Udlændingenævnets afgørelse af 21. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1 – Flygtninge

Formats the Html codes.FormatFix the Html to be XHtml compliantFix Write Validate that the text is XHtml compliant.Validate Proofing Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en indonesisk statsborger. Ansøgeren havde siden juni 2005 haft opholdstilladelse i Danmark som kvoteflygtning efter udlændingelovens § 8. Ansøgeren havde i forbindelse med ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyst, at han ikke havde bestået Prøve i Dansk 1, og at han ikke led af et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren havde til støtte for klagen anført, at han burde blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, idet flere af hans venner, som havde samme baggrund som ham, som ikke havde gået i skole, og som ikke havde bestået Prøve i Dansk 1, var blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, og idet han havde vist vilje til integration gennem fuldtidsarbejde, aktivering og samtale med jobcenter og fagforening/a-kasse, samt personligt fremmøde på personlige virksomheder for at søge arbejde. 

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, om at have bestået Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde oplyst i ansøgningsskemaet, at han ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Det forhold, at flere af ansøgerens venner fra den provins i Indonesien, hvor han kom fra, som befandt sig i Danmark, som havde samme baggrund som ansøgeren, som ikke havde gået i skole, og som ikke havde bestået Prøve i Dansk 1, havde fået tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede, at afgørelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, træffes efter et konkret samlet skøn over sagens omstændigheder. Den omstændighed, at et eller flere forhold i forskellige sager måtte være ens, fører således ikke til, at udfaldet af sagerne bliver ens. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at der ikke uden fuldmagt fra ansøgerne i de af ansøgeren nævnte sager, hvoraf det skulle fremgå, at de pågældende gav samtykke til, at oplysningerne i deres sager kunne indgå i ansøgerens sag, kunne redegøres nærmere for forskelle og ligheder i de nævnte sager og ansøgerens sag, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 3. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens 11, stk. 15, uagtet at ansøgeren siden juni 2005 havde haft opholdstilladelse her i landet. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 15 (Lovforslag nr. L 180 fremsat den 26. april 2012, s. 14: ”(…) at det ikke er ønskeligt, at herboende flygtninge, som er påvirkede af deres fortid, men ikke i en sådan grad, at de efter internationale forpligtelser skal undtages fra at skulle opfylde betingelserne, afskæres fra at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, fordi de i praksis ikke er i stand til at opfylde betingelserne”, og til at det endvidere fremgår af lovbemærkningerne på s. 14, at begrundelsen for, at den pågældende ikke har kunnet opfylde betingelserne, skal have en sammenhæng med den pågældendes flygtningestatus. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der på trods af, at ansøgeren var flygtning, ikke kunne dispenseres efter udlændingelovens § 11, stk. 15, da der i ansøgerens sag ikke var oplyst om sådanne omstændigheder, herunder forhold der havde sammenhæng med ansøgerens flygtningestatus, at der var grundlag for dispensation i medfør at bestemmelsen. Ansøgerens tilknytning til arbejdsmarkedet og hans frivillige arbejde hos en indonesisk forening kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt derfor, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke kunne anses for uproportionalt at stille betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7 overfor ansøgeren. FAM/2015/149.

AcceptReject

Senest opdateret: 21-08-2015
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen