Udlændingenævnets afgørelse af 30. juli 2019 – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilien

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse vedrørende registrering af en værtsfamilie i au pair karensregistret i to år, jf. udlændingelovens § 21 a. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte i august 2018 en filippinsk statsborger opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien.

Udlændingenævnet fandt, at værtsfamilien havde misbrugt au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a, nr. 4, jf. au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at værtsfamilien ikke havde fremlagt dokumentation for, at de senest ved au pair-opholdets begyndelse havde betalt for au pairens indrejsebillet til Danmark. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at værtsfamilien i en e-mail fra november 2018 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde oplyst, at au pairen selv skulle betale indrejsebilletten, og at værtsfamilien herefter ville refundere billetten efter indrejsen. Udlændingenævnet henviste til, at det blandt andet fremgår af lovbemærkningerne til udlændingelovens § 21 a, nr. 4, at værtsfamilien skal betale au pair-personens primære rejseudgift, f.eks. en flybillet, og at dette måtte være til hinder for en aftale, der var til væsentlig ulempe for au pair-personen, og som indebar, at au pair-personen skulle afholde udgifterne til indrejsebilletten med henblik på senere at blive kompenseret. Det forhold, at værtsfamilien til støtte for klagen havde anført, at det ikke havde været hensigten, at au pairen selv skulle betale for flybilletten, at værtsfamilien havde forsøgt at komme i kontakt med au pairen med henblik på tilbagebetaling af indrejsebilletten, at aftalen af praktiske årsager var blevet lavet om, så au pairen selv skulle lægge ud for billetten, og at værtsfamilien havde handlet i god tro, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik udtrykkeligt af ansøgningsskemaet, at en værtsfamilie kunne blive pålagt en karensperiode på to år, såfremt værtsfamilien ikke betalte for au pair-personens indrejsebillet, ligesom værtsfamilien underskrev ansøgningsskemaet på tro og love om, at de var bekendt med, at en værtsfamilie kunne blive omfattet af karensregistrering, såfremt betingelserne for au pair-personens opholdstilladelse ikke blev overholdt. Udlændingenævnet lagde tillige vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i august 2018 havde fremsendt en vejledning til værtsfamilien vedrørende reglerne for et au pair-ophold herunder med oplysning om, at en værtsfamilie havde pligt til at betale både ind- og hjemrejsebillet, og at en værtsfamilie kunne blive omfattet af en toårig karensperiode, såfremt værtsfamilien ikke overholdt reglerne for et au pair-ophold. Udlændingenævnet lagde endelig og som en supplerende begrundelse vægt på, at værtsmoren i juni 2018 via chatkorrespondance aftalte med au pairen, at arbejdstiden minimum skulle udgøre otte timer. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 6, hvoraf det fremgår, at au pair-personens arbejdstid skal være mellem tre og fem timer om dagen de dage, hvor au pair-personen udfører pligter for værtsfamilien. Arbejdstiden skal udgøre mellem 18 og 30 timer ugentligt. Uanset det anførte om, at chatkorrespondancen alene havde været en del af en rekrutteringsproces, fandt Udlændingenævnet på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at det med sikkerhed var fastslået, at værtsfamilien havde misbrugt au pair-ordningen. Udlændingenævnet fandt således, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette havde registreret værtsfamilien i au pair karensregistret i to år som følge af misbrug af au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a. ERH/2019/9.

Senest opdateret: 30-07-2019
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen