Forsørgelse og indkvartering
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20.12.2023 – nedsættelse af kontante ydelser – tålt ophold
Dato: 07-02-2024Udlændingenævnet omgjorde i december 2023 Hjemrejsestyrelsens afgørelse vedrørende en syrisk statsborger, som havde fået nedsat sine kontante ydelser med et beløb svarende til én dags udbetaling på baggrund af overtrædelse af sin opholds- og underretningspligt.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev meddelt opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen i 2014. Opholdstilladelsen blev i 2019 forlænget af Udlændingestyrelsen. Klageren blev i 2021 udvist ved dom, hvorefter Hjemrejsestyrelsen i 2022 traf afgørelse om kontrolforpligtigelser, herunder opholds- og underretningspligt. Klageren kom ved Flygtningenævnets beslutning i 2022 på tålt ophold. Klageren havde på den baggrund ikke lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Hjemrejsestyrelsens afgørelse af ultimo september 2022. Udlændingenævnet finder, at det af sagens oplysninger ikke ses godtgjort, eller på en anden måde sandsynliggjort, at Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorved klageren ikke skulle opholde sig på et udrejsecenter i en periode på én dag primo september 2022, oplyste klageren om, at det var en præmis for det lovlige fravær, at klageren skulle overnatte på et andet center.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, at klagerens kontante ydelse ikke skal nedsættes med én dag.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, Hjemrejsestyrelsen i afgørelsen af ultimo september 2022 har lagt til grund, at det var en præmis for aftalen om det lovlige fravær i perioden på én dag primo september 2022, at klageren skulle overnatte på et andet center, hvilket styrelsen i deres høringssvar af medio november 2023 ligeledes henviste til, men at det imidlertid ikke ses af sagens oplysninger, at klageren er blevet oplyst om denne præmis. Udlændingenævnet kan således ikke lægge til grund, at det var klageren påregneligt, hvilken konsekvens klagerens manglende overnatning på det andet center kunne få.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at Udlændingestyrelsen primo november 2023 på vegne af Udlændingenævnet foretog en høring af Hjemrejsestyrelsen, hvorved styrelsen blandt andet blev anmodet om at oplyse, hvilken præmis i aftalen med Kriminalforsorgen, Hjemrejsestyrelsens opsøgende enhed og klageren, der henvises til i afgørelsen af ultimo september 2022. Udlændingenævnet modtog medio november 2023 Hjemrejsestyrelsens høringssvar, hvoraf det blandt andet fremgår, at styrelsen i afgørelsen af ultimo september 2022 fejlagtigt har angivet, at klageren havde indgået en aftale med Kriminalforsorgen og Hjemrejsestyrelsens opsøgende enhed om at overnatte på et andet center, og at styrelsen i afgørelsen rettelig skulle have henvist til, at aftalen er indgået mellem Kriminalforsorgen og klageren. Det fremgår endvidere af høringssvaret, at Kriminalforsorgen kan booke overnatning til udlændinge indkvarteret på et udrejsecenter i forbindelse med møder med f.eks. udlændingens advokat på Sjælland, og at præmissen for det lovlige fravær er, at pågældende reelt overnatter på et andet center. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at Kriminalforsorgen primo december 2023 over for Udlændingenævnet har oplyst, at Kriminalforsorgen ikke har kompetence til at meddele en udlænding, der opholder sig på et udrejsecenter, lovligt fravær i relation til dennes melde- og opholdspligt.
Udlændingenævnet finder, under henvisning til at det ikke fremgår af sagens oplysninger, at klageren er blevet oplyst om, hvilken konsekvens manglende overnatning på det andet center kunne få, og at det alene i Hjemrejsestyrelsens afgørelse af ultimo september 2022 og styrelsens høringssvar af medio november 2023 ses at være nævnt en sådan præmis for det lovlige fravær, at der ikke skal ske nedsættelse i klagerens kontante ydelser. Udlændingenævnet kan således ikke lægge til grund, at Hjemrejsestyrelsen, i forbindelse med den aftale der angiveligt skulle have været indgået vedrørende klagerens fravær fra udrejsecenteret i perioden på én dag primo september 2022 grundet fremmøde i Flygtningenævnet primo september 2022, har overholdt sin oplysnings- og vejledningspligt.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder, at klageren ikke skulle have nedsat sine kontante ydelser med én dag efter udlændingelovens § 42 a, stk. 11, nr. 3 og 5.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 20.12.2023 – nedsættelse af kontante ydelser – udvist ved dom
Dato: 20-12-2023Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Hjemrejsestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs palæstinenser, som havde fået nedsat sine kontante ydelser med et beløb svarende til én dags udbetaling på baggrund af overtrædelse af sin meldepligt.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i 2017 og 2018 udvist ved dom, hvorefter Hjemrejsestyrelsen i 2020 traf afgørelse om meldepligt. Klageren havde på den baggrund ikke lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet stadfæster Hjemrejsestyrelsens afgørelse af medio oktober 2022, som blev ændret primo november 2022. Klageren har således med rette fået nedsat sine kontante ydelser med én dag, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 11, nr. 4.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering i sagen, at det fremgår af Udlændingeinformationsportalen, at Flygtningenævnet medio marts 2019 meddelte klageren afslag på asyl, hvorfor klageren på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo november 2022 opholdte sig ulovligt i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere vægt på, at det af Hjemrejsestyrelsens manuelle registreringer fremgår, at klageren en bestemt dag i ultimo september 2022 ikke har overholdt sin meldepligt på udrejsecenteret, og at det ikke af sagens oplysninger fremgår, at klageren har haft lovligt fravær eller tilladelse til at overnatte uden for udrejsecenteret en bestemt dag i ultimo september 2022.
Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at Hjemrejsestyrelsen medio oktober 2022 sendte et partshøringsbrev til klageren, hvorved klageren blev anmodet om at fremkomme med sine bemærkninger inden for 7 dage, herunder oplysninger om særlige omstændigheder, og at klageren i den forbindelse ikke fremkom med bemærkninger.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke foreligger særlige grunde, der kan tale imod, at klageren har fået nedsat sine kontante ydelser med én dag, dvs. for en bestemt dag i ultimo september 2022.
Det anførte til støtte for klagen om, at klageren ikke forstår, at klageren fortsat er blevet trukket i kontante ydelser, idet klageren havde været indlagt, kan ikke føre til et ændret vurdering i sagen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det af sagens oplysninger alene fremgår, at klageren var indlagt i en periode på en dag primo oktober 2022, og at det således ikke fremgår af sagen, at klageren var indlagt en bestemt dag i ultimo september 2022. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse, at Hjemrejsestyrelsen primo november 2022 ændrede deres afgørelse af medio oktober 2022, således at klagerens kontante ydelser ikke blev nedsat på baggrund af overtrædelse af meldepligten en bestemt dag i primo oktober 2022, idet klageren var indlagt denne dato.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo november 2022.
Udlændingenævnet finder det meget beklageligt, at det ikke ses, at klageren er blevet tilbagebetalt sine kontante ydelser for en bestemt dag i primo oktober 2022, som med Hjemrejsestyrelsens ændrede afgørelse af primo november 2022 blev rettet til lovligt fravær, idet klageren var indlagt. Udlændingenævnet har d.d. anmodet Hjemrejsestyrelsen om at sikre, at klageren får udbetalt det rette beløb.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 24. november 2023 – meldepligt – udvist ved dom
Dato: 24-11-2023Udlændingenævnet hjemviste i november 2023 Hjemrejsestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Iran, som var blevet pålagt pligt til at melde sig i et udrejsecenter 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og kl. 15.00.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, som er statsborger i Iran, blev meddelt afslag på opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen i 2001, meddelt endeligt afslag på opholdstilladelse af Flygtningenævnet i 2002 med udrejsefrist samme år, meddelt afslag på opholdstilladelse af daværende Integrationsministeriet i 2003 med udrejsefrist samme år, udvist ved dom i 2004, og meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse af Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2019. Klageren havde på den baggrund ikke lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise Hjemrejsestyrelsens afgørelse af medio juni 2023 til fornyet behandling i Hjemrejsestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at Hjemrejsestyrelsen ved vurderingen om, hvorvidt sagen om meldepligt burde genoptages ikke i fornødent omfang har inddraget de oplysninger, som klageren fremkom med ved sin anmodning om genoptagelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren medio februar 2023 fremlagde lægelig dokumentation vedrørende sine helbredsmæssige forhold i form af lægejournal for perioden ultimo november 2022 til primo januar 2023, herunder for perioden fra primo januar 2023 til primo januar 2023 fra sin psykiater, og at det af lægejournalen fremgår, at klagerens flytning til udrejsecenteret, herunder hans meldepligt, har givet udslag til forværringer i klagerens psykiske og fysiske helbred.
Klagerens psykiater vurderer, at klageren ikke ved sin nuværende psykofarmakologiske behandling oplever tilstrækkelig gavn, og han angiver, at klageren har tiltagende selvmordstanker, som er sværere for klageren at tage afstand fra. Klagerens psykiater har endvidere udtalt, at klageren er psykisk medtaget af sit ophold på udrejsecenteret, og at klagerens ophold er med til at forårsage sindslig forværring, og at klagerens helbredstilstand er kronisk. Han vurderer samtidigt, at det ud fra et lægeligt perspektiv er nødvendigt, at klageren blandt andet fritages fra sin meldepligt, idet der er en betydelig risiko for sindslig destabilisering.
Det forhold, at det fremgår af Hjemrejsestyrelsens afgørelse af ultimo oktober 2022, at klageren på daværende tidspunkt havde oplyst, at han har psykiske problemer, og fysiske problemer, og at Hjemrejsestyrelsen medio juni 2023 vurderede, at genoptagelsesanmodningen ikke indeholdt oplysninger, som Hjemrejsestyrelsen ikke var bekendt med på tidspunktet for den oprindelige afgørelse om meldepligt, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til, at Hjemrejsestyrelsen ikke burde have realitetsbehandlet genoptagelsesanmodningen. Det fremgår ikke af sagen, at Hjemrejsestyrelsen forud for afgørelsen af ultimo oktober 2023 har forsøgt at skaffe oplysninger om klagerens helbredsmæssige forhold ved fx at foretage en partshøring i sagen, hvorfor Udlændingenævnet ikke kan lægge til grund, at Hjemrejsestyrelsen på tidspunktet for afslag på genoptagelse var fuldt ud bekendt med sagens samtlige omstændigheder.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse, at Hjemrejsestyrelsen, som en offentlig myndighed, i overensstemmelse med officialprincippet er forpligtet til at tilstrækkeligt oplyse en sag, inden der træffes afgørelse i sagen. Udlændingenævnet finder, at Hjemrejsestyrelsen ikke ses at have handlet i overensstemmelse med officialprincippet.
Det fremgår af forarbejderne til hjemrejseloven, jf. lovforslag nr. L 203, som fremsat den 26. marts 2021, at det vil kunne undlades at pålægge en udlænding meldepligt i konkrete tilfælde, hvor udlændingen f.eks. er alvorligt syg, har et handicap eller lignende. Udlændingenævnet vurderer, at oplysningerne fra klagerens lægejournal, herunder udtalelse fra klagerens psykiater giver anledning til, at der foretages en fornyet realitetsbehandling af klagerens sag, og at Hjemrejsestyrelsen bør vurdere, hvorvidt oplysningerne om klagerens helbredsmæssige forhold, herunder det oplyste om forværring af hans psykiske forhold, kan anses at være omfattet af betegnelsen alvorligt syg.
Udlændingenævnet har derfor sendt sagen til Hjemrejsestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan foretage en fornyet vurdering af sagens samlede omstændigheder. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til sagens udfald.
Klageren vil således modtage en ny afgørelse fra Hjemrejsestyrelsen.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 7. november 2023 –meldepligt – tålt ophold
Dato: 07-11-2023Udlændingenævnet hjemviste i november 2023 Hjemrejsestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Irak, som var blevet pålagt pligt til at melde sig i et udrejsecenter daglig ved personligt fremmøde mellem kl. 9.00 og kl. 15.00.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, som er statsborger i Irak, blev meddelt opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen i 2001, blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen i 2005, fik inddraget sin opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen i 2007 og kom ved Flygtningenævnets beslutning i 2008 på tålt ophold. Klageren havde på den baggrund ikke lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Hjemrejsestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at Hjemrejsestyrelsen i deres beslutningsgrundlag ikke i fornødent omfang har taget stilling til klagerens helbredsmæssige forhold, og at styrelsens afgørelse ikke i tilstrækkeligt grad lever op til forvaltningslovens regler om begrundelse efter forvaltningslovens § 24, stk. 1.
Udlændingenævnet finder således, at Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med en fornyet gennemgang af sagen skal foretage en konkret og individuel vurdering af sagen, herunder særligt forholde sig til klagerens samlede helbredsbillede og i den henseende blandt andet vurdere, hvilken intensitet en eventuel meldepligt skal have.
23/185369
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det blandt andet fremgår af sagsfremstillingen i Hjemrejsestyrelsens afgørelse af ultimo marts 2023, at klageren primo oktober 2012 blev idømt en behandlingsdom for overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 279, at klageren til politiet medio august 2018 har oplyst om en række helbredsmæssige forhold, herunder at han har sukkersyge, at han er blevet opereret for kræft i halsen, at han har dårlig ryg, og at han har det psykisk dårligt, og at klageren primo september 2021 har oplyst til Hjemrejsestyrelsen, at hans psykiske helbred lider overlast, når han ikke kan være sammen med sin familie, og at han har vanskeligt ved at huske ting, idet han har sukkersyge.
Det fremgår imidlertid af byrettens dom af primo oktober 2012, at der under byrettens behandling af sagen blev fremlagt en retspsykiatrisk erklæring af primo december 2011, hvor overlægen har udtalt, at klageren findes normalt begavet, men fremstår med nedsat fokuserings- og koncentrationsevne, som formentlig er udtryk for hans grundlæggende psykiske problematik. Det fremgår videre af erklæringen, at klageren har langvarig posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) med fortsat behov for behandlingsindsats. Klageren blev ved byrettens dom idømt en behandlingsdom på baggrund af ovenstående. Behandlingsdommen blev ophævet ultimo maj 2015. Det ses ikke, at Hjemrejsestyrelsen har inddraget disse oplysninger om klagerens helbredsmæssige forhold i deres afgørelse om meldepligt af ultimo marts 2023.
Det fremgår endvidere af sagens akter, at klageren ved revurderingssamtale af medio august 2020 har oplyst om helbredsmæssige forhold, herunder at han lider af sukkersyge og stofskifteproblemer, som han får medicin for, hvilke oplysninger ligeledes ikke ses inddraget i Hjemrejsestyrelsens afgørelse.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det i begrundelsen i Hjemrejsestyrelsens afgørelse alene fremgår, at styrelsen har lagt til grund, at klageren har det psykisk dårligt og har sukkersyge, at der ikke fremgår en begrundelse om, hvorfor disse helbredsoplysninger ikke kan føre til en ændret vurdering i sagen, og at de øvrige helbredsmæssige forhold ikke ses nævnt i styrelsens begrundelse.
Udlændingenævnet finder således, at Hjemrejsestyrelsen i deres afgørelse ikke i tilstrækkelig grad ses at have inddraget og vurderet klagerens helbredsmæssige forhold, hvilket Hjemrejsestyrelsen i henhold til forvaltningslovens regler samt forarbejderne til hjemrejselovens § 12, stk. 2, rettelig skulle have gjort.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det af sagens akter ikke fremgår, at klageren i forbindelse med Hjemrejsestyrelsens skriftlige partshøringsbrev af medio januar 2023 er blevet forelagt de helbredsmæssige oplysninger, og at disse oplysninger ikke ses at have indgået i afgørelsesgrundlaget i et sådant omfang, at det på trods af henvisningen til byrettens dom af primo oktober 2012, klagerens oplysninger af medio august 2018 samt klagerens oplysninger af ultimo september 2021 i Hjemrejsestyrelsens afgørelse af ultimo marts 2023 kan lægges til grund, at Hjemrejsestyrelsen har truffet sin afgørelse på baggrund af sagens samlede omstændigheder, herunder vurderet, om klagerens helbredsmæssige forhold kan føre til pålæggelse af meldepligt og i så fald om omfanget heraf.
Udlændingenævnet finder det beklageligt, at Hjemrejsestyrelsen ikke ses i tilstrækkeligt omfang at have levet op til officialprincippet, hvorefter det påhviler en forvaltningsmyndighed at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse i sagen. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, det af sagens akter ikke fremgår, hvorvidt styrelsen har indhentet en lægejournal eller på anden vis undersøgt klagerens helbredsmæssige forhold forud for styrelsens afgørelse af ultimo marts 2023.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Hjemrejsestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til udfaldet af sagen.
Klageren vil således modtage en ny afgørelse fra Hjemrejsestyrelsen.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 11. oktober 2023 –meldepligt – afvist asylansøger
Dato: 11-10-2023Udlændingenævnet hjemviste i oktober 2023 Hjemrejsestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo, som var blevet pålagt pligt til at melde sig i et udrejsecenter 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og kl. 15.00.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, som er statsborger i Den Demokratiske Republik Congo, blev i 2020 meddelt afslag på asyl med udrejsefrist samme år. Klageren havde på den baggrund ikke lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse. Hjemrejsestyrelsen traf i 2021 afgørelse om, at klager ikke medvirkede til sin udsendelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Hjemrejsestyrelsen, idet Hjemrejsestyrelsens vejledning i forbindelse med Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021 ikke i tilstrækkeligt omfang lever op til forvaltningslovens regler om vejledning, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1. Det ses således ikke af Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021, hvorvidt der er foretaget en konkret og individuel vejledning i sagen for så vidt angår meldepligten, herunder i forhold til konsekvenserne af manglende medvirken, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, samt god forvaltningsskik.
Udlændingenævnet finder, at Hjemrejsestyrelsen under deres behandling af klagerens sag ikke i fornødent omfang har foretaget en korrekt vejledning af klageren om hendes rettigheder og forpligtelser, såfremt hun ikke måtte medvirke til sin udrejse.
Vejledning efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, bør sikre, at en part i sagen får tilstrækkelig orientering om, hvilken betydning reglerne på det pågældende område har for vedkommende, og hvordan den pågældende lettest og mest effektivt kan opfylde de eventuelle krav, der er i lovgivningen. Vejledningen bør endvidere orientere om hvilken fremgangsmåde, der skal følges af den, der henvender sig til myndigheden, og om hvilke oplysninger, som skal tilvejebringes som led i en sags behandling. Vejledningens indhold og omfang må afpasses i forhold til borgerens forudsætninger og dennes eventuelle særlige personlige forhold.
Udlændingenævnet finder, at der ikke er foretaget korrekt og fyldestgørende vejledning under samtalen primo december 2021. Det forhold, at Hjemrejsestyrelsen i sin afgørelse af primo december 2021 anfører, at klageren primo september 2021 er vejledt om, at den pålagte meldepligt er en konsekvens af, at klageren ikke medvirker til sin udrejse, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til, at klageren er blevet vejledt korrekt og fyldestgørende.
Udlændingenævnet finder, at den information, som klageren fik i forbindelse med samtalen primo september 2021 på et tidspunkt, hvor hun tilkendegav at ville medvirke til at udrejse af Danmark og af Hjemrejsestyrelsen blev vurderet som medvirkende, ikke kan sidestilles med en reel vejledning om retsvirkningerne af manglende medvirken, da omstændighederne i klagerens sag ændrede sig væsentligt på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren tre måneder efter samtalen primo september 2021 af Hjemrejsestyrelsen primo december 2021 blev vurderet til ikke at medvirke til udrejsen. Udlændingenævnet finder således, at Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med deres samtale med klageren primo december 2021 på ny burde have vejledt klageren om konsekvenserne af manglende medvirken.
Udlændingenævnet har derfor sendt sagen til Hjemrejsestyrelsen med henblik på, at styrelsen efter korrekt vejledning kan foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt klageren kan pålægges meldepligt. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til sagens udfald.
Klageren vil således modtage en ny afgørelse fra Hjemrejsestyrelsen.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 28.07.2023 – fratagelse af kontante ydelser – afvist asylansøger
Dato: 12-09-2023Udlændingenævnet hjemviste i juli 2023 Hjemrejsestyrelsen afgørelse vedrørende en statsborger fra Somalia, som var blevet frataget sine kontante ydelser.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, som er statsborger i Somalia, blev i 2016 af Udlændingestyrelsen meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til sin ægtefælle. Klageren fik nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse i 2017 af Udlændingestyrelsen, hvorefter Udlændingenævnet samme år stadfæstede Udlændingestyrelsen afgørelse. Klageren ansøgte i 2017 om asyl i Danmark, hvorpå klageren blev meddelt afslag på asyl af Udlændingestyrelsen i 2019 og meddelt endelig afslag på asyl af Flygtningenævnet i 2020. Hjemrejsestyrelsen vurderede i 2021, at klageren ikke medvirkede til sin udrejse, hvorefter Hjemrejsestyrelsen traf afgørelse om administrative foranstaltninger, herunder afgørelse om fratagelse af dennes kontante ydelser.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Hjemrejsestyrelsen, idet Hjemrejsestyrelsens partshøring og afgørelse ikke i tilstrækkeligt omfang lever op til forvaltningslovens regler om kontradiktion og begrundelse, herunder i relation til henvisning til de særlige omstændigheder, der i henhold til forarbejderne til udlændingelovens § 42 a, stk. 10, ville kunne føre til en ændret vurdering. Det ses således ikke af Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021, hvorvidt der er foretaget en konkret og individuel vurdering i sagen, jf. forvaltningslovens §§ 19, stk. 1, og 24, stk. 1, samt god forvaltningsskik.
Udlændingenævnet finder, at Hjemrejsestyrelsen i deres beslutningsgrundlag ikke i fornødent omfang har foretaget en konkret og individuel vurdering af sagen. Udlændingenævnet finder således, at Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med en fornyet gennemgang af sagen skal foretage en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, herunder inddrage i partshøring såvel som i begrundelsen om der er særlige omstændigheder, der kan føre til en ændret vurdering.
Partshøring efter forvaltningslovens § 19 omfatter myndighedens forelæggelse af oplysninger for parten, som denne ikke kan antages at være bekendt med. Herunder falder de særlige omstændigheder, der eventuelt kan føre til en ændret vurdering, så pågældende eventuelt ikke vil få frataget sine kontante ydelser. Forvaltningsmyndigheden skal således oplyse parten, at denne har mulighed for at oplyse om særlige omstændigheder i sagen, såfremt der måtte foreligge nogen.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der ikke er foretaget en fyldestgørende partshøring under samtale af ultimo november 2021, og at der ikke fremgår en fyldestgørende begrundelse i Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo december 2021. Det bemærkes, at det ej heller fremgår af sagens akter, at Hjemrejsestyrelsen har forholdt sig til, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder i sagen. Disse særlige omstændighederne kan i henhold til forarbejderne til udlændingelovens § 42 a, stk. 10, være, hvis udlændingen er alvorligt svækket som følge af en livstruende sygdom, eller hvis der er tale om en uledsaget mindreårig asylansøger. Der kan også foreligge andre særlige omstændigheder. Hjemrejsestyrelsen lægger i sin afgørelse af primo december 2021 vægt på, at klageren alene er vejledt om, at fratagelse af kontante ydelser er en konsekvens af, at denne ikke medvirker til sin udrejse. Det er imidlertid i forarbejderne til bestemmelsen gjort klart, at særlige omstændigheder kan føre til en ændret vurdering, hvorfor der i hver enkelt sag skal foretages en individuel og konkret vurdering.
En part i sagen skal oplyses om muligheden for at fremkomme med de særlige omstændigheder i forhold til partshøring, med henblik på kontradiktion, og eventuelle særlige omstændigheder skal inddrages i begrundelsen med henblik på at begrunde den konkrete afgørelse. Dette ses ikke at være foretaget af Hjemrejsestyrelsen i denne sag. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at klageren i hvert fald under hjemrejsesamtaler medio september 2020 og primo marts 2021 samt ved en samtale ultimo november 2021 har oplyst om helbredsmæssige forhold, som Hjemrejsestyrelsen burde have inddraget i vurderingen. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til, hvorvidt oplysningerne vedrørende klagerens helbredsmæssige forhold kan føre til en ændret vurdering i sagen. Vi henviser alene til, at oplysningerne skal være en del af beslutningsgrundlaget, hvilket ikke ses, at de har været.
Udlændingenævnet har derfor sendt sagen til Hjemrejsestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt klageren med rette blev frataget sine kontante ydelser. Udlændingenævnet har herved ikke taget stilling til sagens udfald.
Klageren vil således modtage en ny afgørelse fra Hjemrejsestyrelsen.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 16. maj 2023 - meldepligt, afvist asylansøger
Dato: 16-05-2023Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 Hjemrejsestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Albanien, som var blevet pålagt pligt til at melde sig i et udrejsecenter 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og kl. 15.00.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren, som er statsborger i Albanien, blev meddelt afslag på asyl af Udlændingestyrelsen i 2019, meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse af Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2020, og meddelt afslag på genoptagelse af asylsagen af Udlændingestyrelsen i 2021. Klageren havde på den baggrund ikke lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse. Klageren oplyste ved en samtale med Hjemrejsestyrelsen i 2021, at hun ikke ønskede at medvirke til sin udrejse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet stadfæster Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo juli 2021, hvorved klageren blev pålagt at melde sig i et udrejsecenter 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og kl. 15.00, jf. hjemrejselovens § 12, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at meldepligten varetog et sagligt hensyn, idet formålet med meldepligten er, at myndighederne løbende havde kendskab til, hvor klageren opholdt sig, således at der kunne ske udsendelse, så snart muligheden herfor opstod.
Meldepligt er som udgangspunkt et indgreb i retten til respekt for privat- og familieliv i medfør af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og det betyder, at indgrebet skal være begrundet i et sagligt hensyn, og at indgrebet skal være proportionalt.
Udlændingenævnet finder, at meldepligten i klagerens sag er proportional.
I vurderingen af proportionaliteten af meldepligten, er det indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at Udlændingestyrelsen primo december 2019 meddelte klageren afslag på asyl, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ultimo februar 2020 meddelte klageren afslag på humanitær opholdstilladelse, og at Udlændingestyrelsen primo marts 2021 meddelte klageren afslag på genoptagelse af hendes asylsag. På tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo juli 2021 om meldepligt, havde klageren således ikke lovligt ophold i Danmark.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at klageren ved en hjemrejsesamtale med Hjemrejsestyrelsen ultimo marts 2021 oplyste, at hun ikke ønskede at medvirke til sin udrejse.
Udlændingenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at meldepligten var begrundet i et sagligt hensyn, og at den ikke var uproportional i forhold til EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet finder endvidere, at oplysningerne om, at det var vigtigt for klageren at kunne mødes personligt med sin advokat, så advokaten kunne bistå hende på bedst mulig vis, at advokatfirmaet havde tilbudt hende en person, som hjalp med social støtte, mens hun håndterede sine juridiske sager, og at hun ikke ville forlade centeret, udover i forbindelse med det ovennævnte, idet hun ikke havde venner eller familie uden for centeret, ikke kan føre til en ændret vurdering, da der herved ikke er oplyst om sådanne særlige omstændigheder, der kan føre til, at hun ikke skulle være pålagt meldepligt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at meldepligten ikke var til hinder for, at klageren reelt kunne færdes uden for centeret, herunder deltage i fysiske møder med sin advokat eller andre, og at meldepligten ligeledes ikke var til hinder for, at hun kunne opretholde kontakt til det omgivende samfund.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at klageren har oplyst at have helbredsmæssige problemer, og at det af hendes sygehusjournal fremgår, at hun gennem flere år har lidt af to diagnoser, herunder anæmi (blodmangel). Udlændingenævnet finder, at dette ikke i sig selv kan føre til, at klageren ikke skal pålægges meldepligt, da der herved ikke er oplyst om sådanne særlige omstændigheder, der kunne føre til, at hun ikke skulle være pålagt meldepligt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at klageren kunne modtage nødvendig sundhedsbehandling på eller i tilknytning til udrejsecenteret. Klagerens sygdomsbillede var endvidere ikke af en sådan særlig karakter, at det ikke var muligt for hende at opfylde kravet om meldepligt.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at klageren ultimo februar 2020 blev meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1.
Udlændingenævnet finder, at oplysningerne om at klageren har to børn, ikke i sig selv kan føre til en ændret vurdering, da der herved ikke er oplyst om sådanne særlige omstændigheder, der kan føre til, at hun ikke skulle være pålagt meldepligt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at Hjemrejsestyrelsen primo juli 2021 traf afgørelse om, at klageren på tidspunktet for afgørelsen havde pligt til at opholde sig på udrejsecenteret, jf. hjemrejselovens § 13, stk. 1. Af Hjemrejsestyrelsens afgørelse fremgår det, at klagerens børn ville blive indkvarteret sammen med hende på udrejsecenteret.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at klageren har oplyst, at hendes advokatfirma har indikeret, at hendes børn led som resultat af de dårlige vilkår og de traumer, som de oplevede i forbindelse med indkvarteringen på centeret. Udlændingenævnet finder, at dette ikke i sig selv kan føre til, at klageren ikke skulle pålægges meldepligt, da der herved ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, der kan føre til, at hun ikke skulle være pålagt meldepligt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at nærværende klage omhandler pålagt meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, nr. 4, og ikke pålagt opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1, der ikke kan påklages, jf. hjemrejselovens § 22, stk. 3, og at den pålagte meldepligt ikke ændrede på, at klageren og hendes børn skulle tage ophold på udrejsecenteret i henhold til Hjemrejsestyrelsens afgørelse herom af primo juli 2021.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke foreligger særlige grunde, der kan tale imod, at klageren på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse blev pålagt pligt til at melde sig i udrejsecenteret 3 dage om ugen – mandag, onsdag og fredag mellem kl. 9.00 og kl. 15.00.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Hjemrejsestyrelsens afgørelse af primo juli 2021.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 19. november 2018 – Motivationsfremmende foranstaltninger
Dato: 19-11-2018Udlændingenævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om fratagelse af kontante ydelser for en russisk statsborger. I september 2017 havde Udlændingestyrelsen meddelt klageren, at denne skulle tage ophold på et udrejsecenter, da klageren ikke havde medvirket til udrejse. Samtidig havde Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren skulle fratages sine kontante ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 12, nr. 2.
Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette havde frataget klageren dennes kontante ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 12, nr. 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Udlændingestyrelsen i september 2017 havde meddelt klageren opholdspligt på et udrejsecenter, idet klageren ikke havde medvirket til udrejsen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at Flygtningenævnet i oktober 2018 havde hjemvist klagerens asylsag til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, idet klageren havde oplyst, at klageren og dennes børn rettelig var fra Rusland og ikke Armenien som tidligere oplyst. På denne baggrund havde Udlændingestyrelsen i oktober 2018 besluttet, at klageren og dennes børn ikke længere skulle have opholdspligt på et udrejsecenter, og at klageren igen skulle have mulighed for at få udbetalt tillægsydelser og forsørgelsesydelser. Udlændingenævnet fandt endelig, at klageren på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse ikke reelt havde medvirket til sin udsendelse, idet han havde afgivet urigtige oplysninger om sin identitet og nationalitet, samt at der ikke forelå ganske særlige grunde, som talte imod at fratage klageren dennes kontante ydelser. FAM/2018/85.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. februar 2018 – Motivationsfremmende foranstaltninger
Dato: 12-02-2018Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om fratagelse af kontante ydelser for en indisk statsborger. I oktober 2017 meddelte Udlændingestyrelsen klageren, at denne skulle tage ophold på et udrejsecenter, da klageren ikke havde medvirket til udrejse. Samtidig meddelte Udlændingestyrelsen klageren, at denne skulle fratages sine kontante ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 12, nr. 2.
Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette havde frataget klageren dennes kontante ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 12, nr. 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Udlændingestyrelsen i oktober 2017 havde meddelt klageren opholdspligt på et udrejsecenter, idet klageren ikke havde medvirket til udrejse i overensstemmelse med den af Flygtningenævnet fastsatte frist i november 2013. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at politiet skulle drage omsorg for klageren i forbindelse med dennes udrejse, og at klageren ikke havde medvirket dertil. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke forelå, særlige grunde, som talte imod at fratage klageren dennes kontante ydelser. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren kunne modtage nødvendig sundhedsbehandling på udrejsecenteret, hvor klageren var meddelt opholdspligt, og at det havde været politiets vurdering, at klagerens tilkendegivelse i november 2013 om at ville medvirke til udrejsen ikke var reel. FAM/2018/24.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. februar 2018 – Motivationsfremmende foranstaltninger – Fratagelse af kontante ydelser
Dato: 07-02-2018Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om fratagelse af kontante ydelser i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 12, nr. 2, til en statsborger fra Irak.
Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette i august 2017 havde frataget ansøgeren sine kontante ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 12, nr. 2. Udlændingenævnet havde herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen med afgørelsen fra august 2017 havde meddelt ansøgeren pligt til at opholde sig på Udrejsecenter Kærshovedgård, idet hun ikke havde medvirket til sin udrejse efter Flygtningenævnets afgørelse fra november 2016. Udlændingenævnet bemærkede, at Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende pligt til ophold på udrejsecenter Kærshovedgård, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, ikke kunne påklages. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var særlige grunde, der talte imod fratagelsen af ansøgerens kontante ydelser. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at partsrepræsentanten havde anført, at en fratagelse af ansøgerens kontante ydelser ville begrænse hendes mulighed for at besøge sin herboende ægtefælle og parrets fællesbarn samt afskære hende fra at bidrage til familiens underhold, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde lovligt ophold i Danmark og var pålagt at udrejse af Danmark senest i november 2016. FAM/2018/47.
Senest opdateret: 12-02-2019
Udgiver: Udlændingenævnet