Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på at rette ansøgerens statsborgerskab fra myanmarsk til statsløs.

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren, der er født i 2018 i Thailand af myanmarske forældre, var registreret som myanmarsk statsborger i CPR. Ansøgeren blev adopteret af et forældrepar med statsborgerskab i et andet EU-land, som havde boet i Danmark i mange år. Adoptivforældrene anmodede Udlændingestyrelsen om at få ændret ansøgerens statsborgerskab fra myanmarsk til statsløs under henvisning til, at det ikke var muligt for ansøgeren at opnå statsborgerskab i hverken Thailand eller Myanmar. 
I juli 2022 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ændring af ansøgerens statsborgerskab, idet det ikke var sandsynliggjort, at hun hverken var myanmarsk eller thailandsk statsborger, og at hun derfor ikke kunne registreres som statsløs.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:

"[…]
Ansøgeren har efter en samlet og konkret vurdering af sagens oplysninger fået afslag på sin ansøgning om rettelse af din nationalitet, fordi Udlændingestyrelsen vurderer, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun er statsløs.
Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, at:
• ansøgeren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun er statsløs.
• det følger af FN’s konvention af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling, artikel 1, (1), at en person er statsløs, når ingen stat i medfør af sin lovgivning anser den pågældende som sin statsborger.
Udlændingestyrelsen kan på den baggrund ikke imødekomme ansøgningen om at få rettet ansøgerens nationalitet.
[…]
Udlændingestyrelsen vurderer således, at uanset om ansøgeren kan sandsynliggøre, at hun hverken er myanmarsk eller thailandsk statsborger, ikke kan registreres som statsløs, da hun ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun ikke kan opnå statsborgerskab i adoptivforældrenes hjemland." 

Udlændingenævnets afgørelse

”Udlændingenævnet finder, at der ikke er grundlag for at ændre ansøgerens statsborgerskab fra myanmarsk til statsløs. 

Udlændingenævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at en statsløs person defineres som en person, som ingen stat i medfør af sin lovgivning anser som sin statsborger, jf. FN’s konvention af 28. september 1954, artikel 1, nr. 1, om statsløse, som Danmark har tiltrådt. 

Ifølge konventionen er Danmark forpligtet til at anerkende en person som statsløs, hvis oprindelseslandet – efter indgivelse af en ansøgning om (gen)erhvervelse af statsborgerskab og opfyldelse af rimelige og forholdsmæssige betingelser – alligevel nægter at tildele statsborgerskab eller tildele en retsstilling, der indebærer samme rettigheder og pligter, som landets statsborgere. 

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at ansøgeren hverken kan opnå statsborgerskab i Myanmar eller i det EU-land, hvor adoptivforældrenes hjemland.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at begge ansøgerens forældre er statsborgere i et andet EU-land. 

Det forhold, at de myndighederne i det pågældende EU-land skal afsige en kendelse, der anerkender adoptionen, hvis den er foretaget i udlandet, før ansøgeren kan opnå statsborgerskab i dette EU-land, kan ikke føre til en ændret vurdering. Ansøgerens forældre har ikke dokumenteret, at de har søgt – og fået afslag – ved sådan en kendelse. 

Udlændingenævnet finder det således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ikke kan opnå statsborgerskab i adoptivforældrenes hjemland. 

Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”

VAU/2023/65

Til toppen