Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp
Dato: 06-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Irak. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren siden august 2005 havde modtaget offentlig hjælp, og at hun led af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Under sagens behandling blev det af ansøgerens kommune endvidere oplyst, at ansøgeren var i aktivering i en mentorordning, og at ansøgeren fortsat forventedes at komme i beskæftigelse.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse og frem til det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden august 2005 havde modtaget kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at hun var syg og led af PTSD henset til, at det ikke fandtes dokumenteret, at ansøgeren ikke på sigt ville kunne komme i beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgerens tvillingebroder led af PTSD og var meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på det til sagen oplyste om, at ansøgerens funktionsniveau ville kunne bedres over tid, hvorfor Udlændingenævnet ikke fandt det uforholdsmæssigt at henvise ansøgeren til at opfylde betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, på et senere tidspunkt. Udlændingenævnet fandt ydermere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, herunder såfremt Danmarks internationale forpligtelser kunne tilsige det. FAM/2014/94.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Dato: 05-05-2014Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Somalia. Ansøgeren var i november 2005 meddelt humanitær opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdtilladelse oplyst, at han ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet han led af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og derfor ikke var i stand til at arbejde. Ansøgerens kommune havde i marts 2011 fritaget ansøgeren fra at deltage i jobsamtaler og fra at skulle stå til rådighed for aktivering og beskæftigelsestilbud, ligesom kommunen havde oplyst, ansøgeren alene modtog offentlig hjælp efter lov om aktiv social politik, idet han ikke opfyldte optjeningsbetingelserne for meddelelse af førtidspension.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren led af PTSD, at han var fritaget fra at deltage i jobsamtaler, aktivering og beskæftigelsestilbud, og at han alene modtog offentlig hjælp efter lov om aktiv social politik, idet han ikke opfyldte optjeningsbetingelserne for meddelelse af førtidspension, hvorfor det ikke kunne anses for sandsynligt, at ansøgeren på et senere tidspunkt ville kunne opfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2014/51.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Gyldig opholdstilladelse
Dato: 05-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en japansk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingestyrelsen havde i maj 2012 meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte det daværende krav om bestået Prøve i Dansk 2. Ansøgeren, der i december 2012 havde bestået Prøve i Dansk 1, blev i august 2013 af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på genoptagelse af sagen. Ansøgerens opholdstilladelse udløb i juni 2013.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, da ansøgerens seneste opholdstilladelse var gældende til den 23. juni 2013 og derfor var udløbet på denne dato, hvorfor ansøgeren ikke havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. FAM/2014/48.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed
Dato: 01-05-2014Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsløs palæstinenser. Ansøgeren havde i perioden fra maj 2009 til januar 2010 haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse med mindst 120 timer om måneden. Ansøgeren havde endvidere udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed siden november 2011.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i 36 måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde dokumenteret at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i ni måneder, og at han havde dokumenteret, at han havde udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i 27 måneder. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren som dokumentation for sin selvstændige erhvervsvirksomhed til Udlændingenævnet havde indsendt blandt andet driftsbudgetter og årsrapporter for virksomheden samt ansøgerens årsopgørelser fra SKAT for hvert af de år, som virksomheden havde eksisteret. FAM/2014/50.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. maj 2014 – Ægtefællesammenføring – Proforma
Dato: 01-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Afghanistan efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 9. Ansøgeren blev i 2010 meddelt endeligt afslag på asyl og tvangsmæssigt udsendt til Afghanistan. Ansøgeren indrejste på ny i Danmark i juni 2012 og søgte asyl, hvilket ansøgeren i april 2013 på ny blev meddelt endeligt afslag på. Kort tid herefter indgik ansøgeren ægteskab i Danmark med sin herboende ægtefælle. Parret havde fået dispensation til at indgå ægteskab i Danmark, idet den herboende ægtefælle er anerkendt flygtning i Danmark. Ægtefællen var mor til en kvinde, som ansøgeren under sin første asylsag oplyste at have været forlovet med, men som havde hævet forlovelsen med ansøgeren.
Udlændingenævnet fandt, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 9. Udlændinge-nævnet lagde vægt på, at ansøgeren to gange tidligere var meddelt endeligt afslag på asyl i Danmark i 2010 og 2013, og at parret kort tid efter det sidste afslag indgik ægteskab og søgte om familiesammenføring. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren primært ønskede en opholdstilladelse i Danmark, uanset på hvilket grundlag opholdstilladelsen meddeles. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i forbindelse med asylsagerne og ægtefællesammenføringssagen havde givet divergerende oplysninger om, hvem ansøgeren var i et forhold med, herunder den herboende ægtefælle og dennes datter, samt hvornår ansøgeren og den herboende ægtefælle mødte hinanden og blev forlovet. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke havde fortalt troværdigt om sine forhold, og at det afgørende formål med ægteskabet var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren. Udlændingenævnet bemærkede, at der efter praksis kan gives afslag på en ansøgning om opholdstilladelse alene med henvisning til ansøgerens forhold. Hvis der således på baggrund af oplysningerne i en konkret sag er et sikkert grundlag for at antage, at ansøgeren har indgået ægteskabet med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse, vil der kunne meddeles afslag efter udlændingelovens § 9, stk. 9, uanset at der ikke er et sikkert grundlag for at antage, at den herboende ægtefælle har et tilsvarende motiv til ægteskabet. FAM/2014/35.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. maj 2014 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet
Dato: 01-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 7 (tilknytningskravet) til en serbisk statsborger. Den herboende ægtefælle indrejste i Danmark i 1988 som 6-årig. Hans moder var bosiddende i Danmark. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at han var udrejst til Serbien fra marts 2001 til august 2002 og fra september 2005 til november 2012, hvor han havde uddannet sig, og hvor parret var mødtes og var blevet gift. Ansøgeren havde haft fire besøgsophold i Danmark i perioden fra januar 2011 til november 2012, og hun var på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse gravid. Det var til sagen oplyst, at den herboende ægtefælle var ansat på et hospital som kontorassistent, mens han ventede på at få sin autorisation som læge i Danmark. Den herboende ægtefælle havde været udrejst af Danmark til Serbien i samlet ca. otte år.
Udlændingenævnet fandt, at parrets samlede tilknytning til Danmark ikke var større end parrets samlede tilknytning til Serbien, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7. Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens herboende ægtefælle – uanset at han var indrejst i Danmark som mindreårig og var blevet dansk statsborger – fortsat havde en betydelig tilknytning til ansøgerens hjemland. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at både den herboende ægtefælle og ansøgeren var født i Serbien og havde familie dér, ligesom de kommunikerede på serbisk, og at den herboende ægtefælle havde opholdt sig i mere end otte år i Serbien, hvor han dels var gået på gymnasiet og dels havde uddannet sig til læge, og hvor parret var blevet gift. Det oplyste om den herboende ægtefælles familiemæssige tilknytning til Danmark og hans tidligere beskæftigelse, herunder at han i perioden fra april 2004 til juli 2005 havde arbejdet som postbud, at han i perioden fra februar 2005 til maj 2005 havde gennemført hærens basisuddannelse som værnepligtig, at han i perioden fra august 2007 til oktober 2007 havde arbejdet som vikar med pleje af udviklingshæmmede børn og voksne, og at han i perioden fra november 2013 til februar 2014 havde arbejdet som frivillig læge på Frederiksberg Hospital, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Ansøgerens fire besøgsophold i Danmark og det forhold, at hun var gravid, kunne heller ikke føre til en ændret vurdering. FAM/2014/43.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 29. april 2014 – Ophævelse af indrejseforbud
Dato: 29-04-2014Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en ansøgning om ophævelse af indrejseforbud til en irakisk statsborger. Den pågældende kom til Danmark i 2002 og blev i 2005 meddelt endeligt afslag på asyl. Den pågældende blev i 2010 meddelt opholdstilladelse efter EU-reglerne ved at fremvise falske bulgarske identitetspapirer. Den pågældende blev på baggrund heraf i juli 2011 dømt for dokumentfalsk og blev udvist og meddelt indrejseforbud i seks år, hvilken dom Højesteret stadfæstede i august 2012. Den pågældende levede på dette tidspunkt sammen med sin samlever i Danmark, som var rumænsk statsborger og havde en tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, ligesom parret havde et fællesbarn født i december 2010, og den pågældendes samlever var gravid med parrets andet barn. Den pågældende blev efterfølgende dømt for endnu et forhold af dokumentfalsk, og Vestre Landsret tiltrådte i den forbindelse i november 2013, at der ikke var sket sådanne ændringer i hans personlige forhold, at der var grundlag for at komme frem til en anden vurdering, end den Højesteret kom frem til i forhold til spørgsmålet om udvisningen ved Højesterets dom i august 2012.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå særlige grunde, der talte for at ophæve indrejseforbuddet. Udlændingenævnet lagde blandt andet vægt på, at det indgik i grundlaget for Højesterets dom fra august 2012, at den pågældende havde opholdt sig i Danmark siden 2002, at den pågældende og hans samlever havde mødt hinanden i 2005, at hans samlever på domstidspunktet var gravid med parrets andet barn, og at Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at det ville være umuligt eller forbundet med alvorlige vanskeligheder at fortsætte familielivet i et andet land, for eksempel Rumænien. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at Vestre Landsret i november 2013 tiltrådte, at der ikke var sket sådanne ændringer i den pågældendes personlige forhold, at der var grundlag for en anden vurdering, end den Højesteret kom frem til i forhold til spørgsmålet om udvisningen ved Højesterets dom i august 2012. FAM/2014/66.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 29. april 2014 – Ægtefællesammenføring – Betingelser for herboende ægtefælles ophold – Krav om at herboende har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i tre år
Dato: 29-04-2014Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1., og § 9 c, stk. 1, til en tyrkisk statsborger. Den herboende ægtefælle blev senest i august 2013 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle, der er tyrkisk statsborger, ikke havde tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, og at der ikke forelå ganske særlige grunde til at give opholdstilladelse, selvom referencen havde boet i Danmark siden 1999. Det forhold, at parret havde et fællesbarn, som var født i 2013, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet bemærkede, at barnet ikke var registreret med bopæl i Danmark. FAM/2014/45.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 29. april 2014 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet
Dato: 29-04-2014Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 7 (tilknytningskravet) til en statsborger i Sri Lanka. Ansøgeren og den herboende ægtefælle indgik ægteskab i september 2010 i Frankrig, hvor ansøgeren var asylsøger og havde fået afslag på asyl. Ansøgeren havde aldrig været i Danmark. Ansøgerens herboende ægtefælle var dansk statsborger og havde haft opholdstilladelse i Danmark siden 1996. I maj 2012 fik parret et fællesbarn.
Udlændingenævnet fandt, at parrets samlede tilknytning til Danmark ikke var større end parrets samlede tilknytning til Sri Lanka, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7. Det er en betingelse for at anse ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark for større end ægtefællernes samlede tilknytning til deres hjemland, at begge ægtefæller – hver især – har opnået en vis selvstændig tilknytning til Danmark. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgerens herboende ægtefælle havde opnået en væsentlig tilknytning til Danmark, idet denne havde boet i Danmark med opholdstilladelse i mere end 12 år, og idet denne var tilknyttet arbejdsmarkedet. Samtidig lagde Udlændingenævnet til grund, at ansøgeren aldrig havde været i Danmark, hvorfor ansøgeren ikke havde opnået en selvstændig tilknytning til Danmark. Det forhold, at parret havde et fællesbarn, der var dansk statsborger, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at barnet som følge af dets unge alder ikke kunne antages at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at ansøgeren burde gives opholdstilladelse under henvisning hertil. FAM/2014/46.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. april 2014 – Familiesammenføring med andre – Adoption og Anden familie
Dato: 28-04-2014Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af adoption, nærmeste familie og særlige grunde i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, § 9, stk. 1, nr. 3, og § 9 c, stk. 1, til to iranske statsborgere. Referencen er iransk statsborger og fik opholdstilladelse i Danmark i 2012 som flygtning. I forbindelse med sin asylsag oplyste den herboende reference, at hun havde taget sig af sin brors to børn, født i 2001 og 2004, idet børnenes forældre var døde. Referencen kunne ikke skaffe dokumentation for børnenes adoption. Børnene boede på tidspunktet for ansøgningen hos referencens mor og hos referencens ægtefælle, som også havde søgt om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til referencen.
Udlændingenævnet fandt, at referencen ikke havde dokumenteret, at referencen havde adopteret ansøgerne. Det til sagen oplyste om, at referencens hjem i Iran blev gennemsøgt af sikkerhedspolitiet, og at alle personlige papirer blev konfiskeret, hvorfor referencen var nødt til at flygte uden papirer, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at referencen havde kunnet fremskaffe og til Udlændingenævnet havde sendt kopi af ansøgernes fødselsattester og deres forældres dødsattester. Udlændingenævnet fandt endvidere, at referencen ikke kunne anses for at være ansøgernes nærmeste familie, uanset om referencens slægtskab med ansøgerne måtte lægges til grund, idet ansøgerne efter det oplyste havde andre familiemedlemmer i deres hjemland, herunder bedsteforældre, en onkel og to tanter. Samtidig fandt Udlændingenævnet, at der i sagen ikke forelå ganske særlige grunde til, at ansøgerne skulle have opholdstilladelse, idet der ikke var oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, som kunne føre til opholdstilladelse efter bestemmelsen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerne havde nære slægtninge i hjemlandet, som kunne varetage forældrerollen. FAM/2014/44.
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet