin uddannelse i Danmark – kunne have fået en berettiget forventning om at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på denne baggrund. Udlændingenævnet henviste således til, at der knyttes en række andre betingelser til det at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at opholdstilladelse meddelt med henblik på studier eller beskæftigelse meddeles med henblik på midlertidigt ophold, og at ikke alle typer af offentligt anerkendte uddannelser indgår på samme vilkår i forhold til tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet anførte, at ansøgeren heller ikke stilles ringere ved afgørelsen end andre herboende udlændinge, der ønsker tidsubegrænset opholdstilladelse, og som har taget en uddannelse på en ikke offentligt anerkendt uddannelsesinstitution i Danmark. Det var således Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren på baggrund af sine opholds- og arbejdstilladelser med henblik på midlertidigt ophold ikke kunne have opnået en berettiget forventning om at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sit studie på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, idet Udlændingenævnet bemærkede, at en afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse var en ny afgørelse hvilende på andre kriterier. Udlændingenævnet fandt således, at udlændingemyndighederne ikke i forhold til reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse burde dispensere herfra på baggrund af, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fejlagtigt havde udstedt opholds- og arbejdstilladelser til ansøgeren. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste siden juni 2008 havde været ansat som tilkalde-løsarbejder ved en café, og at hun siden september 2013 havde været ansat i en tidsbegrænset fuldtidsstilling ved en kommune, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på de oplysninger, der fremgik af eIndkomst, og de oplysninger, der var fremkommet fra ansøgeren selv. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren alene havde udført 20 måneders fuldtidsbeskæftigelse fra februar 2010 til og med februar 2015, og at hun alene havde haft deltidsbeskæftigelse med over 60 timer om måneden i februar 2012, august 2012 og juni 2013, der indregnes som 3/5 i den samlede ansættelsesperiode. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren alene havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i højst et år og ni måneder inden for de sidste fem år, hvorfor ansøgeren ikke kunne anses for at opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/18.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 05-03-2015Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i juli 2004 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I august 2013 indgav ansøgeren en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Af ansøgningen fremgik det, at ansøgeren havde været i ordinær deltidsbeskæftigelse fra februar 2007, og at ansøgeren havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I august 2014 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, som hun påklagede til Udlændingenævnet i oktober 2014. Vedlagt klagen var et journalnotat fra september 2014 fra en læge, hvoraf det fremgik, at ansøgeren led af psykosomatiske symptomer og søvnproblemer, at hun opnåede 40/52 på en depressionsskala og 44/56 på angstskala Hamilton, at hun led af kroniske mavesmerter, at hun højst kunne arbejde tre timer dagligt, og at hendes nedsatte arbejdsevne skyldtes sygdom. Det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at ansøgeren havde været i ordinær deltidsbeskæftigelse med et timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt i 14 måneder i perioden fra marts 2010 til september 2014.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren alene havde været i ordinær deltidsbeskæftigelse med et timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt i 14 måneder. Beskæftigelse med et ugentligt timetal på mellem 15 og 29 timer indgår med 3/5 i beregningen af, om ansøgeren har været i ordinær beskæftigelse med mere end 30 timer ugentligt. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgerens ordinære deltidsbeskæftigelse omregnet svarede til, at hun kunne anses for at have været i ordinær beskæftigelse i 8,4 måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet bemærkede, at det kun er beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kan indgå i beregningen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at der kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter Danmarks internationale forpligtelser. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at en læge havde oplyst, at ansøgeren led af psykosomatiske symptomer og søvnproblemer, at hun opnåede 40/52 på en depressionsskala og 44/56 på angstskala Hamilton, at hun led af kroniske mavesmerter, at hun højst kunne arbejde tre timer dagligt, og at hendes nedsatte arbejdsevne skyldtes sygdom. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at hun led af en sygdom eller et handicap, der kunne føre til, at betingelsen om tre års beskæftigelse inden for de seneste fem år ikke burde stilles under henvisning til Danmarks internationale forpligtelser. Det var således hverken dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren på grund af sin sygdom ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde beskæftigelses- eller uddannelseskravet. FAM/2015/27.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 05-03-2015Udlændingenævnet omgjorde i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en iransk statsborger.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at der skete en fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde fremlagt dokumentation for, at han var døvstum, at han ikke kunne opnå hørelse med høreapparater, og at han var afhængig af en tegnsprogstolk ved kommunikation med hørende. Udlændingenævnet tillagde det endvidere afgørende betydning, at det på baggrund af oplysninger fra eIndkomst kunne lægges til grund, at ansøgeren havde udfoldet betydelige bestræbelser på at opfylde beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet lagde yderligere vægt på, at Danske Døves Landsforbund i en erklæring havde anført, at ansøgerens muligheder for beskæftigelse var stærkt indskrænkede, at han havde søgt flere jobs, og at han ønskede at arbejde, hvis det var muligt. FAM/2015/74.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 18-02-2015Udlændingenævnet omgjorde i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsløs palæstinenser i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgik af en udtalelse fra ansøgerens læge, at ansøgeren led af svær PTSD og en deraf følgende kronisk depressiv tilstand, at ansøgeren led af slidgigt i lænden, nakken og begge tommelgrundled, at lidelserne vurderedes at medføre en meget nedsat funktionsevne på både kort og lang sigt, og at ansøgeren ikke havde været i arbejdsprøvning siden 2007. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af akterne i ansøgerens kontanthjælpssag hos ansøgerens kommune, at ansøgeren efter kommunens opfattelse forsøgte at yde det, som han reelt kunne, men at ansøgeren grundet massive fysiske og psykiske helbredsproblematikker havde en meget nedsat funktionsevne, at der ikke sås at være nogen behandling, der kunne forbedre ansøgerens helbredsforhold, og at det i december 2014 blev anbefalet at afslutte afprøvningsaktivitet i forhold til arbejdsmarkedet for at undgå øget pres på ansøgeren. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/12.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 16-02-2015Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Elfenbenskysten, der siden marts 2007 havde haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen meddelte i august 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren påklagede efterfølgende afgørelsen til Udlændingenævnet og anførte til støtte for klagen, at ansøgeren havde arbejdet 37 timer om ugen som selvstændig erhvervsdrivende, og at den lave omsætning skyldtes, at det tog lang tid at skaffe stamkunder til en nyopstartet virksomhed.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte en af de grundlæggende betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på det foreliggende grundlag ikke havde dokumenteret, at hun havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller havde udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre af de sidste fem år. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at det kun var beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, var opfyldt, og at der var tale om en løbende femårig periode. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgik af ansøgerens lønsedler, at hun havde været fuldtidsbeskæftiget fra februar 2010 til og med juni 2011, og at ansøgeren i den samme periode endvidere havde været deltidsbeskæftiget i fire måneder. Dette indgik med 15,4 måneders fuldtidsbeskæftigelse i den samlede beregning. Det indgik endvidere i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren efter egne oplysninger havde arbejdet 37 timer om ugen som selvstændig erhvervsdrivende siden juni 2011. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne indgå i den samlede beregning, da ansøgeren ikke havde dokumenteret sin beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende med det fremsendte materiale – herunder registreringsbevis, kvitteringer for momsindberetning og årsregnskaber for 2011, 2012 og 2013 – og at dette ikke kunne sidestilles med ordinært lønarbejde. Udlændingenævnet henviste derved til, at det fremgik af årsregnskabet for 2011, at virksomheden i perioden fra juni 2011 til december 2011 havde en omsætning på 25.866 kr., at det fremgik af årsregnskabet for 2012, at virksomheden i 2012 havde en omsætning på 77.247 kr., og at det fremgik af årsregnskabet for 2013, at virksomheden i 2013 havde en omsætning på 69.679 kr. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren var deltidsbeskæftiget i perioden april 2014 til januar 2015, hvilket blev omregnet til tre måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet beskæftigelse med et ugentligt timetal mellem 15 og 29 timer indgik med 3/5 i beregningen af, om ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse med mere end 30 timer ugentligt. Udlændingenævnet fandt samlet, at ansøgeren kunne anses for at have været i ordinær beskæftigelse i 18,4 måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningen om, at ansøgeren ikke led af et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/113.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 16-02-2015Udlændingenævnet omgjorde i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Bosnien-Hercegovina.
Udlændingenævnet fandt, at der var grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år indenfor de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden april 2011 havde været ansat i en fleksjobstilling, og at et fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde på den baggrund til grund, at ansøgeren inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse – hvilket vil sige siden februar 2010 – havde været i fuldtidsbeskæftigelse i 46 måneder og således opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/9.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 04-02-2015Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en egyptisk statsborger i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren blev i august 2005 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvilken senest blev forlænget i juli 2014 frem til juli 2017. Ansøgeren havde senest søgt om tidsubegrænset opholdstilladelse i februar 2013 og havde ikke i ansøgningsskemaet udfyldt erklæringen om beskæftigelse eller uddannelse og havde heller ikke indsendt dokumentation herfor. Ansøgeren havde imidlertid anført, at hun havde et handicap, som forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse og havde i den forbindelse indsendt lægelig dokumentation.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde oplyst om eller dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at det ved opslag i eIndkomst fremgik, at ansøgeren i perioden fra januar 2008 til september 2014 havde modtaget SU, da ansøgeren ikke havde dokumenteret at have afsluttet en uddannelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. De forhold, at ansøgeren havde problemer med sin venstre skulder og havde smerter som følge heraf, at hun var tilknyttet en psykiatrisk klinik, og at ansøgerens yngste søn var i behandling for leukæmi, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at disse forhold ikke var af en sådan karakter og omfang, at ansøgeren ikke havde haft mulighed for og ikke fremadrettet havde mulighed for at opfylde beskæftigelses- og uddannelseskravet. Udlændingenævnet bemærkede i denne forbindelse, at ansøgeren havde modtaget SU siden januar 2008, og at hun aktuelt ifølge eIndkomst var i beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke til sagen var oplyst om forhold, der forhindrede ansøgeren i at opfylde beskæftigelseskravet på et senere tidspunkt. FAM/2015/21.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 19-01-2015Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en marokkansk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren havde indsendt dokumentation for at have været under uddannelse i et år og syv måneder som social- og sundhedshjælper. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde arbejdet fra februar 2013 til december 2014, idet han var ansat som social- og sundhedshjælper på to plejehjem, hvor han havde et timetal på mellem 12 og 276 timer om måneden. På tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse var ansøgeren under uddannelse som social- og sundhedsassistent.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet det alene var dokumenteret, at ansøgeren havde arbejdet fuldtid i seks måneder. Ansøgeren havde arbejdet deltid i 11 måneder, som svarede til godt seks måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet henviste til, at ansættelse med over 30 timer per uge anses som ordinær beskæftigelse, mens en ugentlig ansættelse med 15-30 timer anses som deltidsbeskæftigelse, som omregnes til ordinær fuldtidsbeskæftigelse med 3/5. Det bemærkedes, at ansøgerens arbejde på de to plejehjem under hans endnu ikke afsluttede social- og sundhedsassistent uddannelse indgik i denne beregning. Udlændingenævnet oplyste samtidig, at deltidsarbejde udført under en afsluttet uddannelse ikke kan indgå ved beregningen af, hvorvidt udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 er opfyldt, da det alene er afsluttede uddannelser, der indgår i beregningen af beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgerens beskæftigelse, hvor han arbejdede mindre end 15 timer ugentligt ikke kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, kunne anses for opfyldt, idet det alene er beskæftigelse med mindst 15 timer ugentligt, der kan indgå i denne beregning. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren samlet set havde været under uddannelse i et år og syv måneder, idet hans samlede danskuddannelser ikke indgik i beregningen af, hvorvidt han havde været under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år, da alene gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser eller lignende kan indgå i beregningen. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren havde haft deltidsbeskæftigelse samtidig med sine studier (social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent), og at ansøgeren derfor samlet set havde været under uddannelse og fuldtidsbeskæftiget i godt to år og syv måneder. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i tre år inden for de sidste fem år, og at ansøgeren således ikke på afgørelsestidspunktet opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/13.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed – Støtte til handicappet barn
Dato: 19-01-2015Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en libanesisk statsborger, da ansøgeren ikke opfyldte kravet om at være under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren drev selvstændig erhvervsvirksomhed fra april 2011 til september 2013. Ansøgeren havde desuden en datter, der var forsinket i sin motoriske udvikling, led af krampeanfald, og gentagne gange var blevet undersøgt og havde været indlagt på hospitalet, og ansøgeren var selv diagnosticeret med PTSD. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde modtaget sygedagpenge i perioden fra juni 2014 til november 2014. Om ansøgerens datters forhold var det endvidere oplyst, at hun var omfattet af målgruppen i servicelovens § 41, at hun var indskrevet på et særligt dagtilbud for børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 32, men at hun ikke var tilknyttet de særlige tilbud, da ansøgeren og dennes ægtefælle ønskede at passe deres datter i hjemmet. Bopælskommunen havde oplyst, at ansøgeren på baggrund af datterens forhold ville kunne have søgt om kompensation efter servicelovens § 42, dog ikke i omfanget af 30 timer om ugen, da der var stillet et relevant pasningstilbud til rådighed. Derudover oplyste kommenen, at hvis kommunen havde modtaget en ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, ville ansøgeren med al sandsynlighed kunne have fået bevilliget støtte efter servicelovens § 42 i mindre omfang for at kompensere for børnehavens korte åbningstider. Kommunen vurderede dog, at støtten ikke ville kunne være i omfanget af 30 timer ugentligt, da der var stillet et relevant pasningstilbud til rådighed.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation herfor. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at hun siden april 2011 havde arbejdet fuldtid i sin selvstændige erhvervsvirksomhed og senere havde stiftet et nyt selskab sammen med sin ægtefælle, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke kunne anses for i tilstrækkelig grad at have dokumenteret omfanget og karakteren af sit arbejde i virksomheden. Udlændingenævnet fandt desuden, at den indsendte dokumentation i form af registreringsbevis fra SKAT, hvoraf det fremgik, at ansøgerens virksomhed startede i april 2011, urevideret regnskab for regnskabsåret 2012, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde haft rene salg inklusiv eget forbrug for ca. 300.000 kr., en kopi af registreringsbevis fra SKAT, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i oktober 2013 startede en ny virksomhed sammen med sin ægtefælle, samt en udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister, hvoraf det fremgik, at den første virksomhed ophørte i september 2013, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ikke havde dokumenteret, at hendes beskæftigelse i virksomheden kunne sidestilles med ordinært lønarbejde. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgerens datter led af massive funktionsnedsættelser, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at bopælskommunen havde oplyst, at datteren var omfattet af målgruppen i servicelovens § 41, at hun var indskrevet på et særligt dagtilbud for børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, men at hun ikke var tilknyttet de særlige tilbud, da ansøgeren og dennes ægtefælle ønskede at passe hende i hjemmet. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det forhold, at bopælskommunen havde oplyst, at ansøgeren ville være berettiget til støtte efter servicelovens § 42, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren ville kunne have fået hjælp i et sådant omfang, at det ville kunne sidestilles med ordinært deltidsarbejde eller ordinært fuldtidsarbejde. Udlændingenævnet fandt ydermere, at det forhold, at ansøgeren og dennes ægtefælle i maj 2013 tog deres datter ud af børnehaven for at passe hende i hjemmet på grund af mistanke om overgreb, ikke kunne føre til en ændret vurdering af samme grunde. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst at lide af angst og PTSD, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/31.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet