Afvisning af indgivelse af klage

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. marts 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 19-03-2015

    Udlændingenævnet afviste i marts 2015 at behandle en klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i august 2014, da klagefristen var udløbet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6. En dansk ambassade havde videresendt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse til den e-mailadresse, som ansøgeren havde anført i ansøgningsskemaet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, da han søgte om opholdstilladelse. Ansøgeren klagede over afgørelsen i november 2014, hvori det var anført, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse først blev sendt til ansøgeren i oktober 2014. Den danske ambassade havde i oktober 2014 videresendt afgørelsen til en anden e-mailadresse end den, som ansøgeren havde angivet i ansøgningsskemaet, idet ansøgeren senest havde kontaktet ambassaden via den anden e-mailadresse.

    Udlændingenævnet fandt, at klagen skulle afvises, da klagen var indgivet efter klagefristens udløb. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgik af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings klagevejledning i afgørelsen, at der senest skulle klages otte uger efter, at ansøgeren havde modtaget afgørelsen. Udlændingenævnet fandt, at den danske ambassade havde videresendte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse til ansøgeren i august 2014 til den e-mailadresse, som ansøgeren selv havde anført i ansøgningsskemaet, da han søgte om opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det var ansøgerens ansvar at angive de korrekte kontaktoplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og at ansøgeren efter ansøgningens indgivelse ikke havde berigtiget e-mail adressen over for de danske myndigheder. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren kontaktede ambassaden fra en anden e-mailadresse end den, som afgørelsen var sendt til i august 2014, da ansøgeren havde angivet den oprindelige e-mailadresse i ansøgningsskemaet. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at der var grundlag for at dispensere fra klagefristen. ERH/2015/39.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. marts 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 17-03-2015

    Udlændingenævnet afviste i marts 2015 at behandle en klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen i december 2014 til en filippinsk statsborger, da klagefristen var udløbet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6. Det fremgik af sagen, at Udlændingestyrelsen samme dag, hvor afgørelsen blev truffet, havde sendt afgørelsen digitalt til ansøgerens e-boks. Ansøgeren klagede over Udlændingestyrelsens afgørelse i marts 2015, hvorved ansøgeren anførte, at hun ønskede en forlængelse af klagefristen, da hun først modtog Udlændingestyrelsens afgørelse i marts 2015 ved personlig henvendelse i Udlændingestyrelsens borgerservice. Ansøgeren anførte endvidere, at hun ikke var klar over fremgangsmåden med e-boks, og at hun ikke havde kendskab til, hvordan hun fik adgang hertil.

    Udlændingenævnet fandt, at klagen skulle afvises, idet klagen blev indgivet efter klagefristens udløb. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen fremsendte afgørelsen ved digital post i december 2014, og at Udlændingenævnet først i marts 2015 modtog klagen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af Udlændingestyrelsens klagevejledning i afgørelsen, at der senest skulle klages otte uger efter modtagelsen af afgørelsen. Udlændingenævnet fandt, at det af ansøgeren anførte om, at hun først modtog Udlændingestyrelsens afgørelse i marts 2015, at hun ikke var klar over, at hun ville modtage post via e-boks, og at ansøgeren ikke havde kendskab til, hvordan hun fik adgang til e-boks, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at afgørelsen blev fremsendt til ansøgerens e-boks i december 2014, at den således kom frem samme dag, som den var truffet, og at det siden november 2014 havde været ansøgerens eget ansvar at gøre sig bekendt med indholdet af post i hendes digitale postkasse, da ansøgeren var bosat i Danmark. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at hun var fritaget for obligatorisk tilslutning til e-boks. Udlændingenævnet fandt således, at Udlændingestyrelsen med frigørende virkning havde kunnet fremsende afgørelsen til ansøgeren med digital post. FAM/2015/30.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. februar 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 16-02-2015

    Udlændingenævnet afviste i februar 2015 en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en irakisk statsborger truffet i januar 2014. Ansøgeren sendte i december 2014 en e-mail til Folketingets Ombudsmand vedrørende afslaget, hvorefter Folketingets Ombudsmand senere samme måned oplyste ansøgeren om, at Folketingets Ombudsmand ikke kunne behandle klager over Udlændingestyrelsens afgørelser, før Udlændingenævnet havde truffet afgørelse i sagen. I januar 2015 klagede ansøgeren til Folketingets Ombudsmand over Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter Folketingets Ombudsmand videresendte klagen til Udlændingenævnet samme måned.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde indgivet sin klage efter klagefristens udløb. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Udlændingestyrelsen i januar 2014 havde meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, og at Udlændingenævnet først i januar 2015 modtog ansøgerens klage. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af Udlændingestyrelsens klagevejledning i afgørelsen, at der senest skulle klages 8 uger efter, at ansøgeren havde modtaget afgørelsen. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at der var grundlag for at dispensere fra klagefristen. FAM/2015/127.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. januar 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 07-01-2015

    Udlændingenævnet afviste i januar 2015 at behandle en klage fra en ansøger fra Indien. I marts 2014 indgav ansøgeren via Den Danske Ambassade i Indien en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Af ansøgningsskemaet fremgik ansøgerens postadresse, e-mailadresse og telefonnummer. Det fremgik endvidere af ansøgningsskemaet, at såfremt der skulle ske ændringer i ansøgerens kontaktoplysninger, skulle han rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ansøgeren havde efterfølgende ikke rettet henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende sine kontaktoplysninger. I juli 2014 traf Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en afgørelse i den pågældende sag, som styrelsen videresendte til Den Danske Ambassade i Indien med anmodning om at informere ansøgeren om afgørelsen. I december 2014 modtog Udlændingenævnet en klage fra ansøgeren, hvoraf det fremgik, at han modtog Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse i juli 2014 via e-mail fra Den Danske Ambassade i Indien, men at han ikke tjekkede denne e-mail konto før i november 2014, da han forventede at modtage afgørelsen med almindelig post, idet den tidligere korrespondance mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og ansøgeren var sket med almindelig post.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens klage var indgivet efter klagefristens udløb, hvorfor Udlændingenævnet afviste klagen, som ikke blev behandlet i Udlændingenævnet. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i juli 2014 meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse, og at Udlændingenævnet først i december 2014 modtog hans klage. Det af ansøgeren anførte om, at han ikke tjekkede sin e-mail konto før i november 2014, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ved udfyldelsen af ansøgningsskemaet havde anført sin postadresse og e-mailadresse samt sit telefonnummer, og at han derfor måtte forvente, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ville kontakte ham via disse oplysninger. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren ikke tidligere havde kommunikeret med Den Danske Ambassade i Indien via e-mail, da han ved ansøgningen indgivet til ambassaden havde anført både sin postadresse og e-mailadresse. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke forelå sådanne omstændigheder i sagen, at der var grundlag for at dispensere fra klagefristen. ERH/2015/1.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 8. december 2014 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage – Genoptagelse

    Dato: 08-12-2014

    Udlændingenævnet afviste i december 2014 at genoptage Udlændingenævnets afgørelse om afvisning af indgivelse af klage på grund af manglende gebyrbetaling, jf. almindelige retsgrundsætninger, hvorefter en sag kan genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved den oprindelige afgørelse i sagen. I juli 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgerens advokat klagede i september 2013 over denne afgørelse og oplyste i den forbindelse, at klagegebyret ville blive indbetalt inden for tre dage. I oktober 2013 indsendte advokaten et sagsbestillings-id samt kodelinjen for betalingen. I januar 2014 indsendte advokaten, efter henvendelse fra Udlændingenævnet, en kvittering, hvoraf der fremgik en anden kodelinje for betalingen. I januar 2014 afviste Udlændingenævnet at behandle klagen, da der først i november 2013 var indbetalt klagegebyr. I maj 2014 anmodede ansøgerens advokat om genoptagelse ved Udlændingenævnet. Advokaten anførte blandt andet, at den for sene gebyrindbetaling skyldtes en ekspeditionsfejl på dennes kontor, og at dette ikke burde lægges ansøgeren til last. Advokaten henviste i den forbindelse til Højesteretsdom U2010.3008 H, hvoraf det fremgik, at advokatfejl ikke burde afskære klageren fra at få prøvet en afgørelse.

    Udlændingenævnet fandt, at advokaten ikke havde anført nye, væsentlige oplysninger, som kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at der først blev betalt klagegebyr i november 2013, hvilket var over to måneder efter udløbet af klagefristen på otte uger, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at en klage først kan anses for indgivet, hvis der senest samtidig med klagen betales det påkrævede klagegebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 2. pkt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke under henvisning til U2010.3008 H kunne ske genoptagelse af Udlændingenævnets afgørelse om afvisning af klagen, således at klagen burde blive realitetsbehandlet. Udlændingenævnet lagde vægt på, at de faktiske forhold i sagen, og de forhold, der gjorde sig gældende i U2010.3008 H, ikke var så sammenlignelige, at der kunne bortses fra den væsentlige overskridelse af klagefristen før det pligtige klagegebyr blev indbetalt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på Højesteretsdommens karakter og forløb, herunder at denne dom omhandlede kære over byrettens kendelse, at denne blev for sent indgivet, da advokaten fejlagtigt havde antaget, at retsmidlet mod byrettens afgørelse var anke og ikke kære, og som følge heraf først appellerede byrettens afgørelse væsentligt efter kærefristens udløb, ligesom Østre Landsret lagde vægt på, at indbringelsen af sagen for landsretten skete rettidigt inden for, hvad der ville have været fristen ved anke. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens advokat havde været fuldt klar over den gældende klagefrist, og at der var tale om en væsentlig overskridelse af denne, før det pligtige klagegebyr blev betalt. Udlændingenævnet fandt derfor, at der ikke forelå særlige grunde til at dispensere fra den i udlændingeloven fastsatte klagefrist. FAM/2014/198.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. juni 2013 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 18-06-2013

    Udlændingenævnet afviste i juni 2013 at behandle en klage fra en ansøger fra Tyrkiet. Udlændingestyrelsen havde den 6. marts 2013 meddelt ansøgeren afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde opnået tilstrækkeligt med point efter pointsystemet, jf. udlændingeloven som denne tidligere var bekendtgjort ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 med senere ændringer. Endvidere meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag under henvisning til, at ansøgeren ikke havde været i uafbrudt uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse fra afslutningen af folkeskolen, til hun blev 18 år, eller havde dokumenteret at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6, som denne var bekendtgjort ved lov nr. 572 af 18. juni 2012 med senere ændringer. Den 6. maj 2013 modtog Udlændingenævnet ansøgerens klage telefonisk, hvor det blev gjort gældende, at ansøgeren opfyldte kravene for tidsubegrænset opholdstilladelse, da hun havde været i virksomhedspraktik.

    Udlændingenævnet fandt, at klagen skulle afvises efter udlændingelovens § 52 b, stk. 5, hvorefter blandt andet klage over afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse skal være indgivet, inden otte uger efter at udlændingen har fået meddelelse om afslaget. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klagen var indgivet én hverdag for sent, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne bevirke, at der skulle dispenseres fra den korte fristoverskridelse. Udlændingenævnet fandt således, at klagen måtte afvises. FAM/2013/70.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. juni 2013 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 18-06-2013

    Udlændingenævnet afviste i juni 2013 at behandle en klage fra en ansøger fra Nederlandene. Udlændingestyrelsen havde den 18. februar 2013 meddelt ansøgeren afslag på ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af ægteskab under henvisning til, at den herboende ægtefælle havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik indenfor de seneste tre år forud for Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5. Den 24. april 2013 modtog Udlændingenævnet ansøgerens klage af 22. april 2013. Den 1. maj 2013 sendte Udlændingenævnet et kvitteringsbrev til ansøgeren, hvori det blandt andet blev oplyst, at Udlændingenævnet havde en vejledende gennemsnitlig sagsbehandlingstid på syv måneder.

    Udlændingenævnet fandt, at klagen skulle afvises efter udlændingelovens § 52 b, stk. 5, hvorefter blandt andet klage over afslag på ansøgning om ægtefællesammenføring skal være indgivet, inden otte uger efter at udlændingen har fået meddelelse om afslaget. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der var gået mere end otte uger, fra Udlændingestyrelsen traf afgørelse i sagen, til Udlændingenævnet modtog ansøgerens klage. Udlændingenævnet fandt, at klagen måtte afvises, uanset at Udlændingenævnet den 1. maj 2013 havde sendt et kvitteringsbrev til ansøgeren, hvori der var oplyst en vejledende gennemsnitlig sagsbehandlingstid på syv måneder. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne bevirke, at der skulle dispenseres fra fristoverskridelsen. FAM/2013/71.

Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen