• Udlændingenævnets afgørelse af 11. december 2023 – frafald af ansøgning – tilbagebetaling af gebyr – vejledning

    Dato: 11-12-2023


    Udlændingenævnets afgørelse af 11. december 2023 – Gebyr – frafald af ansøgning

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på tilbagebetaling af det fulde gebyr, som var indbetalt i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie

    Sagens faktiske omstændigheder
    Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte i december 2023 klageren afslag på tilbagebetaling af det gebyr, som klageren havde betalt i forbindelse med sin datters ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem. SIRI lagde ved afgørelsen vægt på, at klageren havde frafaldet sin datters ansøgning, og der ved frafald af ansøgning ikke tilbagebetales det indbetalt gebyr.

    Udlændingenævnets afgørelse
    Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [december 2022] af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI. [Ansøger] kan derfor ikke få tilbagebetalt det fulde gebyr, som [ansøger] har indbetalt i forbindelse med sin datters ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie, jf. bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet § 8, stk. 2 og udlændingelovens § 9 h, stk. 7.
    Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [ansøger] den [juli 2022] anmodede om, at sagens behandling skulle annulleres, og ansøgningen dermed skulle frafaldes, idet [ansøger] havde søgt om turistvisum på vegne af sin datter.
    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at der ikke sker tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for ansøgeren.
    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det bl.a. fremgår af SIRI’s udtalelse af [februar 2023], at SIRI, ifølge praksis, valgte af afvise sagen under henvisning til, at der ikke var optaget biometri i sagen, således at der i forbindelse med afvisning af ansøgningen, kunne ske en delvis refundering af det indbetalte gebyr, som blev fratrukket et beløb svarende til 905 kr., jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 7.

    Det forhold, at [ansøger] til støtte for klagen har oplyst, at [datteren] var 1 år og 8 måneder på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen og at [ansøger] af et VISA center i Indien var blevet oplyst om, at [ansøgers] datter ikke behøvede at få optaget biometri i forbindelse med ansøgningen, kan ikke føre til et ændret resultat.
    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ved frafald af en ansøgning om opholdstilladelse ikke er mulighed for at få tilbagebetalt ansøgningsgebyret, jf. retsregelafsnittet ovenfor, og at SIRI ved at afvise ansøgningen under henvisning til manglende biometrioptag havde mulighed for at tilbagebetale en del af ansøgningsgebyret.
    Det kan ej heller føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, ligesom det fremgår af SIRI’s udtalelse, at [ansøger] flere gange har henvendt sig til SIRI for at frafalde ansøgningen om opholdstilladelse, idet [ansøger] efter det oplyste indgav ansøgningen ved en fejl.
    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at uanset, at [ansøger] umiddelbart efter indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse på vegne af sin datter søgte om visum på vegne af sin datter, så kan dette ikke medføre, at ansøgningen om opholdstilladelse på vegne af [datteren] annulleres, og at der heraf følger et krav om fuld tilbagebetaling.
    Udlændingenævnet henviser til, at gebyret på 1.615 kr. dækker omkostningerne ved myndighedernes behandling af ansøgningen, og at denne behandling påbegyndes allerede ved indgivelsen af ansøgningen.
    Det kan heller ikke føre til et ændret resultat, at [ansøger] til støtte for klagen har anført, at [ansøger] efter telefonisk kontakt til SIRI er blevet oplyst om, at [ansøger] ville få det fulde gebyr tilbage.
    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at SIRI i udtalelse af [februar 2023] har bekræftet, at [ansøger] både ved mail og telefonisk henvendelse til SIRI har oplyst, at hun ønskede at frafalde ansøgningen og få det indbetalte gebyr tilbagebetalt. Det fremgår herudover af udtalelsen, at det ikke er noteret, hvorvidt [ansøger] er blevet vejledt om, at hun ville få tilbagebetalt det fulde gebyr, eller hvorvidt der ved tilbagebetaling fratrækkes et administrationsgebyr på DKK 905 før det tilbagebetales.
    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at SIRI i udtalelsen har beklaget den omstændighed, at [ansøger] ikke tydeligt er blevet vejledt omkring frafald og tilbagebetaling af gebyret.
    Udlændingenævnet finder herefter, at den omstændighed, at SIRI har beklaget den manglende fyldestgørende vejledning vedrørende frafald og tilbagebetaling af gebyret sammenholdt med, at det til sagen er oplyst, at [ansøger] har ønsket at frafalde sin datters ansøgning siden [juli 2022], ikke medfører, at det er tilstrækkelig godtgjort, at den manglende vejledning har haft betydning for sagens resultat.
    Udlændingenævnet finder endelig, at [ansøger] ikke har oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtigelser eller EU-retten kan begrunde, at [ansøger] ikke skal betale gebyr for [datterens] ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøger] og hendes datter har valgt at udøve jeres familieliv adskilt, idet [ansøger] er indrejst og har taget ophold i Danmark med henblik på at arbejde, mens hendes datter er blevet boende i Indien og har besøgt [ansøger] i Danmark på kortere visumophold. Udlændingenævnet finder derfor, at [ansøger] og hendes datter fortsat vil kunne udøve deres familieliv via besøgsophold i henholdsvis Danmark og Indien.
    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [december 2022] om at fratrække 905 kr. af det indbetalte gebyr ved tilbagebetaling af gebyret.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 20. november 2023 - Fritagelse for gebyr under styrelsernes sagsbehandling - Gebyr for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring

    Dato: 20-11-2023

    Udlændingenævnet omgjorde i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tilbagebetaling af gebyret for en ansøgning om familiesammenføring til en statsborger i Mali.

    Sagens faktiske omstændigheder

    Ansøgeren, der er født i april 1983 og statsborger i Mali, indgik medio februar 2021 ægteskab med referencen, der er dansk statsborger, i Danmark. Ultimo februar 2021 fødte referencen parrets fællesbarn, der er dansk statsborger. I april 2021 søgte ansøgeren om opholdstilladelse under henvisning til ægteskabet med referencen og betalte et ansøgningsgebyr. Ansøgeren fik i oktober 2021 afslag på ansøgningen under henvisning til, at han og referencen ikke opfyldte integrationskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8. Afgørelsen blev påklaget til Udlændingenævnet, der stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse i maj 2022. Udlændingenævnet genoptog og hjemviste sagen i februar 2023 som følge af EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP. I marts 2023 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henvisning til EU-reglerne. Ansøgerens partsrepræsentant anmodede i marts 2023 om tilbagebetaling af ansøgningsgebyret. I juni 2023 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tilbagebetaling af gebyret under henvisning til, at dommen i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP er afsagt efter ansøgningens indgivelse, og at det er forholdene på ansøgningstidspunktet, der er afgørende for vurderingen af, om en ansøgning om familiesammenføring kan fritages for gebyrkravet.
    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.

    Udlændingenævnet vurderer således, at det gebyr, som [ansøgeren] indbetalte i forbindelse med sin ansøgning om familiesammenføring, modtaget i Udlændingestyrelsen i april 2021, skal tilbagebetales.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse fra juni 2023 afslog at tilbagebetale ansøgningsgebyret på 9.460 kr. til [ansøgeren] under henvisning til, at der på tidspunktet, hvor [ansøgeren] indgav ansøgningen, ikke var oplyst om sådanne internationale forpligtelser, der kunne føre til, at der ikke skulle betales gebyr. Udlændingestyrelsen vurderede i den forbindelse, at det forhold, at [ansøgeren] medio marts 2023 fik meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP, af 5. maj 2022, ikke kunne føre til en ændret vurdering, og henviste herved til, at dommen blev afsagt efter ansøgningen blev indgivet, samt at det er forholdene på tidspunktet for ansøgningens indgivelse, som indgår i vurderingen af, hvorvidt en sag er fritaget for gebyrkravet.

    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at dommen i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP, er en afgørelse i en præjudiciel sag, og at dommen har konstaterende virkning. EU-Domstolen har således ved dommen udbygget sin fortolkning i forhold til anvendelsen af de kriterier, som første gang blev fastlagt i EU-Domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez, hvorved EU-Domstolen præciserede rammerne for retten til ophold på baggrund af TEUF artikel 20. EU-Domstolens fortolkning har virkning ex tunc i den forstand, at den fortolkede regel kan og skal anvendes af den nationale ret i forbindelse med retsforhold, der er stiftet og består, før der afsiges dom vedrørende fortolkningsanmodningen. Det retlige grundlag, der fremgår af dommen i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP, gælder således fra den fortolkede regels ikrafttræden.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [ansøgerens] og hans ægtefælles hjemmeboende mindreårige fællesbarn, der er dansk statsborger og dermed unionsborger, blev født i februar 2021, at ansøgningen om familiesammenføring blev indgivet i april 2021, og at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse i marts 2023 vurderede, at [ansøgeren] opfyldte kriterierne for meddelelse af opholdstilladelse i Danmark på baggrund af afledt ret efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

    Udlændingenævnet vurderer, at selvom gebyr som udgangspunkt skal indbetales i forbindelse med ansøgningen, bør gebyret tilbagebetales, hvis det under sagens behandling eller efterfølgende viser sig, at der forelå omstændigheder i sagen, der ville medføre, at sagen var gebyrfritaget.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det afgørende for, hvornår en sag kan fritages for gebyr, er, om Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger, at sagen er gebyrfritaget, hvilket kræver en retlig vurdering af myndigheden på tidspunktet for afgørelsen om tilbagebetaling, navnlig i de tilfælde, hvor der er indtrådt nye retlige eller faktiske omstændigheder. Udlændingenævnet henviser også til lovforarbejderne L 87 fremsat den 10. december 2015, punkt 5.5.2., hvoraf fremgår bl.a., at gebyret skal tilbagebetales, hvis der i første omgang er opkrævet gebyr for indgivelse af ansøgningen, men hvor det under realitetsbehandlingen af sagen viser sig, at Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at ansøgningen skulle have været tilladt indgivet uden betaling af gebyr.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tilbagebetale ansøgningsgebyret.”


  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. oktober 2023 – FAM - Gebyrafvisning af ansøgning om opholdstilladelse

    Dato: 23-10-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise en ansøgning om opholdstilladelse henset til, at der ikke var betalt et ansøgningsgebyr.

    Sagens faktiske omstændigheder

    Udlændingestyrelsen gebyrafviste i maj 2022 en statsløs kvindes ansøgning om familiesammenføring med sin herboende danske ægtefælle. Parret havde anført i ansøgningen, at de anså denne for værende gebyrfritaget henset til referencens sygdom og handicap.

    Udlændingenævnets afgørelse

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke i forbindelse med indgivelse af [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring med [referencen] i marts 2022 samtidig blev indbetalt det påkrævede gebyr i Udlændingestyrelsen.

    Udlændingenævnet finder endvidere ikke, at Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, eller EU-reglerne, tilsiger, at der ikke skal indbetales et gebyr i forbindelse med ansøgningens indgivelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, jf. § 9 h, stk. 1.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om ægtefællesammenføring ikke var oplyst om sådanne forhold, herunder oplysninger om alvorlig sygdom eller alvorligt handicap, som kan medføre, at betingelsen om, at der betales et gebyr samtidig med indgivelse af ansøgningen, kan fraviges.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til klagen er anført, at [referencen] har en række væsentlige helbredsmæssige benspænd, der skal medføre, at de almindelige betingelser skal fraviges. Til sagen, herunder klagen, er der i den forbindelse indsendt diverse lægefaglige oplysninger. Det fremgår heraf bl.a., at [referencen] er kendt med en medfødt sjælden og arvelig nethindesygdom (Lebers Kongenitte Amaurose), der har medført et svært synshandicap, som er progressivt, og som vil medføre, at han inden for en periode på 10-15/20 år vil være praktisk blind, at han ofte har ondt i øjnene og hovedpine på grund af øjengener, samt at han tidligere er kendt med angst og skoliose. Det fremgår videre, at en neuropsykologisk undersøgelse fra april 2019 viste, at [referencen] havde et generelt intellektuelt funktionsniveau, der svarer til mental retardering af lettere grad med forbehold for en uhomogen testprofil, da undersøgelsen vurderes at have været kompromitteret af synshandicappet. Endvidere fremgår det af den indsendte dokumentation, at [referencen] generelt ses at have været meget påvirket af øjensygdommen over en lang periode, herunder i forbindelse med uddannelsesmuligheder og beskæftigelsestilbud, idet bl.a. de lægefaglige oplysninger også ses at have dannet grundlaget for, at [jobcenteret] har vurderet, at [referencen] fra juli 2020 skulle tilkendes førtidspension.

    Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår af den indsendte dokumentation, at [referencen] aktuelt er under medicinsk behandling for sine lidelser. Udlændingenævnet har i den forbindelse videre lagt vægt på, at det fremgår af [indsendte lægeskrivelse] fra april 2019, at der ikke er nogen behandlingsform bortset fra optiske hjælpemidler.

    Udlændingenævnet finder således, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at [referencens] helbredsmæssige forhold er af sådan alvorlig karakter, at Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, eller EU-reglerne, tilsiger, at gebyrkravet kan fraviges, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, jf. § 9 h, stk. 1.

    Det forhold, at [referencen] fra juli 2020 er blevet tilkendt førtidspension, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet henviser herved til, at Danmarks internationale forpligtelser efter FN’s Handicapkonvention ifølge Udlændingenævnets vurdering ikke indebærer en adgang til fritagelse for gebyrkravet, som ligger ud over, hvad der følger af Danmarks internationale forpligtelser efter EMRK artikel 8.

    Det kan endelig ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er anført, at det at det vil få betydelige konsekvenser for parret, hvis [referencen] er nødsaget til at forlade sin trygge etablerede rammer herhjemme i Danmark, samt at det af [indsendte lægeskrivelse] fra januar 2023 fremgår, at [referencen] tidligere har haft det psykisk svært, men at han har det bedre med sin ægtefælle.

    Udlændingenævnet finder i relation hertil, at de ovennævnte helbredsforhold ikke er af så alvorlig karakter, at en afvisning af ansøgningen grundet manglende gebyrbetaling vil medføre en reel risiko for, at familien afskæres fra at udøve deres beskyttelsesværdige familieliv.

    Idet der ej heller i sagen foreligger oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold vedrørende [ansøgeren], som kan medføre, at betingelsen om, at der betales et gebyr samtidig med indgivelse af ansøgningen, kan fraviges, finder Udlændingenævnet således, at det ikke er uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser at henvise [ansøgeren] til indgive ansøgning ved en dansk repræsentation i hjemlandet og samtidig betale gebyr.

    Det forhold, at det til klagen er anført, at [referencen] på grund af mentale helbredsforhold ikke kan færdiggøre 9. klasse og Prøve i Dansk 3, kan ikke føre ikke til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at dette er et forhold, der eventuelt ville kunne indgå i forbindelse med [ansøgerens] indgivelse af en ny ansøgning om familiesammenføring under henvisning til sit ægteskab med [referencen], såfremt parret nu er villig til at betale det påkrævede gebyr, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1.

    Udlændingenævnet skal hertil gøre opmærksom på, at ansøgning om familiesammenføring behandles af Udlændingestyrelsen i 1. instans med klageadgang til Udlændingenævnet, at betingelsen om ansøgningsgebyr alene er en proceduremæssige forskrift, og at der herved ikke er taget stilling til, om en korrekt indgivet ansøgning med betalt gebyr vil kunne imødekommes, herunder om der vil kunne dispenseres for kravet om Prøve i Dansk 3, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, på baggrund af de foreliggende helbredsoplysninger.

    Udlændingenævnet stadfæster på den baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. oktober 2023 - Fritagelse for gebyr under styrelsernes sagsbehandling - Gebyr for indgivelse af ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse efter ordningen om flytbare arbejdspladser

    Dato: 19-10-2023

    Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om, at en indonesisk statsborger ikke kunne få tilbagebetalt gebyret for en ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse efter ordningen om flytbare arbejdspladser.

    Sagens faktiske omstændigheder

    Ansøgeren, der er indonesisk statsborger og ansat som pipeline operator hos en britisk virksomhed, søgte ultimo maj 2021 om arbejds- og opholdstilladelse efter ordningen om flytbare arbejdspladser. Ansøgeren skulle i ansættelsesperioden, der var gældende fra ultimo juni 2021 til medio august 2021, udføre arbejde for virksomheden på et boreskib eller et andet fartøj, der kortvarigt skulle befinde sig på dansk område. Ultimo september 2021 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration ansøgeren, at styrelsen ikke havde nået at færdigbehandle ansøgningen inden ansættelsesperiodens udløb, og at styrelsen ikke ville foretage sig yderligere i anledning af ansøgningen. I november 2021 anmodede ansøgerens partsrepræsentant om fuld eller delvis tilbagebetaling af ansøgningsgebyret. I februar 2022 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration ansøgeren afslag på tilbagebetaling af ansøgningsgebyret under henvisning til, at ansøgningen ikke var omfattet af den udtømmende bestemmelse i gebyrbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1-4, og til, at der ifølge forarbejderne til udlændingelovens § 9 h, stk. 1, ikke sker tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for ansøgeren.
    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelse.

    Udlændingenævnet finder således, at det gebyr, som [ansøgeren] indbetalte i forbindelse med sin ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse efter ordningen for flytbare arbejdspladser som pipeline welding operator hos virksomheden [A], filial af [A] Limited, United Kingdom, skal tilbagebetales.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI ved sin afgørelse i februar 2022 afslog at tilbagebetale ansøgningsgebyret på 4.295 kr. til [ansøgeren], idet SIRI vurderede, at ansøgningen ikke er omfattet af bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 1 – 4, i dagældende bekendtgørelse nr. 2289 af 29. december 2020 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.

    SIRI henviste i den forbindelse til, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9 h, lovforslag nr. L 66, fremsat den 17. november 2010, at der ikke sker tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for ansøger.

    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af de ovenfor omtalte forarbejder, at gebyret skal dække omkostningerne ved myndighedernes behandling af ansøgningen, at gebyret ikke tilbagebetales, hvis resultatet af realitetsbehandlingen af ansøgningen bliver, at ansøgningen ikke kan imødekommes, og at SIRI ikke har realitetsbehandlet [ansøgerens] ansøgning af årsager, der skyldes myndighedens egne interne forhold.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det er uomtalt i forarbejderne til lovforslag nr. L 66, hvilken retsstilling en ansøger har i forhold til tilbagebetaling af ansøgningsgebyret, når ansøgeren ikke selv frafalder ansøgningen eller søger om og opnår opholdstilladelse på et andet grundlag, men når sagen afsluttes uden at der træffes afgørelse som følge af udlændingemyndighedernes lange sagsbehandlingstid.

    Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at [ansøgerens] ansøgning blev indgivet ultimo maj 2021, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager vedrørende arbejds- og opholdstilladelse efter ordningen om flytbare arbejdspladser på daværende tidspunkt var ca. 1 måned, hvorfor [ansøgeren] må antages at have haft en berettiget forventning om at modtage en afgørelse inden ansættelsesforholdets udløb medio august 2021, og at ordningen er målrettet udlændinge, som er ansat på en boreplatform, et boreskib el.lign., og som kortvarigt kommer ind på dansk område.

    Udlændingenævnet har tillige tillagt det vægt, at SIRI ud over at have oprettet sagen i sagsbehandlingssystemet ikke ses at have foretaget andre sagsbehandlingsskridt, herunder kvitteret for modtagelsen af ansøgningen eller udmeldt en forventet sagsbehandlingstid, og at SIRI først 4 måneder efter ansøgningens modtagelse orienterede [ansøgeren] om, at SIRI ikke havde nået at færdigbehandle ansøgningen inden ansættelsesperiodens udløb.

    Udlændingenævnet finder det derfor under de foreliggende omstændigheder rettest, at der ikke opkræves ansøgningsgebyr for [ansøgerens] ansøgning.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tilbagebetale gebyret.

    […]

    Udlændingenævnet finder det beklageligt, at det fremgår af klagevejledningen i SIRI’s afgørelse i februar 2022, at der skal betales et gebyr ved en eventuel klage til Udlændingenævnet, da en klage over afslag på tilbagebetaling af indbetalt gebyr ikke er gebyrpålagt. Udlændingenævnet har herved gjort SIRI bekendt hermed og foretager sig ikke yderligere i den anledning. Udlændingenævnet har i forbindelse med klagens modtagelse i maj 2022 tilbagebetalt det indbetalte klagegebyr til den i klageskrivelsen anførte bankkonto.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 2. oktober 2023 - FAM - Gebyrafvisning af ansøgning om opholdstilladelse

    Dato: 02-10-2023

    Udlændingenævnets afgørelse af 2. oktober 2023 – FAM - Gebyrafvisning af ansøgning om opholdstilladelse

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise en ansøgning om opholdstilladelse henset til, at der ikke var betalt gebyr herfor.

    Sagens faktiske omstændigheder
    Udlændingestyrelsen gebyrafviste i juli 2023 en irakisk kvindes ansøgning om familiesammenføring med sin herboende mindreårige søn, som også er irakisk statsborger. Sønnen havde opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sin far, men sønnen havde efter det oplyste også i perioder opholdt sig med ansøgeren i Irak. Ansøgeren havde tidligere søgt om familiesammenføring med sønnens far, som også var ansøgerens ægtefælle, men havde fået afslag herpå. Ansøgeren havde desuden fået endeligt afslag på asyl i Danmark, og hun var blevet administrativt udvist med et indrejseforbud.

    Udlændingenævnets afgørelse
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du ikke i forbindelse med din ansøgning af marts 2023 om opholdstilladelse som familiesammenført til dit barn har indbetalt det krævede gebyr.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at du ikke var fritaget for at indbetale gebyr i medfør af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, eller EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, jf. § 9 h, stk. 1.

    Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at dit barn, der er født i oktober 2018, har opholdstilladelse i Danmark, og bor med sin far her i landet.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [dit barn] ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse havde opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at Danmarks internationale forpligtelser kan føre til, at betingelsen om betaling af gebyr kan fraviges.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [dit barn] på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af juli 2023 var 5 år og 8 måneder, og at du i ansøgningsskemaet fra marts 2023 har oplyst, at han også har opholdt sig hos dig i Irak.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes praksis, at børn som udgangspunkt først efter 6 til 7 års lovligt og uafbrudt ophold i Danmark, hvor børnene løbende har gået i dansk institution eller skole, kan anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til landet, at betingelsen om at der skal betales gebyr vil kunne fraviges under henvisning hertil.

    Det til støtte for klagen anførte, jf. ovenfor, er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering af sagen.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, det fremgår af udlændingemyndighedernes vejledning på hjemmesiden ”ny i danmark”, at børn efter fast praksis vil have opnået selvstændig tilknytning til Danmark efter 6-7 års sammenhængende lovligt ophold her i landet og såfremt de vedvarende har gået i danske institutioner og/eller skole.

    Udlændingenævnet finder endvidere, at din ægtefælles helbredsforhold ikke er af en sådan alvorlig karakter, at det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser og hensynet til familiens enhed at stille krav om gebyrbetaling for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse. Udlændingenævnet har på baggrund af bl.a. oplysningerne i dit ansøgningsskema fra marts 2023 lagt til grund, at du og din ægtefælle udgør en familiemæssig enhed, hvorfor du rettelig skal indgive en ansøgning om familiesammenføring med henvisning til din ægtefælle og ikke jeres fællesbarn. Udlændingenævnet har, som anført ovenfor, i den forbindelse konstateret, at Udlændingestyrelsen har modtaget og oprettet en ansøgning om ægtefællesammenføring fra dig.

    Udlændingenævnet finder således, at der ikke i den konkrete sag er oplyst om forhold, der kan føre til fravigelse af gebyrkravet i udlændingelovens § 9 h., stk. 1, jf. stk. 8.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.








  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – FAM - Gebyrafvisning af ansøgning om opholdstilladelse

    Dato: 25-09-2023


    Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – FAM - Gebyrafvisning af ansøgning om opholdstilladelse

    Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse, hvor styrelsen havde gebyrafvist en mindreårig drengs ansøgning om familiesammenføring med sin herboende far.

    Sagens faktiske omstændigheder

    Udlændingestyrelsen gebyrafviste i marts 2023 en mindreårig drengs ansøgning om familiesammenføring med sin herboende far. Sønnen var født i Danmark. Faren og sønnen var begge statsborgere i Bangladesh.

    Udlændingenævnets afgørelse

    Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i marts 2023 har afvist at behandle [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring med [referencen] efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, da der ikke senest samtidig med ansøgningen er indbetalt 10.330 kr. i gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8. Udlændingestyrelsen vurderede i den forbindelse, at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtelser kunne begrunde, at ansøgningen kunne indgives gebyrfrit, da [ansøgeren] på ansøgningstidspunktet i januar 2023 havde en gyldig opholdstilladelse udstedt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) som medfølgende barn efter udlændingelovens § 9 m. Udlændingestyrelsen bemærkede, at styrelsen ikke havde taget stilling til, hvorvidt [ansøgeren] eventuelt havde opnået selvstændig tilknytning, da det ikke var dokumenteret, at han ikke kunne få sin opholdstilladelse forlænget, hvorfor han fortsat kunne opholde sig i Danmark og udøve sit familieliv med [referencen].

    Udlændingenævnet har imidlertid lagt vægt på, at [ansøgerens] opholdstilladelse ophørte i februar 2023, og at hans opholdstilladelse ikke er blevet forlænget. Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke havde en gyldig opholdstilladelse, da Udlændingestyrelsen i marts 2023 traf afgørelse om afvisning af behandling af ansøgningen, og at han heller ikke på nuværende tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at [ansøgeren] er født i maj 2015 og har været bosiddende i Danmark siden fødslen, men at Udlændingestyrelsen på trods heraf ikke har taget stilling til, om han har opnået selvstændig tilknytning.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes praksis, at et barn efter 6-7 års sammenhængende lovligt ophold i Danmark, hvor barnet har gået i dansk daginstitution/skole, anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at selvom det er muligt for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har opnået permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, at få forlænget deres opholdstilladelse som medfølgende familie i Danmark efter udlændingelovens § 9 m, såfremt visse betingelser er opfyldt, og selvom reglerne for opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens § 9 m er lempeligere end reglerne om opholdstilladelse som familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 og § 9 c, fremgår det hverken af lov nr. 914 af 21. juni 2022, lovforarbejderne til loven (L 155 af 30. marts 2022) eller udlændingeloven i øvrigt, at udlændingelovens § 9 m har forrang.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at Udlændingestyrelsen i en udtalelse til Udlændingenævnet har oplyst, at det er styrelsens opfattelse, at det er forholdene på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, som er afgørende for, om gebyrkravet kan fraviges, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8, jf. stk. 1, idet gebyret skal betales samtidig med indgivelsen af ansøgningen, og at [ansøgeren] på ansøgningstidspunktet fortsat havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at selvom gebyret som udgangspunkt skal indbetales i forbindelse med ansøgningen, er det ikke alene forholdene på ansøgningstidspunktet, der kan tages i betragtning, når der træffes afgørelse efter udlændingelovens § 9 h, stk. 8, jf. stk. 1, men også forholdene der er til stede, når afgørelsen om gebyrafvisning træffes. Der kan således ikke træffes afgørelse om afvisning af behandling af en sag på grund af manglende gebyrbetaling, hvis sagen på dette tidspunkt ville være gebyrfritaget.

    Udlændingenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det afgørende for, hvornår en sag kan fritages for gebyr, er om Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger, at sagen er gebyrfritaget, hvilket kræver en retlig vurdering af samtlige faktiske oplysninger i sagen, herunder ændrede omstændigheder, indtil tidspunktet for eventuel afvisning af ansøgningen.


  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – Gebyr for indgivelse af ansøgning på familiesammenføringsområdet – Barn med mulig selvstændig tilknytning

    Dato: 25-09-2023






    Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – Gebyr for indgivelse af ansøgning på familiesammenføringsområdet – Barn med mulig selvstændig tilknytning

    Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af behandling af et mindreårigt barns ansøgning om familiesammenføring med hans far, da der ikke var indbetalt gebyr til styrelsen.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren, som er født i maj 2015, og som er statsborger i Bangladesh, ansøgte i januar 2023 om familiesammenføring med sin herboende far, referencen, der ligeledes er statsborger i Bangladesh. Ansøgeren var født i Danmark, og han havde på ansøgningstidspunktet en gyldig opholdstilladelse udstedt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) som medfølgende barn efter udlændingelovens § 9 m, men denne opholdstilladelse udløb i februar 2023. Udlændingestyrelsen traf i marts 2023 afgørelse om afvisning af ansøgerens ansøgning om familiesammenføring, da der ikke senest samtidig med ansøgningen var indbetalt 10.330 kr. i gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8, og da Udlændingestyrelsen vurderede, at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtelser kunne begrunde, at ansøgningen kunne indgives gebyrfrit.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ” Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i marts 2023 har afvist at behandle ansøgerens ansøgning om familiesammenføring med referencen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c, stk. 1, da der ikke senest samtidig med ansøgningen er indbetalt 10.330 kr. i gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8. Udlændingestyrelsen vurderede i den forbindelse, at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold, der i medfør af Danmarks internationale forpligtelser kunne begrunde, at ansøgningen kunne indgives gebyrfrit, da ansøgeren på ansøgningstidspunktet i januar 2023 havde en gyldig opholdstilladelse udstedt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) som medfølgende barn efter udlændingelovens § 9 m. Udlændingestyrelsen bemærkede, at styrelsen ikke havde taget stilling til, hvorvidt ansøgeren eventuelt havde opnået selvstændig tilknytning, da det ikke var dokumenteret, at han ikke kunne få sin opholdstilladelse forlænget, hvorfor han fortsat kunne opholde sig i Danmark og udøve sit familieliv med referencen.

    Udlændingenævnet har imidlertid lagt vægt på, at ansøgerens opholdstilladelse ophørte i februar 2023, og at hans opholdstilladelse ikke er blevet forlænget.

    Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at ansøgeren ikke havde en gyldig opholdstilladelse, da Udlændingestyrelsen i marts 2023 traf afgørelse om afvisning af behandling af ansøgningen, og at han heller ikke på nuværende tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren er født i maj 2015 og har været bosiddende i Danmark siden fødslen, men at Udlændingestyrelsen på trods heraf ikke har taget stilling til, om han har opnået selvstændig tilknytning.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes praksis, at et barn efter 6-7 års sammenhængende lovligt ophold i Danmark, hvor barnet har gået i dansk daginstitution/skole, anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at selvom det er muligt for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har opnået permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, at få forlænget deres opholdstilladelse som medfølgende familie i Danmark efter udlændingelovens § 9 m, såfremt visse betingelser er opfyldt, og selvom reglerne for opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens § 9 m er lempeligere end reglerne om opholdstilladelse som familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 og § 9 c, fremgår det hverken af lov nr. 914 af 21. juni 2022, lovforarbejderne til loven (L 155 af 30. marts 2022) eller udlændingeloven i øvrigt, at udlændingelovens § 9 m har forrang.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at Udlændingestyrelsen i en udtalelse til Udlændingenævnet har oplyst, at det er styrelsens opfattelse, at det er forholdene på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, som er afgørende for, om gebyrkravet kan fraviges, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8, jf. stk. 1, idet gebyret skal betales samtidig med indgivelsen af ansøgningen, og at ansøgeren på ansøgningstidspunktet fortsat havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at selvom gebyret som udgangspunkt skal indbetales i forbindelse med ansøgningen, er det ikke alene forholdene på ansøgningstidspunktet, der kan tages i betragtning, når der træffes afgørelse efter udlændingelovens § 9 h, stk. 8, jf. stk. 1, men også forholdene der er til stede, når afgørelsen om gebyrafvisning træffes. Der kan således ikke træffes afgørelse om afvisning af behandling af en sag på grund af manglende gebyrbetaling, hvis sagen på dette tidspunkt ville være gebyrfritaget.

    Udlændingenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det afgørende for, hvornår en sag kan fritages for gebyr, er om Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger, at sagen er gebyrfritaget, hvilket kræver en retlig vurdering af samtlige faktiske oplysninger i sagen, herunder ændrede omstændigheder, indtil tidspunktet for eventuel afvisning af ansøgningen.

    Udlændingenævnet lægger også vægt på, at der fremgår følgende af lovforarbejderne L 87 fremsat den 10. december 2015, punkt 5.4. og 5.5.2.:

    ”5.4 Forslag om ensartet administration ved forkert eller manglende indbetaling af gebyr

    Det indebærer bl.a., at en ansøgning afvises, hvis udlændingen ikke senest samtidig med, at ansøgningen er indgivet, har betalt det påkrævede gebyr for at indgive ansøgning om familiesammenføring efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, herunder om forlængelse af en sådan opholdstilladelse, eller gebyr for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse på grundlag af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1 eller § 9 c, stk. 1, eller efter §§ 7, 8, 9 b, eller 9 c, stk. 1-3, og udlændingen tidligere har søgt opholdstilladelse efter § 7, eller § 9 e.

    Ansøgningen behandles dog, uanset at der ikke er betalt gebyr, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det, jf. afsnit 5.5 og 5.6.

    5.5.2 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

    Yderligere eksempler på, hvornår Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at gebyrkravet skal fraviges, kan være, hvis den herboende ægtefælle har et særbarn i Danmark, som han eller hun har forældremyndighed over eller samværsret med i et vist og regelmæssigt omfang, eller hvis den herboende ægtefælle lider af alvorlig sygdom eller har et alvorligt handicap. Herudover kan det f.eks. være tilfældet, hvis den herboende ægtefælle og den ansøgende ægtefælle har et fællesbarn i Danmark, og barnet har opnået selvstændig tilknytning til Danmark.

    Der vil ikke være tale om en realitetsbehandling af ansøgningen, men derimod om en screening af sagen. Screeningen foretages på baggrund af de foreliggende oplysninger og vil således være baseret på de oplysninger, der fremgår af udlændingemyndighedernes registre, og de oplysninger, der er afgivet i forbindelse med ansøgningen.

    Konstateres det under den indledende screening af ansøgningen om familiesammenføring, at et indbetalt gebyr ikke skulle have været opkrævet som følge af Danmarks internationale forpligtelser, tilbagebetales gebyret i umiddelbar forlængelse heraf. Gebyret skal også tilbagebetales, hvis der i første omgang er opkrævet gebyr for indgivelse af ansøgningen, men hvor det under realitetsbehandlingen af sagen viser sig, at Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at ansøgningen skulle have været tilladt indgivet uden betaling af gebyr. Gebyret skal tilbagebetales i forlængelse af konstateringen af, at ansøgningen skulle have været tilladt indgivet uden betaling af gebyr.”

    Udlændingenævnet vurderer derfor, at eftersom ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse og fortsat ikke har opholdstilladelse i Danmark, vil en afvisning af hans ansøgning om familiesammenføring med referencen være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis ansøgeren har opnået selvstændig tilknytning til Danmark. Udlændingestyrelsen burde derfor have foretaget en vurdering af, om ansøgeren har opnået selvstændig tilknytning, da ansøgningen i så fald er gebyrfritaget.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.”





  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. januar 2018 – Gebyr – Fritagelse for gebyr under styrelsernes sagsbehandling – Gebyr for indgivelse af ansøgning på familiesammenføringsområdet

    Dato: 30-01-2018

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise en ansøgning om familiesammenføring mellem en herboende mindreårig dansk statsborger og hendes fader fra Egypten, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, jf. stk. 8.

    Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette havde truffet afgørelse om at afvise ansøgerens ansøgning om familiesammenføring under henvisning til hans herboende datter, idet han ikke senest samtidig med indgivelse af ansøgningen havde betalt et gebyr på 6.300 kr., jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgningen skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger andet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgningsgebyret var 6.300 kr., at ansøgeren havde indbetalt 845 euro i forbindelse med ansøgningens indgivelse, og at dette beløb alene svarede til 6.164,20 kr., hvorfor ansøgeren manglede at indbetale 135,80 kr. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse desuden vægt på, at ansøgeren selv i forbindelse med ansøgningen havde fremsendt en udskrift fra medio februar 2017 fra hjemmesiden www.nyidanmark.dk vedrørende det til ansøgningen hørende sagsbestillings-id, hvoraf det fremgik, at gebyrsatsen var 6.300 kr., og at der manglede at blive betalt 135,80 kr. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse også til, at det er udlændingens eget ansvar at sikre, at et gebyr, der betales i en anden valuta end danske kroner, svarer til gebyrsatsen, når beløbet omregnes. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at Udlændingestyrelsen ved brev fra medio juni 2017 havde oplyst ansøgeren om, at han manglede at indbetale 135,80 kr., at han skulle indbetale det manglende beløb til en angivet konto inden fire uger, og at styrelsen ellers ville afvise ansøgningen. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at brevet blev sendt til ansøgeren på den adresse, som ansøgeren selv havde oplyst i ansøgningen fra medio februar 2017. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at han også havde betalt 4.210 egyptiske pund, for at Den Danske Ambassade i Cairo skulle varetage ansøgningen, at han ikke havde modtaget hverken opkald eller e-mails angående den manglende betaling, at al kommunikation skulle foregå gennem ambassaden, som han flere gange havde haft kontakt med, og at han ikke af ambassaden var blevet gjort opmærksom på, at der manglede 135 kr., ikke kunne føre til en anden vurdering på baggrund af ovenstående. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at det følger af bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten § 4, stk. 1, at der for repræsentationens bistand i forbindelse med sager vedrørende opholds- og arbejdstilladelse erlægges et gebyr på 1.430 kr., og at ansøgeren ikke var fritaget, jf. § 4, stk. 9. Der henvistes til bekendtgørelse nr. 1575 af 12. december 2016, der var gældende på det tidspunkt, hvor ansøgningen blev indgivet. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at der var fremsendt en udskrift fra Nordea fra september 2017, hvoraf det fremgik, at der ultimo september 2017 var blevet overført 137 kr. til et bestemt kontonummer under henvisning til det til ansøgningen hørende sagsbestillings-id, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 8, at såfremt et udestående udgør mindre end 200 kr., vil udlændingen få en frist til at indbetale det udestående gebyr, og såfremt det manglende gebyr ikke indbetales inden for fristen, vil ansøgningen blive afvist. Udlændingenævnet lagde herefter vægt på, at Udlændingestyrelsen ved brev fra medio juni 2017 havde oplyst ansøgeren om, at han skulle indbetale det manglende beløb inden fire uger, og at styrelsen ellers ville afvise ansøgningen, og at de 137 kr. først blev betalt ultimo september 2017, hvilket var knap 14 uger efter fristen. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren ikke var fritaget for at indbetale gebyr i medfør af Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, jf. § 9 h. Udlændingenævnet fandt tillige, at hverken Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsagde, at der ikke skulle indbetales et gebyr i forbindelse med ansøgningens indgivelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke forelå oplysninger om en sådan alvorlig sygdom eller et alvorligt handicap, som kunne medføre, at betingelsen om, at der skulle indbetales et gebyr samtidig med indgivelse af ansøgningen, kunne fraviges. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet havde oplyst, at hverken han selv eller hans herboende datter led af alvorlig sygdom eller handicap, samt at der ikke var etableret et samvær mellem ansøgeren og hans herboende datter forud for indgivelse af ansøgningen. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at ansøgerens herboende datters moder var flyttet til Danmark uden ansøgerens samtykke, at hun angiveligt var ustabil og ikke kunne tage sig ordentligt af ansøgerens herboende datter, og at det var vigtigt for ansøgeren at få opholdstilladelse i Danmark, da han ikke havde mulighed for at se sin datter og genoptage samværet med hende uden opholdstilladelsen, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der alene var tale om en processuel regel, og at der ikke herved var taget stilling til, om en korrekt indgivet ansøgning ville kunne imødekommes. FAM/2018/38.

Senest opdateret: 19-03-2024
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen