Udlændingenævnets afgørelse af 14. juli 2022 – Ægtefællesammenføring – proforma
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Syrien, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Referencen, der er statsborger i Syrien, fik i juni 2012 opholdstilladelse i Danmark som flygtning. I januar 2019 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Sudan, og i februar 2019 søgte ansøgeren om opholdstilladelse under henvisning til ægteskabet. Det fremgik af ansøgningen, at parret mødte hinanden tilfældigt i Tyrkiet i 2015, at de efterfølgende havde holdt kontakten over diverse internet- og telefonudbydere og at de besluttede sig for at indgå ægteskab i oktober 2018. Det fremgik endeligt af ansøgningen, at ansøgeren og referencen sidst havde set hinanden i Sudan i februar 2019. Til sagen var der indsendt dokumentation for chatkorrespondance for diverse perioder efter februar 2019 og det var oplyst, at det ikke havde været muligt at dokumentere kommunikationen forud for februar 2019, da begge parter havde udskiftet deres telefon. I januar 2020 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet var at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af januar 2020. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, idet Udlændingenævnet vurderer, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse til ansøger, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det alene er dokumenteret, at ansøgeren og referencen mødte hinanden personligt i Sudan, hvor begge indrejste i januar 2019, at parret blev viet i januar 2019 i Sudan og at parret har opholdt sig sammen der indtil februar 2019, hvor referencen ifølge stemplerne i sit pas udrejste af Sudan.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at ansøgeren referencen har indgået ægteskab efter et meget kortvarigt bekendtskab, og at de derfor ikke kan anses for at have opnået et sådant sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab. Udlændingenævnet har herved særligt lagt vægt på, at parret kun tilbragte 7 dage sammen, inden de blev viet i januar 2019.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det indgår som et centralt og vægtigt kriterium i afvejningen af, om der foreligger et proformaægteskab, at parret har haft et længerevarende og indgående, personligt bekendtskab forud for ægteskabets indgåelse.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det i ansøgningen om familiesammenføring modtaget i Udlændingestyrelsen i februar 2019 er oplyst, at parret mødte hinanden for første gang i Tyrkiet i 2015, hvor de blev forelskede.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at ansøgeren har været i Tyrkiet i 2015.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der er oplyst divergerende om parrets møde i Tyrkiet i 2015. Det er således i ansøgningsskemaet oplyst, at ansøgeren og referencen mødtes tilfældigt i Tyrkiet i april 2015, hvor de blev forelskede.
Du har imidlertid oplyst i henvendelse af april 2020, at ansøgerens og referencens familie er nære venner, at parret mødtes i Tyrkiet i 2015, hvor begge var på ferie med deres familier, og at ansøgeren og referencen på ferien udviklede en tæt relation, som mundede ud i en forlovelse i april 2015.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at oplysningerne om parrets forlovelse først er fremkommet under klagesagen, efter at ansøgeren var blevet meddelt afslag på opholdstilladelse. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af stemplerne i referencens pas, at han indrejste i Tyrkiet i marts 2015 og udrejste af Tyrkiet i april 2015, og at parret således, såfremt det måtte lægges til grund, at ansøgeren var i Tyrkiet i 2015, skulle have udviklet en tæt relation på 4 dage, inden de blev forlovet i april 2015.
Ligeledes har Udlændingenævnet også lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for parrets kontakt via sociale medier forud for ægteskabets indgåelse.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen ved sin henvendelse af september 2019 til Udlændingestyrelsen har oplyst, at parret ikke er i besiddelse af dokumentation for deres kontakt med hinanden forud for februar 2019, fordi samtalerne er gået tabt, efter både ansøgeren og referencen har skiftet telefoner, og at du til klagen har anført, at dette ikke bør komme ansøgeren til skade.
Udlændingenævnet vurderer, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningen om familiesammenføring, at parret har kommunikeret ved hjælp af en række af forskellige kommunikationsudbydere, som kan tilgås både via telefon og via computer, hvorfor parret bør kunne tilgå eventuel korrespondance for den ovenfor anførte periode. Udlændingenævnet bemærker hertil, at det påhviler en udlænding at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan meddeles, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Ligeledes er det indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at du til Udlændingenævnet i april 2020 har indsendt 3 udtalelser fra ansøgerens nuværende og forhenværende arbejdsgivere samt ansøgeren, ansøgerens mor, svigermor og advokat vedrørende ansøgerens kontakt til referencen forud for ægteskabets indgåelse i Sudan i januar 2019. Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der er oplyst divergerende om ansøgerens ansættelsesforhold.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet, som hun har underskrevet i februar 2019, har oplyst, at hun på daværende tidspunkt havde et arbejde på sin egen klinik, hvor hun havde været ansat siden januar 2014. Hun oplyste derudover, at hun ikke tidligere havde haft et arbejde med en arbejdstid på mindst 30 timer om ugen.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af udtalelserne, at ansøgeren i perioden fra oktober 2013 til marts 2015, hvor hun tog på ferie, har arbejdet hos A i Syrien, og at hun siden april 2015 har arbejdet på B. Oplysningerne i erklæringerne stemmer således ikke overens med ansøgers oplysninger i ansøgningsskemaet, som ansøger har underskrevet på tro og love.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at udtalelserne hverken er underskrevne eller på anden vis er certificerede, og at der ikke er vedlagt udtalelser på originalsproget på trods af, at erklæringerne fremstår som oversættelser af andre dokumenter, hvilket ses på, at der under de personer, der efter det oplyste har afgivet erklæringerne, står eksempelvis ”(Signature)” på trods af, at der ikke er en underskrift. Det fremgår imidlertid ikke, hvem der har oversat de pågældende dokumenter. Udlændingenævnet har hertil tillige lagt vægt på, at der gennem alle 3 udtalelser fremgår flere stave- og grammatikfejl. Det fremgår således af 2 af udtalelserne – fra hhv. A og fra ansøgeren – at udtalelserne var ”Organized on” (organiseret/tilrettelagt den) i forbindelse med dateringen af udtalelsen. Derudover fremgår det samme afsnit i de to udtalelser fra ansøgers arbejdsgivere, idet der i begge udtalelser er anført: ”We appreciate the capapbilities of [Ansøgers navn] and the medical staff certify her competence and working quality with politness in communication with the others and the patients.”. Ligeledes har Udlændingenævnet lagt vægt på, at alle 3 udtalelser er dateret samme dato – februar 2020 – på trods af, at ansøgeren stoppede med at arbejde hos A i Syrien i marts 2015.
Udlændingenævnet kan på ovenstående baggrund ikke lægge dokumenterne til grund, idet de vurderes at være konstrueret til lejligheden med henblik på at opnå opholdstilladelse til ansøgeren.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du til klagen har anført, at parret taler samme sprog, at de kommer fra det samme område i Syrien, at ingen af parterne har været gift forud for deres ægteskab med hinanden samt at både ansøgeren og referencen er arbejdsomme mennesker, idet ansøgerens arbejde som XX på et X i Syrien bør tillægges vægt i vurderingen heraf. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet disse forhold ikke opvejer ansøger og referencens manglende personlige bekendtskab og de divergerende oplysninger i sagen, som efter Udlændingenævnets vurdering bevirker, at ansøgeren og referencens ægteskab må anses for at være indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse til ansøger.
Af samme årsag kan det ikke føre til en ændret vurdering, at du til klagen har anført, at årsagen til, at ansøgeren og referencen ikke har samlevet skyldes, at ansøgeren ikke har haft mulighed for at komme til Danmark og referencens opholdsgrundlag.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der alene ses at have været meget begrænset kontakt mellem ansøgeren og referencen, efter at de indgik ægteskab, idet ansøgeren og referencen sidst så hinanden personligt omkring februar 2019, at parret højst har tilbragt 11 dage sammen efter, at de blev viet, og at der alene er sendt dokumentation for kontakt i en begrænset periode, idet referencen til Udlændingestyrelsen i september 2019 har indsendt, hvad der angiveligt er korrespondance mellem ansøgeren og referencen i form af udskrifter af online chats for perioden august 2019 til september 2019 på originalsprog, skærmprint af online chat fra februar 2019, marts, april, maj, juni og juli (årstal fremgår kun eksplicit februar 2019) på originalsprog samt skærmprint af opkaldsoversigt, hvor det fremgår, at der er foretaget en række kortere videoopkald til ”[Ansøgers fornavn]” omkring september 2019.
Udlændingenævnet har endelig tillagt det en vis vægt, at der er mere en 14 års aldersforskel mellem ansøger og reference, idet det ikke kan føre til en ændret vurdering, at du til klagen har anført, at aldersforskellen er normal.
Det bemærkes hertil, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men at det indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt ægteskabet må anses for at være indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse til ansøger.
Udlændingenævnet vurderer således på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at ægteskabet mellem ansøger og reference er indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse i Danmark til ansøger. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at parret ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
FAM/2022/122