Formodning
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Studie – Formodning
Dato: 08-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Studie – Formodning
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Kina.
Sagens faktiske omstændigheder:
I 2017 fik ansøgeren afslag på en ansøgning om familiesammenføring under henvisning til sin herboende mor. Ansøgeren indgav herefter i august 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en videregående uddannelsesinstitution til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI meddelte i august 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention med ansøgningen ikke var at studere på den pågældende uddannelsesinstitution i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en videregående uddannelsesinstitution, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet vurderer, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke kan anses at være, at hun ønsker at gennemføre uddannelsen Export and Technology Management, men at formålet må anses at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har lagt vægt på ansøgerens begrænsede kendskab til uddannelsen, idet det bl.a. fremgår, at ansøgeren under interviewet på Den Danske Ambassade i Kina, ikke havde kendskab til uddannelsens indhold, udover at hun kunne nævne enkelte fag. Ambassaden noterede bl.a., at ansøgeren ikke har et særligt indgående kendskab til eller viden om fagene, som ansøgeren skal studere. Hertil er oplyst, at hun ikke kunne oplyse om indholdet af fagene på uddannelsen, men fortalte, at hun som forberedelse til interviewet havde læst lidt på uddannelsens hjemmeside.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren tidligere er meddelt afslag på familiesammenføring i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til sin herboende mor, og at Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen i juni 2017.
Udlændingenævnet har i den forbindelse noteret sig, at der ikke er oplyst om den herboende mor i ansøgningsskemaet eller under interviewet, hvor det til gengæld er oplyst, at ansøgeren fik uddannelsen anbefalet af en ven, der bor og studerer i Danmark, samt at ansøgeren skal bo hos vennen til en start.
Det forhold, at det til støtte for klagen er dokumenteret, at ansøgeren har været studieaktiv via internettet siden studiestart, og at ansøgeren har afleveret en opgave, hvorfor ansøgeren må have opnået et vist kendskab til uddannelsen, samt at det er anført, at ansøgeren har udvist ønske om at gennemføre uddannelsen og har bestået en eksamen, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til uddannelsen er kommet efterfølgende, altså efter optagelse på studiet og efter styrelsens afgørelse, at ansøgeren først har fået en smule kendskab til studiets indhold som forberedelse til interviewet på ambassaden, og at ansøgeren dernæst har fået mere indgående kendskab til studiet i forbindelse med, at hun er startet på uddannelsen.
Udlændingenævnet har derfor lagt afgørende vægt på oplysningerne under interviewet med ambassaden i Beijing, sammenholdt med det forhold, at ansøgeren tidligere har fået afslag på familiesammenføring med sin herboende mor.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgeren har underskrevet referatet af interviewet på ambassaden.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022–Studie – Formodning
Dato: 25-10-2022Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 –Studie – Formodning
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Kenya.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i oktober 2019 ansøgning som studerende i Danmark på en højskole. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i december 2019 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention med ansøgningen ikke var at studere på en højskole i Danmark. SIRI gav i marts 2020 afslag på anmodningen om genoptagelse. Ansøgeren indgav i juni 2020 ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en dansk videregående uddannelsesinstitution. I juli 2020 deltog ansøgeren i et formålsinterview med Den Danske Ambassade i Nairobi, Kenya. SIRI meddelte i august 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention med ansøgningen ikke var at studere i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende på bacheloruddannelsen i Global Business Engineering ved en videregående uddannelsesinstitution i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet vurderer, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse som studerende i Danmark ikke kan anses at være, at ansøgeren ønsker at gennemføre en bacheloruddannelse, men at formålet må anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark, herunder mulighed for at indrejse i medlemsstaternes område (medlemsstaterne udgøres således af EU-landene (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande: Norge, Liechtenstein, Island og Schweiz).
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt afgørende vægt på, at ansøgeren allerede har færdiggjort en 4-årig bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi i sit hjemland, hvorfor der ikke ved det ønskede optag på bacheloruddannelsen Global Business Engineering ved en videregående uddannelsesinstitution i Danmark ses at være progression i hendes studieforløb.
Udlændingenævnet har i den forbindelse desuden lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af vurderingsdatabasen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, at en 4-årig bacheloruddannelse fra University of Nairobi, Kenya, normalt vil vurderes at svare til en dansk bacheloruddannelse, hvilket er samme uddannelsesniveau som ansøgeren har søgt ind på i Danmark - en bacheloruddannelse med normeret studietid på 4,5 år.
Udlændingenævnet har hertil bemærket, at det fremgår af uddannelsesinstitutionens hjemmeside, at hvis man har gennemført relevante uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, skal/kan man søge om at få merit. Det ses ikke, at ansøgeren har søgt om at få merit på baggrund af hendes afsluttede videregående uddannelse fra University of Nairobi, da ansøgeren har ansøgt om at gennemføre hele uddannelsen i Danmark som er på 4,5 år.
Ansøgeren har til støtte for klagen anført, at SIRI har begået en fejl ved ikke at spørge uddannelsesinstitutionen om deres vurdering af hendes ansøgning om optagelsen på bacheloruddannelsen, idet det er uddannelsesinstitutionens opgave at vurdere adgangskravene.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet SIRI og danske uddannelsesinstitutioner foretager forskellige vurderinger for så vidt angår, om en udlænding kan optages på en uddannelse i Danmark og om en udlænding kan få en opholdstilladelse som studerende i Danmark.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at SIRI har begået en fejl ved at bruge reglerne, beregnet til de studerende, som har fået betalt deres uddannelser af det danske stat, ved at vurdere ansøgerens ansøgning, hvor hun selv har betalt for uddannelsen, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgningen om opholdstilladelse som studerende i Danmark er blevet behandlet af SIRI efter gældende regler i udlændingelovens § 9 i, stk. 1, ligesom i studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 9.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at der ikke er naturlig sammenhæng mellem ansøgerens hidtidige uddannelse, som er en 4-årig uddannelse i erhvervsøkonomi fra Kenya og hendes ønske om nu at ville tage en bacheloruddannelse i Global Business Engineering, idet der er tale om uddannelser inden for forskellige områder.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren har ret til at skifte til en anden uddannelse, som ansøgeren synes er god for hendes fremtid, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt særlig vægt på, at ansøgeren i Kenya har gennemført en 4-årig uddannelse med fokus på erhvervsøkonomi, og at ansøgeren nu ønsker at gennemføre en 4,5-årig ingeniøruddannelse.
Udlændingenævnet har samtidig foretaget en vurdering af ansøgerens begrundelse for det ønskede studieophold, hendes ansøgningsmønster om ophold i Danmark samt de divergerende og uklare oplysninger i forhold til formålet med de forskellige ansøgninger.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i interviewet med Den Danske Ambassade i Nairobi i november 2019 har oplyst, at formålet med 5,5 måneders danskkursus ved en højskole var, at hun har interesse for dansk sprog og kultur, at hun ikke ønsker at studere videre på et universitet i Danmark efter afslutningen af højskoleopholdet, at hun ønsker at arbejde som revisor i fremtiden, og at hvis muligheden byder sig, ønsker hun at fortsætte sine studier, hvis ikke - vil hun vende tilbage til Kenya.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren i interviewet i december 2019 har oplyst, at hun vil tage kontakt til danskere i Kenya og vil bruge sine danskkundskaber opnået under højskoleopholdet til at oversætte.
Udlændingenævnet har lagt særlig vægt på, at ansøgeren i interviewet i juli 2020 har oplyst, at hun ønsker at passe ind i en global verden, hvilket uddannelsen i Danmark kan hjælpe med, idet den kombinerer det tekniske med det kommercielle, at hun ønsker at avancere sin bachelor i erhvervsøkonomi, idet konkurrencen i Kenya er høj, samt at det var hendes formål at tage et kursus i dansk sprog og kultur ved en folkehøjskole og dernæst at tage en bacheloruddannelse inden for hendes interesse, som nu er Global Business and Engineering, der desuden tilbyder dansk, sprog og kultur i deres program.
Udlændingenævnet henviser også til, at ansøgningen om opholdstilladelse som studerende ved en dansk college blev indgivet 3,5 måned efter SIRI meddelte afslag på ansøgerens anmodning om genoptagelse af sagen, hvor ansøgeren fik afslag på ansøgningen om højskoleophold i Danmark.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af ansøgerens oplysninger afgivet under interview af hhv, november 2019, december 2019 og juli 2020 samt ansøgerens samlede ansøgningsmønster, at ovenstående underbygger formodningen for, at det afgørende formål med hendes ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke kan anses for at være et ønske om at studere ved en dansk college, men at formålet må anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 05.04.2022 – Studie – Formodning
Dato: 14-09-2022Udlændingenævnets afgørelse af 5. april 2022 – Studie – Formodning
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i oktober 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en videregående uddannelsesinstitution til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Ansøgeren havde i 2019 fået afslag på en ansøgning om familiesammenføring under henvisning til sin herboende mor, som han flere gange havde besøgt i perioden fra 2017 til 2020.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. § 9.
Udlændingenævnet vurderer, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke kan anses at være, at ansøgeren ønsker at gennemføre en uddannelse ved en videregående uddannelsesinstitution, men at formålet må anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at ansøgeren har søgt om familiesammenføring til sin mor, og at ansøgeren har fået afslag på denne ansøgning i marts 2019, at ansøgeren påklagede denne afgørelse, at han på baggrund af Udlændingenævnets hjemvisning i maj 2019 atter blev meddelt afslag i juli 2019, og at han ikke ses at have påklaget denne afgørelse.
Udlændingenævnet har i den sammenhæng videre lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningen har oplyst, at have besøgt sin mor i følgende perioder: marts 2017 til april 2017, juni 2017 til juli 2017, januar 2018 til januar 2018, marts 2018 til april 2018, juni 2018 til marts 2019, juli 2019 til september 2019 og fra december 2019 til januar 2020. Hans seneste indrejse var oplyst som i juli 2020. Der er ikke oplyst en udrejsedato.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at han har en stor motivation for at studere og er meget aktiv på sin uddannelse, at dette er bekræftet af lærerne fra skolen, at uddannelsesinstitutionen er den eneste skole i Europa, der tilbyder en international uddannelse, og at han har ansøgt om et kollegieværelse på skolens kollegie.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke ændrer formodningen for, at det afgørende formål med ansøgningen er at opnå et længerevarende ophold i Danmark, og at denne formodning yderligere styrkes af, at ansøgeren i sin ansøgning har angivet, at ansøgeren skal bo hos sin mor.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. september 2020 – Studie – Formodning – Falske dokumenter
Dato: 22-09-2020Udlændingenævnet stadfæstede i september 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende til en statsborger fra Bangladesh.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i oktober 2018 fra Bangladesh en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark. I den forbindelse oplyste NETS A/S til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at der var registreret noget mistænkeligt ved betalingen af gebyret til ansøgerens sagsbestillings-id (SB ID), og at det anvendte kreditkort var udstedt i USA. Vedlagt ansøgningen var en gebyrkvittering, hvoraf det fremgik at der var foretaget en international bankoverførsel til Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden en afsender. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kontaktede herefter indehaveren af kreditkortet i USA, som oplyste, at han ikke havde betalt et gebyr til styrelsen, og at han havde anmeldt forholdet til sin bank som kreditkortsvindel.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af studie efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, nr. 2 og 3, idet der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren uden for landet har begået en lovovertrædelse, som efter dansk ret kan medføre udvisning efter udlændingelovens § 24, og idet der i øvrigt foreligger omstændigheder, som vil kunne medføre udvisning, jf. kapitel 4, ved over for en dansk myndighed at have fremlagt en falsk kvittering for en international bankoverførsel med henblik på at indgive ansøgning om studieopholdstilladelse og dermed opnå opholdstilladelse i Danmark. Dette kan være omfattet af straffeloven og kan medføre udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgerens ansøgning ultimo oktober 2018 har fremsendt en udateret kvittering for en international bankoverførsel til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med et SB ID på 2.100 kr. uden en afsender, mens det derimod fremgår af oplysningerne fra NETS A/S samt ansøgerens egne oplysninger af medio november 2018, at betalingen er foretaget med et kreditkort, at kortet tilhører en person i USA, at personen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration har oplyst, at han ikke har betalt et gebyr, og at han har anmeldt forholdet til sin bank som kreditkortsvindel.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har oplyst, at en tredjemand har stået for pengeoverførslen, at ansøgeren er ved at anmelde tredjemand til politiet, at ansøgeren ikke havde noget kendskab til personen i USA, at ansøgeren selv er et offer for svindel, og at de øvrige fremlagte dokumenter er ægte. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren selv indleverede en udateret kvittering for en international bankoverførsel på ansøgningsgebyret på 2.100 kr. til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, uagtet at ansøgeren havde fået tredjemand til at foretage betalingsoverførslen med kreditkort, og at det således må have stået ansøgeren klart, at kvitteringen var fabrikeret.
Udlændingenævnet finder på baggrund heraf, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har fremlagt et falsk dokument til en dansk myndighed med henblik på at opnå opholdstilladelse her i landet.
Udlændingenævnet har endvidere ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at ansøgeren ikke skal meddeles afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, nr. 2 og nr. 3, idet ansøgeren aldrig har været i Danmark, og at ansøgeren ikke har familiemæssig tilknytning her til landet.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2020 – Studie - Formodning
Dato: 17-02-2020Udlændingenævnet omgjorde i februar 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en nepalesisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren havde i perioden fra januar 2016 til juli 2017 opholdstilladelse som studerende ved et erhvervsakademi, hvorefter han fra juli 2017 til december 2017 havde et jobsøgningsophold med ret til at arbejde højst 20 timer om ugen. I juni 2018 indgav han en ny opholdstilladelse som studerende ved et dansk universitet. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte i august 2018 ansøgeren afslag, blandt andet under henvisning til at han havde arbejdet mere end det tilladte i hele jobsøgningsperioden.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder grundlag for at ændre Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra august 2018 om, at der foreligger en vis formodning for, at intentionen med ansøgerens ansøgning ikke er at studere i Danmark.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag under henvisning til, at ansøgerens intention med ansøgningen anses for at være et ønske om at tage længerevarende ophold i landet, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. § 9.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration har begrundet afslaget med, at ansøgeren under sit tidligere ophold i Danmark arbejdede mere end det tilladte i hele jobsøgningsperioden, og at ansøgeren efter endt studie søgte om opholds- og arbejdstilladelse som software developer på positivlisten, hvilket ansøgeren fik afslag på, hvorefter ansøgeren på ny søgte om opholdstilladelse som studerende.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren ved e-mail fra februar 2018 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration bestred, at ansøgeren havde arbejdet ulovligt i Danmark, eller at ansøgeren i øvrigt havde brudt regler under sit ophold i Danmark, og at ansøgeren på ny bestred dette forhold i klagen.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 228 af 7. marts 2017 (L119 af 25. januar 2017 pkt. 3.1.2.3), at hvis en udenlandsk studerende har fået inddraget sin studieopholdstilladelse på grund af ulovligt arbejde, eller hvis den studerende for en alvorlig overtrædelse er idømt en bødestraf, har vedtaget en bøde, er tildelt en indenretlig advarsel for at have arbejde ulovligt i betydeligt omfang eller over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration har erkendt at have arbejdet ulovligt i betydelig omfang uden, at styrelsen har inddraget den studerendes opholdstilladelse, og den studerende ansøger om en ny studieopholdstilladelse, vil der være en formodning for, at den pågældendes primære formål med ansøgningen ikke er at studere. En ny ansøgning om studieopholdstilladelse vil således normalt skulle afgøres med et afslag, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet henviser til, at ansøgeren ikke ses at have fået inddraget sin studietilladelse på grund af ulovligt arbejde, at ansøgeren ikke er idømt bødestraf, har vedtaget en bøde eller er tildelt en indenretlig advarsel, og at der endvidere ikke er grundlag for at fastslå, at ansøgeren har erkendt at have arbejdet ulovligt i betydeligt omfang overfor Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på ansøgerens uddannelsesforløb i Danmark, idet ansøgeren i juni 2017 færdiggjorde en professionsbachelor i Web Development ved et erhvervsakademi, at ansøgeren i oktober 2017 ansøgte om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten inden for sit uddannelsesområde, at ansøgeren efter at have modtaget afslag herpå i juni 2018 søgte om opholdstilladelse som studerende ved et dansk universitet på uddannelsen MSc in IT Web Communication Design, og at der således er progression i uddannelsesforløbet.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke er grundlag for at vurdere, at ansøgerens intention med ansøgningen skulle være et ønske om at tage længerevarende ophold i landet.” ERH/2020/3. -
Udlændingenævnets afgørelse af 22. november 2018 – Studie – Formodning – Sprogkundskaber
Dato: 22-11-2018Udlændingenævnet omgjorde i november 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Kina, der ønskede at studere på en masteruddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 1.
Udlændingenævnet fandt på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens 9, nr. 1, under henvisning til, at hans engelskkundskaber ikke havde et tilstrækkeligt niveau til, at han ville få et tilfredsstillende fagligt udbytte af studieopholdet i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at en underviser fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium til klagen havde oplyst, at underviseren fandt det nemt at kommunikere med ansøgeren på skrift og i tale, samt at underviseren tidligere havde undervist kinesiske studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og at underviseren var overbevist om, at ansøgeren ville være i stand til at gennemføre masteruddannelsen med det engelskniveau, han besad. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at underviseren havde oplyst, at masteruddannelsen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ikke var en klassisk akademisk grad, men nærmere en uddannelse i ”performance”, som krævede et meget højt niveau i færdigheder over en lang studieperiode og timevis af praktisk træning, og at ansøgeren var en meget talentfuld sanger, som fik de højeste karakterer ved sin audition. På denne baggrund fandt Udlændingenævnet det rettest at tilbagesende sagen til fornyet behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i første instans kunne vurdere, hvorvidt ansøgeren opfyldte de øvrige krav for at blive meddelt opholdstilladelse, herunder om ansøgeren fortsat var optaget på uddannelsen. ERH/2018/77.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. september 2018 – Studie – Formodning
Dato: 10-09-2018Udlændingenævnet stadfæstede i september 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Zambia, der ønskede at studere på en international højskole, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 3, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 2.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse som studerende på den internationale højskole efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 3, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 2. Udlændingenævnet fandt således, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention ikke var at studere i Danmark på den internationale højskole, men at formålet måtte anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i 2011 og 2012 havde fået afslag på ansøgninger om Schengenvisum til Danmark, at ansøgeren i 2014 var blevet meddelt Schengenvisum til Schengenområdet af de svenske myndigheder, at ansøgeren i 2015 havde fået afslag på forlængelse af Schengenvisum, og at ansøgeren i 2016 og 2017 var blevet meddelt Schengenvisum til Schengenområdet af de svenske myndigheder. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i 2011 og 2013 havde fået afslag på ansøgning om familiesammenføring i Danmark, samt betydelig vægt på, at ansøgeren i 2017 havde indgivet ansøgning om asyl i Tyskland. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at denne ansøgningshistorik indikerede, at ansøgeren havde til hensigt at opnå et længerevarende ophold i Danmark eller Schengenområdet uanset opholdsgrundlaget. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at det til støtte for klagen var oplyst, at ansøgerens familiemedlemmer på ansøgerens vegne tidligere havde ansøgt om familiesammenføring, og at dette ikke burde mistænkeliggøre ansøgeren, idet ansøgerens familiemedlemmer gerne ville have ansøgeren i Danmark hos sig, og at der ikke forelå oplysninger fra Udlændingestyrelsen om noget mistænkeligt i dette, som burde lægges ansøgeren til last, ikke afkræftede, at der var en formodning for, at ansøgerens hovedintention med opholdet i Danmark ikke var at studere, men var udtryk for et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet fandt endelig, at det anførte om, at ansøgeren opfyldte kriterierne for meddelelse af opholdstilladelse til studerende, at den internationale højskole var godkendt af myndighederne, at ansøgeren havde betalt deltagergebyr til højskolen, at ansøgeren var optaget som elev på højskolen, at ansøgeren var studieaktiv på højskolen, at ansøgeren kunne begå sig sprogligt på engelsk samt i det danske samfund, at ansøgeren ikke tidligere havde haft opholdstilladelse som studerende i Danmark, at der ikke forelå oplysninger om, at en betydelig andel af højskolens elever var forsvundet, og at ansøgeren ikke var dømt eller sigtet for lovovertrædelser i Danmark, ikke afkræftede, at der var en formodning for, at ansøgerens hovedintention med opholdet i Danmark var at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2018/90.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. februar 2018 – Studie – Formodning
Dato: 01-02-2018Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Nepal, der ønskede at studere på Erhvervsakademiet Lillebælt, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9. Ansøgeren havde tidligere i perioden fra juli 2013 til december 2015 haft opholdstilladelse i Danmark som studerende, hvor ansøgeren måtte arbejde 15 timer om ugen, undtagen fra juni til august, hvor ansøgeren måtte arbejde fuldtid.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse som studerende på Erhvervsakademiet Lillebælt i medfør af udlændingelovens 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke var, at ansøgeren ønskede at gennemføre en Bachelor top-up in Webdevelopment på Erhvervsakademiet Lillebælt, men at formålet var at arbejde i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren under sin tidligere studietilladelse havde arbejdet mere end de tilladte 15 timer om ugen i januar, april og maj 2015. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ved e-mail i januar 2017 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde erkendt, at ansøgeren havde arbejdet mere end det tilladte i januar og maj 2015. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at ansøgeren havde arbejdet uden arbejdstilladelse fra januar 2016 til marts 2017, hvortil kom, at ansøgeren havde arbejdet langt over de 15 timer om ugen i det meste af 2016. Udlændingenævnet bemærkede i denne sammenhæng, at studiebekendtgørelsen § 9, ikke er udtømmende, jf. bestemmelsens 2. pkt., hvoraf det fremgår, hvilke oplysninger der blandt andet kan indgå ved vurderingen af, om der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren havde deltaget i et møde arrangeret af Non Resident Nepalese Association og nogle immigrationsadvokater, hvor ansøgeren havde fået oplyst, at den nye regel om, at alle studerende må arbejde 20 timer om ugen, også omfattede ansøgeren, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet det tydeligt fremgik af ansøgerens opholdstilladelse, at ansøgeren måtte arbejde 15 timer om ugen undtagen i juni, juli og august, hvor ansøgeren måtte arbejde fuldtid, og idet vejledningen ikke var blevet givet af udlændingemyndighederne. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren havde søgt om ny opholdstilladelse i oktober 2015, hvortil ansøgeren ikke havde fået nogen kvittering, at ansøgeren var blevet fortalt, at ansøgeren kunne blive lovligt i Danmark, indtil afgørelsen blev truffet, og at ansøgeren ikke havde modtaget nogen information om, at ansøgeren ikke måtte arbejde i Danmark under sagsbehandlingen, heller ikke kunne føre til en ændret vurdering af afgørelsen, idet ansøgeren ved brev fra oktober 2015 fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration var blevet vejledt om, at ansøgeren måtte arbejde til udløbet af ansøgerens opholdstilladelse, hvilket var i december 2015, og at ansøgeren ved brev fra juni 2016 fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration udtrykkeligt var blevet vejledt på engelsk om, at ansøgeren ikke måtte arbejde i Danmark under sagsbehandlingen af ansøgerens nye ansøgning. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren kun havde arbejdet i Danmark på grund af ansøgerens dårlige situation og for at betale ansøgerens studiegebyr og basis leveomkostninger, heller ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet ansøgeren tydeligt var blevet vejledt om, at ansøgeren ikke måtte arbejde i Danmark under sagsbehandlingen. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at ansøgeren også havde studeret ulovligt i Danmark ved at have startet på Bachelor top-up in Webdevelopment på Erhvervsakademiet Lillebælt uden en gyldig studietilladelse. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at partsrepræsentanten i marts 2017 havde oplyst til Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke bestred rigtigheden i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse, men at klagen primært var for at få ansøgerens udrejsedato udsat. ERH/2018/45. -
Udlændingenævnets afgørelse af 10. oktober 2016 – Studie – Formodning – Ulovligt arbejde
Dato: 10-10-2016Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Serbien, der ønskede at studere på uddannelsen Business, Language and Culture with German på en handelshøjskole, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, og § 9. Ansøgeren havde tidligere i perioderne fra november 2012 til juli 2013 og igen fra november 2013 til juli 2015 haft opholdstilladelse i Danmark som studerende.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som studerende på uddannelsen Business, Language and Culture with German på en handelshøjskole, ikke kunne anses for at være, at ansøgeren ønskede at gennemføre uddannelsen, men at formålet måtte anses for at være et ønske om længerevarende ophold i Danmark, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som studerende. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde erkendt at have arbejdet over de tilladte 15 timer ugentligt i april 2015 og i maj 2015. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren over for styrelsen havde erkendt at have arbejdet uden arbejdstilladelse i perioden fra juli 2015 til oktober 2015. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til loven, at såfremt en udenlandsk studerende har erkendt over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration at have arbejdet ulovligt, vil en ny ansøgning om studieopholdstilladelse normalt skulle afgøres med et afslag. Udlændingenævnet fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik udtrykkeligt på engelsk af ansøgerens opholdstilladelser samt opholdskort, at ansøgeren havde ret til at arbejde 15 timer pr. uge samt fuldtid i perioden fra juni til august, så længe opholdstilladelsen var gyldig, og at såfremt ansøgeren arbejdede ulovligt – herunder arbejdede uden gyldig arbejdstilladelse eller arbejdede ud over det tilladte antal timer – ville dette kunne medføre en fortabelse af opholdsretten. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren fortsatte med at arbejde udover det tilladte timetal samt arbejdede ulovligt, efter at Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde anmodet om hendes bemærkninger til, at hun havde arbejdet ud over de tilladte arbejdstimer. Det af advokaten anførte om, at ansøgeren ved uagtsomhed havde overset begrænsningen på timetal, og at ansøgeren havde fået oplyst fra studiet, at der kun var ganske få timers undervisning i maj 2015, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til et andet udfald af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i april 2015 arbejdede 122,25 timer, og at hun i maj 2015 arbejdede 194,25 timer, selvom hun alene havde ret til at arbejde 60 timer, og at der derfor var tale om en væsentlig overskridelse af det tilladte antal timer. Ansøgeren havde anført, at den meget langsomme sagsbehandling var en vigtig del af problemet, og at såfremt ansøgeren havde fået et positivt svar på sit første brev fra august 2015 – ved at få en forlængelse af sin arbejdstilladelse inden for rimelig tid – var hun ikke kommet i en situation, hvor hun nu var beskyldt for at have arbejdet ulovligt. Udlændingenævnet fandt desuden, at dette ikke kunne føre til et andet resultat, henset til at ansøgeren var blevet gjort bekendt med, at hun ikke måtte arbejde ud over de tilladte arbejdstimer, og at hun var bekendt med, at hun arbejdede ulovligt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det påhviler en udlænding at afvente, om der meddeles opholdstilladelse, og at det i øvrigt er den pågældendes eget ansvar at overholde reglerne. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at ansøgeren i perioden fra 2012 til 2015 havde gennemført en bachelor i skandinavisk sprog, litteratur og kultur fra et universitet i Serbien, og at hun havde haft opholdstilladelse som gæstestuderende fra 2012 til 2015 på Københavns Universitet, og at der således ikke kunne anses for at have været tilstrækkelig progression i hendes uddannelsesforløb, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 1 og 2, da hun nu havde søgt om opholdstilladelse til endnu en bachelor i Business, Language and Culture with German på en handelshøjskole. Udlændingenævnet fandt derfor endelig ud fra en samlet vurdering, at ansøgeren ikke havde oplyst om forhold, der ændrede ved formodningen for, at det afgørende ved hendes ansøgning som studerende på en handelshøjskole måtte anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2016/118.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. september 2016 – Studie – Formodning – Ulovligt arbejde
Dato: 08-09-2016Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som kandidatstuderende ved et dansk universitet til en statsborger fra Cameroun. Ansøgeren var senest i august 2014 blevet meddelt opholds- og arbejdstilladelse som bachelorstuderende ved et dansk universitet, gyldig indtil juli 2016 inklusive seks måneders jobsøgning efter endt uddannelse. Det fremgik af tilladelsen, at den gav ansøgeren ret til at tage deltidsarbejde i op til 15 timer ugentligt og fuldtidsarbejde i månederne juni, juli og august, samt at tilladelsen ville kunne inddrages, hvis ansøgeren arbejdede ulovligt i Danmark. Ansøgeren havde ifølge eIndkomst i perioden fra medio december 2014 til medio januar 2015 arbejdet i 208,03 timer, i perioden fra medio januar 2015 til medio februar 2015 arbejdet 79,18 timer og i perioden fra medio februar 2015 til medio marts 2015 arbejdet 60,07 timer. Endvidere havde ansøgeren i perioden fra medio marts 2015 til medio april 2015 arbejdet 70 timer hos en arbejdsgiver samt 27,87 timer hos en anden arbejdsgiver samt i september, oktober og november 2015 arbejdet henholdsvis 80,97, 72,63 og 76,80 timer hos en tredje arbejdsgiver. I perioden fra medio november 2015 til medio december 2015 havde ansøgeren arbejdet 77 timer hos den første arbejdsgiver, og i december 2015 havde ansøgeren arbejdet 34,70 timer hos den tredje arbejdsgiver. Ansøgeren og hans ene arbejdsgiver vedtog i marts 2016 bøder på henholdsvis 1.500 kr. og 10.000 kr. for ulovligt arbejde. I april 2016 indgav ansøgeren en ny ansøgning om opholdstilladelse som studerende på en masteruddannelse på et dansk universitet. I juni 2016 inddrog Styrelsen for International Rekruttering og Integration ansøgerens opholdstilladelse fra august 2014 som bachelorstuderende, fordi ansøgeren i flere perioder havde arbejdet mere end de tilladte 15 timer om ugen, hvilket Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke kunne gives opholds- og arbejdstilladelse som studerende til ansøgeren i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. § 9, nr. 4. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette i juni 2016 havde inddraget ansøgerens oprindelige opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som studerende, og at det afgørende formål med ansøgerens nye ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som studerende ikke var, at ansøgeren ønskede at gennemføre en masteruddannelse på et dansk universitet, men at formålet var at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L188 af 26. marts 2008, punkt 5.2, at hvis en udlænding, som har fået inddraget sin studieopholdstilladelse, fordi vedkommende har vedtaget en bøde for ulovligt arbejde, ansøger om en ny studieopholdstilladelse, vil der være en formodning for, at den pågældendes primære formål med ansøgningen ikke er at studere, og at en ny ansøgning om studieopholdstilladelse således normalt vil skulle afgøres med et afslag, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 4. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke var grundlag for at fravige denne formodning i sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde arbejdet langt mere end de tilladte 15 timer om ugen på trods af, at ansøgeren var bekendt med, at omfanget af arbejde var i strid med betingelserne for ansøgerens arbejdstilladelse, og at både ansøgeren og ansøgerens ene arbejdsgiver havde erkendt det ulovlige forhold og havde betalt de respektive bødeforelæg herfor. ERH/2016/109.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet