Efter gældende dansk praksis er visumpligtige lande inddelt i 5 hovedgrupper (HG), hvor myndighederne altid vurderer risikoen for ulovligt ophold eller indvandring. Ansøgere i HG 1 har lettest ved at få visum, mens ansøgere i HG 5 som udgangspunkt kun gives visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder. Uanset hovedgruppe, bliver hver ansøgning altid vurderet konkret og individuelt.